Anklagerens kronvidne i debatten om mobilstråling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Anklagerens kronvidne i debatten om mobilstråling

Lektor Sianette Kwee byder velkommen i sit kontor på Biokemisk Institut, Aarhus Universitet. Hun lægger ud med at antage, at Ingeniøren er i lommen på industrien eller i hvert fald annoncørerne. Selv efter at have hørt om fagbladets uafhængighed i forhold til IDA og adskillelsen fra annonceafdelingen, lader hun ikke til at tro på bladets objektivitet.

Men det bliver sagt venligt, og trods mistanken holder hun fast i en oprigtig og professionel væremåde. Tydeligvis parat til at svare på alle kritiske spørgsmål. Det aftales, at hun må se interviewet, før det offentliggøres.

»Jeg sagde det samme til Jyllands-Postens journalist, at han garanteret ikke turde sige industrien imod,« siger hun med et smil.

Sianette Kwee er en engageret forsker, der mener, at mange er blevet truet til tavshed i debatten om mobilstråling. (Foto: Søren Holm/Chili) Illustration: Søren Holm/Chili

Hun er en lille kvinde med asiatiske træk. Fødestedet er Indonesien, men hun er uddannet på Aarhus Universitet, hvor hun nu forsker og underviser i kroppens kemi på celleniveau. I mange år har hun forsket i elektrobiokemi, altså kroppens reaktioner på strøm. For eksempel, hvordan heling af benbrud kan fremmes med et magnetfelt. Senere begyndte hun at forske i menneskecellers reaktioner på mobilstråling.

Og det er i den rolle, hun er blevet omdrejningspunkt for den voldsomme offentlige debat om mobilmaster. En debat, som i stort omfang drives af Jyllands-Posten, der bruger hende som kronvidne som Danmarks førende ekspert i mobilstråling.

Sådan begyndte det

»Jeg begyndte for en halv snes år siden at komme til nogle møder, hvor jeg hørte om de mange skader, folk fik fra magnetisk stråling. I begyndelsen troede jeg ikke på historierne, men så mødte jeg en elektroingeniør fra Aalborg Universitet, og jeg foreslog, at vi slog os sammen. Han skulle opstille sendeudstyr, og jeg tog mig af kemien.«

Ingeniøren var Poul Raskmark, som i ingeniørverdenen bl.a. kendes fra afsnittet om Bio Electro Magnetics bagest i Elektronik Ståbien. Han døde for to år siden af leverkræft.

»Vi lavede en masse forsøg, men vi regnede først på resultaterne til sidst, så vi vidste ikke, hvad vi ville finde. Men vi blev meget forbavsede over at finde tydelige forandringer i cellernes funktioner, når de blev bestrålet.«

I første omgang var det udstråling fra højspændingsledninger og strømforbrugere i husholdningen, der blev målt på. Senere blev det mobilsendere, dog udelukkende gsm-signaler, som pulsede på en eller anden måde.

Den del har Sianette Kwee ikke helt styr på, for det sorterede under Poul Raskmark. Det er dog alt sammen skrevet ned. Men hun er sikker på, at der var tale om såkaldt ikke-termiske effekter, altså virkninger forårsaget af meget små feltstyrker. Det vil sige forsøg, som udføres langt under grænseværdierne for varmepåvirkning af væv, som udtrykkes i SAR-værdier.

Hun har aldrig udført forsøg med umts-telefoni og heller ikke med tilfældigt udvalgte forsøgspersoner.

Det gør man ikke på instituttet, og det er svært at få tilladelse til at bruge mennesker.

Men cellerne påvirkes i reagensglas, viser hendes forsøg.

»WHO og Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er noget, der tyder på, at celleforandringer er ensbetydende med helbredsfare. Men du siger, at de ikke har forstand på det, og at det helt sikkert er skadeligt. Hvordan kan du sige det?«

»Jeg ved ikke, hvor de har det fra. På celleniveau sker der forandringer i DNA, i generne. Selve reparationsmekanismen kan blive træt, og det synes jeg, er ret vigtigt. For det kan give kræft,« siger hun.

Truet til tavshed

Hun mener i øvrigt, at WHO er påvirket af industriinteresser. Det ved hun, fordi Gro Harlem Brundtland, som var WHO direktør, fik mundkurv på, da hun stod frem og sagde, at hun fik ubehag af at tale i mobiltelefon. Og Sianette Kwee mener, at der endda er folk i telebranchen, der bliver truet og forfulgt, hvis de siger sandheden om sundhedsfaren.

»Men tilbage til celleforandringerne. Er det ikke noget lignende, der sker ved f.eks. alkoholpåvirkning?«

»Jo, det er tilsvarende.«

Dermed burde en sund forbrugsgrænse kunne findes ligesom for alkohol, og det mener Sianette Kwee da også.

»Vores forsøg viser, at hvis påvirkningen er under 20 minutter ad gangen, så er virkningen ikke permanent,« siger hun. Derfor er hun bekymret for basestationer, der stråler hele tiden.

Hun er optaget af mobilstrålings langtidsvirkninger, men hun afviser både statens ekspert, læge Christoffer Johansens to år gamle forskningsrapport herom, og Sundhedsstyrelsen eksperter, som efter hendes mening ikke følger med. Desuden mener hun, at der bliver manipuleret med forsøgsdesign.

»I en del af de forsøg, som har til formål at modbevise, at der er effekter, er forsøgsdesignet blevet ændret i forhold til det oprindelige forsøg. Resultatet bliver naturligvis anderledes, og ofte viser sådan et replicerende forsøg, at der ikke er noget bekymrende,« siger hun.

»Der findes to slags forskning: Den, der er betalt af industrien, og den, der ikke er betalt af industrien,« siger hun. Og nævner, at også Christoffer Johansens forsøg var forkert designet.

»Jeg er ikke ekspert i disse ting, men WHO siger det også.«

»Jeg har jo deltaget i en masse møder, hvor almindelige mennesker har fortalt, hvor forfærdelige skader de har fået ved at bo tæt på mobilmaster. Den slags skal man tage alvorligt,« siger hun med et fast blik.

»Men det er vel ikke videnskab med blindforsøg og konfidensintervaller osv.?«

»Man skal alligevel tage det alvorligt. Man skal stole på, hvad folk siger. Du skulle se de lidelser, der fortælles om, også i videnskabelige skrifter. Her i landet fortalte folk for eksempel om forværrede symptomer, da man skiftede fra nmt til gsm-telefoner.«

»Hvordan kan du vide, at det bliver værre med umts-telefoni, som jo sender svagere end tv-stationer?«

»Ja, de siger, det sender så svagt. Men når man både skal kunne se tv, billeder og internet og alt det andet, så bliver det meget kraftigere end tv-sendere, og når 1.000 mennesker skal bruge det på én gang, så bliver det endnu kraftigere. Svenske kolleger fortæller mig, at de nu hører om mange tilfælde af «radiosyge» hos ingeniører og teknikere, som arbejder ved de nye umts-master.«

Det nytter ikke, at Ingeniørens udsendte protesterer og siger, at det handler om båndbredde. Sianette Kwee vinker afværgende og tilføjer:

»Mange forsøg viser, at det faktisk er de forskellige pulseringer, der afgør hvilke effekter, der optræder.«

Hendes forsøgsrække standsede, da Poul Raskmark døde og Aalborg Universitet krævede instrumenterne tilbage. En del forsøgsdata ligger stadig ubearbejdede.

»Vi kan ikke fortsætte, de vil ikke lade os have instrumenterne,« siger hun.

Men Aalborg Universitet har netop offentliggjort, at det nu vil forske i mobilstråling for egen regning. Sianette Kwee har hørt det, men vil ikke deltage, hvis hun bliver spurgt.

»Hvad kan de lave, ud over at opsamle udenlandsk forskning? Jeg vil ikke være med i bestilt forskning. Vi laver kun grundforskning her,« siger hun.

KGB undersøgte umts

Hun mener i øvrigt ikke, der er behov for flere forsøg, heller ikke med 3G.

»Vi har så meget på gsm, og det er meget lignende. I øvrigt havde russerne allerede under den kolde krig et udførligt forskningsprogram i umts. Desværre er meget af deres kendskab til umts gået tabt, fordi KGB ikke tillod at forskerne offentliggjorde resultaterne. Først for nylig er noget af dette arbejde frigivet.«

Hun opfordres til at nævne en videnskabelig rapport, der påviser sammenhæng mellem helbredsproblemer og mobiltelefoni. Det gør hun med glæde og fremviser en stak papirer.

Her peger hun især på to: Boscol og Sciascios artikel i Sci Total Environ #273, om tvsenderes påvirkning af kvinders immunsystem, og »The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in Spain« af Enrique A. Navarro med flere. Dette forsøg er foretaget i huse, tæt på en DCS-1800 gsm-basestation.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For mig tager det lang tid om bundfælde sig.
Foregangskvinderne og mændene udi megen moderne forskning, kom samme ikke fra "Radiation Laboratory" hvor samme nu lå?. Og andre steder hvor man var eksperter i strålinger og diverse Bølger :-)
Jeg mener dette her yderst positivt, og hvis jeg har misforstået for meget, venligst korreks mig i den mere rigtige retning.

  • 0
  • 0

Og det med anbringe magneter, kraftige og fra højttalere, runde ca 1,5cm i diameter på hver side af min fingers yderste led. En på hver side og i tiltrækkende position, dette kan under ingen omstændigheder anbefales! Det fandt jeg ud af efter 1 til højest 2 min. Kan mærke dette 15 år efter, min højre "Muse-finger".

  • 0
  • 0