Antagelse om stormflod skød cirka 2.500 år forkert
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Antagelse om stormflod skød cirka 2.500 år forkert

Vandet steg op over kajkanter og åer i begyndelsen af året. Så den 5. januar i år erklærede Stormrådet stormflod for anden gang på kun to uger.

En advarsel som gjaldt næsten hele landet; Jyllands østkyst syd for den gamle Lillebæltsbro samt ved øerne ud for. Fyn syd for den gamle Lillebæltsbro og syd for Slipshavn ved Storebæltsbroen samt ved øerne ud for. Sjælland øst og syd for Karrebæksminde og rundt til syd for Københavns Nordhavn samt ved øerne ud for, herunder Lolland, Falster og Møn. Og Bornholm.

Med så ekstremt høje vandstande inden for så korte tidsrum forsøgte mange husejere, forsikringsselskaber, beredskabsmedarbejdere og ingeniørfirmaer at berolige sig med, at der heldigvis er lang tid til næste stormflod.

Men nu viser en ny statistisk analyse, at der faktisk er kortere intervaller imellem risikoen for stormflod fra øst end mange af os har gået rundt og troet – og end bygningsplanlæggere hidtil har regnet med.

Stormflod hvert 300. år

Analysen peger blandt andet på, at en stormflod fra øst med en vandstand på cirka tre meter forekommer en gang hvert 300. år i gennemsnit, frem for hvert 1.000. år til 7.000. år, som hidtil antaget.

Den nye statistik fra Cowi (2016) er vist med rødt i figuren. Statistikken udgivet af Kystdirektoratet baseret på mindre end 100 års data er vist med sort. Der foreligger der nu en stærk indikation for, at stormfloder i den vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet forekommer i to varianter, som ikke følger samme statistiske fordeling. Den ene variant omfatter de relativt lave stormfloder, der forekommer hyppigt (benævnt KD 2012), mens den anden variant omfatter de ekstreme højvande forårsaget af orkaner fra øst.

»Når vi kombinerer vores nye viden med effekterne af den generelle havvandsstigning, kan vi se, at risikoen for oversvømmelser på cirka tre meter bliver endnu højere fremover.«

»Vi har herhjemme ikke oplevet et usædvanligt højvande, som følge af en storm fra øst, af denne størrelse siden 1872, men vi kan reelt risikere, at en stormflod fra øst ikke ligger ret langt ude i fremtiden. Og selvom vi har oplevet voldsomme storme de seneste år med eksempelvis Bodil og Egon, har vandstanden maksimalt nået op på cirka to meter i de indre danske farvande,« siger Christian Helledie, kystbeskyttelsesekspert i Cowi.

Læs også: Viden om solpletter kan varsle stormflod

Cowi har udarbejdet analysen i samarbejde med DTU. Den medtager samtlige ekstreme stormflodshændelser for de sidste 1.000 år – med den nøjagtighed de foreligger med - og inddrager således et langt mere omfattende datagrundlag af ekstreme stormfloder end de hidtidige analyser, som typisk kun bygger på målinger for de sidste 20-125 år.

Køge Kommune er en af de kommuner, der har den nye statistik på radaren. Da Køge den 4. januar blev udsat for stormflod med en målt vandstand på + 1,57 meter var der efter den officielle vandstandsstatistik tale om en 100-årshændelse, mens der efter Cowis nye statistik var tale om cirka en 30-årshændelse. Foto: Køge Kommune

»Den historiske viden bør tages alvorligt,« siger Christian Helledie

Analysen omfatter den danske del af Østersøen fra København syd om Sjælland syd om Fyn og langs den jyske østkyst fra Kolding til Flensborg. Derudover gælder den også for de tyske kystbyer mod Østersøen.

Fortidens data er vigtige

DTU og Cowi har fremskaffet historiske overleveringer fra stormfloder fra Danmark, men også i stor udstrækning fra Tyskland og Sverige. Beretningerne fra de forskellige områder viser en meget god overensstemmelse.

Derudover viser data, at jo længere tilbage vi går i tiden, jo længere afstand er der mellem beretningerne. Typisk bliver vandstandene også højere. Dette betyder, at historieskrivningen bedst 'husker' de værste stormfloder, mens de ikke så alvorlige stormfloder med tiden går i glemmebogen.

Den nye statistiske analyse anvender derudover viden om de mindre stormfloder fra perioden med vandstandsmålinger, cirka 125 år, til at beskrive de manglende mindre stormfloder i de tidligere perioder. Dermed foreligger en ensartet statistik for en væsentlig længere periode, nemlig cirka 1.000 år.

Læs også: Ny lov pålægger kommunerne at stormflodssikre sig

På den måde genereres en sammenhængende statistisk analyse, som anvender og integrerer et større historisk datasæt end de hidtidige statistiske analyser.

»Når der skal projekteres nye store byggerier langs kysterne eller planlægges store infrastrukturprojekter er det ydermere afgørende, at det sker med afsæt i de bedst mulige klimaprognoser for at fremtidssikre beskyttelsen. Med det nye videngrundlag er det muligt at angive risikoen for oversvømmelse fra havet langt mere realistisk inden for et byggeris eller anlægs levetid - eller for hele byer for den sags skyld,« siger Christian Helledie.

Måske de skulle droppe statistik og regne på om det kan ske i stedet. Altså hvad vist en vestenstorm afløses af en øststorm?

  • 2
  • 0

Måske de skulle droppe statistik og regne på om det kan ske i stedet. Altså hvad vist en vestenstorm afløses af en øststorm?

Det er nu heller ikke så nemt! For de helt store oversvømmelser, fx den i 1872, handler det slet ikke om blæst, men om det 'skvulp', den bølge som bliver resultatet af at et lavtryk har suget op til 1 m ekstra vand når det har opholdt sig i lang tid længere op i Østersøen. Hvis lavtrykket ikke udfyldes langsomt, men hurtig rykker mod Ø-SØ og 'elastikken' slipper lavtryksbølgen, får vi 'skvulp', ikke kun mod den sydlige Østersøs kyster, men også mod den Botniske Havbugt. En storm fra øst kan maksimalt give et højvande på ca 1 m, hvor 'skvulpet' lokalt kan give en højvandskomponent på flere meter. Ved oversømmelsen 1872 havde der været en storm fra øst før selve oversvømmelsen, men ved tidspunktet da det sydlige Danmark blev ramt af 'skvulpet' var der ikke storm fra øst!

Jeg ved ikke hvad det er for parametre du vil 'regne' på, men der kan jo samles data over lavtrykkenes baner og lavtrykkenes dybde!

John Larsson

  • 7
  • 0