Apollo-fejring: Radioamatører brugte Månen som bande

Fejringen af den første bemandede landing på Månen for 40 år siden er allerede gået i gang. Selv om der er tre uger til selve datoen har radioamatører verden over benyttet weekenden til at bruge Månen som bande i transmissionen af signaler til andre steder på kloden.

Fra store antenner i for eksempel Australien og USA er samtaler sendt direkte til Månens overflade, hvorfra de reflekteres tilbage mod Jorden.

»Signalerne bliver sendt fra paraboler i en stråle mod Månen. De rammer rent faktisk overfladen, og på et atomart niveau ryster de alle atomerne i Månens overflade,« siger Robert Brand, der er medstifter af initiativet i Australien, til nyhedsbureauet Reuters.

Sjældent udstyr blev stillet til rådighed

Når begivenheden finder sted nu og ikke den 20. juli, der er den rigtige 40-års-fødselsdag for begivenheden, skyldes det, at Månen på denne dato ikke står i en gunstig position i forhold til Jorden, så en transmission kan gennemføres. Ifølge Reuters var den forgangne weekend sidste chance inden fødselsdagen for at gennemføre begivenheden.

Kun omkring 1.000 radioamatører og amatørastronomer har direkte adgang til udstyr, der kan sende signaler til Månen og retur. Derfor har en del af øvelsen også været at få adgang til udstyr, der kunne hjælpe amatørerne.

Mount Pleasant-observatoriet på Tasmanien og Stanford-universitetet i USA var blandt de organisationer, der stillede antenneudstyr til rådighed for fejringen.

Blandt deltagerne i fejringen var Bill Anders, der var en af de første astronauter, der gik i kredsløb om Månen. Bill Anders er kendt for det berømte foto Earthrise, hvor man ser Jorden stå op bag Månen.

Vent 2,5 sekunder på svar

Selve kommunikationen har også krævet lidt tålmodighed. Radiosignalet er omkring 2,5 sekunder om at ramme Månen og returnere til Jorden, men ifølge Reuters var kvaliteten af signalet forbavsende god.

Arrangørerne håber nu, at der bliver tale om en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor Månen bruges som bande, når radioamatører vil kommunikere med hinanden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

har været kendt i rigtig mange år blandt radioamatører.

Det reflekterede signal har en helt speciel karakter, idet det er summen af mange reflektioner fra månens ujævne overflade, dvs. der er en masse tidsvariende (pgra. månens bevægelse) interferens.

Dette giver anledning til den såkaldte "Libration Fading", som er en lavfrekvent ( 1-20 Hz) 10-20 dB variation af signalet.

Det amerikanske militær opsendte kunstig måner i form af Echo 1a, som var en metalliseret 30 m diameter ballon i low-Earth Orbit og Echo 2. http://en.wikipedia.org/wiki/Echo_satellite

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

moonbounce det gør folk da hver dag, hvad nyt eller smart er der i det ? og alle amatøre med en god retningsantenne og et kraftigt PA trin kan være med i dag via nye modulations typer der kan dekodes langt under støj grændsen. i øvrig kan man også bounce på fly, det er blevet et hit efter flere online systemer i real time viser hvor de er henne, så kan man let "ramme" dem med sine radio signaler og række meget langt på reflektionerne, om det er lovligt eller smart at gøre ved jeg dog ikke, men jeg tror på at signalerne vil være ret svage når de når flyveren, selv om folk kaster op til 10kW ERP i mod flyveren fra 300-800km afstand vil de sikkert ikke kunne forstyre flyverens grej.

  • 0
  • 0

Eller måske er det - for nogen. Moonbounce - altså kommunikation via månen som passiv reflektor - har været anvendt af radioamatører i adskillige år, også i Danmark. Radioamatører kommunikerer f.eks. også i stor stil via et stort antal (ofte amatørbyggede) kommunikationssatellitter med mange forskellige kommunikationsformer - tale, data, tv og så videre og så videre. Radioamatører var i øvrigt de første i verden til at anvende kommunikationssatelliter. Så det er er altså - for nogen i hvert fald - ikke nogen nyhed.

  • 0
  • 0

The development of high-power radar during WW II made available the equipment capable of receiving "realtime" EME signals. On January 10, 1946 the first lunar radio echoes were heard by engineers working at the Evans Signals Laboratory of the US Signal Corps, located in Belmar, New Jersey. Projekt Diana had succeeded on 111,5 MHz, using 15-kW output to a 64-element "bedspring" array aimed at the eastern horizon. Using much different equipment, a similar experiment by Z. Bay was also successful in Hungary on February 6, 1946

  • 0
  • 0

hold da op ! det må være 15kW ERP ?? og ikke 15kW tilført denne antenne, 64 elementer stakkede yagi array er noget med ret højt gain i

i dag er 200W og en enkelt 15 elementet yagi alt man behøver for at høre sig selv, vores midtagere er blevet MANGE gange bedre siden, samt vi har digital modulation der kan høre vores informationer 10-15dB under støj gulvet.

  • 0
  • 0

Ja, de brugte meget power dengang (militæret). Jeg har læst en beretning om de engelske radarer under krigen. Det var en station med 850 kW. pulseffekt på 3 GHz og med en simpel modtager, hvor der blev brugt en punkt-kontaktdiode a la f.eks 1N21 el. lign., der fik den første "kending" med Månen (for-forstærkere brugte man ikke på det tidspunkt). Senere hen, så oprettede de amerikanske styrker et sendenet til Hawai-øerne via Månen, med meget høj effekt (mange kilowatt).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten