Anders Lund Madsen: Ingeniører kan ikke netværke - heldigvis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Anders Lund Madsen: Ingeniører kan ikke netværke - heldigvis

»De er rigtig dårlige til at netværke.«

Ordene nærmest flyver ud af munden på Anders Lund Madsen, så snart samtalen falder på networking blandt ingeniører. Han skynder sig hurtigt at tilføje, at det bestemt ikke er nogen dårlig ting, ikke at kunne netværke. Tværtimod.

»Hvis man er god til at netværke, så er man god til at snakke og lade, som om man er interesseret i folk, som man ikke rigtig er interesseret i, fordi de måske engang kan hjælpe en med noget,« siger han.

»Jeg kender også folk, som er helt vildt gode til at netværke, og man bliver altså sådan lidt stresset over dem, for de skal hele tiden have noget«.

Og netop derfor er Anders Lund Madsen meget glad for ingeniører, bedyrer han.

Ingeniører er ydmyge, selvom de kan en hel masse. Hans egen far var civilingeniør, og en stor del af hans indtryk af ingeniører stammer derfor fra hans far, der ifølge Anders Lund Madsen heller ikke kunne finde ud af at netværke.

Som eksempel på det nævner han en stol, som hans far opfandt under oliekrisen. Her skulle man spare på energien, og derfor opfandt hans far en stol med varmeskjold, der kunne holde på varmen, selvom resten af lokalet kun var 18 grader C.

»Men han kunne ikke finde ud af at sælge stolen. Han fik patent på den, og så skulle vi egentlig have været milliardærer, men vi blev aldrig milliardærer, fordi han ikke kunne netværke. Han syntes, det var sjovere at finde på noget nyt i stedet, og så stod den der stol bare som prototype hjemme hos os.«

»Vi sad nogen gange i den ved højtider, men den var altså faktisk ikke særligt rar at sidde i.«

Hellere job i en biograf

Han mener, det kendetegner de fleste ingeniører, at de er mere interesserede i processen end i at sælge resultatet. Og fordi networking i høj grad også handler om at sælge sig selv, tror han heller ikke, det er noget, der interesserer ret mange ingeniører.

Det kan godt være et problem for dem, nu hvor finanskrisen har gjort det sværere at få job, medgiver han.

»Det er selvfølgelig klart, at de så måske skulle blive lidt bedre til at netværke, men jeg synes altså ikke, det er særlig charmerende. Man kan måske godt netværke sig ud af krisen, men bliver man lykkelig af det? Næppe! Så hellere tage et job i en biograf et par år og vente på, at krisen driver over,« siger han.

Hvis det stod til Anders Lund Madsen, så skulle de arbejdsløse ingeniører i stedet tage tyren ved hornene og blive deres egen lykkes smed.

»Hvis jeg var ingeniør og ikke kunne få arbejde, så ville jeg starte mit eget. Det er det, der har gjort dette land så fantastisk stort; de ingeniører, der har startet deres eget.«

»Men selvfølgelig, hvis man ikke lige har den rigtige idé, hvad gør man så,« spørger han sig selv og afbryder sin egen ordstrøm med en længere pause, mens han tænksomt roder med en skruetvinge på sit bord.

»Så er man ikke en rigtig ingeniør,« udbryder han og slår beslutsomt i bordet.

Ikke grund til bekymring

Under alle omstændigheder er han overbevist om, at der ikke er nogen grund til den helt store bekymring for ingeniørerne. For der skal nok stadig være et massivt behov for dem, når krisen er forbi.

Ingeniører er nemlig så vigtige for samfundet, at de slet ikke behøver råbe op om, hvor dygtige de er, mener han.

»Hvis man virkelig har travlt med at gøre opmærksom på sig selv og ikke rigtigt har noget at have det i, så bliver man journalist eller sådan noget.«

»Dem, der bliver ingeniører, er typisk nogle, der godt kan lide at løse problemer i stedet for at fortælle om dem. Og det er jo en heldig ting for resten af samfundet, fordi så sker der noget,« siger han.

Derfor synes Anders Lund Madsen, at ingeniørerne hellere skal bruge tiden på at dygtiggøre sig inden for deres fag i stedet for inden for networking.

»Det er klart, at hvis man er virkelig god til at sælge sig selv, så har man større chance for at få et job. Men igen; det nytter jo ikke noget bare at blive god til at snakke om sig selv, når man er ingeniør, for det handler stadig mere om, hvad man kan, og om man har nogle gode ideer.«

»Det er lidt det samme, som hvis du får snakket dig til et job som smørrebrødsjomfru og så overhovedet ikke aner, at der skal rugbrød under. Så holder du ikke længe.«

Derfor mener Anders Lund Madsen også, at han har en vigtig mission, når han går på talerstolen ved DSE-messen i Aalborg. Nemlig at dæmme op for en forestående katastrofe.

»Sagen er, at når ingeniørerne finder ud af, hvilken indflydelse de reelt har på samfundet, og hvor meget de sidder på fuldstændig centrale nøglepositioner overalt, så har vi at gøre med en sprængfarlig situation, hvis ikke de er blevet gjort opmærksomme på, hvor glade vi er for dem - så det vil jeg gøre.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sjov og beskrivende historie.

Og man fornemmer også Hr. Lund-Madsen's glimt i øjet, når han inddrager sin far. Nærmest ærligt kærligt ... :-)

Morten

  • 0
  • 0

Kvinder kan godt lide at netværke. Kvinder vil gerne have magt i samfundet så de netværker.

Networking er et andet ord for mafia. Mafia er rigtigt populært blandt mafiaen. Mafiaen har ingen moral, den bruger magten i det skjulte til egen fordel. Mafiaen tænker kun på sig selv og misbruger andre efter forgodtbefindende. Når mafiaen infiltrerer landets fineste institutioner forandres de mærkbart. Militæret begynder kun at tænke på sig selv, krig og terror giver dem penge i kassen. Bankdirektøren begynder kun at tænke på sig selv, sine egne optioner er vigtigere end bankens velbefindende. Langsomt men sikkert bliver landet til en andenrangs bananstat - en katastrofe. Fordi man hellere ville gå bag om ryggen på folk, fordi man ikke ville det åbne, men ville det lukkede, det skjulte - networking.

Kvinder har bedre moral end det (må man håbe).

  • 0
  • 0

At kunne netværke, kan også være nødvendigt, hvis du skal starte egen virksomhed. Ellers står du i den sædvanlige situation - har en stol, men kan ikke sælge den. Og der er ingen indtægt til den lille virksomhed, trods den har taget patent. Så går det jo ikke så godt.

Mange ingeinører har store idéer - som er for store, til at en enkelt ingeniør kan bære idéen. De bliver nød til at kunne ansættes nogen til at hjælpe, og det koster. Derfor bliver nødvendigt med finansmænd, og at holde salgstaler så nogen vil investere. Så er så spørgsmålet, om ingeniører - der måske ikke er de største sælgere - kan sælge en idé så nogen tør investere.

Desto større idéen er, desto dyere er den at udvikle...

I mange tilfælde resulterer det i, at ingeniører forærer deres idéer bort, bare for at se dem blive udført (eller om de bliver udført).

  • 0
  • 0

Som ingeniør og selvstændig er jeg særdeles enig med Jens Madsen i at det er vigtigt at kunne netværke. Man kan have nok så mange gode ideer og produkter. Hvis man ikke kender nogen der gider at hjælpe en med at få møder med rette personer i de rette virksomheder kan man bruge alt for meget tid på at sælge. Og det er jo ikke det der er det sjove for en ingeniør.

Jeg synes i øvrigt der noget Anders Lund Madsen har misforstået omkring det at netværke. Dem der netværker virkelig professionelt er klar over at man først og fremmest skal give noget til andre og spørge hvad man kan gøre for dem.

I Aalborg afholdes der således 21. oktober et IDA arrangement i kunsten at netværke professionelt. Først inspireres vi af Soulaima Gourani og dernæst vil den Canadiske business coach Sue Clement undervise os i ”How to create winning
connections for business and personal success”. Der er praktise øvelser og om aftenen kan man deltage i en netværks middag hvor man kan afprøve sin nye viden. Der er stadig ledige pladser og Anders Lund Madsen er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage.

Tilmelding her:
http://ida.dk/ArrNr/Sider/Default.aspx?ID=...

  • 0
  • 0

@Lise
Det lyder ærligt talt ikke godt hvis man skal kende nogen der kender nogen for at ens idé skal kunne præsenteres for de rette mennesker. Man må da naturligvis gå ud fra at disse mennesker gerne vil høre på idéer uden at disse skal komme fra venners venner.

Tony Soprano ville sikkert også have sagt "I'll scratch your back and you scratch mine" og hans slags er helt sikkert professionelle netværkere. Måske er det svært for folk at forstå at networking altid er på bekostning af noget andet, der er intet hollistisk over det at networke ligesom der heller ikke findes hollistiske pyramidespil - der er vindere og tabere i det game.

Problemet er jo netop at mange innovative ingeniører ikke er disse mafia-typer, der bliver simpelthen lagt væk på de forkerte værdier for at disse mennesker skal kunne bibringe med nyudvikling til samfundet. Derfor går det Danmark dårligt - fordi vi er blevet mere fokuserede på at sleske hinanden op og ned af ryggen end rent faktisk at hjælpe mennesker - hjælp til egen selvhjælp.

Denne udvikling er dybt foruroligende, og det er dybt beklageligt at IDA ikke her deler interesse med sine medlemmer. Istedet vælger man at være en del af problemet og dermed med til at så mange ny-uddannede kommer ud i arbejdsløshed, hvor de iøvrigt har endnu mindre mulighed for at netværke.

  • 0
  • 0

For den selvstændige ingeniør, der ønsker at kunne sælge et produkt, eller tilbyde sin viden, mener jeg det er både nødvendigt, og rigtigt at kunne netværke. Netværket vil typisk være en virksomhed, hvor vedkommende er ansat, eller har været ansat - og vedkommende ved, hvad virksomheden har brug for. I stedet for, at lave det som ansat i virksomheden, vil virksomheden måske ikke tage risikoen - eller ingeniøren foretrækker friere rammer, og bliver derfor selvstændigt, og arbejder for virksomheden. Enten ved at udvikle det pågældende produkt helt i sin egen virksomhed, og sælge det til virksomheden, eller ved at arbejde som freelance i virksomheden på timebetaling. Ofte er det ikke sådan at ingeniører arbejder hårdt for at kunne netværke, eller tager kurser i det - men det kommer nærmest af sig selv, og betragtes næppe af nogen som "mafie". Alligevel, er der måske dog lidt mafie over det, da den uden jobs, og uden forbindelser, naturligvis har sværre ved at "netværke". De arbejdsløse har derfor ikke chancer på den måde.

Problemet er jo netop at mange innovative ingeniører ikke er disse mafia-typer, der bliver simpelthen lagt væk på de forkerte værdier for at disse mennesker skal kunne bibringe med nyudvikling til samfundet.

Hvis en ingeniør er ansat i en større virksomhed, tror jeg ikke at det er vigtigt at "netværke". Det væsentlige er, at virksomheden forstår, at ikke alle ingeniører er salgsingeinører - nogle er også udviklere. Idag kniber det lidt med denne forståelse, fordi, at udvikling er noget vi køber, enten i kasse - eller uden kasse - og så selv designer en kasse, og konfigurerer vores produkt (kaldes på fint softwareudvikling...). Med andre ord, lægges ufattelige få kræfter i et nyt produkt, da det meste købes som halvfabrikata, der måske kun skal sættes sammen, og konfigureres (herunder oversættes til dansk, og måske bruge medfølgende algorithmer og software der stykkes sammen). Undersøges danske udviklingsafdelinger, er der kun få virksomheder, der brugere længere tid til udvikling af et nyt produkt. Produkter udvikles på måneder, og i nogle tilfælde, gør direktøren endog en stor del af arbejdet - f.eks. får indkøbt en større skærm, eller større højttaler, der kan gøre produktet unikt. Herefter, tager det måske kun nogle måneder, at konfigurere ("udvikle") elektronikken. Det som så er det unikke, er direktørens udvikling, f.eks. den større skærm, større højttaller, eller tungere fod.

En rigtig udviklingsingeniør, der ikke kan netværke, er der ikke rigtigt brug for. Udviklingsarbejde af den manuelle type, gøres i Korea, i Indonesien, i Kina, i Japan, og i Taiwan. Så hvis du interesserer dig for udvikling, og kun udvikling, og ikke er af "mafietypen", så er der kun få arbejdspladser i Danmark.

Førhen var det sådan, at større virksomheder havde udvikling og forskning, og de ingeinører der var ansat der, behøvede ikke at netværke. Netværke, blev gjort af direktører, og salgsfolk. Det var deres arbejde at sælge, og ingeniørernes at udvikle. Men den tid er ved at være forbi. Simpelthen, fordi at udviklingen flytter til udlandet, i form af at "halvfabrikata" fremstilles i udlandet, og at udviklingsjobbet omtrent begrænser sig til, at øge skærmens diameter, eller højttallerens fod, samt konfigurere et produkt til det virksomheden ønsker.

  • 0
  • 0

At netværke kan også have betydning i udviklingsafdelingen. Har virksomheden et problem, og kender en ingeniør tilfældigvis en person i en anden stor dansk virksomhed, så er muligt at denne lige kan se på produktet. Danske virksomheder styres til en vis grad på den måde, at man spørger medarbejderne om de kender nogen, der kan løse et problem. Måske kender de nogen fra deres tidligere arbejdsplads, og de kan måske så købes til, at se på problemet. At netværke, og have dygtige bekendtskaber, kan derfor også betyde noget for udviklingsafdelingen. Måske kan ansatte direkte anbefale andre ind i virksomheden. Det kan så diskuteres om det kan kaldes "mafie". Mange stillinger besættes ikke ved opslag. Og det skyldes netop, at man tager interne, eller nogen som kender nogen.

  • 0
  • 0

Det var dog en forfærdelig omgang vrøvl. Hvis det kun er direktøren der er innovativ har vi slet ikke brug for ingeniører i DK og så er ingeniøren degraderet til klient for direktøren.

Hvis der skal være nogen som helst ræson i at placere ingeniørarbejdspladser i DK må vi tilbyde noget mere end blot "lav det her - her er tegningen". Kan vi ikke det bliver landet også kun en klient i forhold til internationale firmaer og vi kommer alle til at leve på andres nåde. Det svarer til at vi ikke skal sælge vores evner, men kun kysse røv for at få en stilling. Ægte faglighed bliver altså ligegyldigt.

Intet under at vi er i gang med at henfalde til mørk middelalder på alle områder med den indstilling. Klient-økonomien er en håbløs økonomi, det er også en umenneskelig økonomi, systemet er en katastrofe, sindssyg empleomania som i Spaniens nedgangstid - det kommer aldrig til at hænge sammen og guderne må vide hvorfor der overhovedet er nogen der skulle have interesse i det. Skal de store internationale firmaer ligefrem have statsstøtte for at holde systemet oppe bliver det endnu mere sindssygt.

Jeg glæder mig over at der kommer nye toner fra folk som David Cameron for jeg har ihvertfald ingen interesse i at være klient i mørk middelalder. Der er ved gud grød ikke nogen fremtid i en katastrofe!

  • 0
  • 0

Rigtig god artikel! Anders lund Madsen er rigtig cool :-D Og hvor har han dog ret.

Desværre så er den finansielle krise netop ramt, fordi man igennem mange mange år i økonomien har satset på og opfordret til spekulationer. Man har gennem rigtig mange år stimuleret til spekulation og handel med fiktive værdier. Man kalder det også for en fiktiv spekulations-økonomi. Det skal forstås på den måde, at man har vægtet fiktive værdier langt højere end rent fysiske værdier. Nu er det dog sådan, at intet kan fungere uden den fysiske økonomi (den fysiske økonomi består af fysiske fabrikker og almindeligt merværdiskabende arbejde, såsom forarbejdning og forædling af råstoffer og materialer)! Derfor er alting kollapset. Det er i grunden ret så indlysende.

I forhold til ingeniørerne, har dette her jo givet sig udslag i, at man har satset (og faktisk fortsat satser!) på alt det som Anders kalder Networking. Altså al den slags som handler om varm luft, image og store slag i luften. Vi har brug for ingeniører. Til at løse konkret problemer og ikke bare en masse der taler og taler og taler om problemerne!

Lad os få en ny regering, som vil satse på den fysiske økonomi tak!

  • 0
  • 0