Anlæg til 70 mio. kr. skal tørlægge Storebæltsbroens kabler

Anlæg til 70 mio. kr. skal tørlægge Storebæltsbroens kabler

Storebæltsbroens hovedkabler skal resten af broens levetid beskyttes mod korrosion med et nyt affugtningsanlæg.

I april 2014 skal 30 mand fra engelske Spencer Group lette fra midten af Storebæltsforbindelsens østbro i fire 36 meter lange specialbyggede ‘kabelkravlere’.

Fra kravlerne skal de fjerne den beviklingstråd og zinkpasta, der i dag beskytter broens tre kilometer lange hovedkabler. I stedet skal der vikles en lufttæt membran omkring kablerne, så man kan blæse tør luft ind og dermed forhindre korrosion af hovedkablerne.

Kontrakten på installeringen af affugtningsanlægget - der er verdens største projekt af sin slags - har en værdi af 70 millioner kroner og løber frem mod 2015.

Selv om det kan virke som en stor udskrivning, så er der intet akut problem med kablerne, der er designet til at holde i 100 år, forklarer Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef for konstruktioner og anlæg.

I dag er der affugtning i den øverste del af hovedkablerne - via det lille flexrør på undersiden. Men med det nye system, der skal installeres de kommende år, vil begge hovedkabler blive affugtet i hele deres længde. Foto: Lasse Gorm Jensen

»Vi har tjekket kablerne inde på midten, hvor vi forventede, at der ville være de største problemer, men vi kunne ikke se noget rust overhovedet. Når vi gør det her nu, så er det, fordi vi alligevel skulle til at male hovedkablerne, og det ville have kostet omkring 15 mio. kr.,« siger han.

Læs også: Kom med op i pylonerne på Storebælt

Korrosion af hovedkablerne var ifølge en artikel af Matthew L. Bloomstine fra Cowis division for broer, tunneller og marinekonstruktioner et problem, man først blev opmærksom på i USA, hvor der er mange gamle hængebroer.

Senere opdagede man, at broer i Europa og Japan, der ikke havde stået i længere end 5-10 år, havde lignende problemer, og at udvendig inspektion ikke altid kunne afsløre det.

Opdagelsen fik de japanske ingeniører, der stod for opførelsen af Akashi-Kaikyõ-broen med et hovedspænd på 1.991 meter, til at installere affugtningssystemer til kablerne allerede i byggefasen. Men selv om den lidt mindre Østbro blev projekteret og bygget i de samme år, blev der kun installeret affugtningssystemer i brodrageren og ikke i kablerne på den danske bro.

»Man kendte ikke nok til teknologien dengang,« siger Kim Agersø Nielsen.

Læs også: Storebæltsbroen skal afsløre forurenende skibe

Den viden er imidlertid kommet siden. I 2003 fik Lillebæltsbroen, som den første bro uden for Japan, således efterinstalleret et affugtningssystem på hovedkablerne. Siden har flere andre broer som Humber Broen, Severn Crossing og Forth Road Bridge i Storbritannien fået tørret deres kabler - af det samme firma, som nu skal tørlægge Storebæltsbroen.

Tegningen viser de fem steder, hvor der skal blæses tør luft ind (markeret med I) og de steder, hvor luften ventileres ud igen (markeret med E og M). Kablerne er 83 cm i diameter, men 21 procent af tværsnittet er hulrum, så der er plads til meget vand i kablet. Illustration: Sund & Bælt

Spencer Group skal vikle en armeret elastomer rundt om hovedkablerne og tætne omkring kabelklemmerne, så kablet bliver fuldstændigt lufttæt. Desuden skal der monteres ud- og indblæsningsmuffer med 300 meters mellemrum. Den tørre luft blæses ind gennem brodragerne og op til hovedkabler via slanger, der monteres på nogle af hængerne.

Den relative luftfugtighed skal holdes under 40 procent for at forhindre korrosion. Anlægget skal køre i resten af broens levetid.

Kommentarer (16)

Vil det også betyde at man i fremtiden har mindsket problemer med is der falder ned på kørebanen - broen har da vist været lukket et par gange pga. sådan noget i de kraftige vintre vi har haft på det sidste...

  • 0
  • 0

Vil næppe tro det mindsker isdannelsen. Der er i dag allerede beviklingstråd og zinkpasta rund om kablerne, hvorved vandet der "bruges" til at skabe isen må komme fra ydersiden af kablerne blandt andet når det tør.

  • 0
  • 0

Hvad er det?

Og:
Hvis den tørre luft inden i kablerne også er varmere, kan det måske nedsætte isdannelsen udenpå kablerne?

  • 0
  • 0