Andre lande bruger atomure: Danmarks tidsbestemmelse bygger på lov fra 1893
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Andre lande bruger atomure: Danmarks tidsbestemmelse bygger på lov fra 1893

Officielt definerer Danmark tiden ud fra middelsoltiden, der er astronomisk bestemt. Illustration: Dzmitrock/Bigstock

Du ænser det næppe, og du kan leve et helt liv lykkeligt uvidende om det. Men hvis du vågner ved vækkeurets brummen indstillet efter såkaldt dansk tid eller springer ned af stolen for at fejre nytår markeret af en rådhusklokkes allerførste slag indstillet efter dansk tid, er du tidsmæssigt på afveje.

Helt præcist er du er en kende for tidligt på den i forhold til, hvad klokken officielt er – nærmere bestemt 0,07 sekunder for tidligt i forhold til den internationalt aftalte tidsangivelse.

Denne internationale tidsangivelse kaldes for 'Coordinated Universal Time' (som i øvrigt har den officielle forkortelse UTC på alle sprog som et 'kompromis' mellem den engelsksprogede forkortelse CUT og den fransksprogede TUC for Temps Universel Coordonné).

Læs også: Atomure er håbløst upræcise sammenlignet med kerneure

Næsten alle lande i verden har siden 1970'erne forpligtet sig at følge UTC-tidsangivelsen, der er synkroniseret ved hjælp af nøjeregnende moderne atomure. Men Danmark står uden for dette moderne samarbejde.

I stedet dikteres Danmarks definition af tiden en lov fra 1893. En lov som af gode grunde ikke foreskriver anvendelse af atomure. I stedet definerer Danmark tidsangivelsen ud fra middelsoltiden på Bornholm.

»For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich,« lyder det i den gældende lov.

Forskellen mellem UT1 – altså middelsoltiden bestemt via et punkt på Bornholm - og UTC synkroniseret via atomure varierer bl.a. på grund jordens hastighed. For nogle år siden var forskellen på 0,38 sekunder, men ifølge en af de seneste opgørelser fra International Earth Rotation and Reference Systems Service er den danske tidangivelse altså i gældende stund 0,07 sekunder foran moderne tidsangivelse.

Stop tiden! Danmark er i øjeblikket 0,07 sekunder for hurtige på den. Illustration: International Earth Rotation Service

Denne tidsforskel plager næppe dine smartwatches, mobiltelefon og andre moderne elektroniske gadgets. De henter som regel deres tidsangivelse automatisk via UTC-klokkeslættet. Men den danske afvigelse og manglende støtte til UTC er ikke desto mindre uhensigtsmæssig og har nogle mere overordnede konsekvenser i vores stadigt mere digitaliserede, synkroniserede globale verden.

Sådan lyder det fra forsker og ph.d. i fysik Mikkel Schou Nielsen, som kommer med en opfordring.

»Det er på tide, at Danmark i definitionen af tiden træder ud af det 19. og ind i det 21. århundrede,« siger Mikkel Schou Nielsen.

Står uden for tids-samarbejde

Han peger på, at internettet og GPS-satellitter er teknologier, der er afhængige af en fælles international tidsbestemmelse for at kunne fungere globalt. For servere på internettet sikrer netværksprotokollen NTP (Network Time Protocol) en synkronisering til UTC, mens atomurene på GPS-satellitter løbende holdes op imod UTC.

International flytrafik og meteorologiske forudsigelser af vejret koordineres ud fra UTC, og også i den internationale samhandel er en fælles nøjagtig tidsangivelse vigtig. Når den samme aktie kan handles mange gange i sekundet, er det vigtigt med en høj tidsmæssig nøjagtighed, så man er sikker på, hvem der ejer aktien på et givent tidspunkt.

Således kræver EU-direktivet MIFID II, at finansielle institutioner, der handler med aktier, skal sikre en synkronisering til UTC med mindre end ét millisekunds afvigelse.

»Alle disse anvendelser udnytter den store udvikling omkring bestemmelsen af tiden, der har fundet sted internationalt de seneste årtier. På grund af den forældede danske lovgivning er det en udvikling, Danmark i store træk ikke deltager i,« siger Mikkel Schou Nielsen.

Da Jordens afstand til Solen varierer i årets løb, er alle døgn ikke lige lange, til trods for at de er defineret som hver 86.400 sekunder. Dermed vil sekundets varighed ændre sig i løbet af et år. For at undgå dette problem benytter de fleste lande den koordinerede universaltid UTC i stedet for en såkaldt middelsol. Med UTC kan vi indsætte skudsekunder justeret efter hastigheden af Jordens rotation. International Earth Rotation Service i Frankfurt måler Jordens rotation og bestemmer, hvornår der skal indsættes et skudsekund for at minimere forskellen mellem den astronomisk beregnede tid og tiden baseret på atomure hos nationale laboratorier rundt om i verden Illustration: studio023, BigStock

Tidsforslag glemt i tidslomme

Tilbage i 2000 forsøgte den daværende ErhvervsfremmeStyrelse – på opfordring fra Dansk Institut for Fundamental Metrologi – at gøre vores folkevalgte opmærksomme på, at der er kuk i den danske tid. Men ideen om en ændring røg i syltekrukken hos Trafikministeriet.

Nu håber Mikkel Schou Nielsen så sammen med tre andre forslagsstillere at råde bod på tidsmiseren.

Med et borgerforslag forsøger han at få vedtaget en lovændring, så den danske normaltid retter sig efter den af Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) koordinerede tidsskala – UTC – tillagt en time, altså UTC+1,

De fire foreslår desuden, at der udformes retningslinjer for, hvordan den danske normaltid distribueres, så eksempelvis danske firmaer får lettere ved at leve op til de stadigt flere internationale krav om tidssynkronisering.

»En gennemførelse af borgerforslaget vil ikke koste staten eller samfundet nogen penge. Det vil til gengæld åbne nogle muligheder for samarbejde, forskning og udvikling,« siger Mikkel Schou Nielsen.

Læs også: Optiske atomure baner vej for ny definition af sekundet

Hans baggrund er som forsker ved røntgenfysik ved Niels Bohr Instituttet og i dag som forsker ved DFM, Danmarks nationale måletekniske institut, der besidder den højeste målekompetence i Danmark inden for en række centrale målestørrelser.

Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris styr på den internationale atomtid, TAI, på basis af data fra mere end 200 atomure, der befinder sig hos mere end 50 nationale laboratorier overalt i verdenen Illustration: N. Phillips/NIST

Mikkel Schou Nielsen betoner, at for ham og de øvrige medforslagsstillere gælder det, at forslaget og kommentarerne til det, er forfattet som privatpersoner.

Overrasker mange

For at borgerforslaget skal nå frem til Folketingssalen fordrer det 50.000 støttetilkendegivelser. 11. juni lagde Mikkel Schou Nielsen forslaget op på borgerportalen, og 8. december ender fristen for støttetilkendegivelser.

Med 138 støttetilkendegivelser er der i skrivende stund et godt stykke vej endnu, før dansk tidsbestemmelse bliver bragt ind i dette århundrede. Mikkel Schou Nielsen og de andre forslagsstillere havde dog heller ikke regnet med, at det ville strømme ind med massiv støtte. Dertil er emnet nok for teknisk og ikke præget af de stærke følelser, som opildner til engagement.

På den anden side er han fortrøstningsfuld med hensyn til, at der vil være et politisk flertal for at ændre tidsbestemmelsen, hvis forslaget når over grænsen. Derudover glæder han sig over reaktionen, og at det hidtil er lykkes at gøre flere opmærksomme på problemstillingen – og at et præcist klokkeslæt ingenlunde kommer af sig selv, men kræver et omfattende teknisk, internationalt samarbejde.

»Det har været overraskende for mange, at en lov fra 1893 definerer tiden i Danmark. For mig personligt har det mest overraskende nok været at opdage, hvor tiden egentlig kommer fra, og hvordan et internationalt samarbejde har kunnet hjælpe med at understøtte mange teknologier, som vi i dag tager for givet. Og så er det jo sjovt at løbe ind i bekendte på en musikfestival og få en snak om tiden,« siger Mikkel Schou Nielsen.

Indtil 2012 blev Rådhusuret i København indstillet efter middelsoltiden på Bornholm. I dag retter den sig efter et radiour, hvilket i praksis nok betyder DCF77 senderen i Frankfurt. Illustration: Vadim Ungureanu, BigStock

Hvad er klokken, egentlig?

Når Danmark står uden for det internationale samarbejde om bestemmelse af tiden, og Danmark desuden mangler en national infrastruktur for tid, betyder det, at vi er afhængige af at modtage tidssignaler fra vores grænselande.

Vi henter vores tid – altså den helt nøjagtige UTC – via radiosignaler fra f.eks. den tyske DCF77-sender i Frankfurt eller den britiske MSF-sender i Anthorn. Mange laboratorier for tid såsom det svenske nationale laboratorium for tid stiller tillige tidssignaler fra deres NTP-servere til rådighed over nettet.

I praksis vil det derfor kun være ved meget høje krav til nøjagtighed eller i tilfælde af et nedbrud af international infrastruktur, at vi for alvor vil døje med gener på grund af vores forældede tidsbestemmelse. De mest aktuelle eksempler vil være inden for finansiel handel samt risikoen for nedbrud af satellitbaserede tjenester såsom GPS.

Læs også: Kuk i tiden

I januar 2018 trådte et nyt EU-direktiv dog i kraft. Det stiller nogle meget høje krav til synkronisering af ure på kapitalmarkederne. For en del handler må tidsstempler nu maksimalt afvige 1/1.000 sekund fra UTC og maksimalt 1/10.000 sekund for højfrekvent aktiehandel.

For at kunne leve op til de krav, er den nordiske børs i Stockholm gået sammen med det svenske nationale laboratorium, mens man i England har gravet en direkte fiber fra atomurene i Anthorn til det finansielle centrum i London. Danske finansielle institutioner har ikke på samme måde adgang til nationale tjenester i fraværet af en dansk infrastruktur på området.

Så med fare for redundans: Er du interesseret i støtteforslaget, er det her på hjemmesiden, at du læser mere.

Blandt navnene bag tilkendegivelserne om støtte til en moderne tidsbestemmelse i Danmark finder du eksempel Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov. Han synes, vi skal gøre noget for at henvise den utidssvarende lov fra 1893 til historiebøgerne. Eller som Jens Ramskov bemærkede i sin klumme:

»Ikke mere politikersmøleri, tak. Det er ved at være lidt pinligt. Lad os nu få styr på den tid.«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det så 0,07s, som der står i teksten, eller 0,007s, som der står i billedeteksten?

  • 1
  • 1

Står man med et stopur i hånden, og ser på hvornår solen står op og går ned?

Det afhænger 100% af hvilket tidspunkt i historien du kigger på.

Langt nok tilbage stillede en kirkefunktionær uret til 12 når han syntes solen stod højest på himlen. I nogle gamle kirker kan man se mærker inde i klokketårnet som har været brugt til dette i forskellige tilnærmelser af et Analemma.

Hver kirke havde dermed sin egen tid og mange steder måtte øvrigheden beslutte hvilken kirke der var den "rigtige".

Senere indførte man egentlig observatorier der havde jobbet, ofte var de tilknyttet flåden og stod for "ball-drop" signaler til de i havnen liggende skibe, fordi tiden var en vigtig faktor i at fastslå længdegraden når man ikke kunne se solen. Der er også her de mange officielle "Almanakker", som Københavns Universitets opstår.

Senere igen, primært på grund af jernbanetrafikken indførte man "normaltid" hvor man udvælger sig en af de ialt 24 tidszoner der hver er 15° brede. Det er det Danmarks Korteste Lov gennemfører omend noget klodset.

Forslagsstillerne har ret i at loven står i vejen for at vi i Danmark kan have en officiel implementering af tiden.

  • 14
  • 2

Artiklen nævner, i forbifarten, GPS.
Mon dog ?

Alle satellit-navigationssystemer har indbyggede ekstremt nøjagtige ure og diverse tilhørende korrektionstabeller mv. Modtagerne løser så ligningerne med 3 eller 4 ubekendte (længde, bredde, højde og tid) baseret på faseforskellen mellem de modtagne signaler. Løsningen er i overført betydning en "kartoffel-formet" punktmængde, som udtrykker usikkerheden på alle 4 ubekendte.
Denne usikkerhed kan så yderligere reduceres ved et korrektionssignal som de fleste modtagere kan modtage og medregne.

Den beregnede tid er meget, meget nøjagtig, og har derfor fundet generel anvendelse til en række helt andre anvendelser end pladsbestemmelse - fordi modtagerne er simple, billige og alment tilgængelige som tidsreference overalt på Jorden (og nu også i rummet).

Jeg tvivler meget stærkt på, og har ikke kunnet finde belæg for, en afhængighed af en absolut tid -målt et sted på Jorden.
Men tager jeg fejl, så læser jeg gerne en troværdig reference med oplysninger.

P.S.: Det indbyggede ur i satellit,optageren har alene til formål at hjælpe med det indledende opslag i almanakken ("når jeg sidst var cirka her (e.g. Danmark), og klokken nu er hh:mm (grov nøjagtighed er rigeligt), hvilke 3-8 satellitter burde jeg kunne modtage ...").
Alternativet er en "koldstart", og det tager minutter, ikke brøkdele af et minut; iøvrigt, hvis man tager en satellitmodtager med på en lang rejse, så vil man opleve "langsom opstart" - netopfordi den gemte position er helt forkert = koldstart.

  • 5
  • 2

Senere igen, primært på grund af jernbanetrafikken indførte man "normaltid" hvor man udvælger sig en af de ialt 24 tidszoner der hver er 15° brede. Det er det Danmarks Korteste Lov gennemfører omend noget klodset.

Spørgsmålet gik vel på, hvordan vi i praksis måler middelsoltiden på Bornholm så nøjagtigt, at vi "kun" er nogle millisekunder ved siden af UTC?

Er det en reel, dansk måling, eller bygger den på beregninger ud fra en international reference for himmellegemernes position?

Og jeg kan tilføje flere spørgsmål:
Når vi så har målt tiden på denne måde, hvordan bliver den så udbredt til det officielle Danmark? Bliver den overhovedet brugt af nogen? Kan man kontakte en NTP-server, der er baseret på middelsoltiden på den 15. østlige længdegrad?

  • 5
  • 0

Det er 0,07. Godt spottet Niels. Jeg har rettet billedteksten - mine svedige sommerpølsehænder dvælede for meget ved nullet på tastaturet.
Mvh Nyvold

  • 5
  • 0

Du åbner en interessantdiskussion om målenøjagtighed og målemetoder.

Det er der sikkert fageksperter, som har klare forklaringer om.
Men det starter nok med spørgsmålet om "ønsket nøjagtighed" og "ønsket reproducerbarhed".
Du nævner en "NTP-server" - hov, stop: hvad får dig til at tro, at et signal, et skærmbillede, fra en server når frem med stor nøjagtighed ? - sådan uden videre ....

Har du aldrig sammenlignet et tidssignal, e.g. de berømte rådhusklokker i København (som nu er en (digital) optagelse på forskellige medier:
- FM radio
- FAB radio
- TV - som kan modtages på en række forskellige måder:
--- antenne
--- internet (i forskellige varianter)
--- kabel
--- fibernet
Dette medie, via forskellige kanaler, har absolut forskellig tidsopfattelse - som kan måles op til 15-20 sekunder. Heri inkluderes naturligvis apparaternes interne behandlingstid (er en app på en telefon langsommere end et TV koblet på ....

Hvornår er det nytår ?

Der er ingen tvivl om, at dette er et fundamentalt vanskeligt problem, hvor de forskellige "simple" tekniske løsninger (radiosignal, serversignal) måske skal have korrektioner for at blive "nøjagtigt nok" til eet eller andet formål - som er mere krævende end togets afgang fra stationen.

P.S.: jeg erindre, i analogi, forsøgsopstillinger, hvor en målt temperatur, klassisk termometer, skulle korrigeres for termometerets egentemperatur .... Måske mere pædagogisk end reelt, men aligevel.

P.P.S.: når jeg skal overbevise mig selv om nøjagtighed af en måling, i dagligdagen, så sammenligner jeg gerne tre uafhængige målinger (temperatur, tid, længde) - ud fra devisen: tre ens fejl er usandsynlig.

  • 5
  • 1

Selvfølgelig skal vi slutte os til UTC-systemet - jeg skal nok finde NemId-kortet frem, og skrive under ligesom alle jer andre.

Med hensyn til højfrekvent aktiehandel, så synes jeg, der burde være en latensperiode på f.eks. et sekund for at lægge en dæmper på hastigheden. Men også her er der jo brug for præcision i tidsregning.

En transaktionsafgift er selvfølgelig også en mulighed. Men nu begynder vi at tale økonomi i stedet for teknik, selvom de to ting hænger uløseligt sammen, som så meget andet her i verden.

  • 6
  • 1

hvis de nu alligevel skal revidere loven - så kunne de jo lige smide sommertid på porten samtidigt - det giver også enormt meget knas for mennesker, dyr og maskiner.

  • 7
  • 4

Du nævner en "NTP-server" - hov, stop: hvad får dig til at tro, at et signal, et skærmbillede, fra en server når frem med stor nøjagtighed ? - sådan uden videre ....


I lovgivning skal man fokusere på at tiden skal defineres ud fra TAI fra International Bureau of Weights and Measures (BIPM, France).
Hvordan tiden distribueres er noget hvor der ændre sig over tid, samt der kan være flere metoder. (DCF77, GPS, NTP, etc)

En codec til streaming af audio og video signaler indeholder buffere, hvilket gør dem helt ubrugeligt til at udelede tid ud fra det streamede audio og video signal. Der er muligvis noget clock sync. information i systemet der kan bruges.

Med NTP er det faktisk muligt at give et kvalificeret gæt på hvor nøjagtigt tiden er, ud fra round trip time, og jitter. Man kan også sammenligne flere NTP servere.

Jeg har en konsistent ping tid på 32ms fra pool.ntp.org.
Så jeg vil forvente at min PC er synkroniseret inden for 32 ms. (Bør være noget bedre ved symetrisk round trip tid)

  • 1
  • 1

Netop nu er der indløbet 571 underskrifter på forslaget om indførelse af dansk tid.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor det skal være nødvendigt med et borgerforslag for at gennemføre en så indlysende fornuftig lovændring. Er der da ikke et eneste folketingsmedlem, som kan finde ud af at stille forlag herom ganske af sig selv?

  • 10
  • 1

Det undrer mig, at dansk tidsregning er kommet foran. Længden på et sekund på et atomur må vel på et tidspunkt være bestemt ud fra et middeldøgn, og jordens rotation bliver jo med tiden langsommere på grund af tidevandet.
Jeg husker da også, at der for nogle år siden blev indført et skudsekund af den grund. Jeg har ikke læst om skudsekunder for nyligt, men det er vel fordi de er blevet så almindelige, at de ikke er værd at skrive hjem om.
Til gengæld må de vægure, som jeg har hængende på væggene, og som styres af radiosignaler fra Frankfurt, vel være mellem 1 og 2 millisekunder bagefter -- men det lader jeg mig nu ikke gå på af!

  • 1
  • 0

Til gengæld må de vægure, som jeg har hængende på væggene, og som styres af radiosignaler fra Frankfurt, vel være mellem 1 og 2 millisekunder bagefter -- men det lader jeg mig nu ikke gå på af!

- det lever jeg også fint med...det er værre, at når jeg har skiftet batterier i min udendørs vejrstation, kræver det undertiden en del tålmod at 'genfinde' tidssignalet! :)

Hvis man bruger 'frekvens-hoppende' kommunikation:

https://en.wikipedia.org/wiki/HAVE_QUICK

, er man afhængig af, at alle 'på nettet' har en præcis 'Time Of Day'.

  • 1
  • 1

Er der da ikke et eneste folketingsmedlem, som kan finde ud af at stille forlag herom ganske af sig selv?

Det er en spøjs historie, jeg har et antal gange prøvet at skubbe forskellige steder, men det strander altid et sted i ministeriet for trafik/transport/handel.

Jeg kunne godt have en mistanke om, at en embedsmand eller to vægrer sig ved at afskaffe danmarks suverænt korteste og mest præcise lovtekst "når der nu ikke er noget problem i praksis"

  • 4
  • 1

Når TV-aviserne begynder, så er de 5-6 sekunder bagud i forhold til vores Frankfurt atomur. Min telefon er et par sekunder forud. Hvem har mon klokken der passer?

  • 0
  • 0

Whether Danish law likes it or not, everyone will have to use UTC anyway. So where's the point? Is it something in the Danish psyche to have to change a law that no longer functions? Why not leave it and laugh about it?

I remember when I was learning Danish in the 1980s being told about the "Mayonnaise War". (I had hysterics, it was so funny). Eventually I was asked what the attitude of English people to this sort of thing was. It's hard to explain, so I gave them this answer. "If you took your average Englishman into the big Carrefour supermarket in Calais and showed him round, when he saw mayonnaise, he'd say something like 'look they can label that in English why don't they do that with the rest?'" Maybe that'll help you understand "Brexit" - even if I don't!!!

  • 2
  • 0

Når TV-aviserne begynder, så er de 5-6 sekunder bagud i forhold til vores Frankfurt atomur. Min telefon er et par sekunder forud. Hvem har mon klokken der passer?

TV er ikke bagud men der er forsinkelse i signalvejen fra studiet til dit TV. Den forsinkelse afhænger af måden du modtager signalet på. Mindst hvis du får det via antenne, derefter kabel TV og længst hvis du streamer. Det skyldes primært buffering og komprimering af signalet.

  • 4
  • 0

.... hvis den blot blev afskaffet uden at sætte noget nyt i stedet.

"Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden." /fortalen til Jyske Lov

Et lovløst samfund er et længden ikke eksisterende samfund - fy da føj.

Men her kunne man vel argumentere for, at det kloge, det fornuftige, det der bruges må være sandheden, og der skal loven vise sandheden.

Lars :)

  • 0
  • 0

TV er ikke bagud

Det er mange år siden tvavisen startede præcist. Så jo, tv er ganske ofte bagud (og teksttv uret kan afvige ganske meget begge veje)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten