Ansaldobreda jubler: Vi skal opdatere IC4's software

Stik imod DSB's oplysninger til offentligheden har statsbanerne fortsat tiltro til Ansaldobredas evne til at opgradere IC4-togets kørecomputer.

For langt over 100 millioner kroner har DSB hyret Ansaldobreda til at foretage yderligere opgraderinger af kørecomputer-systemet på IC2 og IC4. Opgaven går ud på at udvikle den såkaldte TCMS-software til et niveau, hvor den kan understøtte kørsel med fire sammenkoblede togsæt i trafikken mellem landsdelene.

Da DSB lige før jul offentliggjorde et nyt kriseforlig med Ansaldobreda som følge af nye, store forsinkelser i leverancen af IC4- og IC2-togene, fremgik det i statsbanernes udlægning af forliget, at DSB nu ville droppe Ansaldobreda som softwareleverandør og selv tage ansvaret for videreudviklingen af kørecomputeren.

Læs også: DSB kræver kildekode til IC4-computer udleveret før tid

DSB oplyste ikke, at statsbanerne som en del af forliget forpligter sig til at købe reservedele og konsulentydelser hos Ansaldobreda til en værdi af 365 mio. kr.

Software-aftalen alene har en værdi på 253 mio. kr. inklusive potentiel bonus til Ansaldobreda. DSB's udgifter til opgraderingen bliver dog 'kun' 137 mio. kr. inklusive bonussen, fordi de mange forsinkelser har givet DSB rabat.

Oplysningerne fremgår af såvel DSB's egen indberetning til Folketingets transportudvalg som af Ansaldobredas udlægning af det nye IC4-forlig.

I DSB's egen videreformidling af IC4-kriseforliget den 18. december fokuserede virksomheden på det faktum, at 'aftalen giver DSB rettighed og mulighed for selv eller i partnerskab at tage ansvaret for videreudviklingen af TCMS-systemet'.

Læs også: Analyse: Ydmyget DSB erkender alle sine fadæser i IC4-skandalen

At DSB samtidig havde placeret den altafgørende software-opgradering hos Ansaldobreda blev gemt i formuleringen 'Ansaldobreda anerkender DSB's kompensationstilgodehavende på 550 mio. kr. for de forsinkede togsæt, og DSB afgiver ordre på en række vitale reservedele og opgradering af tog-computersoftware.'

Opgraderingen af TCMS-systemet er altafgørende, fordi den skal sikre, at op til fire IC4-togsæt kan foretage hurtig og effektiv til- og frakobling med hinanden og dermed blive i stand til at erstatte IC3-materiellet på de store myldretidsafgange mellem København og Aarhus.

I en pressemeddelelse om den nye IC4-aftale glæder IC4-producenten Ansaldobreda sig over, at DSB har valgt Ansaldobreda til den videre softwareopgradering.

I den italienske udlægning af IC4-forliget konkluderer Ansaldobreda, at den nye aftale 'vil muliggøre idriftsættelsen af hele flåden på kort tid og er endnu et bevis på kompetenceniveauet, effektiviteten og professionalismen hos Ansaldobreda'.

Læs også: Trods løfterne: IC4-kontrakt stillede DSB ufatteligt dårligt

Ifølge IC4-producenten har DSB hyret italienerne til at 'yde eksperthjælp i forbindelse med introduktionen af IC4- og IC2-togsættene i passagerdrift eksempelvis ved at assistere DSB med identifikation af fejl, problemløsning og forslag til fremtidige udviklingsprogrammer og hjælp til opbygning af de nødvendige vedligeholdelses-aktiviteter.'

Ansaldobreda har ikke ønsket at uddybe sin udlægning af det nye IC4-kriseforlig over for Ingeniøren. Heller ikke DSB vil bidrage med yderligere oplysninger, idet statsbanerne siden pressemeddelelsen 18. december helt har afvist at svare på uddybende spørgsmål om IC4-forliget.

Via en DSB-orientering til Folketingets transportpolitikere er der dog kommet lidt flere detaljer.

Ifølge de nye oplysninger har DSB udover TCMS-opgraderingen forpligtet sig til at købe følgende af Ansaldobreda:

  1. 'Rettigheder/værktøjer til selv at videreudvikle og vedligeholde TCMS.'
  2. 31 reservebogier og varelager.
  3. Råderetten over personale fra Ansaldobreda.

Læs også: DSB indgår forlig med Ansaldobreda: IC4 bliver på skinnerne

Heroverfor står, at Ansaldobreda med forliget accepterer en forsinkelseskompensation til DSB på 550 mio. kr. Det betyder dog ikke, at italienerne skal have pengene op af lommen og indbetale dem på DSB's konto.

Kompensationen falder således:

  1. DSB får 60 pct. rabat på betalingen af de IC4- og IC2-tog som mangler at blive leveret.
  2. DSB får 40 pct. rabat på 'udestående togleverance-fakturaer'.
  3. DSB får rabat på software-opgraderingen af kørecomputeren.

I sensommeren 2012 fortalte DSB for første gang, at man havde planer om at droppe Ansaldobreda som leverandør til de videre software-opdateringer.

'På baggrund af de vanskelige forhandlinger med Ansaldobreda prøver DSB at gøre sig uafhængig af Ansaldobreda i TCMS-udvikling,' skrev DSB til politikerne.

Læs også: DSB dropper igen Ansaldobreda som software-leverandør

Dengang gav softwareekspert ved Københavns Universitet Erik Frøkjær dog ikke meget for DSB's drømme om at smide Ansaldobreda på software-porten.

Han tvivlede på, at DSB kunne finde en anden it-leverandør, der ville arbejde videre med Ansaldobredas programmel.

Læs også: It-ekspert: DSB er desperat og uden reel mulighed for at fyre Ansaldobreda

Dokumentation

Læs AnsaldoBredas pressemeddelelse om IC4 her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville sådan et projekt ikke være oplagt at "udlicitere" som open source-projekt? Nogen steder man kan finde noget info om teknikken (computere) i toget?

  • 0
  • 0

De bliver jo bare ved med at bruge penge.... så lad dog det lorteselskab gå fallit... det vi får efter DSB kan da umuligt være værre

  • 0
  • 0

Det diskuterede vi i en af Poul_Hennings blogs - det er jo ikke regneark men "noget" der er underlagt nogle meget strenge krav af åbenlyse grunde.

  • 1
  • 0

Det er vist på tide at vi fjerner S'et fra DSB.

  • 0
  • 0

At betale ekstra, for funktionalitet de oprindelig jo netop skulle have lavet.. Holy F,..

  • 0
  • 0

@ Jens Loggo:

DB har rigelig med problemer selv.

Jernbanedrift i sig selv er ganske simpel, men det er altså galt med ledelsen og dele af medarbejderne.

De må være omtåget i en eller anden alvorlig grad.

  • 0
  • 0

Det kunne jo være lækker at få en kommentar fra ministeren eller ledelsen vedr. dette jo.

  • 0
  • 0

Det er vist på tide at nogle meget ansvarlige politikere starter en "Meget hurtig" og "Meget grundig" undersøgelse af hvem der bliver bestukket af hvem. Hvem hos DSB er i klemme ?. Er der nogen der skylder en mafia boss noget. ? Jeg nægter at tro på at almindelig fejlhandling kan ligge bag dette "eventyr". Spørgsmålet er hvem der er i klemme. ? Og HVORFOR landets øverste lader sådan noget passere i så mange år.??

Pengene fosser ud. igen og igen. Tænk på hvad landet kunne have fået for et banesystem for alt det der er givet ud. Og nu får de lov til at gøre det igen. Danskerne betaler - for hvad. ?

Min kraftigste opfordring er at landets øverste, får fundet de stakler der er i klemme, og får dem sat fra bestillingen - NU Det kan ikke ske hurtigt nok - før de igen forpligter ½ milliard væk.

  • 0
  • 0

Bare fordi ingen hos AnsaldoBreda eller DSB hidtil har kunnet få systemerne til at fungere, er det jo ikke noget juridisk bevis for, at de pågældende ikke lige pludselig har fået superevner.

Med en bremsekraft, der af hensyn til en italiensk togcomputer er nedsat med 17% på IC2 og 10% på IC4 pga. en udkoblet aksel, og et kommunikationssystem, der skal totalt rekonfigureres, når togene kobles sammen, skal det da nok blive en oplevelse at køre med DSB. Måske vil togene oven i købet efter yderligere en fremtidig opgraderingspakke i flere hundrede millioner kr. klassen kunne sætte igang, hvis de stopper i Storebæltstunnellen, så vær nu lidt positive.

  • 0
  • 0

Er DSBs hovedkvarter blevet flyttet til Sankt Hans ????

[B]Nej, der har det været ganske længe ![/B]

Endnu et læs penge ned i det store sorte hul.

Lars :)

  • 0
  • 0

@ Jens Loggo:

DB har rigelig med problemer selv.

Jernbanedrift i sig selv er ganske simpel, men det er altså galt med ledelsen og dele af medarbejderne.

De må være omtåget i en eller anden alvorlig grad.

Det er også derfor at de nok ikke burde få penge af staten mere.

  • 0
  • 0

Det er ikke så let, Jens Loggo, fordi staten (samfundet) som eneaktionær ejer hele butikken.

DSB mangler medarbejdere med indsigt i jernbanedrift, økonomi og materielindkøb.

  • 0
  • 0

Tillykke!

Årets hidtil mest provokerende overskrift.

Godt man ikke betaler skat.

Asociale nasserøve bedes holde deres kæft og forlade landet.

  • 0
  • 0

[quote]Tillykke!

Årets hidtil mest provokerende overskrift.

Godt man ikke betaler skat.

Asociale nasserøve bedes holde deres kæft og forlade landet. [/quote]

Det er nu mere asocialt, at der findes offentlige myndigheder der misbruger surt indbetalte skattekroner.

  • 0
  • 0

Har nogen beskæftiget sig med hvem, der skal lave softwaren for AnsaldoBreda?

Det KAN jo i teorien tænkes, at de har outsourcet opgaven til en virksomhed, der rent faktisk ved hvad de foretager sig.

Personligt har jeg svært ved at være alt for forhåbningsfuld, men jeg vil da gerne vide lidt mere inden jeg tilslutter mig koret, der helt automatisk råber "idioter".

Desværre hjælper DSB's DJØF'ere heller ikke til her når de fastholder, at DSB's togfolk ikke må udtale sig.

  • 0
  • 0

Det diskuterede vi i en af Poul_Hennings blogs - det er jo ikke regneark men "noget" der er underlagt nogle meget strenge krav af åbenlyse grunde.

Og netop derfor lader vi AnsaldoBreda få opgaven, da de åbenlyst er de mest kompetente til det

mvh den sarkastike

  • 0
  • 0

Er DSBs hovedkvarter blevet flyttet til Sankt Hans ????

Man 'nøjes' med Tåstrup, men det er vist også en stor sag. Der skal bl.a. indkøbes nye møbler til alle, for man kan jo ikke bruge de gamle når man flytter i nye lokaler.

Er det ikke også kun en gæld på 18 mia. DSB har :-)

  • 0
  • 0

Rent faktisk er IC4 togenes computere en let modificeret variant af Arduino Mega som en del af os, i open source sammenhæng, har haft en pæn berøring med! Programmeringssproget er Processing, en java agtig variant der nok mest minder om spagetti C-- Som underviser på en teknisk skole i det midtjyske har jeg allerede udviklet et AMU kursus i Spagetti C--, så DSB i fremtiden selv kan vedligeholde IC4 togenes software.

  • 0
  • 0

Rent faktisk er IC4 togenes computere en let modificeret variant af Arduino Mega som en del af os, i open source sammenhæng, har haft en pæn berøring med! Programmeringssproget er Processing, en java agtig variant der nok mest minder om spagetti C-- Som underviser på en teknisk skole i det midtjyske har jeg allerede udviklet et AMU kursus i Spagetti C--, så DSB i fremtiden selv kan vedligeholde IC4 togenes software.

Hvis det virkelig er rigtigt, at det øjeblikkelig skrotningsgrundlag!

Alt mindre end et sikkerhedsoperativsystem godkendt efter mindst IEC 61508 SIL 3 med fejldetekterende computere som TI's Hercules serie må betegnes som aldeles ubrugeligt i denne sammenhæng.

  • 0
  • 0

@ Henrik Graversen

Rent faktisk er IC4 togenes computere en let modificeret variant af Arduino Mega som en del af os, i open source sammenhæng, har haft en pæn berøring med! Programmeringssproget er Processing, en java agtig variant der nok mest minder om spagetti C-- Som underviser på en teknisk skole i det midtjyske har jeg allerede udviklet et AMU kursus i Spagetti C--, så DSB i fremtiden selv kan vedligeholde IC4 togenes software.

Har du en kilde til den information?

-- svend-e v

  • 1
  • 0

Undskyld! Jeg må indrømme at det er en stående joke på min arbejdsplads. jeg underviser bl.a. i embedded teknologi og roder også lidt med Arduino som jo er et italiensk open source koncept der programmeres i Processing, et sprog udviklet på MIT i 2001. Java og Processing ligner simpelthen C en del, defor er det jo oplagt at udnævne det til at være italiensk C eller C-- istedet for C++ :o) En del af mine kollegaer stammer fra flyvestation Karup hvor flyvevåbnets nyeste EC-101 helikoptere holder til ... de er bygget af Agusta Westland ... Agusta er ejet af Ansaldobreda ... EC-101 lider omtrent af de samme skavanker som IC4 ... SUK! En af mine gode bekendte er dokumentationsansvarlig for IC4 ... han siger ikke ret meget ... SUK! Så hvis vi ikke kan få skidtet til at spille må vi da have lidt humor for pengene :-)

  • 0
  • 0

Klip fra det oprindelige indlæg: "I en pressemeddelelse om den nye IC4-aftale glæder IC4-producenten Ansaldobreda sig over, at DSB har valgt Ansaldobreda til den videre softwareopgradering.

I den italienske udlægning af IC4-forliget konkluderer Ansaldobreda, at den nye aftale ’vil muliggøre idriftsættelsen af hele flåden på kort tid og er endnu et bevis på kompetenceniveauet, effektiviteten og professionalismen hos Ansaldobreda’."

Hvor mange tror på at AB vilvære i stand til at "muliggøre idriftsættelsen af hele flåden på kort tid"?

Nu har de rodet med software i 10 år uden at lave noget brugbart, skal de have 10 år mere?

Hvis det lykkes for dem at sammenkoble 4 togsæt, hvor stor er så risikoen så for at den lap de sætter ind bevirker at dørene ikke kan åbne eller at toiletterne ikke kan skylle ud?

Jeg har aldrig forstået hvorfor simple funktioner som at låse toiletdørene skal være computerstyrede.

Min kommentar til at DSB endnu engang lader AB forsøge er: Der er to ting i verden der er uendelige, universet og menneskenes dumhed, og jeg er i tvivl om det med universet.

  • 0
  • 0

Kære debattører

Der har været anonyme indlæg på tråden, disse samt svar derpå er blevet fjernet.

Det gælder for alle debattører at man skal femstå med sit korrekte navn. Se debattens regler ing.dk/vilkaar

Hilsen Caroline, ing.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten