Anmeldelse: Svensmarks klimamysterium på TV2

Anmeldelse: Svensmarks klimamysterium på TV2

Lars Oxfeldt Mortensens dokumentarfilm om Henrik Svensmarks teori om Solens påvirkning af klimaet, der blev vist på TV2 i aftes, var en sober gennemgang, men der var ikke meget plads til videnskabelig kritik.

TV2 viste sent onsdag aften - i timen før midnat - dokumentarprogrammet Klimamysteriet produceret af Lars Oxfeldt Mortensen om fysikeren Henrik Svensmarks klimateori.

Programmet var en sober gennemgang af Henrik Svensmarks teori. Den går ud på, at Jordens klima styres af skydækket, som igen påvirkes af den kosmiske stråling, som reguleres af Solens magnetiske aktivitet.

Høj solaktivitet, som vi har oplevet i slutningen af 1900-tallet, giver således mindre adgang til Jordens atmosfære for den kosmiske stråling, og derved dannes der færre elektriske ladede ioner i atmosfæren, som fører til færre aerosoler. De fungerer som kim for de kondensationskerner, der fører til dannelsen af skyer. Og færre lave skyer i atmosfæren betyder mindre refleksion af Solens lys og dermed en højere temperatur.

I modsætning til eksempelvis det britiske program The Great Global Warming Swindle, som også har været vist på dansk tv, var Klimamysteriet en positiv oplevelse. Det britiske program var manipulerende i sine virkemidler, og det gav anledning til offentlig kritik fra flere af de interviewede, som følte sig dårligt behandlet. Klimamysteriet gav sig bedre tid til forklaringer - og der var endog plads til kommentarer som "hvis teorien kan bekræftes...".

I programmet argumenterede foruden Svensmark selv forskere som geokemikeren Jan Veiser fra Ottawa og astrofysikeren Nir Shaviv fra Jerusalem på god vis for de observationer, der støtter Svensmarks teori.

Programmets eneste fejl var, at der ikke blev megen plads til de forskere, som kritiserer Svensmarks teori ud fra videnskabelige betragtninger.

Som jeg har forstået denne kritik, er der stadig et missing link fra Svensmarks påvisning af, at den kosmiske stråling giver anledning til aerosoler i atmosfæren, til at disse udvikler sig til kondensationskerner for skyer. Flere forskere mener desuden, at der ikke mangler kondensationskerner i atomsfæren - så om den kosmiske stråling i givet fald skulle genere lidt flere eller færre, har det ingen betydning for skydækket.

For at få et svar på, hvem der har ret i denne sag, må vi nok henholde os til forskernes standardsvar: "Der behøves mere forskning". Der er ingen tvivl om, at skydannelse er et af klimaforskningens sorte huller - og skyer desuden er noget af det vanskeligste at håndtere i de avancerede klimamodeller, der bruges til at forklare og forudsige variationer i Jordens klima.

Alle der interesserer sig for klimaforskning kan anbefales at se dette dokumentarprogram. Men husk, at godt nok er vand den vigtigste drivhusgas i atmosfæren, men det er altså koncentrationen for drivhusgassen CO2, som vi de seneste århundrede har øget fra 280 ppm til 380 ppm - og som vi i dette århundrede risikerer rammer 500 ppm eller 1000 ppm.

Hvilken betydning det helt præcist får for energibalancen i Jordens atmosfære, kan man godt diskutere, men betydningsløst kan det umuligt være.

Dokumentation

Engelsk-sproget version er programmet

Kommentarer (59)

Kan nogen fortælle noget om hvor længe tilbage i tiden at man har kunnet måle solaktivitet og hvordan man evt. beregner hvordan solaktiviteten har været for hundrede af år siden hhv f.eks. 1000 år siden?

  • 0
  • 0

Kan nogen fortælle noget om hvor længe tilbage i tiden at man har kunnet måle solaktivitet og hvordan man evt. beregner hvordan solaktiviteten har været for hundrede af år siden hhv f.eks. 1000 år siden?

Det kan man måle ved at måle mængden af forskellige isotoper i bl.a. iskerner og træer. Disse isotoper dannes øverst i atmosfæren som et resultat af solaktiviteten.

De sidste par hundrede? år har der desuden været løbende observationer af antal solpletter, der er et rimeligt godt mål for solaktiviteten.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kan nogen fortælle noget om hvor længe tilbage i tiden at man har kunnet måle solaktivitet og hvordan man evt. beregner hvordan solaktiviteten har været for hundrede af år siden hhv f.eks. 1000 år siden?

Man har ret præcise observartioner af solpletaktiviteten fra lige efter opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet. Længere tilbage må man ty til dendrokronologisk materiale som er renset for lokale klimavariationer. Derudover har man iskærneanalyser og måske også andre sedimentundersøgelser, men de optiske solpletvariationer er absolut de mest præcise!

  • 0
  • 0