Anholt-møller vil koste elkunderne 7 mia. kr. ekstra

Som alm borger der mener at El er et af de vigtigste fundamenter for vores velfærdssamfund så er det grotest at være vidne til det kyniske spil der udspilles i forbindelse med udbud og etablering af Havmølleparker. Vi er i et land med pt verdens højeste energi priser kombineret med en gedigen CO2 udledning fra kul og gasfyrede kedler. Her står så et statsejet monopol som DONG og fylder deres ejere ; Os , med priser på opsætning af vindmøller på havet der er 40% over deres reelle omkostninger med henblik på at øge deres egen indtjening på forbrugerens konto. Da DONG skulle bygge Hors rev gik de i ledtog med Ernest & Young der kunne påvise at fundaments omkostninger var så store at minimumsprisen på el skulle være over 1 kr/Kwh. Fakta var jo at fundamentsprisen endte med at være det halve af det budgetterede og tankerne om troværdighed gik tilbage til samme firmas indstilling omkring Stein Bagger. Nu er vi gud hjælpe mig ved at gentage dette vanvidsscenarie på de næste vindmølleparker i en situation hvor landet skriger på tiltag til at forbedre miljøet og vores konkurrence evne. Hvoffor kan vi i dette lille land ikke formå at slå vores fælles viden sammen og banke de næste 6-7 store hav vindmølleparker op over de næste 10 -15 år ved fælles brug af den store erfaring der jo er i landet og med henblik op øget miljø og velfærd for os alle sammen i stedet for profit hungren fra de få. Det er da oplagt at bruge vores viden og ressourcer på denne måde. Vi har stadig de ypperste vindmølle producenter til stede, men hvor længe, samt er verdens førende indenfor havmølle park etablering. Vi kunne virkelig reducere landets CO2 aftryk og samtidig skabe en masse danske arbejdspladser på en gang men det nytter jo ikke at banke Vindmølle parker op hvor samfundet skal bidrage med uhørte profitrater til kyniske erhvervsledere der i høj grad er provisions lønnet. Støtte priser på over 1 kr/kWh er jo grotesk når de reelle omkostninger er det halve. VH Peter Nerenst

Annuller nu det udbud, og lad et professionelt konsulentbureau udfærdige et nyt udbudsmateriale!</p>
<p>Vi har rigeligt brug for at spare de 3 mia kr, og vi behøver ikke Anholtparken før i 2015, hvor udvekslingsforbindelserne over både Skagerak og Kattegat (forhåbentligt) er kraftigt udbygget

Endnu en gang er vi enige, dog burde udvekslingsforbindelserne vel gå direkte til Sverige, istedet for til Jylland, hvis forbindelser i forvejen er kraftig belastet af vindkraften. Det var da en seriøs overvejelse værd.

Foreløbig har Energistyrelsen nu selv overskredet deres egen tidsfrist i udbudsmaterialet, omend der ikke er tale om en juridisk forpligtende tidsfrist.

I materialet lovede man nemlig at udbyderne ville få svar på om de har vundet koncessionen eller ej, senest d. 19. april.

Trods der kun er ét udbud at forholde sig til, har Energistyrelsen stadig ikke afgivet svar.

Læs mere her: https://www.nordnet.dk/mux/web/analys/nyheter/visaNyhet.html?itemid=87654005&sourcecode=rb-b

Noget tyder på at de er sat i et alvorligt dilemma; De kan jo ikke selv tillade sig at forhale sagen, og samtidig forlange excorbitante bøder hvis Dong overskrider tidsfristen.

Men samtidig har de kun dette ene bud, som er dobbelt så dyrt som deres kun 3 år gamle vurdering, og står med myndigheden til at vurdere om det nuværende udbud er for dyrt. - hvilket betyder total annulering af udbuddet, og udsættelse af opførelsen på ubestemt tid.

• Stik imod mange politikeres krav om at parken opføres så hurtigt som muligt!

Annuller nu det udbud, og lad et professionelt konsulentbureau udfærdige et nyt udbudsmateriale!

Vi har rigeligt brug for at spare de 3 mia kr, og vi behøver ikke Anholtparken før i 2015, hvor udvekslingsforbindelserne over både Skagerak og Kattegat (forhåbentligt) er kraftigt udbygget.

[quote]Fra uge 11 fortsatte eksporten fra DK-til Sverige, men Sverige begyndte at eksportere til Norge.</p>
<p><a href="https://www.svenskenergi.se/upl....pdf">https://www.svenskenergi.se/upl…;

Søren Lund, Tak for det utroligt oplysende link; - og adskillige af de ovenstående debattører må også være taknemmelige, skulle man tro :)

• Søren[/quote] My pleasure! ;-)

Disse havde jo været "fortrængt", hvis Norge og Sverige havde forsynet sig selv med strøm, i dette 1. kvartal.</p>
<p>Udvekslingen havde således været neutral, dvs vekslet ligeligt mellem eksport og import, primært som følge af vindkraftens fluktuationer.

Dette afspejles i systemprisen over det meste af Norden, som typisk er langt højere om vinteren end om sommeren.

Danmark vil derfor også i fremtiden eksportere strøm om vinteren og importere om sommeren.

I den sammenhæng, er det jo værd at gentage, at vindkraft er den eneste der, ved fuld udnyttelse, producerer meget mere strøm om vinteren end om sommeren.

Fra uge 11 fortsatte eksporten fra DK-til Sverige, men Sverige begyndte at eksportere til Norge.</p>
<p><a href="https://www.svenskenergi.se/upl....pdf">https://www.svenskenergi.se/upl…;

Søren Lund, Tak for det utroligt oplysende link; - og adskillige af de ovenstående debattører må også være taknemmelige, skulle man tro :)

• Søren

Tilbage står stadig spørgsmålet: Er vindmøllerne en god forretning, og hvor meget bidrager de i virkeligheden til reduktion af den danske kuldioxidudledning, der som bekendt er ca. 10 tons per indbygger per år, mens svenskernes er under 6 tons per år.

Dette til trods for at du erkender, at vi har produceret en kollosal mængde ekstra strøm (som kun kan lade sig gøre ved at regulere kulkraften op), udelukkende for at imødekomme en stor efterspørgsel fra vore nordiske naboer, som ikke har været i stand til at imødekomme sit eget elforbrug.

Hvis Sverige, og for den sags skyld også Norge, havde været selvforsynende denne vinter, så havde havde vores kulkraftværker jo ikke produceret den ekstra strøm !!!

Vi har i snit netto-eksporteret 1.044 MW til Sverige, PLUS 607 MW til Norge gennem 1. kvartal.

Ialt 1,65 GW i snit !!!

Disse havde jo været "fortrængt", hvis Norge og Sverige havde forsynet sig selv med strøm, i dette 1. kvartal.

Udvekslingen havde således været neutral, dvs vekslet ligeligt mellem eksport og import, primært som følge af vindkraftens fluktuationer.

Vindkraft og Biokraft ville jo ikke være reguleret ned, hvis S og N havde været selvforsynet. Reguleringen ville være sket ovre i afdelingen for naturgas og kul (med mindre vi kommer under grænsen for varbunden elproduktion).

Der går stadig en rum tid, inden vi kan undvære fossil elkraft i Norden, men som det ses, er det altså ikke kun Danmark og Finland der behøver den, selvom vi er de eneste der kan producere den.

Derfor er det fuldstændigt forfejlet, at forveksle den øgede produktion af kulkraft, med noget der har med fluktuerende vindkraft at gøre!

Beklager, at jeg har begået en fortegnsfejl. Jeg forsøger at undskylde mig selv med det sene tidspunkt.
Vi har eksporteret i gennemsnit 345 MW til Sverige i 1. kvartal 2010 og importeret i gennemsnit 350 kW.

For at få data for udveksling mellem Sverige og Danmark, skal du sætte flueben i "DK-Øst og Sverige" og "DK-Vest og Sverige" i afsnittet "Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h".

Resultatet er:

Samlet eksport (Netto) DK-Vest til Sverige = 744,8 GWh DK-Øst til Sverige = 1.509,4 GWh Total = 2254,2 GWh

Gennemsnitlig eksport (Netto) DK-Vest til Sverige = 344,8 MW DK-Øst til Sverige = 698,8 MW Total = 1.043,6 MW

https://dl.dropbox.com/u/2787718/Import_Export_Sverige_DK_(2).JPG

Alt tyder på, at du kun har beregnet dataene for DK-Vest. Her skal du bemærke (som fremgår af grafen "Import/Export Sverige - DK-Vest"), at den maksimale kapacitet på Skantikon-forbindelsen er 350 MW, som er 100% udnyttet gennem næsten hele perioden. Havde halvdelen af forbindelsen ikke været lukket ned, havde vi sandsynligvis eksporteret yderligere 350 MW, det meste af tiden, og endnu mere, hvis forbindelsen var ordentligt dimentioneret.

Dertil kommer alt det de øvrige omkringliggende lande eksporterede til Sverige, ikke mindst via Finland. Det må drejer sig om 2,3 GW i snit fra nytår frem til uge 11, hvorefter R1 og R2 blev sat i drift. Fra uge 11 fortsatte eksporten fra DK-til Sverige, men Sverige begyndte at eksportere til Norge.

https://www.svenskenergi.se/upload/Statistik/Kraftläget/kl_oh.pdf

Et MWår kulkraft udvikler ca. 7500 tons kuldioxid (eksklusive brydning og transport af kul og aske) så 516 MW vindkraft vil altså have sparet omkring 4 millioner ton kuldioxid. Men Danmark udleder omkring 50 millioner ton kuldioxid per år

Der er faktisk meget værrer endnu - pga. af vind-el har flere centraleværker neddroslet elproduktionen, så hvor virkninggraden før var 40 - 42 er den nu ca. 35.

Beklager, at jeg har begået en fortegnsfejl. Jeg forsøger at undskylde mig selv med det sene tidspunkt. Vi har eksporteret i gennemsnit 345 MW til Sverige i 1. kvartal 2010 og importeret i gennemsnit 350 kW. Tilbage står stadig spørgsmålet: Er vindmøllerne en god forretning, og hvor meget bidrager de i virkeligheden til reduktion af den danske kuldioxidudledning, der som bekendt er ca. 10 tons per indbygger per år, mens svenskernes er under 6 tons per år. Og uanset min fortegnsfejl ovenfor varierer vindmølleydelsen altså så meget og så uforudsigeligt, at man ikke kan basere et moderne samfunds energiforsyning på dem. Tilbage står biomasse og affald, der I Danmarks tilfælde vil kunne dække omkring 20% af forbruget. Vil vi reducere kuldioxidudledningen, og vil vi være uafhængige af de fossile brændstoffer, og vil vi opretholde et moderne velstående samfund, må vi altså se os om efter andre løsninger. Ingen har kunnet nævne andet troværdigt end kernekraft. Altså er det her, vi bør satse og holde op med at ofre ressourcer på en løsning - vindkraft - der ingen løsning er. Dens ydelse er oven i købet kun marginal selv i Danmark. Vort effektforbrug brutto er ca. 27 GW. Vindmøllerne ydede i 2009 i gennemsnit 766 MW, og der kan argumenteres for at de 250 MW eksporteredes, således at nyttevirkningen blev 516 MW. Et MWår kulkraft udvikler ca. 7500 tons kuldioxid (eksklusive brydning og transport af kul og aske) så 516 MW vindkraft vil altså have sparet omkring 4 millioner ton kuldioxid. Men Danmark udleder omkring 50 millioner ton kuldioxid per år. Så erkend dog, at vindkraften ikke kan gøre os uafhængig af fossile brændsler, og ikke kan give den ønskede reduktion af kuldioxidudledningen.

Undskyldning accepteret ;). Grunden er sikkert en fortegnslæsefejl. Jeg laver den hele tiden når jeg ser på Energinet og Nordpools tal.</p>
<p>Husk også at tage eksporten til Norge med. Den kombinerede mangel på hydro- og atomel satte hele den skandinaviske halvø i en mangelsituation og strømmen har taget de veje dertil der har været mulige (og da vores forbindelser til Norge er større end til Sverige er den største del af strømmen taget den vej).

:-). Husk eksport er altid negative tal og import er positive når vi taler el. Data på energinet.dk's hjemmeside er ikke overraskende opgivet udfra Danmark. Altså el ud af DK er negativt og ind i DK er positivt.

Hvis man er i tvivl kan man altid kigge på systemprisen i de forskellige zoner. El udveksles så godt som altid fra zoner med lav systempris til zoner med højere systempris (eller samme systempris).

Undskyldning accepteret ;). Grunden er sikkert en fortegnslæsefejl. Jeg laver den hele tiden når jeg ser på Energinet og Nordpools tal.

Husk også at tage eksporten til Norge med. Den kombinerede mangel på hydro- og atomel satte hele den skandinaviske halvø i en mangelsituation og strømmen har taget de veje dertil der har været mulige (og da vores forbindelser til Norge er større end til Sverige er den største del af strømmen taget den vej).

Undskyldning accepteret ;). Grunden er sikkert en fortegnslæsefejl. Jeg laver den hele tiden når jeg ser på Energinet og Nordpools tal.

Husk også at tage eksporten til Norge med. Den kombinerede mangel på hydro- og atomel satte hele den skandinaviske halvø i en mangelsituation og strømmen har taget de veje dertil der har været mulige (og da vores forbindelser til Norge er større end til Sverige er den største del af strømmen taget den vej).

Påstanden om, at vi har eksporteret alt hvad remmer og tøj kunne holde til Sverige i første kvartal på grund af svenskernes stillestående KKværker lider af den forbløffende svaghed, at vi i perioden fra Danmark vest har eksportert 756 MWh til Sverige og importeret 745473 MWh. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så resultatet, og hvis det skulle være forkert beder jeg på forhånd om undskyldning.

</p>
<p>Men det er jo belejligt at kunne stille danskerne i taknemmelighedsgæld, ved at sige at man lukker, pga "politisk pres" fra Danmark. Jeg kan nu ikke mindes at dette "pres" har gjort særligt ondt nogen steder på svenskerne ;-)</p>
<p>

Om de forskellige vanvittige ting man har foretaget sig på begge sider af sundet for at kompensere for fravalget af atomkraft har gjort ondt skal jeg ikke kunne sige, udgifterne er jo bare fordelt til forbrugerne, men man kommer ikke udenom at vore eludgifter og konkurrenceevne er ramt af det og det sidste er måske det værste på langt sigt.

Selv skal jeg nu ikke klage, renoveringen af et par gamle oliefyrede kraftværker i Sydsverige for et milliardbeløb er blandt de bedste projekter jeg har arbejdet på, og garantiforpligtelserne var jo overkommelige når de blev skrottet eller lagt i mølpose straks efter at vi var færdige!

Så jo, ud fra normale økonomiske betragtninger har det gjort ondt, men de gælder selvfølgelig heller ikke her!

Per og Lars,

Glæder mig at høre, at vi er enige om forudsætningerne for hvorfor kulkraftproduktionen og eksporten har været høj i Danmark i dette 1. kvartal.

En stor del af det svenske forbrug (vel ca 3 GW i snit), har været dækket af ikke bare dansk, men også tysk, polsk, russisk og finsk kulkraft. Hverken mere eller mindre.

Hvad der går forud for at hele store 3 reaktorer plus en turbine var sat ud, er jo en anden diskusision. Dog vil jeg lige påpege, at Barsebäck's to reaktorer tilsammen blot udgjorde 1/4 af denne kapacitet, så problemet havde været der alligevel.

Danmarks indflydelse på at Barsebäck blev lukket, er også en kende overvurderet. Jeg nægter at tro, at man lukkede Barsebäck, for danskernes blå øjnes skyld, hvis det kunne have betalt sig at drive det videre.

Tyge Vind har i tidligere indlæg meget detaljeret beskrevet, hvad der forekommer noget mere sandsynlige. Det ville kræve uoverskuelige investeringer, at opdatere værket og at få det til at leve op til moderne sikkerhedsnormer. Dels skulle turbinehallerne vist drejes 90 grader.

Men det er jo belejligt at kunne stille danskerne i taknemmelighedsgæld, ved at sige at man lukker, pga "politisk pres" fra Danmark. Jeg kan nu ikke mindes at dette "pres" har gjort særligt ondt nogen steder på svenskerne ;-)

Per L. Grunth:

Men du skriver ogsaa: "Den ögede eksport skyldes derfor öget kulkraft, efterspurgt af Sverige, til erstatning af svigtende atomkraft. ..."</p>
<p>Denne bemärkning er helt korrekt.</p>
<p>Men Sveriges "svigtende atomkraft" er unägtelig ogsaa en fölge af at et andet land har blandet sig i Sveriges energipolitik og medvirkede til at Sverige meget samarbejdsvilligt lukkede ned for sin extrakapacitet i Barsebäk, som ellers ville have väret god at have haft til raadighed i netop denne situation.

Jeg læser det som en simpel stavefejl. Der skulle vel stå "svigtede atomkraft" og ikke "svigtende atomkraft".

Søren Lund er jo udmærket klar over at årsagen til nedgangen i produktionen fra kernekraft skyldes den politiske behandling af kernekraften og ikke det faktum at det er kernekraft.

Det er jo lysende klart for enhver at 10 levetidsforlængede og upratede reaktorer ikke kan løse den opgave der var tiltænkt 12 reaktorer.

Vindkraften er heller ikke "svigtende" i Danmark, når der gamle Nordtank-mølller får lov til at køre til de braser sammen, de er "svigtet" i vedligeholdelse.

@ Sören Lund:

Dine besträbelser paa at analysere de nöjagtige omkostninger ved brug af vindkraft, synes jeg er udmärkede i disse diskussioner, for uanset läsernes egne meninger giver dine opgörelser et väsentlig bidrag til at klarlägge problemstillinger i energidebatten.

At det saa er et vanskeligt omraade du har fat i, og hvor et utal af parametre kan give anledning til forskellige vurderinger, er saa bare et faktum.

Men du skriver ogsaa: "Den ögede eksport skyldes derfor öget kulkraft, efterspurgt af Sverige, til erstatning af svigtende atomkraft. ..."

Denne bemärkning er helt korrekt.

Men Sveriges "svigtende atomkraft" er unägtelig ogsaa en fölge af at et andet land har blandet sig i Sveriges energipolitik og medvirkede til at Sverige meget samarbejdsvilligt lukkede ned for sin extrakapacitet i Barsebäk, som ellers ville have väret god at have haft til raadighed i netop denne situation.

Men dog fik Sverige nu den heldige udgang af situationen at set fra et CO2mässigt synspunkt fra svensk side kom merproduktionen ved kuloseri og CO2-udslip paa Danmarks CO2-regnskab!

Og hvor meget nu den ene eller anden "beregningsmetode" hjälper alle os med vore sikkert forskellige synspunkter om hvordan der skal "regnes", saa har jeg en kraftig mistanke om at den kulström, som Vattenfall nu i det foreliggende tilfälde har maattet hente til en "höj eksportpris" fra Danmark, der vil det resulterende udbytte til syvende og sidst kun havne eet bestemt sted, og det er paa hovedkoncernens udbyttekonto i Sverige!

Når min ovenfor beskrevne beregningsmetode fører til det resultat, at i januar kvartal 2010 ydede hver MW vindkapacitet kun 62 kW til den vestdanske strømforsyning, så kan reduktion af Danmarks kuldioxidudledning i hvert fald ikke være nogen høj prioritet.

Derfor producerede danske kulkraftværker alt hvad de kunne, og selv i vindstille perioder eksporterede vi derfor masser af strøm.

Det er netop sådanne episoder, der understreger, hvorfor den slags beregningsmetoder er komplet irrelevante.

De danske vindmøller producerede samlet set masser af strøm i 1. kvartal. Faktisk en hel del mere end de nominelle knapt 20% af forbruget i 1. kvartal, trods vinterforbruget som bekendt var højt i Danmark.

Og det var jo nytteligt, både set fra dansk og svensk synsvinkel! - og også ganske godt betalt!

Den strøm vi eksporterede, hvadenten den stammede fra kul, vind eller begge, var meget vel betalt af importørerne i Norge og Sverige, og det understreger ganske godt Leo Jensen's betragtninger.

Når system prisen er så høj, som den var i Sverige, generelt op imod 1,00 kr/kWh, momentant over 10,00 kr/kWh, så producerer alle kraftværker så meget de kan. Vindmøller gør det jo hele tiden, så det er altså kulkraft der skruer op for ventilen under disse forhold.

Den øgede eksport skyldes derfor øget kulkraft, efterspurgt af Sverige, til erstatning af svigtende atomkraft. Der sidder ingen og "prioterer Danmarks kuldioxidudledning" i en sådan situation, på et liberaliseret elmarked, men den øgede CO2-udledning skal jo ret beset tilskrives den del af det svenske forbrug, deres atomkraft ikke magtede at dække.

Her mener jeg ikke bare den øgede CO2-udledning fra danske kulkraftværker, men fra alle de kulkraftværker i Tyskland, Danmark, Polen, Rusland og Finland, som skruede op, for at imødekomme den svenske eftersmprgsel, og erstatte de 3-4 GW svigtende atomkraft.

Er pengene ikke bedre brugt på et thorium-kraftværk?

Leo Jensens betragtninger om eksport af vindmøllestrøm ville have større vægt, hvis der var sat præcise tal på. Jeg har ikke inddraget elpriserne i mine betragtninger, fordi jeg ikke er helt sikker på, hvordan de på den ovenfor af mig angivne hjemmeside angivne priser skal forstås. Men jeg lader mig meget gerne belære, og vil derefter prøve at medtage dette i mine betragtninger.

Når min ovenfor beskrevne beregningsmetode fører til det resultat, at i januar kvartal 2010 ydede hver MW vindkapacitet kun 62 kW til den vestdanske strømforsyning, så kan reduktion af Danmarks kuldioxidudledning i hvert fald ikke være nogen høj prioritet.

Iøvrigt vil jeg gerne igen insinuere, at når vi ikke kan få et revideret regnskab for vor 40 - 50 milliarder kroner store investering mindst i vore vindmøller, så må der være nogle informationer som stærke kræfter simpelthen vil anse for en trussel mod deres magt.

Jeg glæder mig i øvrigt også til at se et revideret regnskab for DONG's, dvs. din og min, bioethanolfabrik, Inbicon, i Kalundborg. Bl.a. fordi jeg gerne vil have en indikation af om det kunne være fornuftigt at købe aktier i Novozymes og Danisco.

Jeg spurgte forleden min bankrådgiver om hans "analytikere" ikke kunne informere mig. Men det kunne de ikke. Så jeg kom til at tænke på det svenske eksperiment, der viste, at chimpanser der spillede med terninger, var lige så gode til at rådgive investorer som højt betalte bankanalytikere.

I civiliserede lande som USA og Sverige er børsnoterede selskaber forpligtede til at aflægge grundige regnskaber. Hvorfor skal vore statskontrollerede energiselskaber ikke have den samme pligt? Finansloven er offentligt tilgængelig, og ingen udgift kan bevilges uden om Folketinget. Men statsmagten lader DONG stikke grabberne helt ned i bunden af vore tegnebøger.

Det skyldes, at når vi eksporterer, så er det i langt højere grad fordi elprisen er god, end fordi der er overskud af vindmøllestrøm. Det er forholdsvist simpelt at regne ud, og er for mig at se en alvorlig søm i ligkisten for CEPOS-rapporten, og for tilsvarende simplificerede beregninger som dem Søren Holst fremlægger he

Det vil sige at markedet reagerer ved at sætte prisen op ved kraftig blæst, det var en helt ny udlægning, som ingen andre endnu har set.

Men bortset fra det gentager jeg gerne, at vindkraft har markedets suverænt dårligste salgspris af helt åbenlyse årsager. Dermed ikke sagt at vindkraft ikke skal anvendes, men at man ikke skal fortsætte i blinde.

Hvis de skal bruges til investering i opstillingsfartøjer, kunne man jo betinge sig at Dong påtager sig en rammeaftale om opstilling af fx min 1 GW af de øvrige berammede havmølleprojekter, til fx 1,3 mio kr/MW.

En rammeaftale lyder besnærende, men ikke hvis man vil have skarpe bud. Når man ikke ved hvor møllerne i givet fald skal placeres, og hvordan bundforholdene er hvor de skal stå, så bliver prisen sikkert derefter.

Men skal vi ikke vente og se hvad DONG Energy faktisk har budt, inden vi dømmer projektet ude pga prisen?

Man kan selvfølgelig, som nogle gør, påstå, at det forholder sig så heldigt, at det netop er når det blæser, at der kan opnås gode priser på elektricitet til eksport. Et blik på kurverne viser dog en grad af samtidighed mellem vindproduktion og eksport, der får denne påstand til at forekomme meget bemærkelsesværdig.</p>
<p>Iflg. beregningsmetoden havde vi således i første kvartal i gennemsnit 65 kW vindenergi til indenlandsk forbrug for hver MW installeret kapacitet.

Det kan godt være, at et blik på kurverne får denne påstand til at virke bemærkelsesværdig, men prøv lige at regne efter. Jeg har ikke gjort det for 1 kvartal 2010, men for hele 2007 var situationen i vestdanmark, at den vindmøllestrøm der blev produceret i de timer hvor der var eksport i gennemsnit holdt en markedspris der var ca 10% højere end den gennemsnitlige markedspris for vindmøllestrømmen. Det vil overraske mig, hvis første kvartal 2010 skulle være anderledes.

Det skyldes, at når vi eksporterer, så er det i langt højere grad fordi elprisen er god, end fordi der er overskud af vindmøllestrøm. Det er forholdsvist simpelt at regne ud, og er for mig at se en alvorlig søm i ligkisten for CEPOS-rapporten, og for tilsvarende simplificerede beregninger som dem Søren Holst fremlægger her.

Hvad er der egentlig at gøre for politikerne? De er jo bundet af en gamle beslutning om ikke at benytte sig at atomenergi, så de har kun den såkaldte "vedvarende" energi tilbage - bortset fra den billige kul og den russiske gas, som må forventes kommer til at spille en stigende rolle i fremtiden, hvis vi da fortsat vil beholde lidt eksportindustri her i landet, hvor man ser et stigende krav om at øge naturarealerne på bekostning af landbrugsarealer.

Det er forresten længe siden vi har set indlæg om den dyre atomkraft, som andre lande må trækkes med i fremtiden, da man satser på en fordoblet nuklear kapacitet indenfor de næste 20-30 år. Spændende at se om priserne kommer op på ca. 1 kr/kWh? Når de dyre vindmøller får gang i produktionen vil det blive interessant at følge, hvor meget overskudsstrøm vi bliver nødt til at sende ud af landet under optimale vindforhold - og hvad udlandet vil give for den? Mon ikke vore årvågne politikere forlængst har regnet det ud?

Mvh. Per A. Hansen

I det gode gamle planøkonomiske Sovjetunionen kunne man være sikker på, at et statsejet selskab bød på et af staten udbudt projekt. Hvad er forskellen?

Nu hopper kæden af det kan godt vær at vi er for højt løndet her i N. Men det er ikke grise der skal slaktes det er Møller der skal byges prøve lig og spør om der er nogen der vil lave noget for 50 kr i timen ikke her. Der er nogen der får 400000 tusine om måneden her i danmark. så er der nogen som må knokle røven ud af buserne for at få 30000 kr

Og Ingeniøren kunne passende undersøge om andre end vindmøllefabrikanter, uvidende politikere og en vildført offentlighed kan gå ind for projektet

Enig, men man kunne også afvente situationen et øjeblik, idet der er fremsendt flere spørgsmål vedrørende økonomien i vindkraft til ministeren. Her må forventes krystalklare svar.

På samme vis kan man jo få en finansiel kontrakt på el fra vindkraft, her kan man få oplyst en præcis pris, og jeg kan afsløre allerede nu, at vindkraft afregnes til markedets suverænt dårligste priser. Det betyder selvfølgelig kun noget for vindmølleejere efter garantiperioden, men for samfundet giver det da nogle klare prisindikationer.

Men ellers viser dette her projekt jo også at vindmøller ikke bare sættes op over night.

Så længe et projekt kun befinder sig på drømmestadiet behøver man ikke at lade sig binde af kendsgerninger. Men man skal til at bruge penge – andres penge – bør kendsgerningerne tilkendes en vis plads.

I nedenstående tabel vises en række kendsgerninger om elektricitetsproduktion og forbrug i Danmark Vest i 1. kvartal 2010. Dataene, der opgives hver time, er hentet fra

https://www.energinet.dk/da/menu/Marked/Udtr%c3%a6k+af+markedsdata/Udtr%c3%a6k+af+markedsdata.htm

Danmark Vest 1. kvartal 2010. Middel vindproduktion MW 696 Maksimal vindproduktion MW 2342 Minimal vindproduktion MW 0,40 Spredning vindproduktion MW 527 Middel kapacitetsudnyttelse kW/MW 276 Middel Elforbrug Brutto MW 2671 Middel Nettoeksport MW 662 Middel Nyttevirkning MW 164 Middel Nyttevirkning i forhold til Møllekapacitet kW/MW 65 Middel Nyttevirkning i forhold til forbrug kW/MW 62 Middel Nyttevirkning i forhold til vindproduktion kW/MW 236

Tallene taler for sig selv, idet nyttevirkning er defineret som den vindeffekt, der er tilbage, når eksporten er trukket fra, dog således, at ”negativ eksport” , altså import, sættes til nul. Og nytteværdien sættes ifølge beregningsalgoritmen til nul når eksporten er større end eller lig med vindproduktionen.

Man kan selvfølgelig, som nogle gør, påstå, at det forholder sig så heldigt, at det netop er når det blæser, at der kan opnås gode priser på elektricitet til eksport. Et blik på kurverne viser dog en grad af samtidighed mellem vindproduktion og eksport, der får denne påstand til at forekomme meget bemærkelsesværdig.

Iflg. beregningsmetoden havde vi således i første kvartal i gennemsnit 65 kW vindenergi til indenlandsk forbrug for hver MW installeret kapacitet.

Den 400 MW store vindmøllepark mellem ”Anholt og Mols” - noget upræcist, som man kunne læse andet steds i Ingeniøren, idet der er 110 km i luftlinie fra det vestlige Mols til det østlige Anholt -. ville altså alt andet lige i perioden kunne have forsynet os Jyder med i gennemsnit 26 MW i januar kvartal i år.

Så nu må vi vist have cand. oeconer og operationsanalytikere på banen for at fortælle os, hvad vi kan forvente at få for de 10 milliarder projektet angives at ville koste!

Og Ingeniøren kunne passende undersøge om andre end vindmøllefabrikanter, uvidende politikere og en vildført offentlighed kan gå ind for projektet?

Har I forresten husket at sende en mail til jeres energiordfører?

Hvis Dong's udbud skal have en chance for at vinde den aktuelle udbudsrunde, må man som minimum forvente, at Dong klart og tydeligt uddyber hvad de ekstra 3-4 mia kr skal dække, siden udbudsprisen er så høj.

Hvis de skal bruges til investering i opstillingsfartøjer, kunne man jo betinge sig at Dong påtager sig en rammeaftale om opstilling af fx min 1 GW af de øvrige berammede havmølleprojekter, til fx 1,3 mio kr/MW.

Det er jo et ekstra krav at stille, hvormed det ikke burde kræve en ny udbudsrunde, - men Dong vinder dermed faktisk på forhånd 25% af den fremtidige udbygning, til fornuftig pris (da opstillingsfaciliteterne nu er tilstede), omend ikke tag-selv-pris.

Hvis overprisen derimod bare er for at gardere sig mod uforudsete omkostninger, pga den stramme tidsfrist, som Dong så stikker i lommen hvis parken står færdig efter planen, så har vi jo sort på hvidt hvad en sådan tidsfrist koster at forlange, og kan så genoverveje udbuddet på dette grundlag.

Der er så mange andre ting der skal gøres for at opnå målet med 50% VE. Kør endnu en budrunde med en tidsplan udskudt 2 år og se om udskydelsen ikke er værd at tage og brug forsinkelsen til at forberede andre dele af energiforsyningen.

• evt give leveringstiden en vis vægtning, uden at gøre den ufleksibel ?

Den leveringstid man lover skal selvfølgelig være forpligtende, under erstatningsansvar (ingen ny IC4), men udbyderne har dermed mulighed for at strikke de bedste muligheder sammen, udfra deres givne kapacitet og aktuelle ordrebog.

Udbyderne kan endda indgive flere udbud, med forskellige priser og leveringstider, alt efter om de baserer udbuddet på eksisterende kapacitet når den er ledig, eller på investering i ny kapacitet, for at fremskynde leveringen.

• Eller giver det for mange parametre at tage stilling til, for politikere ?

Endelig kunne man i udbudsbekendelsen tilbyde udbyderne statsgaranterede lån, op til en vis ramme (eks 3,5 mia), til investering i opstillingsfartøjer o.l., så ordren i tilgift kan benyttes til at positionere sig til de mange fremtidige havmølleprojekter, uden at elforbrugerne skal forære dem produktionsmidlerne.

Det er vel ikke størrelsen af parken der giver problemer. Dem der er planlagt i England er jo langt større, derfor skal operatørerne jo til at skaffe det nødvendige materiel til opsætning. Spørgsmålet er bare om det er os der skal financiere kapitaludgifterne eller om det skal spredes ud over flere parker.

Der er så mange andre ting der skal gøres for at opnå målet med 50% VE. Kør endnu en budrunde med en tidsplan udskudt 2 år og se om udskydelsen ikke er værd at tage og brug forsinkelsen til at forberede andre dele af energiforsyningen.

Som flere er inde på, det er en ommer.

Del parken i 2 etaper, 2*30 7MW møller, og lad leverendørene komme med leveringstider og priser, så kan vi derfra acceptere et godt tilbud fra en pålidelig leverandør.

Jamen er du da overrasket over at vi har en mindretals regering og at rød stue vil koste dig en pæn stigning i skat

Hehe blå stue har da vist kostet rigeligt ekstra i skat og afgifter i deres periode, ja jeg har i hvertfald ikke mærket noget til deres såkaldte skattelettelser, de penge er da i hvertfald blevet indkasseret igen i form af øgede afgifter:)

Så heller en skatte stigning så det hele bliver mere gennemsigtigt.

Nå men indtil videre kan det ikke blive værre end nu:) Hvis vi skal have noget bedre skal der laves en masse om og opstilles mange flere restriktioner for de folkevalgte

Jamen er du da overrasket over at vi har en mindretals regering og at rød stue vil koste dig en pæn stigning i skat ? Hvordan tror du ikke det vil blive hvis de ville komme til magten og have flertal og dermed jonglere rundt med skatten som de lyster.

Med en smule omtanke, var det ikke svært at se at Dong var den eneste der var i position til at byde ind,

Selv om det ikke umiddelbart er synligt for skatteyderne, så arbejder en stor del af landets smarteste mennesker ude på Slotsholmen - måske var det meningen hele vejen at Dong Energy skulle have ordren?

Søren Lund:

Dog, i spørgsmålet om hvorvidt der stikker noget under; det er oppositionen jo ikke rigtigt i position til, udenom regeringen.</p>
<p>Så jeg tror desværre kun der er den umådelige inkompetence og gigantselvmålet tilbage!

Jeg er også blevet mere pessimistisk siden i går. Når man læser https://ing.dk/artikel/89922--politikerne-er-enige-100-nye-havvindmoeller-skal-staa-ved-anholt er man jo slet ikke i tvivl om at politikerne er dybt inkompetente og at de har bevæget sig langt væk fra virkeligheden. Tænk hvis oppositionen fik sin vilje, så stod vil med 600MW og ikke kun 400MW til katastrofepriser.

Anholt skulle være det absolut billigste sted at bygge, netop på grund af bundforholdene. Det viste sig at holde meget dårligt. Det er jo en af begrundelserne for DONGs høje bud.

En 400MW-koncesssion er måske for stor. Med flere men mindre koncessioner bliver risikoen mindre, og flere energiselskaber må kunne overkomme opgaven.

...........så bør der være en grænse for, hvor åndsvagt man kan tillade at Dong bevæger sig hen over landskabet(vandskabet).

Bare fordi der kun er ganske få på Anholt og få katolske nonner på Sostrup, der får ødelagt deres solop og nedgange, til at gøre vrøvl, så er beløbet alligevel for stort.

Det må realistisk set være erfaringerne fra andre steder, der gør at beløbet er blevet af denne størrelse. Jeg mener det er reelt nok, at komme med et bud der er tættere på virkeligheden, frem for at underbudgettere.

Men beløbets størrelse svarer ca. til fjerdedelen af hvad et Akraftværk ville koste og så er vindmølleparken ikke fuldt udbygget!

Set i det lys er bygningen af yderligere havvindmølleparker, økonomiske og energimæssige fejltagelser.

Da DONG formanden kom med sit estimat på 10 mia kr for vindmølleparken, så troede flere debattører ikke på, at det ville blive prisen. Det var simpelthen for dyrt. Nu viser det sig så at prisen bliver langt højere. Skulle man ikke overveje at skrotte planerne om Anholt-vindmøllepark og starte helt forfra? Det er sikkert som at bande i kirken at foreslå, at møllerne bliver bygget i Kina eller Indien og opført med polsk eller estisk arbejdskraft til en flad 50'er i timen, [b]fordi hvis vi skal have store vindmølleparker, så skal prisen ned[/b], og kan man ikke leve med at det er sådan det skal gøres for at få prisen banket ned, så skal man nok kigge sig om efter en anden energikilde.

Skal det gå så hurti må staden give os for bruger det som skatte lætelser. vi betaler nok i avgifter her i danmark.

Lars, vi har sjældent været mere enige!

Dog, i spørgsmålet om hvorvidt der stikker noget under; det er oppositionen jo ikke rigtigt i position til, udenom regeringen.

Så jeg tror desværre kun der er den umådelige inkompetence og gigantselvmålet tilbage!

• ikke mindst hos Energistyrelsen, hvis de ikke vælger at annullere udbudsrunden.

Det har de jo myndigheden til, såfremt de vurderer at prisen er for høj, - og hidtil har de altså vurderet prisen til 5,2-6,6 mia kr !

• så hvis de accepterer prisen, har de jo blottet deres inkompetence til at vurdere prisen på vindkraft, og hele den planlagte udbygning må i så fald revurderes !

Dette hastværk bliver ikke mindre tåbeligt af, at vi ikke har specielt meget brug for den nye møllepark, før vi har udbygget vores HVDC-forbindelser, så man kunne ligeså godt lade det tage den tid det tager.

Med en smule omtanke, var det ikke svært at se at Dong var den eneste der var i position til at byde ind, uden at risikere at brænde fingrene på tidsfristen.

Det har Dong da selvfølgelig udnyttet til det yderste af neglene, som de top professionelle forretningsfolk de er, overfor en flok folkevalgte amatører, der skal spille smarte!

Ole Hækkerup(S):

Men vi må nok acceptere en høj pris, når det nu er den eneste måde at få bygget nogle havvindmølleparker på i en vis fart,« siger han og tilføjer, at oppositionen har været nødt til kræve stramme tidsfrister i energiaftalen for at få gang i havmøllerne under den nuværende regering.

Nu har oppositionen både krævet en stor park og korte tidsfrister. Det er simpelthen den dyreste måde at gøre tingene på. Det skader både møllernes image, industrien og husholdningerne.

Der må stikke noget under. sådan et gigantselvmål kræver mere end den vanlige inkompetence. Er det fordi DONGs markedsværdi stiger voldsomt og det bliver i næste valgperiode at statens andel i DONG skal sælges?

Jeg håber etaten får råd til at dele kager ud, for brød bliver der ikke råd til når elektriciteten først er betalt.