Antibiotika i danske kyllinger fordoblet på to år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Antibiotika i danske kyllinger fordoblet på to år

Mens antibiotikaforbruget til svin, herunder det bredspektrede tetracyklin, er faldende i Danmark, ser det anderledes ud for kyllingerne.

Fra 2012 til 2014 steg forbruget af antibiotika til dansk fjerkræ med over 100 procent, 22 procent alene fra 2013-2014. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet samt den nye Danmap-rapport, udarbejdet af DTU og Statens Serum Institut.

Samtidig er op mod halvdelen af indikatorbakterierne fra prøver fra danske slagtekyllinger resistente over for det vigtige bredspektrede antibiotika tetracyklin, og det er en stigning på 100 procent siden 2011. I samme periode er forbruget af tetracykliner til fjerkræ næsten tredoblet. Tallene svinger fra år til år, men for både tetracykliner og antibiotika generelt er tallene de højeste i ti år.

Selv om den benyttede indikatorbakterie er fredelig, og resistensen derfor ikke nødvendigvis bliver et problem for kyllingen, kan truslen imidlertid stadig eksistere for forbrugeren, understreger lektor på DTU Fødevareinstituttet Lars Bogø Jensen.

»Bakterien vil kunne overføres til os mennesker, og problemet opstår, hvis resistensgenet fra den 'hopper' til mere sygdomsfremkaldende bakterier, som herefter ikke kan slås ned med tetracyklin,« siger han.

Læs også: Ministerium får hug af Rigsrevisionen for at ignorere svine-MRSA

På trods af, at det samlede forbrug - 1.548 kg antibiotika i 2014, heraf 617 kg tetracykliner - er lavt i forhold til de 86 ton antibiotika, der blev brugt til svin, kan ethvert forbrug af antibiotika derfor i sidste ende udgøre en trussel.

Dødeligt syge kyllinger

De danske kyllinger er i øjeblikket ramt, og 8 procent af de danske hønseavlere har siden slutningen af 2014 oplevet flere dødeligt syge kyllinger end normalt. Det har øget behovet for at skrue op for brugen af antibiotika.

Læs også: Markant stigning i tilfælde af multiresistente bakterier på danske hospitaler

Symptomerne er diarré og betændelse i hoften, og en arbejdsgruppe med eksperter fra bl.a. DTU Veterinærinstituttet er nu nedsat for at finde ud af, hvad der er galt. Det fortæller chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer Jan Dahl.

»Vi kunne se, at noget begyndte at røre på sig i slutningen af 2014, men det var ikke de store lamper, der begyndte at blinke. I bagklogskabens klare lys kan vi dog se nu, at der var et problem på vej, som har ramt flere end 100 flokke,« siger han.

Højeste i mands minde

Jan Dahl understreger, at selv om overdødeligheden er den højeste 'i mands minde', så er situationen ikke katastrofal. Dødeligheden er steget med et enkelt procentpoint fra 4,5 til 5,5 procent, og han regner med, at arbejdsgruppen har fundet en løsning inden for få måneder.

Sygdommen har dog p.t. ført til et øget forbrug af antibiotika til kyllingerne, herunder tetracykliner og de bredspektrede penicilliner.

Læs også: Markant stigning i tilfælde af multiresistente bakterier på danske hospitaler

Jan Dahl forklarer forbruget med, at hønseavlere og dyrlæger troede, at det var en E. coli, der spøgte, og derfor var det nødvendigt at gå hårdt til værks med de bredspektrede antibiotika. Det ser dog ud til, at problemet er mere kompliceret.

»Det er ikke ’bare’ en bestemt bakterie eller virus, der er årsag til en infektion. Derfor skal vi have flere undersøgelser for at få nogle håndtag at rykke i. Det er nyt, at kyllinger bliver så syge,« understreger Jan Dahl.

Læs også: Bornholmske landmænd skal producere svin helt uden antibiotika

Skarpt øje på forbruget

Da antibiotikaforbruget traditionelt har været meget lavt i fjerkræ, er der ikke indført særlige restriktioner på brugen, hvad angår fjerkræ.

Tim Petersen, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, holder dog et skarpt øje med forbruget.

»Når vi ser en stigning i antibiotikaforbruget blandt dyr, giver det altid anledning til at løfte et øjenbryn. Derfor er vi i tæt dialog med erhvervet for at se, om der er noget, vi kan gøre,« siger han.

»Når det så er sagt, må vi konstatere, at forbruget fortsat er meget lavt i forhold til svin, og jeg kan ikke umiddelbart se, at der er behov for at stramme reglerne,« siger Tim Petersen, som ud fra oplysningerne i Danmap-rapporten anslår, at antibiotikaforbruget pr. kg kød ligger fem gange højere for svin end for fjerkræ.

»Men som sagt skal vi selvfølgelig se på, hvorfor der er sket en stigning, så vi kan få den stoppet. Selv om forbruget er lavt, vil vi også gerne holde det lavt,« siger sektionslederen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være interessant, at få en seriøs udredning om, hvorvidt det - i den animalske produktion, bredt set - er forbrugerne, der aktivt efterspørger billige og underlødige varer, eller om det er producenterne, der efterspørger at kunne omsætte flere enheder af en lav kvalitet til en lav pris, frem for færre enheder af en hæderlig kvalitet.

Lidt fødevarepædagogik kunne måske være på sin plads her, i forsøget på at bibringe forbrugerne videnen om, at en kylling ikke bare er en kylling.

  • 21
  • 1

Vi køber jævnligt en økologisk kylling til kr 129.-
Jeg synes det er en høj pris. Er der tal på hvad i produktionen der er årsag til at økokyllinger koster så meget? Eller er det for at man i salgsledet tjener mere på økokylling end en traditionel kylling ?

  • 9
  • 0

kan man snart få fødevarer , som ikke er pumpet med kemikalier og andre medicin ? De fødevareproducenter er helt uden moral , uanset skal der bare score kasse , og så er det hele hallalslagtet.
Nu må reglerne ændres , så dem der overskrider gældende lov , skal forbydes at have med fødevareproduktion at gøre.

  • 4
  • 5

Ros til Ingeniøren for jeres fokus på emnet antibiotika-resistens , som forårsages af landbrugets brug af antibiotika, men også af brug af tungmetaller / toksiske metaller såsom kobber og zink.

  • 14
  • 2

Det går åbenlyst den gale vej i kyllingeproduktionen med store intensive flokke der går tæt sammen. Desværre så mangler fødevareminister Eva Kjer Hansen at leve op til fødevareforliget og ændre på reglerne så flere små producenter kan få lov til at sælge sunde kyllinger til forbrugerne. Det blev ellers lovet i maj at reglerne skulle ændres i efteråret, men der er intet sket endnu. Her er ellers en oplagt mulighed for at få flere sunde danske kyllinger til forbrugerne, så kom nu Eva! http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=42...

  • 7
  • 1

Når forbruget vokser, skyldes det så øget brug per kylling/enhed eller øget produktion?

Man kunne jo frygte at antibiotika bruges som vækstfremmer, som det er set i svineproduktionen, men omvendt er det jo forkert at løbe med rygter som ikke har hold i statistik eller virkelighed.

  • 4
  • 1
  • det kan ganske rigtigt lyde som temmelig dyrt at betale 129,- kr. for en sølle kylling - selvom den er økologisk - men her i huset deler vi en sådan øko-kylling i 2 halvdele og putter den ene halvdel i fryseren. Den anden halvdel rækker til hele 2 middage for 2 personer, og hvis man kan tilberede 4 måltider ud af 1 kylling, er det jo pludselig ikke særligt dyrt. Især ikke, hvis man tænker på "5 standardkyllinger for en hund" fra supermarkedets fryser. Der er ganske enkelt meget mere mad i en økologisk kylling end i en konventionel ditto. Pap-kyllinger spises ikke her i huset.
  • 7
  • 0

Her er en mail som jeg tidligere har sendt til Martin Merrild og frue, efter at de var i avisen med netop de problemer som artiklen omhandler.

Til Martin Merrild og Ulla

Jeg har læst den vedhæftede artikel ang. jeres besværligheder med forhøjet dødelighed ved kyllingerne.

Jeg vil som kollega – Svineproducent, oplyse om at vi er mange der har set samme problemstilling ved vores husdyr. Vi kender godt hinanden, jeg er ANTI GMO aktivist og konventionel svineavler. Jeg vil erindre om at jeg hvis i har læst mine mails, har advaret om netop udbrud af bakterielle sygdomme grundet Roundup – Rester i GMO soja, ( og som påvist i forsøg af uvildige forskere, også skader fra selve det indsatte gen. http://www.bibliotecapleyades.net/ciencia/... )

I er som andre kyllingeproducenter skiftet til at fodre med GMO soja, I har set mit forsøg i revers. Vedhæftet på engelsk: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...
Her er et TV indslag fra DK. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Det er ikke for sjov at jeg har brugt en del tid på at advare imod GMO afgrøder, jeg er sikker på at i kan gå tilbage i jeres stalddata og se at jeres problemer er startet efter overgangen til GMO soja, Fakta er at en meget lang række af vores ”problematiske” sygdomme i dyreproduktionen stammer fra bakterier som er tolerante i nogen udstrækning overfor Glyphosat, jeg kan nævne MRSA ( streptokokker), Coli, Tarmbrand og kronisk botulisme ( clostridier )samt div. Cloi bakterier osv. Disse nævnte bakterier er særdeles resistente overfor Glyphosat, som er et patenteret antibiotikum, der i meget små doser dræber bakterier som mælkesyre bakterier osv. Som er med til at holde de skadelige bakterier i ave. Så ved at fodre med et antibiotikum ( Roundup – rester) i foderet hver dag, så ændrer man mikrofloraen til en mere sygdomsfremmende flora, heri har i forklaringen på jeres problemer. Der er også massive problemer med at mineralerne i foderet vel kan være bundet af Glyphosat, og derfor ikke er tilgængelige for kyllingerne. Glyphosat er en kalathor, det vil sige at molokylet binder mineraler, i GMO soja er der tit under 50% tilgængelige mineraler tilgængelige i forhold til NON-GMO.

Jeg vil opfordre jer til at få taget prøver af jeres foder for glyphosat rester, hvis i har prøver liggende. I vil finde ud af at jeres problemer er større, når der er højt glyphosat indhold!
Jeg vil mene at lavt indhold ag glyphosat i dag er under 0,2ppm - = 1% af tilladte i foder, middel indhold vil være fra 0,2ppm til 0,5ppm, højt indhold vil være 0,5ppm – 1ppm, her vil der være en del fertilitetsproblemer og flere deformt fødte dyr. Extreme indhold er alt over 1ppm = 1 gram glyphosat pr ton. Det vil man let opnå ved at nedvisne en del af kornet, eller være uheldigt at fodre med GMO soja fra en egn, hvor der sprøjtes meget med Roundup, så vil det ifølge egne prøver let være muligt at finde mængder omkring 20 ppm glyphosat i sojaen.

Hvis i kan finde NON-GMO soja vil jeres problemer være væk igen. I vil let kunne retfærdiggøre økonomien i et skifte tilbage til NON-GMO soja – Husk også U-Nedsprøjtet korn!

Forskere fra Foulum advarer mod at glyphosat indholdet i dyrefoder kan forårsage helbredsproblemer, typisk svækkelse af immunforsvaret, så det vil ses som en hel række af sygdomme som er i fremmarch. http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Notat_o...

Jeg hører gerne tilbage

Venlig Hilsen
Ib Borup Pedersen
Konventionel svineproducent
Pilegaarden
Mariagervej 483 Hvidsten
8981 Spentrup
20129322

  • 10
  • 2

De økologsike kyllinger skal havde næsten dobbelt så meget plads og er næsten dobbelt så gammel en konventionelle kyllinger.
Der sælges 200 gange flere konventionelle kyllinger end økologiske eller set med andre øjne markedet er 1/200 del ad det konventionelle.

Så 129 kr er billigt for et high end niche fødevare.

Supermarkederne har sikkert ikke samme avance for konventionelle og økologiske.
Ved at de kan finde på at tage lavere avance hvis salgs prisen er meget høj.
Men jeg har intet viden om supermarkedernes avance på kyllinger, så det kan forholde sig totalt omvendt.

Kan kun umiddelbart se to muligheder for at ændre på dette.
Gør det til et discount basis vare, som økologisk mælk (forvel til danske økologiske fjerkræ) eller stramme kravene til de konventionelle avler indefor dyrevelfærd, vækst alder o.s.v. (udgift for de konventionelle fjerkræ avlere og forbrugerne).

  • 5
  • 0

Det lyder som om at det har været bedre i "gamle dage"?
Tro mig der er bedre styr på tilsætningsstoffer og fødevaresikkerhed i dag end for 30-40 år siden.
Selv informationen til forbrugerne hvad vare indeholder er blevet meget bedre.

Og hvorfor er det kun fødevare producenterne som ikke har moral?
Der skal to til en tango.

Halal-slagtning sikre større afsætnings mulighed, så vi i Danmark kan købe fødevaren billigere.
Vi er jo kun 5,5 mio i Danmark, så hvis man vil havde billige fødevare kan man ikke nøjes med at sælge i Damark.

Det er hvis en overdrivelse at påstå at fødevare producenter score kassen.
Der er hvis ikke mange her inde der vil bytte deres løn ud med en primær producenterne eller skifte til fødevarebranchen lidt lavere løn.
Der eksistere mange andre brancher hvor forventninger til væksten er væsentlige større.

  • 4
  • 1

Halal-slagtning sikre større afsætnings mulighed, så vi i Danmark kan købe fødevaren billigere.
Vi er jo kun 5,5 mio i Danmark, så hvis man vil havde billige fødevare kan man ikke nøjes med at sælge i Damark.

Du glemmer vist at det ikke er gratis at sætte halal mærket på en vare. Alle som køber kylling fra de større danske producenter betaler en art "moskeskat" til de religøse organisationer som står bag certificeringen.
Ønsker man ikke at betale for udbredelsen af andres religion vil jeg anbefale at man går efter f.eks. franske kyllinger som oftest er uden mærke.

  • 3
  • 4

Hej Flemming
Aller først tak fordi du stiller spørgsmålet:-)
Jeg tror det var tilbage i 70'erne man besluttede at fødevarer i EU skulle være billige, så ingen skulle sulte - derfor indførte man landbrugsstøtten / ha støtten, eller hvad man nu vil kalde den!
Derfor kan du ofte købe 5 konventionelle kyllinger for 100 kr. Min pointe er at mange har ondt i Rø... Over vi landmænd modtager store summer i tilskud, men de glemmer de til gengæld kan købe fødevarer super billigt!
Hvorfor koster økokyllinger så så meget - Det korte svar er fordi den nærmere koster den pris fødevarer burde koste... Der er et begrænset udbud, og det er en niche varer.
Jeg tror også det er et valg fra butikkernes side om, hvilke varer de vil tjene på, og hvilke de vil bruge som lokkemad! For eksempel kan du købe 1/4 piskefløde til jul til 50 øre, men det ved alle jo nok den ikke kan laves til! Omvendt betaler nogen gladeligt 10-20 kr for en flaske vand!
Dernæst tror jeg også butikkerne regner deres avance i procenter, så de derfor har højere avance på øko en bulkvaren!

  • 2
  • 0

Antibiotika har længe været rutinebehandling i hønsefarme, man har blot fundet på et andet navn til at sløre forbruget - hos høns hedder det coccidiostatika, men aktivstofferne er de samme, antibiotika.

  • 1
  • 2

Ib, jeg finder det meget opløftende, at også en konventionel kødproducent kan vende ryggen til GMO.

Jeg kan, mellem linjerne, i dit indlæg læse, at du ikke også er jordbruger, og at du altså ikke selv dyrker den byg, som du putter i dine svin(?)

Mit problem ift GMO er såmænd ikke genmodificeringen i sig selv, men mere argumentet for at gøre det.

Er det ikke sådan, at en modificeret afgrøde kun er en del af en pakkeløsning, forstået på den måde, at afgrøden er gjort immun overfor et ganske bestemt (kraftigt, og patenteret) ukrudtsbekæmpelsesmiddel, som man jo så, selv sagt, er nødt til også at aftage, hvis man vil dyrke den pågældende afgrøde?

Forædling af afgrøder (og dyr for den sags skyld) har vel fundet sted lige siden mennesket besluttede sig for at droppe jagten til fordel for jordbruget. Og kan man finde et plausibelt argument for at genmodificere landbrugets råvarer til fælles bedste, så er jeg helt med. Men hvis det blot er en snedig måde at sælge et patenteret ukrudtsmiddel på, så står jeg af.

  • 2
  • 2

Hej Jesper

Der er mange andre producenter af Round Up end Monsanto, bl.a. danske Cheminova. Så tror såmænd ikke det er en snedig måde at sælge kemi på.
Uden at forsvare GMO, vil jeg også lige minde om at ikke GMO afgrøder, bliver jo sprøjtet med andre typer ukrudtsmiddel. Så lige på det punkt kan jeg sådan set ikke se GMO er så skidt.... Men jeg finder da Ib's andre teeser/synspunkter interessante.

  • 2
  • 2

Der er en interessant hypotese Ib Borup Pedersen kommer med.

Målinger viser, så vidt jeg er orienteret, at GMO-afgrøder ofte har et højere indhold af glyphosat (fra Roundup) end konventionelle afgrøder.

Glyphosat har en registreret antibiotisk virkning, hvilket, logisk set, må anses for at kunne medføre udvikling af antibiotika-resistente bakterier og deraf øget behov for antibiotisk behandling (her i dette tilfælde til fjerkræ).

Antibiotika vil ofte medføre en ubalance mellem sunde og uhensigtsmæssige bakterier f.eks. i tarmkanalen, hvilke påvirker den generelle sundhedstilstand og tænkelig kan medføre mere sygdom og dermed større behov for behandling evt. med antibiotika.

  • 4
  • 2

Der er en interessant hypotese Ib Borup Pedersen kommer med.

Målinger viser, så vidt jeg er orienteret, at GMO-afgrøder ofte har et højere indhold af glyphosat (fra Roundup) end konventionelle afgrøder.

Glyphosat har en registreret antibiotisk virkning, hvilket, logisk set, må anses for at kunne medføre udvikling af antibiotika-resistente bakterier og deraf øget behov for antibiotisk behandling (her i dette tilfælde til fjerkræ).

Antibiotika vil ofte medføre en ubalance mellem sunde og uhensigtsmæssige bakterier f.eks. i tarmkanalen, hvilke påvirker den generelle sundhedstilstand og tænkelig kan medføre mere sygdom og dermed større behov for behandling evt. med antibiotika.

  • 2
  • 3

Målinger viser, så vidt jeg er orienteret, at GMO-afgrøder ofte har et højere indhold af glyphosat (fra Roundup) end konventionelle afgrøder.

Kun en af 10 prøver fra GM-soja overskred grænsen på 4 mg glyphosat pr. kg.
I forsøg med at sprøjte Byg med 1000 g pr. Ha måltes der restindhold i kernen på mellem 0,8 og 4,2 mg glyphosat pr. kg. I hvede er der dækblade, hvorfor der blev lavet forsøg med byg (højeste indhold)
I praksis bruges midlet ikke i byg.
I notat fra DCA som Ib henviser til skrives der dog noget vrøvl:
"I afgrøder, der er tæt på modenhed, og hvor midlet derfor ikke transporteres aktivt i planten, vil rester af glyphosat være knyttet til planteoverflader. Korn vil derfor efter al sandsynlighed indeholde mere restpesticid end frø fra bælgsæd som f.eks. raps."
Der burde have stået byg frem for korn idet kun byg har fastsidende dækskæl(inderavner).

Der er ikke test af majs, men majs bliver heller ikke sprøjtet før høst.

  • 3
  • 1

Antibiotika vil ofte medføre en ubalance mellem sunde og uhensigtsmæssige bakterier f.eks. i tarmkanalen, hvilke påvirker den generelle sundhedstilstand og tænkelig kan medføre mere sygdom og dermed større behov for behandling evt. med antibiotika.

I DCA-notat er det alene opskrevet en hypotese og ingen afledt begrundelse for disse hypoteser. Derimod står der udtrykkeligt at der er behov for fodringsforsøg og flere undersøgelser.

  • 2
  • 1

producenterne der efterspørger at kunne omsætte flere enheder af en lav kvalitet til en lav pris, frem for færre enheder af en hæderlig kvalitet.


Det tror jeg egentligt ikke at det er. Der er den samme historie inden for äbledyrkning i Skåne: Prisen på äblerne falder, så producenterne skal - de har jo som regel faste omkostninger - öge volumen for at tjene de nödvendige penge.

Jeg tror at det er en "kapital-effekt": Bönderne er bundet til deres gäld, som skal betales uanset hvad ellers går de konkurs. Engros-köberne er ikke bundet til bönderne så de kan altid presse prisen, risikoen for dem er at de ikke får varen men så kan de bare sätte avancen op på den mängde varer de kan få for at kompensere - de har en fleksibilitet som bönderne ikke har. Forbrugerne betaler alligevel - de skal jo have mad og ingen har tid til at handle i 7-8 forskellige butikker - så der er endnu mere fleksibilitet ude i detailleddet.

Man kan bare ikke blive ved med at öge volumen. På et tidspunkt, som jeg mener vi har nået, går det både ud over kvaliteten og bäredygtigheden af produktionen. Amerikanerne, som er längere fremme i "udviklingen" end vi er, skelner mellem "Dirt" og "Soil" - det sidste kan der gro afgröder i "af sig selv", det förste - tjoh, det kan der - men ikke uden endnu mere kemi og kunstvanding.

  • 0
  • 0

> Antibiotika vil ofte medføre en ubalance mellem sunde og
> uhensigtsmæssige bakterier f.eks. i tarmkanalen, hvilke
> påvirker den generelle sundhedstilstand og tænkelig kan
> medføre mere sygdom og dermed større behov for
> behandling evt. med antibiotika.

I DCA-notat er det alene opskrevet en hypotese og ingen afledt begrundelse for disse hypoteser. Derimod står der udtrykkeligt at der er behov for fodringsforsøg og flere undersøgelser.

Enhver, der har prøvet at få antibiotika, ved vel at det forstyrrer tarmfloraen[*], med deraffølgende dårlig mave i større eller mindre grad.
Når de stakkels kræ bliver stopfodret med det, må det vel kun blive værre, end vores maverumlen eller tyndskid.

[*] Det burde vel egentlig kaldes tarmfauna?

  • 1
  • 1

Enhver, der har prøvet at få antibiotika, ved vel at det forstyrrer tarmfloraen[*], med deraffølgende dårlig mave i større eller mindre grad.

Det er der ingen der bestrider, men en kobling til GMO og glyphosat er der ikke dokumentation for.

Men antibiotika bruges ikke ukritisk, men ved udbrud af sygdomme i besætning.
Danske slagtefjerkræ skriver om produktionen:
http://danskslagtefjerkrae.dk/Produktionen...

Om behandlingen ved L&F
http://www.lf.dk/Viden_om/Landbrugsprodukt...

  • 2
  • 2

Angående GMO-soja´s grænseværdi for indhold af glyphosat pr. kg.

Hvem siger, at grænsen for glyphosat er korrekt?
Det er oftest den producerende virksomhed, som gennem dokumentation, medvirker til fastsættelsen af en grænseværdi.
Tidligere var det de offentlige myndigheder, som fastslog grænseværdier gennem undersøgelser.
Der er mange eksempler på, at opdateret faglig viden medfører, at en grænseværdi sænkes.

  • 1
  • 4

Det er oftest den producerende virksomhed, som gennem dokumentation, medvirker til fastsættelsen af en grænseværdi.

Jammen sådan er reglerne jo. Vi har jo selv gennem vores folkevalgte bestemt, at industrien skal dokumentere at deres produkter er sikre. Det generelle princip gælder så vidt jeg ved kemikalielovgivningen, godkendelse af pesticider, GMO, medicin osv. Så vidt jeg har forstået er det certificerede uafhængige laboratorier som lave forsøgene efter retningslinjer fastsat af myndighederne. Producenten betaler i princippet bare regningen.

Alternativet ville jo være at skatteyderne skulle betale for risikovurderingen hver gang industrien fandt på noget nyt. Det kunne blive dyrt.

Det er lidt en underlig krøllet argumentation at mistænkeliggøre firmaer ved at henvise til at de arbejder efter gældende regler...

  • 2
  • 1

Hvem siger, at grænsen for glyphosat er korrekt?


fra 2000 :
"Restindholdene er lave set i forhold til den af EU fastsatte maksimalgrænseværdi på 5 mg/kg for hvede.
..
Gennemsnitsindtaget af glyphosat skønnet ud fra gennemsnitsindholdene i de undersøgte korntyper udgør ca. 0,03 % af det acceptable daglige indtag (ADI). Restindholdene er reduceret i 2000 i forhold til 1999 og 1998 efter at brancheorganisationerne (landbrug, møllerier og brødproducenter) har erklæret, at de ikke vil anvende glyphosat til brødkorn undtagen rug. Gennemsnitsindholdene for alle prøver var 0,08 mg/kg i 1998; 0,11 mg/kg i 1999 og 0,04 mg/kg i 2000."
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvi...

Det er gamle tal, men det giver ikke noget reelt bidrag op til de 5 mg/kg. I foderblandinger må antages at niveauerne ligger langt under EU's grænseværdi.

  • 1
  • 1

Alle dyr i Danmark slagtes så at sige "halal". Kvæg med ikke-penetrerende boltpistol, og kyllinger stødes ihjel. derefter afblødes de.
Om der spiller en båndoptagelse, eller står en imam og beder- er fuldstændig ligegyldigt! (For mig)

Svin aflives på samme måde, dog uden bøn, det handler om dyrevelfærd. De er så "haram" (ikke tilladte).

Ja, din "lørdagskylling" er halal slagtet og? Alle kyllinger- medmindre de er fra staldørssalg- er der nogen, der har bedt over. Smager den så dårligere af det?!

Slagtningen er godkendt, som en ordentlig måde uden unødig angst, stress og smerte. Og der kører måske en bøn i slagteriet. Dyrene er nok ligeglade.

Mvh
Tine- halal er altså modsat, hvad nogen tror, ikke at slagte dyr med en sløv lommekniv.

  • 6
  • 0

Det står jo højere oppe hvis du læste hele tråden Tine.
Slagterierne betaler et beløb pr. mærke til den islamiske organisation som står for certificeringen. Det bruger de så til at finansiere deres religiøse aktiviteter. Du er altså med dit kyllingekøb med til at støtte andres religiøse aktiviteter.

  • 2
  • 3
  • hvem er denne "Jan C Damgaard"? Findes han virkelig - eller er han bare en ghostwriter? Og så til kyllingerne: Hvor ved han fra, at industrikyllinger ikke får en eller anden form for antibiotika i foderet - sådan rent profylaktisk? Det siger sig selv, at slagtekyllinger, der lever og vokser dobbelt så længe end industrikyllinger er både bedre og mere fyldige i smagen. Og det er naturligvis bedre kyllingevelfærd, at fritgående økologiske slagtekyllinger har dobbelt så meget lebensraum end industrikyllinger. En fabrikskylling går sammen med 19 andre pr. m2, mens en ditto øko har cirka den dobbelte plads. Jeg er ikke i tvivl: Det er kun økologiske kyllinger man kan forsvare at spise. Industrikyllinger vil jeg end ikke give min kat eller hund. Basta!
  • 3
  • 2

Ang. DCA notatet:
Det er lidt misvisende at omtale et digert værk som en hypotese. Værket har været over ½ år undervejs, og har 3 underskeevne professorer eller seniorforskere, samt talrige forskere indenfor hver deres felt som medforfattere, De har set på problemerne med hensyn til hvad jeg har observeret i min stald, samt hvad en Hønsefarmer har observeret, da vi skiftede til NON-GMO soja. Jeg kender til en stor del af den litteratur som holdet har gennemgået. dette link er et af dem: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23224412
Det er netop et forsøg på høns, hvor problemerne med at Glyphosat netop skader de "gode" bakterier, så hele mikrofloraen skifter til en mere sygdomsfremmende.
Så kære Jan D. grunden til at Foulum skriver at der er behov for flere forsøg, viser at Foulum tager deres rolle alvorligt, de har set videnskabelig dokumentation som viser at Hypotesen holder. Selv om man i over ti år har vidst at Glyphosat er et enormt stærkt Biocid, og endda er et patenteret antibiotikum, Samt at man har vidst at der er store restmængder i foder og fødevarer, har ikke fået industrien til at lave forsøg som belyser problematikken på vore dyr, og os selv. industrien er kun interesseret i at øge salget af kemi, ikke i at finde problemer, som hindrer salg.
For Øvrigt er MRSA´s familie også ganske resistent overfor Glyphosat, samme mekanisme kan man formode er skyld i de voksende problemer med MRSA se her: http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 7
  • 0

Det vil være rart at vide hvem man debatterer imod, det er talrige gange vi har krydset klinger her på ing.dk Jeg kan ikke Google dig. du må hjertens gerne give dig til kende.

Hilsen Ib

  • 4
  • 1

Det er netop et forsøg på høns, hvor problemerne med at Glyphosat netop skader de "gode" bakterier, så hele mikrofloraen skifter til en mere sygdomsfremmende.

Skal der et enkelt molekyle til at vælte hele mikroflora eller er der en dosis-respons? I teksten er der ikke nogen kvalificeret bud på dosis. Jeg har skrevet hvilke grænseværdier der gælder i EU og hvilke niveauer vi opnår i DK, der er sikkert nyere målinger med middelværdier og varians. Men derfor er forsøg fra Foulum da værd at læse, når den udkommer.

Glyphosat som antibiotica? Jeg har ikke fundet beskrivelse af dosis, hvis det findes.
https://gmoanswers.com/ask/why-did-monsant...

  • 1
  • 6

Fra mit arkiv (citat): "
Monsanto har i 2003 fået patent på at anvende Glyphosat som mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel.
Det har ifølge patentet et ganske bredt virkningsspektrum mod gram positive bakterier, gram negative bakterier, alger, en del svampe, en bred vifte at protozoer mv.
I hver af disse grupper viser undersøgelser at nogle typer er mindre følsomme en andre hvilket medfører en selektion.
Se evt. Monsantos patent her:
http://patft.uspto.gov/netacgi/nph-Parser?... "

  • 3
  • 0

Hr Jan C Damgaard Person eller Fantom?
Du taler udenom, fakta er at Monsanto har patenteret Glyphosat som et antibiotikum. selv om de ikke har sat en produktion til det brug i gang, er fakta stadigt at det er patenteret, og i patentet står netop opskrevet alle de organismer som det bekæmper. og som jeg indgav i debatten har det vist sig at der er selektiv bekæmpelse ved "lave" doser. derfor kan man observere et skifte i bakteriefloraen i tarmen på dyr, som følge af Glyphosat i foderet. Det er den effekt det stærke biocid glyphosat har på tarmfloraen. at det samtidigt er hormonforstyrrende, og som WHO fastslår, laver kræft på forsøgsdyr og humane celler i kultur er desforuden. Man ved fra andre midler at de hvis de har hormonforstyrrende effekt, ikke "nøjes med" at lave kræft, men deformt afkom er også med i købet.

At du hvad enten du skriver under alias, er et fantom eller simpelthen er på lønningslisten hos Monsanto som dine meningsfæller. Hvis du ikke er på lønningslisten, vil jeg mene du misser belønning for dit virke. se her hvad Kevin Folta som du tidligere har refereret fra fik for at ligge navn til Monsantos udtalelser. http://gmwatch.org/news/latest-news/16393-...

Kære Jan C Damgaard Fantom eller Alias jeg vil igen opfordre dig til at sige hvem du er.

Din snedige replik: "Men derfor er forsøg fra Foulum da værd at læse, når den udkommer." er ren røgslør. du om nogen må vide at det ikke er nemt - stort set UMULIGT at finde frie forskningsmidler til at lave forsøg for i DK, og specielt om et emne som Glyphosat.

  • 5
  • 3

Monsanto har i 2003 fået patent på at anvende Glyphosat som mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel.

At glyphosat har en antibakteriel effekt er hverken nyt eller nogen stor hemmelighed. Det har man vidst i hvert fald siden 1980'erne og vel også tidligere. Nogle af de gener som bruges til at lave glyphosat tolerante planter er jo netop opdaget i bakterier ved at screene for glyphosatresistens.

Spørgsmålet er om de doser der forekommer i foder betyder noget for tarmfloraen. Der er ikke lavet mange undersøgelser specifikt ang. det spørgsmål, men man kan vel sige at det er indirekte dækket af de dyreforsøg som ligger til grund for godkendelsen og grænseværdierne.

Næsten alle undersøgelser som specifikt ser på tarmfloraen er lavet af den samme tyske forskergruppe. Pågældende gruppe publicerer tilsyneladende kun studier med en kritisk vinkel på glyphosat.
Jeg kan i tillæg finde et kinesisk studie, som ikke fandt grund til bekymring. Denne reference er overset i det famøse DCA notat.

  • 5
  • 1

Vi køber jævnligt en økologisk kylling til kr 129.-
Jeg synes det er en høj pris.


Prøv så at se her:
»På den første pakke står, at der er 16 pct. vand-marinade, men ifølge testen er kødet pumpet med 25 pct. vand. På en anden pakning står der 17 pct., men reelt indeholder den 26 pct. Den sidste angives at indeholde 31 pct. men indeholder reelt 40 pct. vand og salt, sukker og tilsætningsstoffer. 40 pct. vand svarer til halvdelen af filetens vægt.«

Så en rigtig kylling er billig......

  • 2
  • 2

Danskerne så gerne betale for.
Det minder mig om 70-ernes "pumpede" svinekød.

Men er det mad?!

Altså fødevarer i god kvalitet? Nej.

Økokylling er dyrere, de lever længere tid, og kræver mere foder. Desuden har økoavlerne måtte avle sig ud af nogen problemer- fx at dyrene "klumper sammen", så de nederste dør. Det er ikke gratis.

Mvh
Tine- kvalitet koster- og nogen har ikke råd

  • 6
  • 3

Det kunne være rart at få nogle tal på hvor meget de stakkels kyllinger
var contamineret med sidste år sammenholdt med tal fra i år.

At der er blevet solgt den dobbelte mængde medicin er formodentlig korrekt........men det medfører ikke automatisk at kyllingerne indeholder den dobbelte mængde....lidt omtanke tak!

  • 1
  • 5

En vandpumpet kylling er noget helt andet end en marineret kylling.

Vi taler om to helt forskellige ting:
En marineret kylling er en kylling, som har ligget i en marinade i en tid.
Hvorimod en pumpet kylling er en kylling, som er blevet indpumpet saltvand via adskillige nåle og injektorer.

Den marinerede kylling er en naturlig kylling, som har ligget i en marinade (mon ikke mest af olie og eddike)

  • 2
  • 3

Re: Kylling i vand/marineret vil

En vandpumpet kylling er noget helt andet end en marineret kylling  

Hvad er det så Jesper Høgh? er betegnelsen naturelmarineret ikke længere tilladt at bruge om vandpumpet kød? Dokumenter venligst!


Ordet naturelmarineret er en pænere udgave af ordet pumpet.
Men det har absolut intet med marinering at gøre.

Og i øvrigt ser jeg det ikke som min opgave, at dokumentere almindeligheder for folk, som ikke har begreb om hvad de taler om, og som ikke kan finde ud af at søge simpel information på nettet.

Ja undskyld, men den aggressive tone i din ignorante kommentar gjorde mig vred.
;o)

  • 6
  • 0

Og for lige at runde det med ord, der betegner noget andet end man skulle tro, af:

EU har opstillet regler for, hvad man må kalde kød. Og de siger, at svinekød må indeholde 25% bindevæv og 30% fedt og stadig kalde sig kød. Eller sagt med andre ord:

Hvis man har 100 gram kød, så vil de 25 gram være bindevæv, 30 gram være fedt og de sidste 45 gram muskler, som ellers er det de fleste forbinder med kød.

Tænk på det, når du næste gang køber en pakke røde pølser med påskriften »80% kød«.

Det fortvivlende i hele dette cirkus, er, at ord har forskellig betydning, alt efter om man slår dem op i et leksikon, eller om man søger den lovlige brug af dem i fødevareindustrien...

  • 5
  • 0

gudhjælpemig introduceret endnu et fake såkaldt smørbart produkt, hvor det er lykkedes, at få indholdet af smør bragt helt i bund.

Produktet kaldes Smyr, ja, det er faktisk rigtigt. Og her har man surrogeret endnu en bid af smørret, denne gang med syrnet skummetmælk, samtidig med at prisen er sat drastisk op til kr. 84,75 pr. kg. oven i købet på tilbud.

Rigtigt smør kan stadig købes dagligt til kr. 40 pr. kg.

Det er meget tæt på, at min forargelsestærskel er nået!

  • 4
  • 1

Hvis du lige har spist, eller skal til det, så læs ikke videre.

Som tidligere nævnt må det, som kan kaldes kød indeholde 25% bindevæv. Men hvad er bindevæv?

Bindevæv er såmænd bare brusk, sener , ledbånd og hud.

Velbekomme.

  • 2
  • 1

Hundemad?!

"Neutralmarineret" er i min optik en "pumpet" kylling, og nej, det er helt lovligt.

Efterhånden har jeg en oplevelse med (især kattefoder), at de lever meget bedre end, os mennesker... Der er meget strenge kvav til kæledyrsfoder, bla en velspækket tegnebog. ;-)

Mvh
Tine

  • 4
  • 0

"Neutralmarineret" er i min optik en "pumpet" kylling, og nej, det er helt lovligt.


Jeg tror du har ret, Tine.
Efter at have læst din kommentar har jeg søgt og søgt, og jeg kan kun finde spørgsmål til ministeren, ikke en egentlig afgørelse, som forbyder brugen af naturelmarineret eller det lidt mere virkelighedsnære neutralmarineret, som synonymer for vand-salt-konservering-og-farve-pumpet.

I fald du ikke kan hjælpe mig, så må jeg jo gå direkte til sundhedsmedisteren.
;o)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten