menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Danske Andreas Mogensen er ved at tage det helt store kørekort til den internationale rumstation ISS.
Når han skal på et halvt års ophold til august, bliver han nemlig en del af den faste besætning, der holder stationen kørende. Det betyder, at han nu skal have den bedst mulige uddannelse i rumvandringer.
Det sker i et kæmpe bassin i Houston.
»Vi træner rigtig meget under vand, hvor vi ‘leger’, at nye kritiske komponenter går i stykker. Det er meget virkelighedstro,« siger Andreas Mogensen fra en zoom-forbindelse til Japan, hvor han i øjeblikket bliver briefet om det japanske modul og eksperimenter, som han også skal arbejde med.
En stor del af træningen til rumvandringer foregår i Nasas bassin i Houston, der måler 62 gange 31 meter og er 12 meter dybt.
Under vandoverfladen findes tro kopier af vigtige dele fra de amerikanske, japanske og europæiske moduler, samt de store tværbjælker, som solpanelerne sidder på.
I træningen, der kan vare op til syv timer ad gangen, øver Andreas Mogensen sammen med flere af de astronauter, han skal bo sammen med.
I øvelserne træner de for eksempel, at solpanelerne pludselig ikke kan dreje, så de må ud og reparere de såkaldte Solar Alpha Rotary Joint (SARJ).
Under en anden træning gik varmeveksleren mellem det indvendige og udvendige kølesystem, og i andre træninger har det været problemer med ammoniak- og kvælstoftankene til kølesystemerne.
»Meget af træningen handler om komponenterne til at regulere temperaturen på rumstationen. Hvis pludselig det fejler, og vi ikke kan køle elektronikken ombord, så går der få timer, før elektronikken ombord overopheder. Det vil være ret kritisk,« fortæller Andreas Mogensen.
I videoen fra ESA kan du følge med i en af Andreas Mogensens nyeste trænings-seancer i bassinet i Houston iført dragten Extravehicular Mobility Unit. Sammen med Nasa-astronaut Jasmin Moghbeli udfører han en række simulerede reparationer på ISS med brug af forskelligt værktøj.
I det hele taget er missionen og træningen meget anderledes end til hans første tur til ISS tilbage i 2015.
Dengang var han kun af sted på en ni dages mission, som blev kaldt en sprinter-mission, fordi han havde et tætpakket program med en serie af forskningsopgaver, som han skulle koncentrere al sin tid omkring.
Han knoklede hver dag med et konstant søvnunderskud og var så meget en gæst på ISS, at han blot fik anvist ‘loftet’ i det europæiske Columbus-modul til at rulle sin sovepose ud og hænge et dannebrogsflag op.
Men denne gang bliver det anderledes:
»Jeg får jo min egen sovekabine, og jeg kommer nok også til at sove lidt mere. Nu bliver rumstationen for alvor mit hjem,« siger Andreas Mogensen.
Om Andreas Mogensen skal på rumvandring, er endnu uvist.
I øjeblikket er Nasa ved at udføre et større vedligeholdelsesarbejde på stationens solpaneler, som omfatter en masse rumvandringer.
Spørgsmålet er, om astronauterne får afsluttet arbejdet i juli som planlagt, eller der vil være et par sidste opgaver at udføre for Andreas Mogensen.
»Jeg kender ikke de præcise planer endnu, og mange af mine opgaver begynder først at blive skemalagt, når der er et halvt år til min afrejse. Men jeg håber virkelig, at jeg når at opleve en rumvandring,« siger Andreas Mogensen.
Der er også udsigt til, at rumstationen får et meget særligt besøg i løbet af Andreas Mogensens ophold.
Sierra Nevadas rumfly Dreamchaser vil nemlig efter planen ankomme i januar 2024. I så fald skal Andreas Mogensen og besætningen være klar med en robotarm til at tage imod.
Det nye rumfly ligner en lille rumfærge og kan også lande på en landingsbane på Jorden.
Oprindelig var det planen at sende astronauter til ISS med Dreamchaser, men opgaven gik til SpaceX og Boeing.
I stedet fik firmaet kontrakt på at levere forsyninger til ISS, og derfor har Sierra Nevada udviklet en ubemandet transportudgave af Dreamchaser, som altså ankommer lige i slutningen af Andreas Mogensens tur.
En helt særlig detalje ved Andreas Mogensens mission er også, at han skal være pilot på SpaceX-fartøjet Dragon. Fartøjet er både større og langt mere digitaliseret end Soyuz-kapslen, som han fløj i tilbage i 2015.
»Det er to vidt forskellige fartøjer, især hvad angår design og filosofien bag,« fortæller Andreas Mogensen.
I Rusland var al træning til Soyuz på russisk ligesom kommunikationen og alle knapper i fartøjet.
Det gjorde, at udenlandske astronauter som Andreas Mogensen først skulle lære russisk, før de overhovedet kunne begynde træningen. Det var en af de største udfordringer for Andreas Mogensen.
Designet af Soyuz-fartøjet og træningen bygger også på en grundfilosofi om, at astronauterne/kosmonauterne skal kunne klare sig selv i rummet uden forbindelse til kontrolcentret. Astronauterne har nemlig kun kontakt med Jorden, når de passerer jordstationerne i Rusland, og typisk har de kun 15 minutters kontakt.
Sådan er det slet ikke på Dragon:
»Vi har konstant kontakt med Mission Control i Hawthorne, og sker der noget, så er reglen, at vi læner os tilbage og lader SpaceX-eksperterne på jorden forsøge at løse det først,« fortæller Andreas Mogensen.
Indtil videre har Andreas Mogensen kun tilbragt nogle få ugers træning på Dragon, mens han opholdt sig i alt i halvandet år i Rusland for at blive klar til at flyve Soyuz.
Endnu kender Andreas Mogensen kun til ganske få af de videnskabelige projekter, som han skal udføre og vedligeholde på rumstationen. Først i februar vil han for alvor begynde at blive briefet om forskningen.
Med den viden han har nu, tegner der sig allerede et klart billede af, at forskningen på ISS i stadig højere grad har fået fokus på at forberede mennesker til længere ophold i rummet.
Der er skruet op for eksperimenter, der kigger på strålingsfare, dyrkning af mad i rummet og eksperimenter med udstyr som VR-briller til at holde astronauterne rolige og underholdt på lange ture.
Det halve års ophold i rummet er ikke noget, han på nogen måde frygter selv, selvom han skal undvære den nære kontakt til sin kone, datter og to sønner.
»Vi kan jo heldigvis ringe hjem, når vi vil. Og hver uge har vi lov til at videoopkald,« fortæller Andreas Mogensen.
Som affyringsdagen nærmer sig kan den danske astronaut føle sig mere og mere sikker på, at hans lange rumrejse bliver en realitet, og allerede nu er han så langt med træningen, at det bliver sværere og sværere at finde en erstatning for ham.
Men brækker han et ben eller lign, så står der altid en reserve klar til at være backup.
Hvad er de væsentligste faktorer, der kan forhindre din tur?
»Tja, hvis jeg kommer galt afsted, eller hvis krigen i Ukraine løber helt af sporet, og russerne for eksempel trækker sig fra rumstationen. Men det er der stadig ikke noget, som tyder på,« siger Andreas Mogensen.
I det hele taget er krigen ikke noget, der bliver talt om mellem astronauterne.
Ifølge Andreas Mogensen har han ikke selv drøftet den slags med sine russiske kolleger:
»Samarbejdet fortsætter jo, fordi det er nødt til at være sådan. Vi har ikke andet valg, for det er urealistisk at fortsætte ISS uden russerne,« siger Andreas Mogensen.
»Men vi astronauter kan jo heller ikke stå på mål for, hvad vores regeringer gør. Og sådan tror jeg også, vores russiske kolleger har det. Vi plejer altid at sige, at når vi drager i rummet, gør vi det ikke som borgere fra et land, men som mennesker.«
Til februar arrangerer Ingeniøren en live Q&A med Andreas Mogensen, hvor man kan deltage online og stille spørgsmål til den danske astronaut og hans kommende mission.
