Annette Vilhelmsen: Fællespatent i EU skal sikre job og vækst

Annette Vilhelmsen (SF) håber at undgå en folkeafstemning om EU-patentet, men om nødvendigt skal vælgerne til stemmeurnerne i foråret 2014.

Et nyt patentsystem med et EU-patent og en fælles patentdomstol er klar til ratificering i 25 af de 27 EU-lande, der bakker op om forslaget. Kun Italien og Spanien står udenfor.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ønsker, at Danmark kommer med så hurtigt som muligt.

»Hvis du vækker mig klokken et om natten og spørger mig, hvad den vigtigste dagsorden er, så er det at fastholde, skabe og udvikle danske arbejdspladser. Jeg skal ikke sige hvor mange arbejdspladser, men jeg lægger vægt på et tæt samarbejde med arbejdsgiverne og fagbevægelsen,« siger Annette Vilhelmsen.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen håber, det lykkes at lave en politisk aftale om dansk tilslutning til EU's nye enhedspatent. Hvis ikke det lykkes, er konsekvensen en folkeafstemning. (Tegning: Lars Refn)

Lovudkastet om Danmarks ratificering af aftalen sendes i høring i nær fremtid, så det kan fremsættes i begyndelsen af oktober i den ny folketingssamling.

Det store spørgsmål er, om det skal til folkeafstemning.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten med tilsammen 34 mandater forventes at stemme nej, og dermed er der ikke det krævede fem sjettedeles flertal for at overdrage suverænitet til den ny patentdomstol, som grundlovens §20 foreskriver.

Læs også: EU's patentdomstol kan udløse dansk folkeafstemning

Ifølge Annette Vilhelmsen har partierne i første omgang nogle spørgsmål og forbehold, de gerne vil have afklaret.

»Det er min forventning, at høringssvarene viser stor opbakning fra Dansk Industri og Dansk Erhverv og organisationerne, så mit håb er, at nogle af deres usikkerheder og spørgsmål vil kunne blive afklaret. På baggrund af høringssvarene vil jeg mødes med alle politiske partier lige efter sommerferien,« siger hun og fortsætter:

»Mit ønske er stadigvæk, at det vil lykkes at lave en politisk aftale. Hvis det ikke lykkes, så er min ambition - af hensyn til dansk erhvervsliv - at man så hurtigt som muligt kan få ratificeringen hjem ved en folkeafstemning. Det må så blive, når det kan,« siger hun.

Afviser argumenter fra nej-siden

Vi skal ikke være bekymrede for at blive kørt over af de andre lande. Den danske selvforståelse af os som en innovativ nation skal kunne tåle at stå sin prøve. Annette Vilhelmsen (SF), erhvervs- og vækstminister

Debatten er i gang. Et argument fra nej-siden er, at en dansk patenthaver kan risikere at skulle forsvare sit patent langt fra hjemlandet. Den risiko afviser Annette Vilhelmsen.

Videre fremhæver nej-sigerne, at Tyskland ikke har tradition for, at et patents gyldighed bliver undersøgt i forbindelse med en sag om krænkelse. Det er en selvstændig sag, som bliver varetaget af en specialdomstol.

Den todeling af patentretssager kan tvinge virksomheder til at flytte nøgleafdelinger ud af Europa, så de undgår et lammende patentangreb og produktionsstop, lyder argumentet.

»Lige så vel som man har brug for retssikkerhed omkring udtagning af et patent, har man brug for retssikkerhed i forhold til at kunne klage over afgørelser. Jeg kan ikke svare på, om det vil være anderledes end i dag,« siger Annette Vilhelmsen.

Læs også: Ekspert: Patent-regler kan få virksomheder til at flygte fra Europa

Det indgår i høringen, men EU-patentet skulle via de tilhørende domstole skabe mere ensartede procedurer.

»Hvis Danmark ikke ratificerer aftalen om patentdomstolen, vil Danmark ikke være med til at påvirke og udvikle den europæiske patentdomstol. Der vil ikke være danske dommere i systemet.«

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter.

»Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«

Annette Vilhelmsen er tilfreds med den nuværende balance i patentreglerne, men hun vil ikke foregribe udviklingen, da området er i stærk udvikling. Et efterhånden klassisk eksempel er adskillelsen mellem det elektroniske styreprogram og mekanikken i ABS-bremser.

Usikkerhed om opgaver og fordeling

EU-patentet vil betyde afgørende ændringer for hele patentsystemet i Danmark.

Hvad skal der ske med Patent- og Varemærkestyrelsen, når den får mindre at lave?

»Det er det for tidligt at udtale sig om. Der er stadig usikkerhed omkring opbygningen. Vi skal først have en vurdering af opgaver og fordeling, før vi kan sige mere herom,« lyder svaret fra Annette Vilhelmsen.

Læs også: Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

Hvad bliver fremtiden for patentbureauer og patentadvokater med et enhedspatent?

»Der vil fortsat være et behov for, at retsstillingen omkring patenter sikres. Danmark vil forsøge sammen med de nordiske og baltiske lande at have en regional domstolsenhed – et korps af dommere, der rejser rundt og er med til at afgøre patentsager. For mig at se vil der fortsat være brug for advokater og rådgivere.«

»Dansk Folkeparti har et spørgsmål, om et dansk patent kan falde, hvis det bliver dømt ned i Bulgarien. Det kan det ikke! Danske virksomheder vil have mulighed for at få deres sager for den nordisk-baltiske domstol. Uanset hvad vil man altid have mulighed for at indgive klage til de overordnede domstole.«

Vi skal ikke være bekymrede

Til spørgsmålet om, hvorvidt vi ikke risikerer, at systemet vil være en hindring for danske virksomheder, hvis vi i virkeligheden ikke er så kreative og innovative, som den nationale selvforståelse siger, svarer hun:

»Vi skal ikke være bekymrede for at blive kørt over af de andre lande. Den danske selvforståelse af os som en innovativ nation skal kunne tåle at stå sin prøve. Danmark er langt fremme forskningsmæssigt og i virksomhedernes tilgang til samarbejde omkring innovative løsninger, så jeg vil ikke være bekymret for at tage den konkurrence op. Virksomhedernes mulighed for at udtage patent er ganske vigtig.«

»Danske virksomheder, ingeniører og Ole Opfindere kan så meget, så jeg synes, at de skal have den letteste og billige vej til at gå ud og gøre verden bedre. Det er smadder ærgerligt at sidde med en god løsning til vandrensning, og man ikke kommer igennem, fordi det er for besværligt. Forestil jer alle kinesere skal have rent vand – den opfindelse skal vi ikke gå glip af.«

Læs også: Fælles EU-patent et skridt nærmere i dag

Annette Vilhelmnsen understreger videre, at hun ser en klar sammenhæng mellem innovation, herunder patentaktivitet, og vækst. Hvis Danmark ikke ratificerer aftalen om patentdomstolen, er der derfor en reel risiko for, at der vil være faldende interesse for at søge europæisk patentbeskyttelse i Danmark.

Dette mener hun kan kan forventes have negativ indflydelse på innovation og vækst samt interessen for at investere i Danmark.

»Det er ikke på nogen måde ønskværdigt for danske virksomheder eller Danmark som sådan at stå uden for et samarbejde, der netop er etableret for at forbedre rammerne for innovation og vækst i hele Europa. Europa er i krise og i skarp konkurrence med for eksempel Kina og USA på patentområdet, så der er netop brug for, at det europæiske patentsystem optimeres.«

Afstemning til foråret

Du ønsker en hurtig afgørelse i Danmark. Har du en fast bagkant for en eventuel folkeafstemning?

»Nej, det har jeg ikke, men jeg synes dog, det vil være for længe at vente til Europaparlamentsvalget til maj, og det er svært at nå det til kommunalvalget til november.«

Kunne det tænkes at blive kædet sammen med en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning?

»Det er for tidligt at sige noget om. Jeg vil gerne, at man bruger energi på at sætte sig ind i EU-patentets betydning for dansk erhvervsliv og Danmarks muligheder for at sætte sig på en innovativ dagsorden og understøtte vore forsknings- og uddannelsesmiljøer. Der skal vægtningen ligge og ikke på, hvornår en folkeafstemning skal være.«

Læs også: Fælles EU-patent skal lette livet for Europas virksomheder

En folkeafstemning vækker ikke begejstring hos de EU-positive partier på grund af risikoen for uvedkommende emner. Det vil blive den første EU-folkeafstemning siden den tabte ØMU-afstemning i september 2000, og nej-partierne føler sig snydt for en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Hvordan holder man debatten på sporet?

»Det gør man bedst ved at sige så ærligt og så konkret som muligt, hvad det betyder. Kan man få danske arbejdspladser, kan man sikre sig en udvikling i det danske erhvervsliv? Den dagsorden slår jeg på. Det er at sikre Danmarks styrkeposition, og at vi får et system, der er mere enkelt for små og mellemstore virksomheder.«

Kommentarer (23)

Hej Claus og Jens,

Hvad var jeres præcise formulering til ministeren som gav anledning til:

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter.

»Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«

VH
Anders

  • 6
  • 1

At man kan tage patent på opfindelser, man kun har lavet på et stykke papir, men ikke fået til at virke, er vanvid.
Flere amerikanske virksomheder har igennem de senere år saboteret andre opfindere i at patentere eller sælge deres opfindelser, netop fordi de havde "opfundet" ideen først. Men altså bare uden at de havde det færdige koncept, der var gennemprøvet.

  • 9
  • 1

Hvad var jeres præcise formulering til ministeren som gav anledning til:

Indvendinger om risiko for patentering af gener, planter og software henviser hun til gruppen af myter. »Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software.«


Der et usandt når ministeren siger sådan. Med det nye forslag, bliver det en patentdomstol der skal afgøre om man kan udtage patenter på software jvf §1, stk ad 3 omhandlende "programmel som sådan" og §52 omhandlende "software as such". Afgørelsen bliver "det kan man godt".

Hermed har man fået indført softwarepatenter ad bagvejen.

Min påstand: Softwarepatenter koster danske arbejdspladser. Udtager man et softwarepatent i USA, og siger til IBM at de skal betale "kassen" når de krænker patentet, så kommer IBM med deres 30.000 softwarepatenter og siger at du skal betale det dobbelte.

Nye læsere kan begynde med Den patenterede webshop, for at få et overblik om hvilken skade softwarepatenter er for samfundet, og dermed danske arbejdspladser.

  • 11
  • 2

Den almindelige forbruger lider under dette vanvid.

Det er ikke så lige til. Udvikling koster mange penge, det gælder alt lige fra biler til medicin. Hvis et firma har brugt 2 - 20 mia. på udvikling af et medicinsk præparat, og ikke kan patentere det, så er det andre firmaer, der skummer fløden, de kan sælge produktet til en meget lav pris, da de ikke har haft udviklingsomkostninger. Hvor meget ny medicin tror du så der vil blive udviklet i fremtiden - intet. Så ville vi stadig stå med den revolutionerende Penicilin som det sidst udviklede produkt.
Nej afskaffelse af patenter ville ikke gavne dig og mig, men være til stor skade. Ingen ville risikere at bruge mange penge på noget, der måske ikke virker, hvis de ikke er sikre på, at kunne tjene tabet ind, når de lykkes med et produkt.

  • 6
  • 10

Det er vel strengt taget rigtigt, at man også i dag kan tage patent på software i Europa. Patenterne er blot ikke efterprøvede og mange af den er sikkert ikke gyldige. Problemet med det nye Europapatent, er at den faglige domstol, der vil komme, vil have en interresse i at så mange områder som muligt er patenterbare. Eksisterende og uafprøvede softwarepatenter, der ved en dansk domstol ville blive dømt ulovlige, vil med den nye europæiske patentdomstol blive dømt lovlige.
Altså retspraksis vil ændre sig.

Som udvikler af software, så har jeg ingen interesse i at softwarepatenter skal blive lovlige i Europa. Ophavsretten er rigelig til at regulere rettighederne på software.
Det er alt for nemt, at uforvarende at komme til at overtræde et softwarepatent. I praksis, så har som udvikler blevet bedt om ikke at bruge tid på at undersøge om det jeg programmer overtrådte et patent. Da jeg en gang uforvarende faldt over, at jeg havde implementeret det som andre havde et softwarepatent på, så var helvede løs. Al kommunikation omkring dette skulle ske mundtligt, så der ikke kunne opstå skriftlige spor i virksomheden på at vi var bevidste omkring at vi havde genopfundet hjulet. Det var også lige meget, at vi nemt kunne finder 2-3 andre implementationer, der gjorde det sammen, men som var ældre end patentet.
Det var ganske enkelt for dyrt at få invalideret patentet. Dette til trods for at virksomheden, som jeg arbejdede i på det tidspunkt havde over 100.000 ansatte. Det blev i stedet undersøgt om vi havde noget at slå igen med, hvis der skulle komme en retssag. Det havde vi. Så den reelle status blev at de store virksomheder køber softwarepatenter, som værende taktiske atommisiler. Alle mindre virksomheder kan blive slået til plukfisk efter forgodtbefindende, mens de store virksomheder clearer af med hinanden.
Langt de fleste softwarejobs i Danmark udføres i den sammenhæng af små virksomheder.
For min skyld må der gerne komme et europapatent, blot må det ikke føre til en legalisering af softwarepatenter. Det vil den foreslåede model gøre.
Det er også tydeligt, at de store virksomheder tager softwarepatenter for at kunne slå de andre oveni hovedet - ikke for at turde satse penge på at udvikle noget nyt. Apple og Samsung ville klart bruge lige så mange penge på udvikling af software til tablets, hvis softwarepatenter ikke fantes. De ville nok bruge lidt færre penge på advokater, så der alt i alt ville flere penge til rådighed til udvikling og en skærpet konkurrence.
Og skulle man endelig være så gal, at man synes softwarepatenter er en god ide, så hænger man på at ALLE patenter kan opretholdes i 20 år. Det er helt vildt lang tid i softwarebranchen. Den lange periode giver slet ikke mening på samme måde som i f.eks. lægemiddelbranchen. Her kan patenter så give andre problemer, men det ved jeg ikke nok om, da det ikke er mit fagområde.

  • 13
  • 2

Patenter har den fordel, at den udvikling man har foretaget og vælger at vedligeholde (lex IBM, Microsoft, Apple osv.) bliver fortsat udviklet og vedligeholdt. Det er, efter min mening, med til at holde udviklingen i gang. Netop fordi patenter er tidsbegrænsede.

Man kan argumentere for at tidsbegrænsningen gøres variabel ud fra hvilket området det vedrører.

Lad os tage Samsung, Apple eller Nokia. De har bekostet en meget dyr udvikling af nogle nye og skelsættende produkter. Hvorfor må de ikke lukrere på deres udvikling og fortsætte med at udvikle deres produkter og teknologier?

Langt hen ad vejen er det jo teknologipatenter og ikke rene softwarepatenter, og de har haft omkostninger til at udvikle teknologien.

  • 7
  • 13

Hvorfor er det lige at SF håber på at undgå at høre folkets stemme ?

Softwarepatenter er en vederstyggelighed som fortjener vi slukker for respiratoren nu.

K

  • 15
  • 1

Hvorfor skal en mobiltelefonproducent have lov at sidde på en tilfældig ide de fik i 1993


Hvad nu hvis den idé kom fra en helt tredje, og den der nu var ejer af patentet er et advokatkontor? Der er netop det der ofte er tilfældet nu om dage. Dem der har et patent, udnytter det ikke slev, og dermed ikke beslægtede patenter, og krænker så ikke andres patenter.

Er det virkelig sådan et samfund vi gerne vil have? Ådselædere?

  • 12
  • 4

"..Langt hen ad vejen er det jo teknologipatenter og ikke rene softwarepatenter, og de har haft omkostninger til at udvikle teknologien."

Det er jo lige præcis der hvor det er endt i dag. I Patent-krigen Apple vs. Samsung kørte jo langt forbi hardwaren og designet og endte omkring softwaren.
Uddrag fra politiken:
"..Samsung stod bl.a. anklaget for at have kopieret designelementer fra Apples iPhone i visse smartphones, fra farvevalg, valg af materialer, designet af opladerkablet og indpakningen til design af ikoner helt ned til billedet af en gul blomst i begge telefoners billedmappe. Samsung blev 24. august dømt til at betale Apple knap 6 milliarder kroner i erstatning."
( http://politiken.dk/tjek/boligogdesign/bol... )
Til at starte med havde Android systemet faktisk også en "Slider" til at låse telefonen op med. Jeg havde en slider på min HTC Android telefon, men Apple jagtede HTC og tabte godt nok. Apple havde selv nappet ideen fra Neonode N1.
( http://feber.se/android/art/246705/htc_vin... ). Resultatet medførte at Google/Android efterfølgende fjernede Slideren til fordel for en ring med præcis samme funktion. I dag er ringen ikke væk men den følger ikke med over skærmen længere. Til gengæld kan man få "Ringe i vandet" -effekt på sin Samsung Android.
Set fra brugernes synspunkt er det et problem hvis alle producenter tvinges til at opfinde deres egen dybe tallerken, inden for simpel betjening af alment forkomment udstyr og dermed ekstra udgifter.
Jeg kan ikke erindre en patent sag omkring Play eller Eject knapper eller symboler tilbage i videomaskinen storhedstid. En design beskyttelse er ikke nødvendigvis det samme som et patent.

  • 8
  • 0

OK, lad os holde software ude af billedet og tale elektronik. Hvad er produktlevetiden for fx. en mobiltelefon? To år? Hvad er lead time for et nyt produkt? Tre år?

Hvorfor skal en mobiltelefonproducent have lov at sidde på en tilfældig ide de fik i 1993? Er din telefon fra 1993?

Det er jo vanvid.


Jeg er helt enig i, at det er vanvid, at vi skal have en patentmodel ind ad bagdøren, som gør det muligt at opretholde 20-år lange patenter på elektronikprodukter (og software).

I det hele taget virker den europæiske patentreform som et misforstået forsøg på at kopiere en amerikansk patentmodel, som for længst er løbet af sporet og i dag mere fungerer som en ekstra monopolskat på forbrugerne end som nogen form for innovationsfremmende incitament.

En artikel i lørdagens udgave af New York Times anfører, at antallet af patent-retssager i USA er steget med 100 pct. fra 2009 (2.304) til 2012 (4.731), og at de samlede omkostninger for erhvervslivet til at forsvare sig mod disse sager er steget til 29 milliarder USD i 2011. Det er altså denne udgiftsbyrde, som Annette Vilhelmsen ønsker at påføre dansk erhvervsliv og derigennem indirekte forbrugerne. I stedet burde hun gøre sig til talsmand for, at Europa indfører en patentmodel, der i langt højere grad tilskynder til innovation frem for det omkostningstunge advokatvælde, man i USA har fået etableret.

New York Times-artiklen tegner i øvrigt et interessant portræt af de virksomheder, som har etableret sig med succes i kølvandet på skævvridningen af det amerikanske patentsystem:

http://www.nytimes.com/2013/07/14/business...

  • 4
  • 1

Europæisk patent er at foretrække frem for nationale patenter, men patenter er monopoler.
Krisen har vist at i en globaliseret verden beskytter patenter ikke. I Det Fjerne Østen stjæles med arme og ben.
Den eneste måde de Gamle Industrialiserede Lande kan overleve på er at videreudvikle sig til ægte Idesamfund.
Det mest forbavsende er at partierne "til venstre for midten" ikke interesserer sig for en fremadrettet samfundsudvikling, men kun for at forsøge at redde stumperne gennem en forstærkning af den industrisamfundsstruktur som har ført os ud i den nuværende krise!
Hvor er den nysgerrighed som kom til udtryk i "Oprør Fra Midten" og lignende debatskabende bøger blevet af i debatten?!
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

  • 6
  • 0

Eksisterende og uafprøvede softwarepatenter, der ved en dansk domstol ville blive dømt ulovlige, vil med den nye europæiske patentdomstol blive dømt lovlige.
Altså retspraksis vil ændre sig.

Tilstrækkeligt grundlag til et NEJ.

Elektronisk hastigt forældelse (incl. SW) er et tilsvarende godt grundlag til et NEJ.

Og som Søren skriver ovenfor "I Det Fjerne Østen stjæles med arme og ben."

Konen kan ikke have rent mel i posen, eller Annette Vilhelmsen samt SF aner ikke, hvad der foregår ude i virkeligheden.

  • 2
  • 0

Patenter har den fordel, at den udvikling man har foretaget og vælger at vedligeholde (lex IBM, Microsoft, Apple osv.) bliver fortsat udviklet og vedligeholdt. Det er, efter min mening, med til at holde udviklingen i gang. Netop fordi patenter er tidsbegrænsede.

Dit argument her er helt bagvendt. Når først man har et patent, er der netop IKKE længere brug for at lave mere udvikling, man har bare brug for en advokat.

I praksis vil al den udvikling der finder sted i de selskaber du nævner, finde sted alligevel fordi man simpelthen ikke kan tillade sig at stå stille i softwarebranchen i længere tid uden at falde bagom dansen. Tag Microsoft som har tabt kolossale markedsandele på browsere og på mobiltelefoner fordi de var for sløve i betrækket og troede de kunne køre deres eget løb.

Monopoltilstande er til skade for alle forbrugere fordi det fører til kunstigt opskruede priser.

Den egentlige fordel ved patenter skulle være at virksomheder vælger at konvertere deres hemmeligholdte viden til offentlige patenter. Men alle de softwarepatenter fra USA jeg har læst, har været af så ringe kvalitet at det er ren udnyttelse af lovgivningen. De er skrevet af advokater i et vagt kodesprog der gør at man ikke bliver en døjt klogere. Situationen er kommet ud af kontrol og har været det i mange år efterhånden uden at patentkontoret derovre gør noget ved det. Det ødelægger branchen. :(

  • 2
  • 0

.......og ønske, at der ligesom der kræves et kørekort til at føre bil, at en erhvervs og økonimiminister havde et "Erhvervscertifikat", der ville medføre at det var ministerens holdninger og ønsker, der blev fremført og ikke embedsværkets ønske om en ekstra avancementsetage, i form af job i EU embedsværket, der lå til grund for beslutningerne.

  • 3
  • 0

endte omkring softwaren.

Der er noget her der ikke stemmer. Som du skriver: "..Samsung stod bl.a. anklaget for at have kopieret designelementer fra Apples iPhone i visse smartphones, fra farvevalg, valg af materialer, designet af opladerkablet og indpakningen til design af ikoner helt ned til billedet af en gul blomst i begge telefoners billedmappe"
Hvilke af disse dele er software, det er alt sammen hardware.

  • 1
  • 0

I praksis vil al den udvikling der finder sted i de selskaber du nævner, finde sted alligevel fordi man simpelthen ikke kan tillade sig at stå stille i softwarebranchen i længere tid uden at falde bagom dansen. Tag Microsoft som har tabt kolossale markedsandele på browsere og på mobiltelefoner fordi de var for sløve i betrækket og troede de kunne køre deres eget løb.

Du har ret i at man ikke kan stå stille, men betyder det så ikke, at et softwarepatent er uden betydning, hvis man vil kopiere andres software, så er man i følge dit udsagn allerede bagom dansen.
Dette ikke fordi jeg går ind for SW patenter, men undertiden er argumentationen noget selvmodsigende.

  • 0
  • 0

Hr. og Fru. Jensen har ikke nogen som helst mulighed for at tage kvalificeret stilling til en lov som omhandler patenter.
En "Folkeafstemning" om Patenter vil derfor være vanvid.
Har politikerne så forstand på patenter? Nej, lige så lidt som Hr. og Fru. Jensen.
Men det er fagfolk og jurister som har overvejet hvilket standpunkt Danmark skal tage.
Og de er positivt indstillet og anbefaler at Danmark stemmer JA.
Hvad mener jeg selv - nærmest ingenting - jeg vælger at stole på specialisterne.

  • 0
  • 4

Svar til Anders Norgaard.
Kan man stole på specialister ?
Der er ansat en del jurister i Patent og Varemærkestyrelsen.
Jeg er sikker på at de har haft en betydelig indflydelse på beslutningsprocessen da de har et indgående kendskab til patent-jura.
Kun en meget lille del af danmarks befolkning har nogen reel interesse i patentjura.
Hvorfor skulle nogen privatperson dog interessere sig for patentjura når det ikke har nogen som helst interesse i emnet.

  • 0
  • 3

Hej Flemming,

Nu svarede du ikke præcist på mit spørgsmål, men det lyder som om du vælger at stole på de samme specialister som syntes at ACTA var en god ide. Synes du at ACTA var en god ide?

Jeg synes ikke jeg har et interessefællesskab med de "specialister" som anbefalede ACTA. Jeg synes i stedet jeg har et langt større interessefællesskab med de specialister som frarådede ACTA.

Så når du spørger

Kan man stole på specialister ?

så var det ikke det jeg forsøgte at kommunikere. Jeg forsøgte at belyse om du havde tænkt over hvem det er du udnævner til specialister, og om du tror på at de representerer dine interesser.

VH
Anders

  • 2
  • 1

Kommentar til Anders Norgaard
I debatter kan fokus let blive afsporet. Derfor vil jeg ikke forholde mig til ACTA.
Anders Norgaard har ikke gjort sig den ulejlighed at forklare hvilken DIREKTE kobling han ser imellem ACTA og det nye fælles patentsystem. (Der er nok slet ikke nogen !).

  • 0
  • 3