Annette Vilhelmsen: Fællespatent i EU skal sikre job og vækst

Annette Vilhelmsen: Fællespatent i EU skal sikre job og vækst

Annette Vilhelmsen (SF) håber at undgå en folkeafstemning om EU-patentet, men om nødvendigt skal vælgerne til stemmeurnerne i foråret 2014.

Et nyt patentsystem med et EU-patent og en fælles patentdomstol er klar til ratificering i 25 af de 27 EU-lande, der bakker op om forslaget. Kun Italien og Spanien står udenfor.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ønsker, at Danmark kommer med så hurtigt som muligt.

»Hvis du vækker mig klokken et om natten og spørger mig, hvad den vigtigste dagsorden er, så er det at fastholde, skabe og udvikle danske arbejdspladser. Jeg skal ikke sige hvor mange arbejdspladser, men jeg lægger vægt på et tæt samarbejde med arbejdsgiverne og fagbevægelsen,« siger Annette Vilhelmsen.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen håber, det lykkes at lave en politisk aftale om dansk tilslutning til EU's nye enhedspatent. Hvis ikke det lykkes, er konsekvensen en folkeafstemning. (Tegning: Lars Refn)

Lovudkastet om Danmarks ratificering af aftalen sendes i høring i nær fremtid, så det kan fremsættes i begyndelsen af oktober i den ny folketingssamling.

Det store spørgsmål er, om det skal til folkeafstemning.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten med tilsammen 34 mandater forventes at stemme nej, og dermed er der ikke det krævede fem sjettedeles flertal for at overdrage suverænitet til den ny patentdomstol, som grundlovens §20 foreskriver.

Læs også: EU's patentdomstol kan udløse dansk folkeafstemning

Ifølge Annette Vilhelmsen har partierne i første omgang nogle spørgsmål og forbehold, de gerne vil have afklaret.

»Det er min forventning, at høringssvarene viser stor opbakning fra Dansk Industri og Dansk Erhverv og organisationerne, så mit håb er, at nogle af deres usikkerheder og spørgsmål vil kunne blive afklaret. På baggrund af høringssvarene vil jeg mødes med alle politiske partier lige efter sommerferien,« siger hun og fortsætter:

»Mit ønske er stadigvæk, at det vil lykkes at lave en politisk aftale. Hvis det ikke lykkes, så er min ambition - af hensyn til dansk erhvervsliv - at man så hurtigt som muligt kan få ratificeringen hjem ved en folkeafstemning. Det må så blive, når det kan,« siger hun.

Afviser argumenter fra nej-siden

Vi skal ikke være bekymrede for at blive kørt over af de andre lande. Den danske selvforståelse af os som en innovativ nation skal kunne tåle at stå sin prøve. Annette Vilhelmsen (SF), erhvervs- og vækstminister

Debatten er i gang. Et argument fra nej-siden er, at en dansk patenthaver kan risikere at skulle forsvare sit patent langt fra hjemlandet. Den risiko afviser Annette Vilhelmsen.

Videre fremhæver nej-sigerne, at Tyskland ikke har tradition for, at et patents gyldighed bliver undersøgt i forbindelse med en sag om krænkelse. Det er en selvstændig sag, som bliver varetaget af en specialdomstol.

Den todeling af patentretssager kan tvinge virksomheder til at flytte nøgleafdelinger ud af Europa, så de undgår et lammende patentangreb og produktionsstop, lyder argumentet.

»Lige så vel som man har brug for retssikkerhed omkring udtagning af et patent, har man brug for retssikkerhed i forhold til at kunne klage over afgørelser. Jeg kan ikke svare på, om det vil være anderledes end i dag,« siger Annette Vilhelmsen.

Læs også: Ekspert: Patent-regler kan få virksomheder til at flygte fra Europa

Det indgår i høringen, men EU-patentet skulle via de tilhørende domstole skabe mere ensartede procedurer.

»Hvis Danmark ikke ratificerer aftalen om patentdomstolen, vil Danmark ikke være med til at påvirke og udvikle den europæiske patentdomstol. Der vil ikke være danske dommere i systemet.«

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter.

»Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«

Annette Vilhelmsen er tilfreds med den nuværende balance i patentreglerne, men hun vil ikke foregribe udviklingen, da området er i stærk udvikling. Et efterhånden klassisk eksempel er adskillelsen mellem det elektroniske styreprogram og mekanikken i ABS-bremser.

Usikkerhed om opgaver og fordeling

EU-patentet vil betyde afgørende ændringer for hele patentsystemet i Danmark.

Hvad skal der ske med Patent- og Varemærkestyrelsen, når den får mindre at lave?

»Det er det for tidligt at udtale sig om. Der er stadig usikkerhed omkring opbygningen. Vi skal først have en vurdering af opgaver og fordeling, før vi kan sige mere herom,« lyder svaret fra Annette Vilhelmsen.

Læs også: Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

Hvad bliver fremtiden for patentbureauer og patentadvokater med et enhedspatent?

»Der vil fortsat være et behov for, at retsstillingen omkring patenter sikres. Danmark vil forsøge sammen med de nordiske og baltiske lande at have en regional domstolsenhed – et korps af dommere, der rejser rundt og er med til at afgøre patentsager. For mig at se vil der fortsat være brug for advokater og rådgivere.«

»Dansk Folkeparti har et spørgsmål, om et dansk patent kan falde, hvis det bliver dømt ned i Bulgarien. Det kan det ikke! Danske virksomheder vil have mulighed for at få deres sager for den nordisk-baltiske domstol. Uanset hvad vil man altid have mulighed for at indgive klage til de overordnede domstole.«

Vi skal ikke være bekymrede

Til spørgsmålet om, hvorvidt vi ikke risikerer, at systemet vil være en hindring for danske virksomheder, hvis vi i virkeligheden ikke er så kreative og innovative, som den nationale selvforståelse siger, svarer hun:

»Vi skal ikke være bekymrede for at blive kørt over af de andre lande. Den danske selvforståelse af os som en innovativ nation skal kunne tåle at stå sin prøve. Danmark er langt fremme forskningsmæssigt og i virksomhedernes tilgang til samarbejde omkring innovative løsninger, så jeg vil ikke være bekymret for at tage den konkurrence op. Virksomhedernes mulighed for at udtage patent er ganske vigtig.«

»Danske virksomheder, ingeniører og Ole Opfindere kan så meget, så jeg synes, at de skal have den letteste og billige vej til at gå ud og gøre verden bedre. Det er smadder ærgerligt at sidde med en god løsning til vandrensning, og man ikke kommer igennem, fordi det er for besværligt. Forestil jer alle kinesere skal have rent vand – den opfindelse skal vi ikke gå glip af.«

Læs også: Fælles EU-patent et skridt nærmere i dag

Annette Vilhelmnsen understreger videre, at hun ser en klar sammenhæng mellem innovation, herunder patentaktivitet, og vækst. Hvis Danmark ikke ratificerer aftalen om patentdomstolen, er der derfor en reel risiko for, at der vil være faldende interesse for at søge europæisk patentbeskyttelse i Danmark.

Dette mener hun kan kan forventes have negativ indflydelse på innovation og vækst samt interessen for at investere i Danmark.

»Det er ikke på nogen måde ønskværdigt for danske virksomheder eller Danmark som sådan at stå uden for et samarbejde, der netop er etableret for at forbedre rammerne for innovation og vækst i hele Europa. Europa er i krise og i skarp konkurrence med for eksempel Kina og USA på patentområdet, så der er netop brug for, at det europæiske patentsystem optimeres.«

Afstemning til foråret

Du ønsker en hurtig afgørelse i Danmark. Har du en fast bagkant for en eventuel folkeafstemning?

»Nej, det har jeg ikke, men jeg synes dog, det vil være for længe at vente til Europaparlamentsvalget til maj, og det er svært at nå det til kommunalvalget til november.«

Kunne det tænkes at blive kædet sammen med en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning?

»Det er for tidligt at sige noget om. Jeg vil gerne, at man bruger energi på at sætte sig ind i EU-patentets betydning for dansk erhvervsliv og Danmarks muligheder for at sætte sig på en innovativ dagsorden og understøtte vore forsknings- og uddannelsesmiljøer. Der skal vægtningen ligge og ikke på, hvornår en folkeafstemning skal være.«

Læs også: Fælles EU-patent skal lette livet for Europas virksomheder

En folkeafstemning vækker ikke begejstring hos de EU-positive partier på grund af risikoen for uvedkommende emner. Det vil blive den første EU-folkeafstemning siden den tabte ØMU-afstemning i september 2000, og nej-partierne føler sig snydt for en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Hvordan holder man debatten på sporet?

»Det gør man bedst ved at sige så ærligt og så konkret som muligt, hvad det betyder. Kan man få danske arbejdspladser, kan man sikre sig en udvikling i det danske erhvervsliv? Den dagsorden slår jeg på. Det er at sikre Danmarks styrkeposition, og at vi får et system, der er mere enkelt for små og mellemstore virksomheder.«

Kommentarer (23)

Hej Claus og Jens,

Hvad var jeres præcise formulering til ministeren som gav anledning til:

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter.

»Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«

VH
Anders

  • 6
  • 1

At man kan tage patent på opfindelser, man kun har lavet på et stykke papir, men ikke fået til at virke, er vanvid.
Flere amerikanske virksomheder har igennem de senere år saboteret andre opfindere i at patentere eller sælge deres opfindelser, netop fordi de havde "opfundet" ideen først. Men altså bare uden at de havde det færdige koncept, der var gennemprøvet.

  • 9
  • 1

Hvad var jeres præcise formulering til ministeren som gav anledning til:

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter. »Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«


Der et usandt når ministeren siger sådan. Med det nye forslag, bliver det en patentdomstol der skal afgøre om man kan udtage patenter på software jvf §1, stk ad 3 omhandlende "programmel som sådan" og §52 omhandlende "software as such". Afgørelsen bliver "det kan man godt".

Hermed har man fået indført softwarepatenter ad bagvejen.

Min påstand: Softwarepatenter koster danske arbejdspladser. Udtager man et softwarepatent i USA, og siger til IBM at de skal betale "kassen" når de krænker patentet, så kommer IBM med deres 30.000 softwarepatenter og siger at du skal betale det dobbelte.

Nye læsere kan begynde med Den patenterede webshop, for at få et overblik om hvilken skade softwarepatenter er for samfundet, og dermed danske arbejdspladser.

  • 11
  • 2