Ansaldobreda siger ciao til Metro i Los Angeles
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ansaldobreda siger ciao til Metro i Los Angeles

En aftale om at levere 100 nye togmotorvogne og samtidig skaffe omkring 650 arbejdspladser i den kriseramte region omkring Los Angeles faldt fredag på gulvet.

Det var standardkravet om, at togleverandøren skulle betale en bod, hvis leverancen blev forsinket, som meget sent i forhandlingerne fik italienske Ansaldobreda til at vinke farvel til en option på 100 togmotorvogne.

Dermed faldt også planen om en fabrik til 350 millioner kroner og hundredevis af lokale job på gulvet.

Den italienske togleverandør, der skulle have leveret omkring 83 IC4-tog og 23 IC2-tog til DSB i 2005, har endnu ikke været i stand til at effektuere ordren, hvilket dels har udløst en række dyre bodsforpligtelser, og dels førte til, at DSB endelig mistede tålmodigheden og brød kontrakten med Ansaldobreda i maj i år.

Også basisordren på 50 motorvogne i Los Angeles var Ansaldobreda tre år bagud med. Desuden var vognene blevet tre ton tungere end specificeret.

Formentlig var det med de kostbare erfaringer in mente, at tog- og metroleverandøren sagde "ciao" til Metro i Los Angeles.

Brud efter et års forhandlinger

De to parter var, ifølge Metro, langt henne i forhandlingerne om optionen på 100 motorvogne, som operatøren har brug for til nye togstrækninger i amtet. Forhandlingerne havde stået på i mere end et år, og de regionale myndigheder havde sat deadline til 30. oktober.

Men får timer før forlangte Ansaldobreda pludselig aftalen ændret og bodsbestemmelserne fjernet. Et krav, som blankt blev afvist.

Med 12 nye banestrækninger, der åbner i de kommende ti år, har Metro relativt hurtigt brug for over 100 motorvogne. For ikke at spilde tiden, mens der blev forhandlet med Ansaldobreda, blev Metro bemyndiget til sideløbende at forberede udbudsforretning på de 100 nye vogne. Går alt efter planen, kan transportmyndighederne underskrive kontrakten til foråret.

Dokumentation

Metroens egen beskrivelse af sagen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har DSB brudt kontrakten med A.B.? Så vidt jeg husker afleverede italienerne da noget dokumentation om sammnkobling på dagen for deadline. Efterfølgende er det blevet aftalt at de allerede leverede togsæt ska ltilbage til italien for at blive klargjort det sidste, eller er jeg helt gal på den? Kan det passe at vi ikke får italienske IC-4 tog alligevel???

  • 0
  • 0

AB leverede NÆSTEN det de skulle, så "nogen" syntes at det var OK, "og så får dsb jo et kæmpe nedslag i prisen".
Det er imdilertid nok allerede brugt op i mandetimer, konsulenthonorar samt ombygning af materiellet.
Men på et tidspunkt får vi måske et 2højhastighedstog", der kan køre 200km !! i timen, men som desværre er for tungt til at kunne godkendes til overhastighed som vores nuværende IC3 tog. Det medfører, at de kun må køre 160 og ikke 180, som IC3 gør.
Endvidere forurener motorerne mere end IC3, siddekomforten er dårligere, støjniveauet højere osv osv MEN
Politikerne har fået deres italiensk designede tog, som ser ligeså pænt ud som alle de andre europæiske landes tog. HØ

  • 0
  • 0

MEN
Politikerne har fået deres italiensk designede tog, som ser ligeså pænt ud som alle de andre europæiske landes tog. HØ

And there's less chance of getting killed - CAPICE!

  • 0
  • 0

AB leverede NÆSTEN det de skulle, så "nogen" syntes at det var OK, "og så får dsb jo et kæmpe nedslag i prisen".
Det er imdilertid nok allerede brugt op i mandetimer, konsulenthonorar samt ombygning af materiellet.

Tja... men den de facto overtagelse af faerdiggoerelsesarbejdet som ligger i DSB's aftale med AB er efter min mening en god ide. Der har jo i Danmark vaeret en tilboejelighed til (her mindes om helikoptere og "taarnfalke"...) at koebe nyt isenkram som knapt nok er kommet over prototypestadiet. Dernaest erklaerer man sig chokeret over at det ikke virker, pukker paa kontrakten og erklaerer dydigt at "det er altsammen producentens fejl".

OK, jeg tager ikke AB's parti: aftaler skal overholdes! Men... i de fleste lande jeg kender til afsaetter statslige selskaber meget store tekniske afdelinger til at haandere nyindkoebte teknologier "hands on". Det er sandelig tilfaeldet her i Frankrig, hvor SNCF allerede er gaaet i gang med at "investere" i at vaere klar til at modtage Alstom's nye AGV. Det var ogsaa tilfaeldet i Storbritannien, hvor militaeret (i modsaetning til DK) nedsatte en dedikeret teknikerenhed til at klargoere deres nye AgustaWestland helikoptere. I Danmark er traditionen tilsyneladende at "ringe til producenten", hvis der opstaar problemer? Men, som sagt, det lader til at DSB er ved at have laert lektien.

Men på et tidspunkt får vi måske et 2højhastighedstog", der kan køre 200km !! i timen, men som desværre er for tungt til at kunne godkendes til overhastighed som vores nuværende IC3 tog. Det medfører, at de kun må køre 160 og ikke 180, som IC3 gør.

Jo men... hvad er overhovedet problemet? For tungt? IC4 er ikke tungere end de tog, som bruser med 300 km/t gennem Tyskland, Belgien, Frankrig og Spanien. IC4 er maaske for tungt til at koere hurtigt gennem sporskifterne paa Vestsjaelland, men det siger vel mere om sporskifterne and om toget?

  • 0
  • 0

ENIG!
Det er jo det, der er det største problem: Det er åbenbart "mere sexet" at stå som den trafikminister, der giver danskerne et "moderne højhastighedstog" frem for at være den, der sørger for at få renoveret og moderniseret de faste anlæg, skinner og signaler incl etablering af kørestrøm.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten