Antallet af landmøller skal halveres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Antallet af landmøller skal halveres

Illustration: Vestas Wind Systems

Vindmøller på land leverer den billigste, grønne strøm, og i løbet af få år forventes de at kunne producere vedvarende energi helt uden tilskud fra hverken stat eller elkunder. En succeshistorie, vil de fleste måske tænke.

Men sådan ser Folketinget ikke ubetinget på det, for i det energiforlig, som samtlige partier indgik dagen inden skolernes sommerferie, lægger de et loft over antallet af vindmøller, der må stå i det danske landskab.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

4.300 vindmøller stod der rundt omkring i landet, da udkastet til teksten blev skrevet. Det skal ned på maksimalt 1850 møller i 2030.

Præcis hvordan reduktionen skal foregå, er endnu ikke klart. Energistyrelsen skal, står der i aftalen, udarbejde »en plan for gradvis reduktion i antallet af landvindmøller og hvert andet år en status på udviklingen«.

Få fjernet møllerne, eller vi stopper nye udbud

Hvis ikke møllerne forsvinder fra det danske landskab tilstrækkeligt hurtigt, så stopper regeringen nye udbud af vindkraft på land, indtil antallet af møller daler ned mod målet igen.

Der står dog ikke i aftalen, hvordan det harmonerer med, at udbuddene fremover skal være teknologineutrale, altså at grønne teknologier skal konkurrere mod hinanden og den teknologi, der giver mest energi for pengene, vinder.

Udviklingen går generelt imod færre, men større møller både på land og på havet. Der sker derfor en løbende udskiftning af gamle, mindre og utidssvarende vindmøller med færre, men større og mere effektive modeller, så strømproduktionen stadig stiger.

Professor: Det giver dyrere, grøn omstilling

Alligevel er energiprofessor Brian Vad Mathiassen fra Aalborg Universitet ligesom en række grønne organisationer stærkt kritisk over for et loft over antallet af vindmøller på land.

»Der er ingen logik i det. Det er en politisk prioritering, at man gerne vil have, at den grønne omstilling bliver dyrere. Det er konsekvensen,« konstaterer han.

Læs også: Energiforlig: Her er reaktionerne i branchen

Samtidig er energiprofessoren fortørnet over, at der ikke er noget incitament til at inddrage lokalbefolkningen i at investere i de nye kæmpemøller.

»Den danske befolkning er klar og vil gerne favne den grønne omstilling. Den gejst skulle vi bruge i stedet for,« siger Brian Vad Mathiesen.

Brancheforening: Ikke noget skævt pejlemærke

I brancheforeningen Vindmølleindustrien, som fulgte forhandlingerne tæt, har direktør Jan Hylleberg tillagt sig en langt mere kompromissøgende tone. Han konstaterer, at Dansk Folkeparti krævede et stop for at sætte landmøller op for at gå med i energiforliget.

Jan Hylleberg skal næsten presses til at sige, at han helst havde været loftet over landmøllerne foruden, og at han gerne havde set, at der blev plads til flere vindmøller i Danmark. Han nævner også, at Energinet tidligere har udarbejdet en analyse, der viste, at der er er plads til landmøller med en samlet kapacitet på 12 gigawatt herhjemme, omtrent tre gange så meget som i dag.

Men Jan Hylleberg vil hellere fremhæve, at når nu der skulle være en grænse, så er de 1850 vindmøller »ikke noget helt skævt pejlemærke«.

»Vi kan sagtens stå i en situation, hvor vi har mere energiproduktion fra de 1850 møller end vi har i dag,« siger han.

Kommuner kan kun give tilladelse til 150 meter høje møller

Vindmølleindustrien lægger vægt på, at forliget foreslår at hjælpe kommunerne, som i dag giver tilladelse til vindmøllerne, hjælp til sagsbehandlingen.

»Når vindenergi kan leveres uden støtte, så bliver restriktionerne adgang til arealer og til elnettet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har de rigtige rammer,« understreger branchedirektøren.

Et andet problem er, at kommunerne kun kan give tilladelse til at stille vindmøller på op til 150 meter. Højere møller kræver i dag statens godkendelse. Det førte til, at gennemsnitshøjden på de 99 møller, der ifølge Vindmøllebranchen blev sat op på land herhjemme sidste år, var 148 meter. De havde en gennemsnitlig kapacitet på 3,4 MW.

Forstyrrer én stor mølle mere end flere små?

Jan Hylleberg henviser i øvrigt til Dansk Folkeparti for svaret på spørgsmålet, om én ny vindmølle med en højde, som fremover måske kan komme op i nærheden af 200 meter, forstyrrer naboer og landskabet mindre end de flere møller, som den erstatter. DF’s energiordfører, Mikkel Dencker, var dog ikke umiddelbart tilgængelig for en kommentar til denne artikel.

Energiforliget giver også nye rammer for, i hvilke tilfælde vindmølleejerne skal tilbyde naboer til kommende møller at købe deres ejendom, og hvordan prisen fastsættes.

Endelig afskaffes støtten til de små husstandsvindmøller helt i 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg syntes det er uheldigt at politikkerne blander sig for meget i detaljer i stedet for at fastsætte rammerne... Hvad bliver det næste? At der kun må være 30.000 skorstene i Danmark? 15 kraftvarmeværker? Hvor mange personbiler kan vi accepterer? Hvis vi nu sætter antallet til 1.000.000, så gør vi da noget for at begrænse trængslen på vejene...

Det er helt klart en fordel at ældre små og mindre effektive vindmøller bliver pillet ned og erstattet af nye, større og mere effektive vindmøller, men jeg så heller at man startede med at beskrive en naturlig plan for denne udfasning, i stedet for at starte med at fastsætte et fiktivt mål, der bare er trukket op af en hat...

At de stopper med at give 2,5 kr/kWh i støtte til husstandsvindmøller, ser jeg kun som positivt...

  • 29
  • 4

Konsekvensen er jo højere elpriser. En hel del højere.
Når det slår igennem, mon så ikke det får politikkerne på andre tanker? Mon der til den tid er nogen der vil tage ansvar for den manglende udbygning på land?

  • 3
  • 3

Hvad skal vi dog med vindmøller?

Der flukturerer helt vild i deres produktion, med det resultat at energien koster 1 Kr pr KWh det ene øjeblik og -15 øre det næste.

Der kræver en masse ekstra infrastruktur der kun koster penge, men reelt set intet producerer, andet en stabilisering af vindmøllestrømmen, som fx store roterende fasekompensatorer, kæmpe batterier og ledningsnet der ender blindt ude i havet.

Vindmøller larmer, flimrer og engang imellem vælter, brænder og kaster med vinger.

El-energi står for ca 20 % af vores energiforsyning, men det er det alt anden energi, og hele vores samfund, er afhængigt af.

Vi har andre energikilder der yder uendeligt meget mere, på langt mindre areal, og som hverken støjer eller møjer.

Vil vi virkelig være afhængige af, at vinden blæser?

  • 9
  • 45

ja.. hvis der er nogle tal til venstre for nullerne..

Hvad er bedre? Kul der sviner luften, eller måske dieselos... eller Akraft hvor vii stadig ikke ved hvor og hvordan det deponeres sikkert (og som udgør en sikkerhedsmæssig fare! både i krig og fred!).

  • 25
  • 5

Er det et helt tosset koncept at lave "energiøer", altså en slags kunstige øer i havet, der dels kan huse store vindmøller, dels kan være base for solpaneler, og dels kan have en vandreservoir som kan lagre og stabilisere energiforsyningen?
Måske kunne de også bruges til rekreation og fiskeopdræt...

Er vi for fokuserede på een slags energiproduktion ad gangen?

  • 9
  • 5

Mærkeligt at man intet har imod at Danmark er et stort set 100% kulturlandskab, med ingen natur. Men placere man så et anden kulturgenstand i form af en vindmølle midt mellem alle svinefarmene, så forstyrre det DF'ernes æstetik.
Mon det kunne have noget at gøre med at DFs kernevælgere er uudannede ældre mennesker, der godt kan huske, at vindmøller er sådan noget venstreorienteret djævelskab fra Tvind? Bare de øvrige politikere dog havde nosser til at sparke DF ud på historiens losseplads, hvor DF naturligt hører hjemme.

  • 30
  • 8

Det har været en helt fantastisk sommer, som slår alle rekorder - men som også viser potentialet i vores fremtidige klima med et udtørret landbrug og enorme skovbrande. Læg så lige havstigninger, forsuring af havene og enorme flygtningestrømme (måske os selv?) osv. osv. oven i.

Generationer af danske ingeniører har bidraget med en konstruktion, som har potentialet til at gøre en stor af vores energiproduktion CO2-neutral, ikke bare i DK, men selvfølgelig allervigtigst på hele kloden. Udfordringer med varierende produktion skal nok også blive løst med lagring og transport af energi.

Set i det perspektiv har jeg virkelig svært ved at forstå diskussionen om, at vindmøller er grimme.

Vi skal selvfølgelig ikke sætte møller op, så naboer bliver generet af hverken støj eller blink mv., og derfor skal de møller som står på land efter min mening hellere have en størrelse, som tager hensyn til naboerne end til de sidste øre på el-prisen.

Det er desværre en misforståelse, at store møller i sig selv er mere effektive end mindre. At el-prisen kan blive lavere hænger sammen med andre parametre i regnestykket, så som fx at løn udgiften til vedligeholdelse er lavere, når der produceret på få større enheder.

  • 21
  • 3

De tal jeg bruger i det efterfølgende er hentet her og her.

Der står pr. marts 2018 6220 vindmøller i Danmark. Alle dem mellem 25 kW og 2000 kW er i år 2030 mindst 25 år gamle. De vil derfor efter al sandsynlighed være udfaset/pillet ned/flyttet til udlandet.

Så i 2030 står vi med 1250 møller på mere end 2 MW på totalt 3,5 GW og 1450 møller under 25 kW på totalt 0,017 GW.
Af hensyn til EU-lovgivning og fordi det er klart den letteste måde at "reducere" antallet af vindmøller, man skal tælle med i de 1850, kommer man nok frem til at husstandsvindmøller ikke bør tælle med. (De syner ikke meget! De udfaser sig selv i i løbet af 25 år.)

energinet.dk kommer i deres analyse fra januar 2015 frem til at der er (økonomisk) plads til 12 GW vindmøller på land. Men tager økonomisk udgangspunkt i at 6 GW bliver realiseret. (Vi har i øjeblikket 5,7 GW vindmøller opsat.) Man tager i analysen udgangspunkt i at strøm fra havvindmøller koster 40 øre/kWt. Det tal er allerede i dag i omegnen af 28-31 øre/kWt. Det alene reducere det til 6-8 GW landvindmøller, der vil være billigere end havvindmøller.

Så hvis vi tager udgangspunkt i 1850 landvindmøller og de skal have en installeret effekt på 6-8 GW kommer vi frem til at de alle skal være på 3,2-4,3 MW. Eller at de 600 der er plads til frem mod 2030 skal være på 4,2-7,5 MW.

(Som jeg ser det, lægger energi-forliget op til at den udvikling, der alligevel ville ske, skal ske. (Og derfor er det jo svært for Jan Hylleberg er være utilfreds.))

  • 4
  • 0

Et stort problem med det her er at ½-1 MW møller i stedet for at blive renoveret, bliver pillet ned, så der kan bygges en 3+ MW mølle. Det er i sandhed spild.

Hvis man begrænses landmøllerne, hvilket kan være en god ide af miljømæssige grunde, så bør man se på afstandskravene. I dag skal der være mindst 4x møllehøjden til nærmeste bebyggelse. Det skal fordobles. Det begrænser så antallet af mulige pladser, men så må man købe de ejendomme som bliver berørt, i stedet for at give beboerne en standard erstatning på 50.000 Kr.

  • 3
  • 2

Hvis vi tager udgangspunkt i at

1: Vi max. vil have 1850 møller på land.
2: Vi med økonomisk fornuft kan opstille mellem 6 og 8 GW på land.
3: Landvindmøllers optimale størrelse ligger mellem 2 og 4 MW
4: Landvindmøller har en levetid på 25 år
5: Vil have en regelmæssig og løbende udskiftning af møllerne

kommer vi frem til at der skal være et årligt udbud på 240-320 MW til vindmøller på land. Disse skal fordeles på (max.) 74 møller, som så får en størrelse på 3,2-4,3 MW.

I dag ligger spotprisen på strøm, indenfor nogle få øre, på kostprisen af at smide kul i fyret. Så det er en rimelig antagelse, at det er kulprisen, der i dag styre spotprisen på strøm.

Fra 2023 vil vi have max. 2 kulfyrede værker tilbage. De udfases senest i 2028 og 2030. På et tidspunkt mellem '23 og '30 bliver det en kombination af landvindmøller, havvindmøller og solceller, der sætter spotprisen. Så længe at strøm fra havvindmøller er dyrere end fra landvindmøller, må det forventes at der ikke skal gives tilskud til udbud af landvindmøller.
Udbuddet vil derfor ikke koste skatteyderne noget.

  • 3
  • 0

men HVEM har taget denne beslutning og med hvilken LOGISK BEGRUNDELSE?
Det er da det mest akademiske idioti, der dagligt finder sted.
Regeringen har da overhovedet ingen logisk sans.

  • 1
  • 2

Fakta om støtten til husstandsmøller: Siden 2016 gives kun pristillæg til en pulje på 1 MW svarer til 100 møller af 10KW. Afregningspris for 10 KW mølle i 2018 puljen er 136 øre pr. kWh og i 2019 98 øre.
Husstandsmøller i Danmark kan have en fremtid på fritliggende ejendomme, hvis ejeren selv bruger elproduktionen til opvarmning med en lagertank og lader sin elbil med el fra møllen.
Politikerne har ikke forstået, at støtte i høj grad skal regnes som ERHVERVS-støtte og ikke støtte til vedvarende energi. Virksomhederne har brug for referencer for at sælge på eksportmarkeder. Politikerne bør på næste Finanslov afsætte penge til testcenter for mindre vindmøller. Ikke kun støtte store internationale selskaber i udvikling af megamøller og biogasindustrien, som får 240 mio.kr. om året i 20 år.

  • 5
  • 1

Alle partier i Folketinget har tilsluttet sig et energiforlig frem til 2030, som vil give dyrere strøm end nødvendigt, da antallet af møller på land skal reduceres til 1850, hvilket kan give ca. 5000 MW kapacitet. Vattenfall har annonceret, at de vil være det dominerende selskab på landvind. De ca. 5000 MW havvind vil være ejet af få store transnationale selskaber og kapitalfonde. Ingen sikkerhed for at deres overskud beskattes i Danmark. Den lille pulje med tilskud til husstandsmøller fjernes. Samlet set vil man centralisere elproduktionen i store vindmølleparker, så langt væk fra forbrugerne som muligt og store solcelleanlæg ude på landbrugsjord. Samt et antal centrale kraftvarmeværker fyret med overvejende importeret biomasse. Solcelleanlæg og vindmøller på land kan få op til 20% lokalt medejerskab. Og så må vi bare håbe at Vattenfall beholder deres ejerandel og ikke sælger videre til kinesiske eller russiske kapitalfonde.

  • 3
  • 0

Det som ikke står i forliget, men som er en konsekvens af konkurrencen om at producere billigst muligt, er at nye landvindmøller skal stilles op langs de vest- og sydvestvendte kyster og i hvert fald ikke i det indre af Sjælland, Fyn og Jylland, se vindkortet
Så nogle vælgergrupper kan se frem til at slippe af med irriterende nabovindmøller, mens andre må finde sig i at eksisterende vindmøller bliver udskiftet med nogle større. Hvis politikerne tror de har afskaffet nabobrok over nye vindmøller, kan de vist godt tro om igen.

  • 7
  • 0

Akademikere eller ej ændrer nok heller ikke på uinformerede beslutninger.


Det er måske en fejl, at antage at beslutningen er uinformeret. Politik handler om at tilfredsstille sær interesser.

I forvejen kan man sige at favoriseringen af vindkraft er en sær interesse, principielt er den grønne omstilling også.
Man forsøger så at tilgodese endnu en sær interesse, som er irriteret på landmøllerne.

I sidste ende er politik problemet snarere end løsningen!

  • 4
  • 0

De virker jo aligevel ikke når vi skal bruge dem, her i sommervarmen.
Kun tosser baserer et moderne industriland på energikilder de ikke kan kontrolerer.
Et hurtigt kik på energinet.dk viser at vi har købt halvdelen af vores energi i udlandet de sidste 3-4 uger.
Vindmøller har leveret fra 5% til 90 %.
Flere vindmøller giver bare større problemer, og strømmen falder så nogen gange til negativ pris.
Det er ikke smart for nogen.

  • 1
  • 4

Producerede Danmarks imponerende vindmøllekapacitet hele 16 MW.
Solcellerne leverede 0 MW (hint, det var mørkt).

Strømforbruget var + 3000 MW og vi købte 3/4 af strømmen i Norge, Sverige (atomkraft) og Tyskland (Kul og Brunkul).

https://energinet.dk

Vi producerede næsten 700 MW på termiske værker, med masser af dejlig opvarmende CO2 udslip.

2 EPR reaktorer kunne have leveret dette uden et gram CO2 udslip.
Uden at bygge km efter km af kabel ud i havet og til alle mulige andre lande.

(husker I at regne alle disse overfødige kabler ind i omkostningerne på VE strømmen?)

Michael Rangård har ret, han tænker ikke klart her i sommervarmen!

  • 3
  • 6

2 EPR reaktorer kunne have leveret dette uden et gram CO2 udslip.


Det er jo løgn, du kan på nuværende tidspunkt ikke bygge, drive og vedligeholde atomkraft uden udslip af CO2, lige som at du ikke kan lave brændslet uden et stort udslip af CO2-ækvivalenter...

Desuden ville det jo kræve at de havde lov til at producerer pga. varmen, ellers ville atomkraftværkerne være lukket ned...

Uden at bygge km efter km af kabel ud i havet og til alle mulige andre lande.
(husker I at regne alle disse overfødige kabler ind i omkostningerne på VE strømmen?)


Overflødige kabler? De er nødvendige for drift af vores elnet. Vil du også have al backuppen for atomkraften placeret i Danmark? Eller skal udlandsforbindelseskablerne først rulles ud når atomkraftværkerne er lukket ned og ikke kan følge med forbrugsbehovet?

Velkommen til den virkelige verden...

  • 5
  • 3

@ MR

Vind og A-kraft opgives til næsten den samme CO2 udledning, nemlig 11 & 12g CO2 eq/kwh,
så hvis den ene er CO2 fri må den anden også være det. Kabler skal vi have, netop for at kunne udveksle til vore nabolande, derved kan der planlægges vedligehold o.s.v. på tværs af grænserne.

  • 4
  • 0

Danmark skal fastholde sin positioner som førende på produktion af vindteknologi og det kræver at der er en mulighed for opstilling og afprøvning af denne teknologi.

Det er alle i industrien enige om. Tyskland var ikke blevet nogen stor automotions nation, hvis man ikke kunne have kørt med bilerne på de tyske veje.

Jeg forstår at man kan have forskellig perception af det æstetiske, hvilket normalt ændrer sig hvis berørte for andel i projekterne. Samtidigt tjener de som en påmindelse om at vi bruger energi og skal spare på den.

1850 landmøller lyder som et tal der er barn af et politisk kompromis. Skal der installeres de 12 GW på de positioner vil det kræve 6,5 MW møller, hvilket på nuværende tidspunkt vil være en udfordring på transportsiden. De vil blive af en betragtelig størrelse, så de sikkert vil være afhængig af nabodeltagelse.

Til alle de der altid fremturer med A-kraft i de tråde der handler om vindkraft.
1, Det vil kræve endnu mere elektrisk infrastruktur at fordele til hele landet fra to kilder.
2. Egner sig kun til base load, så der skal genereres med andre kilder til peak.
3. Er ikke velegnet når det bliver for varmt, Sverige har lukket en af Ringhals reaktorerne som følge af varmen
4. I EU kommer der ikke nye anlæg da der er for mange uafklarede problemer og tilliden til driftsansvarlige er ikke stor nok. Ud over Finland som har et par fastkørte anlæg, der er mere end 8 år forsinket, så er det kun UK der pt arbejder med planer om A-kraft. det er dog til en afregningspris på 92.50£/MW, hvilket i maj 2017 var mere end det dobbelte af markedsprisen.
5. Danmark har stort set ingen firmaer der leverer til A-kraft, så udgifterne til anlægget vil reducere handelsoverskuddet.
6. Danmark leverer vindteknologi til lande hvor der formentligt ikke er nogen der kan forestille sig det vil være tilrådeligt at de fik atomkraft.
7. Skulle man vælge at få et A-kraft anlæg i Danmark, vil det allertidligst producere strøm i 2028

Så kan tilhængere af denne løsning ikke blot starte deres egen tråd og udveksle herpå?

MVH, Martin

  • 9
  • 0

Vind og A-kraft opgives til næsten den samme CO2 udledning, nemlig 11 & 12g CO2 eq/kwh,
så hvis den ene er CO2 fri må den anden også være det.


Ingen af kilderne er CO2-frie og jeg vil også rette folk hvis de skriver at vindmøller er CO2-frie... Dette er også grunden til at atomkraft omtales som "low-carbon" på engelsk...

De to tal kommer fra IPCC 2014, der selv har hentet beregningerne fra andre rapporter, hvor man også kan se at der er meget større spredning på atomkraftværkernes udledning end på vindmøllers. Vindmøllerne "straffes" så af at små (under 100 kW) vindmøller har et markant dårligere CO2-aftryk end de store der reelt indgår i elforsyningen. De har adskilt landvindmøller og havvindmøller, en skam de ikke også har sat de små vindmøller ud for sig selv...

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/...

  • 3
  • 0