Angreb på det sidste monopol: vores penge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Angreb på det sidste monopol: vores penge

»Penge er en alt for alvorlig sag til at blive overladt til centralbankchefer,« sagde økonomen Milton Friedman engang i en diskussion om, hvem der burde have magten over vores penge.

Alligevel er to af verdens mest magtfulde mænd i dag chefen for Federal Reserve Bank, Ben Bernanke, og præsidenten for den europæiske centralbank, Mario Draghi.

De er begge kommet under stærkt pres, efter at de som svar på finanskrisen har foræret billioner af friskpressede euro og dollars til ødsle regeringer og dårlige banker, og dermed skabt en uoverskuelig gældsbyrde for vores børn og børnebørn.

Bankcheferne hævder, at alle de printede penge ikke vil påvirke den reale økonomi, fordi pengene kun går til at dække bankernes tabte væddemål, og at de i øvrigt er blevet 'steriliserede', et begreb som ingen rigtig ved, hvad betyder.

Men ligesom det er tilfældet med fugt og støv, har penge en tendens til at trænge igennem selv de mindste revner. Stigende oliepriser og stigende fødevarepriser ser nu ud til at være dagens orden, og mange mennesker på gaden frygter, at den accelererende devaluering af deres valuta vil føre til 'stagflation' og depression, altså til både høje importpriser og høj arbejdsløshed - eller måske værre endnu: til en gentagelse af Weimarrepublikkens hyperinflationære vanvid.

Uagtet om den nuværende makroøkonomiske politik er galimatias eller god latin, har forskellige mennesker rundt omkring i verden få en idé: Hvis centralbanker kan kreere penge ud af den blå luft, så kan vi også, siger de. Så hvorfor ikke opfinde en ny valuta som backup, hvis nu det hele falder fra hinanden snart?

2.500 pengesystemer i verden

Antallet af alternative valutaer har været i enorm vækst i løbet af de seneste ti år. Ifølge én database findes der nu over 2.500 valutasystemer verden over, og hvis man medregner virtuelle betalingsformer på nettet og diverse lokale byttehandelssystemer, er tallet meget højere. Mange af dem er baseret på et point- eller voucher-system, nogle er direkte ombyttelige med den nationale valuta (som f.eks. Christianias 'løn'), andre er baseret på arbejdstimer (f.eks. 'Ithaca Hours'), og igen andre, som for eksempel bitcoin, har en fri prissættelse på internetbørser og bruges som digitale kontanter til gebyrfrit at købe varer og tjenesteydelser over hele kloden (se en beskrivelse af bitcoins på ing.dk/k#aqhg.)

Det primære formål med alternative valutaer har været at styrke de lokale økonomiers modstandskraft og gøre dem selvforsynende med købekraft og produktion. Med udgangspunkt i kommunalt baserede initiativer og sociale bevægelser har innovationerne ofte et islæt af modkultur og grøn tankegang. For eksempel har over 400 lokalsamfund i England, Irland, Canada, USA, Italien og Chile i løbet af de sidste fem år erklæret sig som såkaldte 'Transition Towns' for at promovere en mere bæredygtig udvikling i lyset af energikrise, klimaforandringer og stigende arbejdsløshed. Ofte bruger de lokale valutaer til at drive udviklingen fremad.

Men det er ikke kun ideologisk motiverede bevægelser, der har fået øjnene op. Fremskyndet af finanskrisen leder også mange små virksomheder efter betalingsmetoder i deres lokalsamfund, der ikke involverer euro eller dollars. I den franske by Nantes vil man fra sommeren 2013 indføre en lokal valuta kaldt 'nanto', der vil blive modelleret over succeshistorien med den schweiziske WIR, et lokalt byttehandelssystem, hvor 60.000 små og mellemstore virksomheder handler med hinanden uden at bruge schweizerfranc eller andre statslige valutaer.

WIR står for 'Witschaftsring' og er i dag den ældste komplementærvaluta i verden. Den blev grundlagt af de to forretningsmænd, Werner Zimmermann og Paul Enz, i 1934, efter at børskrakket i 1929 havde ført til en kraftig pengemangel i erhvervslivet. Baseret på den liberale tyske økonom Silvio Gesells teorier var det formålet at opmuntre medlemmerne i WIR til at stille deres købekraft til rådighed for hinanden, og dermed skabe et større salgsvolumen til medlemmerne. Selveste John Maynard Keynes, som nok er den mest indflydelsesrige økonom fra det 20. århundrede, måtte i sin bog 'The General Theory of Employment, Interest and Money' fra 1936 indrømme, at Gesell var en 'miskendt profet', der havde forudset nogle af hans egne (altså Keynes') ideer.

Er oppe imod statsmonopolet

Fordelen ved de alternative valutaer er, at de fungerer som en modvægt til nationens valuta. Hvis aktiviteten i landet falder, stiger brugen af den alternative valuta, og hvis det går godt i den nationale økonomi, falder aktiviteten i den alternative økonomi. Nye valutaer er 'komplementære', støtter op om samhandelen og modvirker tendensen til recession.

Ulemperne er dog heller ikke svære at få øje på. Normalt holder stater deres monopol på papirpenge i hævd via et krav om, at skatten skal betales i statens egen valuta. Hvis der var flere gyldige valutaer, ville regeringer have sværere ved at kontrollere nationens budgetter, indkræve skatter og sætte priser. Derfor holder moderne regeringer gerne fast i deres monopol på papirpenge, selvom de påstår at være for liberalisering og et frit marked.

Den engelske forretningsmand og chefredaktør for The Economist, Walter Badgehot, sagde engang, at det nok ville være nemmere at vælte det engelske monarki, end at fravriste Bank of England dens monopol på penge. Anderledes er det ikke i dag, og den officielle politik i Europa og i USA går snarere i modsat retning af liberalisering: Man kriminaliserer brugen af lokale valutaer (f.eks. som det var tilfældet med Liberty-dollaren), undertrykker handlen med bitcoins og lægger moms og kapitalvindingsskatter på køb og salg af det absolut ældste alternative betalingsmiddel overhovedet: guld- og sølvmønter.

Umuligt at sælge igen

Et sted, hvor der stadig er frit slag for alternative penge, er på internettet. I løbet af de seneste par år er man begyndt at vælte rundt i World of Warcraft Gold, Linden Dollars, Swagbucks, Facebook Credits, Zynga, Rubies og Microsoft Points. I WoW kan du købe et 16-bit langsværd for 2.100 WoW Gold, hvilket svarer til cirka 15 kroner, og på Facebook kan du skaffe dig et par pixelerede jordbær til din farm for så lidt som fem Facebook Credits (tre kroner).

Problemet med disse fiduspenge er åbenlyst: Man bliver flået. Kreditterne fungerer slet ikke som rigtige valutaer, fordi de kun går én vej - man kan købe dem, men aldrig sælge. Økonomen Jon Matonis kalder det for 'kakerlak-hoteller'. De checker ind, men de checker aldrig ud igen, og to mennesker ville aldrig kunne handle med hinanden uden at skulle gå igennem Facebook, Second Life, eller hvem det nu er, der har udstedt valutaen.

Men der er også masser af seriøse forsøg på at opbygge alternative peer-to-peer valutaer på internettet. Efter et turbulent år med utallige hackerangreb og obstruktioner har bitcoins holdt skansen, og har i dag mellem 40-100.000 brugere, der køber og sælger varer via nettet. Andre forsøg er ripple-project.org, pebbleapp.com og occcu.com.

Ripple er et open source-projekt til at opbygge en decentraliseret valuta, baseret på tillid mellem venner. Det ligner principperne bag det arabiske Hawala-system, hvor hver person i netværket giver sine venner/kunder mulighed for rentefrit at låne penge, det kunne være bitcoins eller euro, og hvis netværket bliver stort nok, vil man via venners venner kunne overføre summer store nok til at gøre det hele økonomisk brugbart. Den logistiske side af sagen (hvem der skylder hvem hvor meget) bliver varetaget af softwaren, men problemet er tilliden. Er der bare én, som udnytter systemet, og der ikke er nogen, som påtager sig byrden, får det hurtigt netværket til bryde sammen.

Mirakler findes

Historisk set har det kun været store institutioner som banker og stater, der havde tyngde nok til at vække folks tillid til at varetage deres økonomiske interesser. Det har de til gengæld taget sig dyrt betalt for via renter, bankgebyrer, transaktionsgebyrer, vekselgebyrer, forsikringsregler og eksproprieringslove. Om den tillid bliver ved med at være lige så stor i en digital tidsalder er usikkert, især når det går op for folk, at nationalstater heller ikke baserer deres papirpenge på andet end tillid til centralbankers dømmekraft. Hvis man bare printer penge, skaber man ikke velstand. Ellers ville alle lande jo bare gøre det, og være lykkelige til deres dages ende.

Hvis uheldet er ude, og vi havner i en ny depression, kan man til gengæld regne med, at de nye ideer hurtigt vil spredes. Sådan var det nemlig også i 1930'erne: Midt under den værste arbejdsløshed, inflation og mangel på penge besluttede borgmesteren i den østrigske by Wörgl i 1932 at udstede en ny valuta, 'Das Freigeld von Wörgl'. Pengene var designet til at miste deres værdi med én procent om måneden, hvilket betød at folk brugte dem i stedet for at hamstre dem.

Efter et enkelt år var arbejdsløsheden nede med 25 procent, infrastrukturprojekter blomstrede, og investeringerne var steget med over 200 procent. Nabokommuner begyndte hurtigt at efterligne ideen, og selv den franske ministerpræsident Daladier og økonomen Irving Fisher kom på besøg for at høre om sagen. Eneste problem: Den østrigske nationalbank så sit valutamonopol truet, og forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret 1933. Få måneder efter var arbejdsløsheden igen steget til 30 procent. Man kalder episoden 'Miraklet fra Wörgl', men måske er det sande mirakel det, at bankerne og deres lydige stater har kunnet opretholde monopolet på vores penge til i dag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja vidst har banker monopol på danske kroner og andre valutaer, men penge er bare et middel til at udtrykke at x skylder y en given arbejdsindsats.

De har aldrig haft monopol på konceptet og- det er der såmænd intet nyt i.
Folk har siden tidernes morgen udvekslet en vare med en anden og penge er bare et middel til at udtrykke at man har noget til gode.

Artiklens grundlæggende forudsætning, at der er monopol på "penge", er derfor forkert. Det er i realiteten et emne som altid har eksisteret - udvekslingen af en vare for en anden.

hvad er mere interessant er;
"Er disse nye valutaer mere stabile end de gængse valutaer?"
"Er de resistente over for de konstruktioner som ses ift. de gængse finansielle systemer?"

/søren

  • 1
  • 0

Artiklens grundlæggende forudsætning, at der er monopol på "penge", er derfor forkert. Det er i realiteten et emne som altid har eksisteret - udvekslingen af en vare for en anden

  • artiklens forfatter vil åbenbart hellere virke (pop)smart end oplysende, jf.:

efter at de som svar på finanskrisen har foræret billioner af friskpressede euro og dollars til ødsle regeringer og dårlige banker, og dermed skabt en uoverskuelig gældsbyrde for vores børn og børnebørn

  • hvormed niveauet for seriøsitet vist 'lissom' er lagt!? :)
  • 1
  • 2

God artikel, som kan følges op med denne gode dokumentar om hvad penge er, med omdrejningspunkt i centralbankernes bibel "Modern Money Mechanics". Must have information om dagens monetære system.

  • 1
  • 0

Vi skal bare have genindført mønter der er deres værdi værd i det metal de er lavet i. F.eks en mønt med 1gr ren guld er ca. 373kr værd(~1664$/oz).Derved er det slut med at lade seddelpressen snurre eller spekulerer mod en valuta.
Oprindeligt da vores matadorpenge blev opfundet, lå kongen inde med guld svarende til det antal mønter der var i omløb.
Argumenter med at vi så kommer til at slæbe rundt på en masse mønter vil ikke holde vand, Da f.eks en 20kr mønt vejer ca 9 gr og vil have en værdi på ca 3350kr.
Selvfølgelig skal der være en beskyttelses metal udenom ædelmetallet. ligesom f.eks 1euro mønt.

  • 1
  • 0

Hermed nogle referencer, for dem, som er interesserede:

Reciprochal Exchange Neworks: Implications for Macroeconomic Stability, af James Stodder, http://www.lietaer.com/images/Stodder_Reci...

Milton Friedman and the Case against Currency Monopoly, af George Selgin, http://www.cato.org/pubs/journal/cj28n2/cj...

Keynes after 75 Years: Rethinking Money as a Public Monopoly, af L. Randall Wray, http://www.levyinstitute.org/pubs/wp_658.pdf

http://www.virtualcurrencyplatforms.com/
http://www.forbes.com/sites/jonmatonis/201...
http://www.lesechos.fr/journal20120306/lec...
http://www.worldcrunch.com/micro-currency-...

  • 2
  • 0

-Langt, langt over det vanlige niveau set paa ing.dk eller i den trykte udgave.
Gratulerer, Robin Engelhardt.

Btw. Ripple er paa stort set alle maader komlementaert til Bitcoin - ikke en konkurrent hertil.

  • 1
  • 0

Jeg forstår heller ikke de første kommentarers kritik.

Selvfølgelig kan man ikke beskrive hvert systems egenskaber helt præcist når det er så komplicerede systemer der skrives om. Jeg synes at Robin Engelhardt højner niveauet mærkbart i forhold til tidligere Ing.dk indlæg om nye (el. gamle) pengesystemer, og jeg kan ikke umiddelbart sætte fingeren på nogen forkerte påstande i artikelen.

Mere fra Robin Engelhardt tak! - eventuelt et par artikler med fokus på de enkelte systemer. Fx Bitcoin systemet (el. mere præcist teknologien bag) opfylder efter min mening behovet for et ægte dansk e-betalingssystem. Fordelen er bl.a. at det er open source, bevist sikkert i et internationalt marked og at den danske stat kan oprette sit eget netværk hvor der kun bruges danske kroner.

  • 1
  • 0

Hvis bitcoins engang bliver så brugte at det bliver interessant for spekulanter at spekulere i valutaen, hvad vil der så ske? Når selv englands nationalbank kan tvinges i knæ vil det da være helt utroligt så hurtigt værdier kan opstå og forsvinde. Derfor kan bitcoins aldrig blive andet end et hyggeligt kuriosum som aldrig har den stabilitet som kroner har.

  • 0
  • 2

Hvis bitcoins engang bliver så brugte at det bliver interessant for spekulanter at spekulere i valutaen, hvad vil der så ske? Når selv englands nationalbank kan tvinges i knæ vil det da være helt utroligt så hurtigt værdier kan opstå og forsvinde. Derfor kan bitcoins aldrig blive andet end det hyggeligt kuriosum som aldrig har den stabilitet som kroner har.

Denne anke er ganske almindelig. Denne (og andre) er allerede besvaret udmaerket af Niklas Nikolaisen her
http://www.180grader.dk/Oekonomi/bitcoin-e...
saa jeg vil ikke genfortaelle historien, men blot citere:

Så vidt jeg kan se - så er Jeres primære anke, at man kan "spekulere" i BtC, og at dette fx. er hvad der har skabt problemer for dollaren.

Det er korrekt at du kan spekulere i BtC (købe en masse, og håbe prisen stiger, eller "shorte", i håb om prisfald) men dette er ikke anderledes end enhver ting der eksisterer på jorden, det være sig guld og sølv, olie, hvede, appelsinjuice, dollar eller yen.

Men spekulering som sådan er ikke hvad der har skabt problemer for dolleren/euroen. Det er derimod spekulation i statsobligationerne for de finanskrise-ramte lande. Men igen - de relevante landes sårbarhed overfor spekulation er alene deres egen skyld.

Når man påtager sig ekstremt stor gæld, er man ekstremt sårbar. Kræfter i markedet kan gå sammen om at presse renten op, og "shorte" det blødende lands statsobligationer og valuta.

Når man forsøger at inflaere sig ud af samme gæld, vil renten stige og valutaen falde, hvilket skaber et prisfald i den aktuelle statsobligation - og spekulanterne kommer ud med gigantiske gevinster.

Det er altså gæld og ekspansiv finanspolitik, der gør den vestlige verden sårbar! Ret beset, er der ca. dobbelt så megen gæld i spil, som der er penge, fordi pengene skabes som lån til stater og banker, og allerede fra fødslen er behæftet med renter. Derfor bliver gældsspiralen bare værre og værre - og blev alle penge i morgen brugt til afbetaling af gæld, hver en krone, dollar, pund, yen, yan der eksisterede - så ville verdens stater og borgere stadigvæk skylde penge væk til centralbankerne og deres kumpaner.

Men - se på en teknologi som BtC. Den kan ikke kunstigt inflaeres, og du kan ikke låne folk BtC, som du ikke har - og du kan dermed ikke påtage dig oceaner af gæld, der overstiger den samlede pengemængde - og du kan som stat ikke forsøge at lade seddelpressen løse dine problemer, med økonomisk mayhem som følgeeffekt.

Under et system som BtC, ville en bank, som ønskede at fortage et udlån, ville blive nødt til at have de penge, den lånte ud. Altså en reservebeholdning på 100% (sammenlignet med de 3-5% bankerne pt. har, eller de 9% som de skal have inden næste sommer iflg. EU).

Årsagen er, at de ville miste magten til simpelthen at skabe pengene, og man kan jo rent praktisk ikke fysisk overføre BtC til en låner, som man ikke har.

Havde verden været på en BtC fod, kunne gælds/finanskrisen simpelthen ikke være opstået. Det ville have været en ren umulighed. Du ville derimod have et bund-solidt bankvæsen, centralbankerne ville ikke længere have magten til at skabe penge (eller sætte kunstige renter) og dermed ikke være andet end alm. sparekasser, og vore respektive stater ville derfor blive tvunget til at lære at sætte tæring efter næring.

BtC eller andre digitale valutaer baseret på samme grundprincip er ikke de eneste valutaer som kan opnå en sådan effekt, men har en række fordele frem for alternativer som fx. en guldstandard.

De kan udveksles over nettet direkte mellem aktører, hurtig, gratis og uden mellemmand. De kan deles i det uendelige. De kan fungere uden behovet for et centraliseret finansielt system, og er praktisk talt umulige at forfalske.

Dette er gigantiske fordele - der ville kunne medføre helt fantastiske ting for verdensøkonomien.

Guld (oa. commodity-baserede valuta) har alene den fordel, at de ville beholde en vis værdi i en post-nuklear max-max verden, hvis du rent faktisk havde den fysiske guldmønt i lommen. Men i sådan en situation er tabet af ens opsparing nok det mindste problem - og de 99.9% af guld-baserede assets, der eksisterede som papir eller på elektronisk form - ville ligeledes være tabt.

Dertil komer så, at BtC kan indføres mere eller mindre gratis - og uden at man er nødsaget til at basere sin valuta på de ædelmetaller - der for længst er blevet opkøbt at de banker, spekulanter og politisk priviligerede, der siden '73 har røvet den vestlige verdens borgere til falittens rand.

  • 2
  • 0

Så længe folk er tilfredse med at være slaver, vil penge systemet bestå.

Når folk en dag opdager at maskinerne har overtaget alle de manuelle arbejdsopgaver og vi alle kun lever af at servicere hinanden, kan det være at vi vågner op og indser at penge er gæld og gæld er slaveri.

En dag vil vi enten vågne op til en verden der har vækstets sig selv ihjel eller også vil vi sige stop til det nuværende monetære system der kræver en uholdbar evig vækst.

Nogle vil kalde mig utopist, jeg kalder mig selv frihedskæmper.

http://www.zeitgeistdanmark.dk/

  • 1
  • 0

Det er kun ca. 5 - 10% af verdens penge der udstedes af Staterne - resten er gældsbeviser udstedt af banker og finansinstitutioner.

Penge er i dage ikke udtryk for en bagvedliggende værdi - men et udtryk fot en givet kredit.

Samtidigt er investeringen i produktion via udlån - flyttet for en meget stor del at pengeværdien - til at være investering i investeringer i penge investeringer og vædemål i så at sige alt hvad man sætter et tal på (f.eks vejret).

Det er derfor forståeligt at mennesket søger at få pengem, som værende en logistisk bytteværdien, tilbage til at være anvendelig for mennesker og ikke være et middel for et finansielt system som ikke bidrager til den daglige husholdning.

Se mere her:

http://www.youtube.com/watch?v=Dc3sKwwAaCU

  • 1
  • 0

Der er for lidt guld i verden til at sikre mod at de store spekulanter kunne gå ind og opkøbe så mange mønter, at de reelt sad på alle pengene, og kunne bestemme kursen enevældigt.

Bevares, det gør de næsten også i dag da nationalbankerne i de vestlige lande er privatejede, men ideen med at trykke penge i guld er mindst lige så sårbart

  • 0
  • 0

Problemet med penge er, at der er hældt alt for mange i lommerne på private ludomaner, f.eks. pensionskasser og kapitalfonde. De bruger de enorme summer til at køre økonomien op og ned, så de kan score kassen på virksomheder der går ned, eller flå gode virksomheders kassebeholdning ud af selskaberne, og bringe dem i stor gæld, før de spytter resterne ud igen. De henter også penge ud af hinanden og banker, ved at handle værdier, som bygninger, olie, kaffe, virksomheder, guld, kobber og alle andre lignende værdier op og ned. De skaber ingen værditilvækst, så projekterne falder som regel sammen igen, som alle andre pyramidespil. Men de rager godt med værdier i egen lomme, samtidig med, at de plyndrer alle andre. Fænomenet med den slags forvalterstyrede pengetanke er forholdsvis nyt. Før halvfjerds fandtes de mest i USA, hvor de var styret af mafiaen, til hvidvaskning af sorte penge. Her i landet blev pensionsopsparing startet i fælleskassen med folkepension, men med den begyndende liberalisering i halvfjerdserne, blev opsparingen flyttet over på private hænder. Opsparingen var først og fremmest et middel til at trække købekraft ud af samfundet, fordi det efter politikernes mening blev ”for overophedet”. Siden er det stoppet så store mængder i de kasser, så nationalbudgettet er lille ved siden af.
Et af de største problemer i Sydeuropa er formentlig, at nogle smarte svindlere, har bildt borgerne ind, at hvis de gav dem en masse penge, så kunne borgerne gå på pension meget tidligt. Nu får de bare en lang næse, som alle andre får hvis de tror på den salgs mennesker.
Herhjemme er mange mennesker snydt af smarte bankfolk, som forsøgte at redde deres egen aftrædelsesløn, ved at snyde bankens kunder. Mange kommer også i vanskeligheder når de skal begynde afdragene på de lån, de tog i friværdien på deres huse, så der kunne festes. De sidder fast i dag, da husene slet ikke har den værdi længere.
Hvad sker der når Grækenland går ned?

  • 1
  • 0

Hvis bitcoins engang bliver så brugte at det bliver interessant for spekulanter at spekulere i valutaen, hvad vil der så ske? Når selv englands nationalbank kan tvinges i knæ vil det da være helt utroligt så hurtigt værdier kan opstå og forsvinde. Derfor kan bitcoins aldrig blive andet end et hyggeligt kuriosum som aldrig har den stabilitet som kroner har.

Det hjælper at forstå teknologi og valuta når man forsøger at udtaler sig om dem - du har misforstået begge.

Teknologien bag BitCoin er ikke bundet til en bestemt valuta, det er udelukkende en sikker måde at registrere overførsel af virtuelle enheder, og holde styr på hvem der har hvor mange. Teknologien kunne nemt bruge vores danske kroner hvis den danske stat besluttede at lave deres eget netværk og frit lade befolkningen overføre deres kroner fra deres bank eller kontanter til dette netværk drevet af BitCoin teknologien og tilbage til kontanter/banker igen. Det ville give os et stort set gratis digitalt betalingssystem baseret på danske kroner.

Ud over det så opstår eller forsvinder værdier ikke som funktion af en valutas kurs. Du er vidst ude hvor du ikke kan bunde.

  • 1
  • 0

...Ulbricht valgte i stedet at tilbyde en anden Silk Road-bruger 1670 bitcoins, svarende til cirka en million kroner, for at slå "FriendlyChemist" ihjel. Aftalen om lejemordet blev indgået, men det er uklart om mordet faktisk blev udført.

Kursen på bitcoins svinger meget og har taget et betydeligt dyk, efter denne sag er kommet frem, skriver Reuters.

Kilde:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/02...

  • 0
  • 1

Moderne pengeskabelse

Penge er skabt ud af gæld

nationalbanken skaber penge ud af den blå luft. Jo flere penge den trykker jo mere gæld bliver skabt, da pengemængden skabes ved hjælp af at gældsætte den nuværende valuta. ( eks: hvis du låner 1000kr og skal betale 10% i rente (100kr). Skal du ud og låne 100kr for at betale disse renter, som du yderlig skal betale renter af (10% eks) du skal så låne 10kr. For at betale renter af 100kr osv.)

Idag er den rigeste Familie i Danmark blevet 13 mia. rigere på et år ca. 1mia i måneden.
Deres formue er bundet i Sweisskontoer og derfor ikke under dansk skatteregler.
Fonden hedder Kirkby, som bla. Ejer Lego. Dette er på trods af den såkaldte finanskrise. Familien er ikke et enestående tilfælde. Det ses flere steder at rige bliver riger. Trods finanskrise.Så hvem skabte finanskrisen?.........De rige

I den vestlige verden eksisterer

Vores demokratiske samfund ikke.. Vi bor i et monetær samfund.

  • 0
  • 1