Apollo-astronauter har stærkt øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme

De rumagenturer, der planlægger rumrejser til Månen og Mars, kan blive nødt til at gøre mere for at beskytte astronauterne mod stråling. Strålingen kan give DNA-skader, der kan forårsage kræft- og andre sygdomme.

Nu viser en undersøgelse af dødsårsagerne for de astronauter, der var involveret i Apollo-programmet, at de astronauter, der blev udsat for mest stråling, har en langt højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme end deres kolleger, der enten kun fløj i kredsløb omkring Jorden eller slet ikke kom ud i rummet. Det skriver Florida State University på sin hjemmeside.

Læs også: Magnetisk skjold kan føre astronauter sikkert til Mars

Professor Michael Delp fra universitetets College of Human Sciences har sammen med forskere fra Johnson Space Center, University of California Irvine og Nasa Ames Research Center sammenlignet dødsårsagerne for de 77 astronauter, der deltog i Apolloprogrammet mellem 1961 og 1972. De har opdelt astronauterne i tre grupper:

  • 35 astronauter forlod aldrig Jorden
  • 35 astronauter fløj i kredsløb om Jorden
  • 7 astronauter fløj til Månen.
Illustration: Scientific Reports

I en artikel i det videnskabelig tidsskrift Scientific Reports præsenterer forskerne resultaterne. Ifølge artiklen havde de jordbundne astronauter stort set lige så stor risiko for at dø af hjertekarsygdomme som de astronauter, der fløj i kredsløb om Jorden og stadig var delvist beskyttet mod kosmisk stråling af Jordens magnetfelt. I de to grupper var henholdsvis 9 og 11 procent af astronauterne døde af hjertekarsygdomme.

I den syv mand store gruppe, der deltog i missioner mod månen, var hele 43 procent imidlertid døde af hjertekarsygdomme.

Læs også: Farligere at ryge end at blive udsat for stråling på rejse til Mars

Selvom astronauterne som gruppe betragtet har haft adgang til langt bedre lægehjælp end den gennemsnitlige amerikaner, er procentsatsen for de månerejsende markant højere end den er i den samme aldersgruppe (55-64-årige) i den amerikanske befolkning. I 2013 blev hjertekarsygdomme således kun angivet som dødsårsag i 27 procent af tilfældene i denne aldersgruppe.

Men er det så stråling, der er årsag til hjertekarsygdommene? Det kan forskerne ikke sige med bestemthed. Eksempelvis undrer de sig over, at de beregnede stråledoser for astronauterne, der kom op og flyve, er stort set ens - uansat om de fløj til Månen eller kun i kredsløb om Jorden.

I artiklen argumenterer forskerne imidlertid for, at stråling alligevel kan være årsagen, enten fordi at de beregnede niveauer er forkerte, eller fordi der er forskelle på de typer stråling, som astronauterne i kredsløb om Jorden og på Månen modtog.

Forsøg viste strålingsskader på mus

For at få mere syn for sagen foretog professor Michael Delp og hans medforfattere desuden et forsøg med mus, der blev udsat for strålingsdoser og vægtløshed svarende til den, som astronauterne oplevede. Efter et halvt år - svarende til 20 menneskeår - kunne forskerne finde forandringer i musenes arterier af en type, som man ved forårsager åreforkalkning (arteriosklerose) i mennesker.

»Dataene fra museforsøgene viser, at strålingen i det ydre rum, skader karsystemet,« konkluderer Delp i en pressemeddelelse.

Mennesker er på vej mod Mars og Månen

Konklusionerne fra undersøgelsen er relevante for den igangværende planlægning af bemandede missioner til Månen og Mars. Nasa planlægger at sende rumfartøjer i kredsløb om Månen som en forberedelse til senere rejser mod Mars, og SpaceX arbejder frem mod at sætte mennesker på Mars i 2026. Desuden ser rumfartsorganisationer i Europa, Rusland og Kina alle på muligheden for at rejse til Månen.

Hos Nasa er man imidlertid ikke så overbeviste om farligheden af studiet. Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener rumfartsorganisationen, at datamaterialet er for lille til at drage de konklusioner, som forskerne gør.

Forskerne vil nu udbygge studiet med oplysninger om sygehistorien i astronauternes familier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der landede på månen. Mon ikke det ringe antal kan forklare noget af den store forskel i CVD dødelighed?

med venlig hilsen Lennart

  • 10
  • 1

Så 3 af 7 astronauter er døde af hjertekarsygdomme, hvor gennemsnittet burde være 1.89 ud af 7 asttonauter. At forsøge at konkludere noget som helst på de tal vil med sikkerhed indkassere dig en dumpe karakter på et begynder kursus i statistik

  • 25
  • 0

er fem døde. De tolv er alle født i årene 1923 til 1935 og Irwin døde tidligt (61 år gammel) af hjertestop. Niel Armstrong døde efter hjertekirurgi, hvor han dog først var ved at komme sig. Shepard døde af leukæmi, Mitchell døde som 85-årig på hospice. Conrad døde som følge af en motorcykelulykke. (jf. Wikipedia.org)

Kun 24 astronauter kredsede om månen. De er ikke tilfældigt udvalgt, men har gennemgået omfattende udvælgelsesprocedurer. De ringe antal og den manglende tilfældighed kan forklare en højere tilsyneladende dødelighed.

Problemet med artiklen er at den konkluderer at der skulle være en højere risiko for hjertekarsygdomme forbundet med at rejse rundt om månen.

Alle de potentielle farer taget i betragtning, er CVD i en høj alder næppe noget man som astronaut tillægger den højeste betydning.

Korellation er ikke lig med årsagssammenhæng.

  • 15
  • 0

Det er dødeligt at flyve til månen... er næsten hele bundet ikke død af almindelig alderdom????? jeg er hverken bedemand, eller ingeniør.. bare lavpraktisk ;-)

  • 4
  • 0

Testes for uafhængighed mellem de 3 astronautgrupper fås en p-værdi på 4,5 %. Testes derimod de månerejsende astronauter mod befolkningen fås en p-værdi på 34%. Så det kan forsvares at sige, der er forskel på de 3 grupper, men der ikke belæg for, at de månerejsende adskiller sig markant fra befolkningen. (baseret på ukritisk brug af chi-i-anden test)

  • 3
  • 0

Det er nok fordi sarkasme er svært at gennemskue på skrift? Specielt omkring konspirationsteoretikere, hvor sarkasme af sagens natur hurtigt kan forveksles med den ægte vare - husk altid at anvende sarkasme-tags ;-)

Men apropos skammeligt, så finder jeg det ikke synderligt smart at Ingeniøren medtager en figur med adskillige noter, og derefter skærer disse noter væk som netop sætter tal på signifikansen selv i tilfældet med få testpersoner.

  • 4
  • 0

Et opslag på wiki, viser at alle de astronauter der har været på månen, er født 1930-35. Så her taler vi altså om at lave dødsstatistik på nogle meget konkrete mennesker der alle er over 80 år.

  • 5
  • 0

Nu skal man jo ikke glemme at der samtidig er lavet forsøg på mus der understøtter de data man kommer frem til ved at analyserer dødsårsagen ved astronauterne...

  • 0
  • 0

Det ligner et statistisk skoleridt, når man tænker på hvor få mennesker det drejer sig om. http://spaceweather.com/ har lavet målinger af den kosmiske stråling flyrejsende udsættes for. En statistik på flyrejsende ville måske blive mere solid, alene på grund af antallet. Har man i øvrigt målinger af den stråling de blev udsat for? Måske det skyldes partikler genereret inde i kapslen af alle stofferne derinde og deres dragter. Mange af partiklerne vil sikkert bestå af plastik, og det er jo farligt, særligt når de er små, så de ikke kan ses.

  • 1
  • 2

Bjarne !

Bare at en sådan betragtning som at astronauterne skulle være overmennesker, på et andet tidspunkt end da de blev sendt afsted.......hører ikke hjemme her.

Astronauterne er som mennesker er flest når de er i god fysisk form. Man undersøger om hele personen har de egenskaber som gør dem istand til at klare opgaverne og de fysiske belastninger de måtte komme ud for.

Når en læge siger at man er sund og rask, kommer tilføjelsen; Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at du når levende ned af trappen :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten