Angst og aggression kan være arveligt

Amerikanske forskere har fundet et gen, som udvikler angst og aggressivitet hos mus. Men det samme gen findes hos mennesker, og derfor er der grund til at tro, at også vi kan arve en tilbøjelighed til frygtsomhed og voldelighed.

Evan Deneris på Case Western Reserve University School of Medicine i USA opdagede, at mus med og uden et gen, der kaldes Pet-1, opfører sig helt forskelligt, f.eks. når en fremmed mus lukkes ind til dem, eller når de sættes ned i et ukendt bur.

På Deneris' webside er der links til film, der viser, hvordan det går, når mus med og uden Pet-gen møder en fremmed. Mus med Pet-genet i behold nærmer sig den fremmede mus, der er gæst i dens kasse. Den snuser til den, berører den og bedømmer situationen. Er denne mus fjendtligtsindet eller ej. Musen uden Pet-genet er derimod aggressiv, når den får besøg, og går straks til angreb på den indtrængende. »Lunten er kort«, og musen er voldelig.

Mus med Pet er også rolige, når de sættes i et nyt bur. De undersøger det nøje, og de bevæger sig overalt i det, også ind på åbne, belyste, ubeskyttede områder. Musen uden Pet holder sig derimod langs vægge og i mørke kroge. Den er ængstelig.

Pet-genet er altså afgørende for aggressivitet og frygt hos mus. På andre punkter er musene normale. De spiser som andre mus, og muskelkooordination, osv. fungerer perfekt. Det interessante ved Pet-genet er, at det også findes hos mennesker, og at genet er afgørende for funktionen af de hjernenerver, der fungerer ved hjælp af stoffet serotonin. Dette stof har betydning også for depression. Lykkepiller fungerer netop ved at øge signaleringen fra neuron til neuron vha. serotonin.

Hos mennesker er der fundet sammenhæng imellem defekte serotonin-neuroner og angst, depression, selvmordsrisiko og impulsiv voldelighed.Vi har nu vist, at Pet-1 er specifikt nødvendigt for fosterets udvikling af serotonin-neuroner, siger Deneris. Hos mus, der mangler genet, dannes der kun få serotonin-neuroner, og de, der dannes er defekte, så serotoninniveauet bliver meget lavt i hjernen, der er under udvikling. Det fører så til ændret opførsel hos den voksne mus, og der er grund til at mene, at det samme sker hos mennesker. Vi har nemlig også Pet-1-genet. Deneris opdagelse giver altså forskerne et forsøgsdyr, der kan give os større forståelse af årsagerne til angst og aggression fremkaldt af defekte serotonin-neuroner. Medikamenter til korrektion af symptomerne kan også testes på de Petløse mus. Stoffer, der gør dem rolige, så de kan modtage fremmede artsfæller og undersøge omgivelserne uden frygt, kan sikkert afhjælpe de samme symptomer hos mennesker.

Undersøgelserne omtales i artiklen »Pet-1 ETS gene plays a critical role in 5-HT neuron development and is required for normal anxiety-like and aggressive behavior« i tidsskriftet Neuron, 23.1.03, p.233-247.

Serotonins betydning for selvmordsrisiko omtales i artiklen