Anbefaling: Sådan integreres energisystemer på tværs af sektorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Anbefaling: Sådan integreres energisystemer på tværs af sektorer

Danmark har veludbyggede forsyningssystemer inden for el, fjernvarme, gas, drikkevand og spildevand samt affaldshåndtering og til dels fjernkøling, men de arbejder i høj grad hver for sig.

Ved at sammentænke de forskellige infrastrukturer kan smarte energiløsninger i de enkelte sektorer i højere grad indgå i et bedre og bredere samspil, således at de enkelte teknologiers fordele udnyttes optimalt.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

Hvordan det skal ske, og hvilke barrierer der er for dette, har et samarbejde mellem myndighederne og Branchefællesskab for Intelligent Energi under Dansk Energi kigget nærmere på, og de afleverede onsdag et katalog over anbefalinger til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Bag kataloget står forsyningsselskaber, teknologileverandører, brancheorganisationer, kommuner og regioner, der har bidraget til smarte energiløsninger samt forslag til fem potentielle fyrtårnsprojekter, der blandt andet handler om at aktivere slutbrugerne, om varmepumper i decentrale kraftvarmeværker og om etablering af testcentre på tværs af forsyningsarter.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

Ministeren lovede at give platformens anbefalinger videre til Energikommissionen, som skal komme med anbefalinger til fremtidens energipolitik:

Læs også: Ny energikommission skal levere 'gratis' anbefalinger frem mod 2030

»Derudover glæder det mig, at vi nu skal i gang med at lave en Handlingsplan for Smart Energi, som der står i regeringsgrundlaget. Det kræver, at vi tygger de mange gode forslag grundigt igennem og ser på synergien med andre politikområder her i ministeriet«, sagde ministeren ifølge Dansk Energis hjemmeside.

Branchechef for Intelligent Energi, Helle Juhler-Verdoner påpeger, at det er nu op til regeringen og Folketinget at implementere forslagene, der kan bidrage til at nå regeringens mål om, at vi skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa:

Læs også: Elkunderne står til store gevinster, hvis priserne bliver fleksible

»Vi vil sammen med vores medlemmer fortsætte samarbejdet med myndighederne om rammebetingelser for smart energi i implementeringen af forsyningsstrategien og i de kommende forhandlinger om en ny energipolitisk aftale,« sagde hun.

Platform for Smart Energi har afholdt fem møder, hvoraf gårsdagens møde var det sidste. En opsummering af anbefalingerne kan læses her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som jeg har skæmmet det igennem er det en stor del almindeligheder flot kamufleret med de rigtige ord.
Mærkelige og besynderlige beskatninger og særordninger bør selvfølgelig fjernes, men derudover burde de forskellige operatører vel selv kunne finde ud af at arbejde sammen. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, bliver det ikke bedre af statslig koordinering, det ender bare i nye ligeså rigide ordninger.

  • 0
  • 4

Det er urovækkende, at man nu vil "fusionere" hele forsyningssektoren, når der stadigvæk er problemer i de enkelte sektorer.

Tag nu f eks elsektoren, hvor der foregår en udrulning af "Smart Meters", som kan fjernaflæses. Projektet er ikke færdigt, så hvilke "Klarenberger", der introduceres undervejs, kan ikke umiddelbart inkluderes i et projekt der først skal defineres.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten