Anmeldelse: Dramaet om Pihl bør være obligatorisk på ingeniørstudiet

I artiklen skriver Erik Lyngsø-Petersen, på en nedsættende og demagogisk måde om "det skrantende" E.Pihl & Søn i 1947.

Sandheden er, at firmaet i modsætning til andre på den tid store ingeniør- og entreprenørfirmaer IKKE havde arbejdet og tjent store summer på arbejde for den tyske besættelsesmagt under krigen !

Jeg vil undlade at nævne navnene på disse engang velkendte firmaer - og de er iøvrigt også (alle ?) - forsvundet i de sidste tyve år. Interesserede kan læse hisoriebøgerne - og græmmes.

P.S.: fagligt interessant er det iøvrigt, at alle disse hedengangne firmaer var ledet af en-to (despotiske) grundlæggere - og ingen har overlevet. Men det kan de så tænke over på CBS.

Hvad skal unge studerende kunne lære og drage nytte af? Fortæller man hele sandheden?

P.S.: fagligt interessant er det iøvrigt, at alle disse hedengangne firmaer var ledet af en-to (despotiske) grundlæggere - og ingen har overlevet. Men det kan de så tænke over på CBS.

Der tænkes på den ledelsesmæssige udvikling i disse firmaer? Vi kender jo de ledelsesmæssige værktøjer der står til rådighed. Der er dog organisatoriske udfordringer når virksomheder vokser, især strategiske.

Citat: "Der tænkes på den ledelsesmæssige udvikling i disse firmaer? Vi kender jo de ledelsesmæssige værktøjer der står til rådighed. Der er dog organisatoriske udfordringer når virksomheder vokser, især strategiske."

Nu skal man vel ikke male organigrammer på vægen og forklare unge studerende hvad der kunne være gået bedre.

Först og fremmest bör man starte med spörgsmålet, hvad gör et kombineret ingeniör- og entreprenörfirma for köberen interessant?

Er det ingeniörerne, håndværkerne, maskinerne, eller bogholderiet med alle "forretningsmæssige beviser"?

Firma med en flad struktur, kun med byggeledere og firmachefen, ser man ofte, hvor ordren ikke bliver vundet, men köbt. Her er der brug for fortrolighed og direkte kontakt til chefen. Byggelederens opgave består ikke kun i at styre byggepladsen, men også kunden.

Når Pihl-grundlægger omtaler denne form for ledelse og firmastruktur som "firmaets sjæl", som Birgit Nörrgaard ikke fattede, så kan Ole Normalstuderende ikke forstå hvad der er ment.

Strukturen er korruptionsegnet. Den kan ikke være bedre, hvis bestikkelse er forretningsprincippet.

Mange ingeniører og andre med en højere uddannelse sidder med et økonomisk ansvar, skal vurdere priser, og TCO. Nogle ting de måske bruger lige så meget tid og energi på som det faglige. Men De har aldrig modtaget den mindste smule uddannelse i ledelse og økonomi. Det burde være en del af kravene til uddannelsen.

Det er korrekt, at min bedstefar fik fjernet en lunge på grund af lungekræft i 1947, og det er korrekt et det efter besættelsen meget lille firma i partnerskab med Kay Langvad voksede sig stort og kapitalmæssigt velfunderet indtil Søren Langvad overtog ledelsen i 1971 og videreførte væksten.

Den oprindelige familie opgav enhver forbindelse med firmaet omkring 1968 - i modsætning til mange andre firmaers familier, som blandede sig i årevis.

Familien Langvad fortjener anerkendelse for de opnåede resultater indtil måske primo 20xx, hvorefter det tilsyneladende gik galt på grund af manglende dømmekraft, risikovurdering og tidernes almindelige ugunst. Og hvad er læren, måske, ja at professionel ledelse med flere synspunkter - i modsætning til enmandsledelse - nok er det bedste. Men der findes eet eksempel på en et enkeltmandsfirma med een mand ved roret som har haft succes - så hvem ved hvad der er rigtigst ?

Måske var fejlen at E. Pihl & Søn A/S IKKE oprettede finansielt uafhængige datterselskaber til risikable eventyr i fjerne udlande og dermed blev revet med af fejlende projekter, hvor risikoen blev båret af moderselskabet.

VI har haft mange ingeniørvirksomheder, hvor direktøren (eller en af dem) var en fagmand: Haldor Topsøe, Bang & Olufsen, Bruël & Kjær etc. Men er det givet at fordi man uddanner sig til ingeniør, at så også skal være administerende direktør, som jeg syntes artiklen lægger op til.

Den indsigt bogen giver, syntes jeg først og fremmest er målrettet direktører. Nogen der skal lede et firma. Det er ikke nødvendigvis en ingeniør, det kunne lige så godt være en jurist. Juristen Michael Christiansen er helt klart lidt speciel. Han blev teaterchef for Det Kongelige Teater, til trods for at han intet anede om kunsten. Og det var vel nærmest hans force, at han ikke blandede sig i kunsten?

Så det er måske nok en god bog, men den er vel mest målrettet dem som vil være leder af en virksomhed?

Citat Jan Heisterberg: "Og hvad er læren, måske, ja at professionel ledelse med flere synspunkter - i modsætning til enmandsledelse - nok er det bedste."

Hvad er en professionel ledelse med flere synspunkter? Det bliver Du nödt til at forklare nærmere.

Du spørger, hvad de unge studerende skal kunne lære og drage nytte af? Fortæller man hele sandheden?

Det var ikke mit spørgsmål. Men Peter Hubers.

Mit spørgsmål gik på komplementering af ledelse og klarhed om den strategiske plan. Et retorisk spørgsmål til Jan Heisterbergs P.S.

Citat Jan Heisterberg: "Det er korrekt, at min bedstefar fik fjernet en lunge på grund af lungekræft i 1947, og det er korrekt et det efter besættelsen meget lille firma i partnerskab med Kay Langvad voksede sig stort og kapitalmæssigt velfunderet indtil Søren Langvad overtog ledelsen i 1971 og videreførte væksten."

For studerende er det vel ren historie i forbifarten, at beskæftige sig med personerne i de store entreprenörselskaber, som startede som raketter og endte med et brag. Vigtigt for de unge, der engang vil beskæftige sig med bygge-anlægsprojekter er derimod, at kende lidt til de maffiöse strukturer som opstår i en sådan branche. Her skal tydelig siges, at partnerne sidder i offentlige jobs og ledende stillinger.

Et af mange typiske signaler er, at en kommunes tekniske afdeling selv foretager projekteringen, for at spare det overflödige honorar til en rådgivende ingeniör. Kommunal-politikerne synes for det meste meget godt om ideen. At spare er kun positiv. Gutterne er der jo alligevel.

Til helt specielle delopgaver låner man så en enkelt specialist fra et ingeniörfirma, som er tilknyttet en hovedentreprenör. Nu kan "kaffeklubben" styre historiens gang.

Man indbygger i projektspecifikationen dyre, "döde" positioner. Ved en offentlig, ubegrænset licentation kan kaffeklubben så sætte yderst lave priser under kostniveau og dermed feje de andre bydere fra bordet. Senere, efter byggeriets start bliver disse positioner så droppet af bygherren.

Kaffeklubben bestemmer så basisprisen. Ved lodtrækning placeres rækkefölgen af firmaerne, som skal ligge over. En del af firmaerne skal selvfölgelig sige fra, hvis anlægsarbejdet ikke er opdelt i lod. De bliver så senere udbetalt med direkte kontanter.

Et "sekretærfirma" fra klubben overtager så jobbet og udfylder for alle kaffeklubbens medlemmer prispositionerne i licentationsspecifikationen. Ingen bliver dermed fristet til at snyde "vennerne" i sidste öjeblik.

Jeg ambivalent, efter dit sidste indlæg, om jeg skal svare på dit spørgsmål, men her kommer det så alligevel:

Hvad mener jeg med "professionel ledelse med flere synspunkter" ?

Spaltepladsen tillader ikke et omfattende indlæg på niveau med en CBS forelæsning, men kort fortalt, så mener jeg at en professionel ledelse baseres på de discipliner som er nødvendige og tilstrækkelige, samt at beslutninger baseres på dette grundlag og at begrundede anbefalinger som hovedregel følges. Professionel ledelse af et kloakprojekt i København er således anderledes end et havneprojekt i Sydamerika eller et vandkraftprojekt i Grønland.

Dette belyses lettest ved eksempler på det modsatte, som er set igen og igen: - ingen viden om kundens kultur og normer, herunder leverancens / projektets omgivelser - ingen realistisk imødegåelse af forudsete og uforudsete risici - ingen realistisk forståelse for tekniske / faglige / personel risici - ingen realistisk forståelse for økonomiske risici - ingen realistisk forståelse for tidsmæssige risici

Der citeres jo ofte fra A.P.Møller Mærsk - og tilsyneladende med rette - set i bakspejlet. F.eks. det fortærskede "rettidig omhu" eller i længere form "intet tab skal os ramme som ved rettidig omhu kunne afværges". Det er gode læresætninger at have for øje.

Med ovenstående lægger jeg bestemt ikke op til kollektiv ledelse, men jeg lægger op til det som til søs er den gyldne regel for enhver skibsfører: han skal rådføre sig før han træffer sin beslutning - underforstået: han har de nødvendige (mulige) specialister til rådighed.

Den professionelle leder sætter et team som er tilstrækkeligt alsidigt, vidende, erfarent, til at kunne give kvalificeret input - som han så baserer sin beslutning på.

er så vidt jeg kan se af denne Phil historie at firmaer på et vist tidspunkt er så fyldt med gammelt skidt at de dør. Det er udemærket. Det bliver knapt så godt hvis der i den situation tilføres midler fra offentlige kasser.