Anmeldelse: To fysikbøger, der skyder forbi målet
Hvordan har fysikken udviklet sig fra antikkens naturfilosofi til den moderne teoretiske fysik?
Spørgsmålet lyder interessant, og svaret har Bent Raymond Jørgensen, Jørgen Lyngbye, Henrik Georg Bohr og Erland R. Andersen sat sig for at give i en ny bog om fysikkens filosofi fra Demokrit til Holger Bech Nielsen. Hmm, er Holger Bech Nielsen også blevet filosof, var min første tanke.
Bogen er inddelt i 63 kapitler, hvoraf størsteparten er rene biografiske beskrivelser af naturfilosoffer, videnskabsmænd og fysikere. Der er både skidt og kanel, da beskrivelserne er meget ujævne og meget forskellige.
Lad mig give et par eksempler:
Kapitlet om Yoichiro Nambu, Leonard Susskind og Holger Bech Nielsen er skrevet af Holger Bech Nielsen selv. Ben Mottelson står også som medforfatter til kapitlet om Aage Bohr, James Rainwater og ham selv. Besynderligt.
En anden mærkværdighed er, at bogens sidste kapitel med titlen ‘Stephen William Hawking’ overhovedet ikke beskriver eller omtaler Hawking ud over den indledende bemærkning om, at ingen er mere slagkraftig til at fremlægge fysikkens fakta, fortolkninger og forklaringer end Hawking.
Med al respekt for Hawkings intellekt, kan man nu godt diskutere den påstand – og så handler resten af kapitlet om noget helt andet: nemlig stof og antistof og eksperimenter ved Cern.
Flere af biografierne er gode, nogle af biografierne er slet ikke biografier. Derudover er der al for megen fokus på partikelfysik i de sidste kapitler om sidste halvdel af 20. århundrede, mens andre grene af fysikken er helt overset. I forhold til bogens titel er der alt for lidt filosofi.
Jeg er ikke udelt begejstret, selvom der også i den store bog er oplivende momenter, som mange læsere sikkert kan få glæde af.
Syv små italienske forelæsninger
Den italienske fysiker Carlo Rovelli har skrevet en lille bog med syv små fortællinger om fysik, som er blevet lidt af en international bestseller og oversat til mange sprog.
Bogen er udsprunget af en række større artikler oprindeligt skrevet til den italienske avis Sole 24 Ore. Det synes jeg, præger bogen på en lidt uheldig måde, for der er en overdreven henvisning til italienske fysikeres bedrifter.
Forfatteren skriver selv i forordet, at den er skrevet til folk, der ikke ved noget, eller i hvert fald ikke ret meget, om moderne naturvidenskab.
Målgruppen er altså ikke Ingeniørens naturvidenskabeligt interesserede læsere, som leder efter supplerende materiale til de artikler, vi skriver om kvantefysik, partikelfysik og kosmologi. Men den er værd at overveje som en mandelgave til jul, hvor der hersker en form for højstemthed, som passer fint med den filosofiske slutning, hvis essens findes i bogens allersidste sætning:
‘Her, i vores yderste udkant, i kontakt med vores uvidenheds ocean, stråler verdens gåde og verdens skønhed og efterlader os åndeløse.’
Amen, har man næsten lyst til at tilføje.
Bent Raymond Jørgensen m.fl.: ‘Fysikkens filosofi’, 448 sider, 450 kr., Informations Forlag.
Carlo Rovelli: ‘Syv små forelæsninger om fysik’, 80 sider, 100 kr., Gyldendal.
