Antibiotika uden resistens på vej i Storbritannien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Antibiotika uden resistens på vej i Storbritannien

Britiske forskere har fundet et svagt punkt hos såkaldte gramnegative bakterier. Det kan vise sig at være nøglen til udvikling af antibiotika, som bakterier ikke kan udvikle resistens over for.

Forskere fra University of East Anglia (UEA) har nemlig undersøgt gramnegative bakterier som E.coli, der har en meget stærk membran, og i øjeblikket tester de molekyler, der påvirker membranen.

Holdet har allerede identificeret den passage og ‘port’, som bakterierne bruger til at transportere byggestenene til deres ydre membran, og målet er klart: at kontrollere membranen, så bakterien dør, men uden at komme i kontakt med bakteriens indre, så den kan udvikle resistens.

»Vi har demonstreret, at bakterien dør, hvis porten er lukket,« siger professor Changjiang Dong fra UEA, der leder forskningen, til Gizmag.com.

Læs også: WHO: Antibiotikaresistens er en alvorlig trussel mod folkesundheden

»Det mest interessante ved vores forskning er, at stoffet specifikt vil angribe bakteriens beskyttende membran i stedet for selve bakterien,« tilføjer ph.d.-studerende Haohao Dong, som er hovedforfatter til studiet.

Mens antibiotikaresistens udgør en af de største trusler mod menneskeheden i fremtiden, kæmper forskere verden over for at finde alternativer. Tidligere på året konstaterede WHO, at hvis ikke alle parter arbejder sammen, går vi hastigt en post-antibiotika-tidsalder i møde, hvor simple infektioner igen vil kunne slå folk ihjel.

Læs også: Kommentar i Nature: »Den post-antibiotiske tid er over os«

I gramnegative bakterier spiller lipopolysakkarider, LPS, en vigtig rolle i bakteriens forsvar mod det omkringværende miljø og giftige stoffer, f.eks. antibiotika. Syv transportproteiner gør det muligt at transportere LPS’er fra den indre membran til den ydre - en mekanisme, der ikke er særlig udforsket.

Resultaterne vil ikke kun hjælpe os til at forstå vigtige aspekter af bakteriers ydre membrans biogenese, men de har også et betydeligt potentiale for udvikling af nye lægemidler mod multiresistente, sygdomsfremkaldende bakterier, skriver Nature.

Mange strategier i kampen mod resistens

Danske forskere forsøger også at frembringe nye behandlingsformer til bakterier, der bliver resistente over for antibiotika. Dancard, der ligger hos Statens Serum Institut, arbejder med peptider i kampen mod bakterierne. De små miniproteiner kan så at sige rive bakteriernes membraner fra hinanden, skriver Videnskab.dk.

Og i Norge har forskere fundet frem til et enzym, der hæmmer bakteriernes celledeling. Selvom celledeling er en kendt proces, er der stadig mange ubekendte. Med enzymet PcsB har nordmændene nu fundet frem til at forhindre spaltningen. Læs mere om enzymet på forskning.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne slags forudsigelser har aldrig ført frem. Det er naivt at tro at bakterier er statiske individer, de tilpasser sig hele tiden til deres omgivelser og mutationer vil gøre at de finder nye veje for overlevelse. Evolutionsmæssigt har de overlevet forhold som er meget værre end den antibiotika vi kan opfinde.

  • 4
  • 0

Næh, bakterierne tager flyet på første klasse mens antibiotikaen først skal godkendes før den produceres. Men derfor er det spændende med den genetiske forståelse til grund for forskningen. Det er sikkert svært at skrive en overskrift der er mere rammende.

  • 1
  • 0

Jeg medgiver at det er overvejende sandsynligt at bakterierne vil tilpasse sig, men det er ikke sikkert. Det er ingen naturlov at bakterier altid vil kunne tilpasse sig vores behandlinger. De har klaret det meste indtil nu, men der har heller ikke været meget store supercomputere som regner på hvordan vi kan slå bakterier ihjel før.

  • 0
  • 0

Jeg husker noget med nogle forskere, jeg tror de var fra Sønderborg, som mente at have opfundet noget medicin der gjorde at almindeligt antibiotika igen virkede på de resistente bakterier, vist nok også noget med celle membranen.
Nogen der husker historien, og hvorfor vi aldrig hørte mere til det?

  • 0
  • 0

målet er klart: at kontrollere membranen, så bakterien dør, men uden at komme i kontakt med bakteriens indre, så den kan udvikle resistens.

Måske der er noget som jeg ikke har forstået omkring resistens, men er det ikke noget der udvikles ved at bakterierne muterer, og survival of the fittest gør at de muteringer som er modstandsdygtige overlever. Så er det da ligegyldigt om det kommer ind i bakteriens indre.

Når det så er sagt, så lyder ideen lovende, da den angriber på en hel ny måde, og der gik trods alt næsten 100 år før de penicillin baserede antibiotika løb ind i alvorlige resistensproblemer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten