Anbefaling: Ny Lillebæltsbro fra Middelfart til Kolding

Illustration: Wikimedia Commons.

Hvis ikke trafikken snegler sig ad sted i 2.gear, så står den stille på grund af et uheld forårsaget af de store propper. Og sidstnævnte er oftest tilfældet i myldretiden på og omkring Vejle Fjord Broen.

Hver dag.

Konsekvensen er ifølge formand for Region Syddanmarks infrastrukturudvalg, Poul Weber (V), at pendlerne spilder tiden bag rattet i et af Danmarks mest driftige erhvervsområder.

Modsat politiker-kollegerne længere nordpå i Region Midtjylland, som må se langt efter deres ønske om en bro over Kattegat, glæder Poul Weber sig derfor over anbefalingerne fra regeringens infrastrukturkommission. Den prioriterer flere veje i København, Østjylland og en ekstra Lillebæltsbro højere end endnu et gigantisk broprojekt.

»Kattegatforbindelsen er en god idé, men et meget, meget ambitiøst projekt. Det vil tage lang tid at få igennem, og får ikke foretaget os noget inden da omkring Kolding og Vejle, så bryder trafikken sammen,« erklærer Poul Weber.

Infrastrukturkommissionen peger på en udbygning af den to-sporede Vejle Fjord Bro og en af tre forskellige forbindelser over Lillebælt. En bro, der opføres parallelt med de eksisterende. En ny bro eller tunnel fra Bogens til Juelsminde. En ny bro eller tunnel fra Middelfart Syd til Kolding Syd.

Poul Weber hælder imod den sidstnævnte løsning, som han forventer, at regionsrådet vil indstille.

»Transittrafikken fra Sjælland er ikke så voldsom, men med broen til Kolding Syd kan man føre den uden om og dermed aflaste Kolding og Vejle. Trafikken til Vestjylland bliver også samlet,« argumenterer Poul Weber.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Strålende ide. Det følger også op på Johannes Humlums visionære plan fra omkr. 1960. Det vil dog være nærmest kriminelt at bygge sådan en bro uden at der også er jernbane på den. Både så Esbjerg og resten af Vestjylland kan forbindse ordentligt med Sjælland og så man undgår/forebygger flaskehalse for godstrafikken til Tyskland og videre når det nu snart bliver nødvendigt at få gods fra lastbil til bane.

  • 0
  • 0

Vanvittige forslag er der nok af. En ny lillebæltsbro aflaster ikke vejle. Problemerne ligger længere oppe mod vejle og ikke på den 6 sporede lillebæltsbro. Sidste vanvittige beslutning fra politisk side var at føre motorvejen fra Herning til Vejle nord istedet for at udføre en H løsning forbi Billund og videre til Kolding syd. Dermed fik vi fordoblet problemerne i Vejle, så lad os nu bare få spildt pengene på at udjævne et ikke eksisterende problem.

Skab H løsningen, udvid Vejle fjord broen og byg en kattegat løsning. Ikke en kattegat løsning med en bro, men som tunnel. Dermed kunne vi afhjælpe den fejl der blev begået da man lavede storebælt forbindelsen som bro Broen er konstant lukket for høje lette køretøjer pga. vind, overisning eller andre ting. Lad ikke denne fejl blive gentaget.

Jeg bruger det danske vejnet ca. 70000 km pr. år mest øst-vest gående. Generelt har vi gode veje herhjemme, men der er sorte pletter og i disse tilfælde burde politikkerne ikke sidde i deres glasklokke, men istedet involvere brugerne.

Venligst Karl Andreassen

Venligst Karl Andreassen

  • 0
  • 0

Kan det virkelig passe, at vi skal plastre vores lille land til med flere veje og broer, blot fordi vi oplever flaskehalsproblemer i morgen- og aftentimerne. I en tid hvor vi dagligt oplever og hører om klimaforandringer undre det mig, at ingen tænker miljøets sag.

Jeg mener, at tiden er kommet til at vi tænker radikalt anderledes og ikke lader vanens magt styre. For at underbygge min påstand om radikale ændringer giver jeg lige nogle eksempler.

Eksempel 1: Er det nødvendigt at transporterer sig fra f.eks Kolding til København for at udføre sit PC-relaterede arbejde via en server som er placeret i Vejle? En Løsning kunne være "arbejdshoteller" placeret i sin egen hjemby (nærområdet). Her kunne man udfører sit arbejde og pleje det sociale med andre "pendlere". Man kunne endda forestille sig en synergieffekt, da ens netværk øges.

Eksempel 2: Er det nødvendigt at "alle" møder på samme tid? En løsningen kunne være, at inddrage weekender, aften og nattetimer for derved at lave differentieret arbejdstider. Dette vil sprede den tilbageværende trafik således, at det eksisterende vejnet kunne håndtere trafikken.

Eksempel 3: Er det nødvendigt at man i forbindelse med møder skal være fysisk til stede. En Løsning her kunne være videokonferencer. Enten på ens egen arbejdsplads eller på særligt indrettede steder i nærområdet.

Eksempel 4: Og så er det med fragten. Er det nødvendigt at producerer produkter som værktøj, legetøj, beklædning mm., som ved få ganges brug går itu og skal behandles som affald. En løsning kunne være en standard test af alle produkter, som i lighed med biler, testes for holdbarhed og sikkerhed. Det er formentlig kun en begrænset merinvestering der skal til for at fremstille produkter, som også kan bruges i virkeligheden.

I kan selvfølgelig finde flere eksempler - og jeg lytter gerne. Pointen i dette indlæg er blot at sætte fokus på en radikal anderledes måde at håndtere trafik, arbejde, fritid mm. på, så vi også tilgodeser miljøet.

  • 0
  • 0

Det er nogle gode pointer, du har der Torben. Jeg kan især tilslutte mig Eksempel 2. Sad oppe herhjemme det meste af natten for liiiiige at få nogle data på plads, og bruger dagen i dag på at klare mail-korrespondencen hjemmefra. De eksempler som jeg har strikket sammen kan uden besvær uploades og gøres tilgængelige for kolleger og partnere.

Men derfor mener jeg nu alligevel godt at der kan gøres noget for bane-infrastrukturen (også) i Jylland. F.eks. ved at elektrificere til Esbjerg og at sørge for at den potentielle flaskehals omkring Kolding aflastes.

  • 0
  • 0

Yes - hvor genialt.

Jeg har længe undret mig over hvorfor vi fædre til dele-børn ikke kan finde et sted i nærheden af børnenes skole at arbejde. Jeg forsøgt at låne et hjørne på mine børns skole men måtte ikke.

Hvis det er muligt at findet et sted tæt på at lægge mine arbejdstimer nogle dage - kan jeg meget nemmere være mere "rigtig" og ansvarlig far end blot en "spøg og skæmt far" der kun kan havde poderne i weekender og ferier.

Her spare miljøet en masse og vi får børn der trives bedre - en, på ny-dansk, rigtig win-win :o)

God weekend - også til de herre og damer uden børn ;o)

  • 0
  • 0

Endnu et GENIALT herfra, for det er bestemt inspirerende tanker. Dog vil jeg kommentere dem lidt.

Til eks. 1) og 3) vil jeg mene at der rundt om i kommunelandskabet vil være mange bygninger, der er helt eller delvist "taget ud af drift" i forbindelse med sammenlægningerne - specielt i ydreområderne - som villle kunne egne sig til formålet. Det vil være genialt. Samarbejde imellem TDC, Starbucks og den lokale kontorforsyning ? Det vil for virksomhedernes vedkommende gøre det muligt at rekrutere lang flere (specialister?) i et større geografisk område.

Eks. 2 indvoldverer arbejdsgiverne og kommunen igen ! Kommunen skal være langt mere fleksibel mht. åben/lukke tider for børnepasning, for at forældre til den gruppe, skal ha' en chance for at bidrage med noget.

Eks. 4 kollidere (desværre) med det danske kræmmer-gen. Det er bedre at købe noget, der er billigt og håbe på det holder længe nok til at det stadig var et godt køb, end at købe noget man ved holder og betale for det.

-Sune

  • 0
  • 0

Men derfor mener jeg nu alligevel godt at der kan gøres noget for bane-infrastrukturen (også) i Jylland. F.eks. ved at elektrificere til Esbjerg og at sørge for at den potentielle flaskehals omkring Kolding aflastes.[/quote]

Den potientiale flaskehals????? Her i Jylland er der ikke desiderede flaskehalse i toget. Der er nemlig ingen der bruger disse. Tog er en oldnordisk tankegang som vi gerne skulle have afskaffet. Kollektiv trafik er en akademisk debat som kun hidrører de som kan afbenytte dette inden for et snævert geografisk område feks. S tog i københavn.

Eksembel Afgang fra Billund hvor jeg bor til kunde uden for Køge: Bus fra billund til vejle : tid 30 min + 25 min ventetid Tog 2 timer bus til Køge 35 min + 20 min ventetid Taxa frem til kunden 20 min Samlet= 4 timer og 10 min.

Bil samme vej 2 timer og 40 min + gennemsnit kø 20 min. Samlet 3 timer. Bilen er dettil billigere enda når jer kører alene.

Fragt med tog : billund samme distination uden for Køge. DSB med tog 2,5 døgn fragtbil 8 timer. Godset skal først køres til Toulov og omlades til tog, derefter til KBH og omlades til lastbil.

Tog er en vanvittig tanke som hører fortiden til. Lad os istedet få gang i miljørigtige biler og lastbiler feks. kørende på brint lavet af solceller også selv om 60 % af energien forsvinder i omforandringen fra el til brint. energien er jo leveret gratis fra solen

  • 0
  • 0

Tog er en oldnordisk tankegang som vi gerne skulle have afskaffet.

Eksembel Afgang fra Billund hvor jeg bor til kunde uden for Køge:

Din sammenligning er simpelthen så plat og polemisk som den næsten kan blive.

På samme vis kan jeg vise at biler er helt håbløse trafikmidler som burde afskafes, ved at sammenligne en tur fra Rønne til Anholt: Skal vi ikke gætte på at privatfly vinder stort ?

Nogen af os prøver at få en saglig og kompetent debat her på ing.dk, uden for mange af de der bodega-slå-i-bordet-hør-bare-lige-mig-være-smart argumenter som ingen relevans, indhold eller nytte er til.

Kunne du ikke tænke dig at bidrage konstruktivt til det ?

Hvis Billund har et relevant transportbehov, er det relevante spørgsmål om der burde føres togskinner til Billund, ikke hvor svært det er at bruge skinner der ikke er der.

Jeg ville f.eks ikke blive forbavset hvis alene Legoland kunne give en stor del af argumentet for en letbane de sølle 40 km der er fra Kolding til Billund.

Poul-Henning

PS: Ja, Vejle ligger nærmere, men det er ikke net godt sted for letbaner, rent geografisk/fredningsmæssigt.

  • 0
  • 0

Jeg erklærer mig enig med Poul Henning. Jeg er måske selv noget af en jernbaneentusiast, men dog som geograf i stand til at vurdere transport-infrastruktur nogenlunde sobert.

Grunden til at jeg skriver om en potentiel flaskehals ved Kolding er den simple, at her kører en N-S gående og den Ø-V gående trafik i Jylland ad samme spor, oven i købet på en strækning helt nede langs Kolding Fjord, så tæt på vandet at man begynder at spekulere over robustheden over for global havstigning. Hvis det skulle lykkes at få mere trafik over på bane, f.eks. til omladning til skib i Hamburg eller Esbjerg, samtidig med at mere af regionaltrafikken i Sydjylland kommer over på bane og biler kommer op på biltog, kunne der opstå kølignende forhold som ml. Ringsted og Roskilde i dag. Jeg skal dog gerne prøve at finde tal på det .

God weekend, Niels

PS. Der var en gang jernbane fra Vejle til Billund (og. bl.a videre til Grindsted), men den blev vist nedlagt i 60'erne. Man var den gang lovligt undskyldt, det var før LEGOLAND og Billund International Airport.

  • 0
  • 0

Og disse fornuftige tanker, som er angivet i eksempler, bør man abselut arbejde videre med.

Men jeg hører til dem der abselut ikke mener at vi bør bygge en ny lillebeæltbro. Jeg er også ked af at nogen overhoevedet overvejer en motorvejsforbindelse fra Herning til Vejle. Den strækning har slet ikke det bohov.

Jeg mener at man bør have en fornuftig ballance imellem symton behandling som en lillebæltsbro nummer 3 vil være og udvidelser.

Vi skal nemlig have større dele af Danmark med i udviklingen af hensyn til den rådne "banan". Der er et Sjælland vest for Valby bakke og et Jylland nord, syd og øst for højderyggen.

Så hvor er visionen om det dobbelte H? Jeg ser det ikke i strækningen Herning Vejle. Det dobbelte H bør have en god vej fra Herning og direkte syd over ned forbi Ribe, Esbjerg og Tønder. Det dobbelte H findes allerede i dag over Storebælt med henholdsvis Storebæltsbroen og Molslinjen, men øverste streg i det dobbelte H kunne med en opgradering revolutionere dansk trafik. Og sidst men ikke mindst så mangler Sjællandsbuen fra Kalundborg ned forbi Slagelse og Næstved. Denne Sjællandsbue vil sammen med Femernforbindelse og en kommende Kattegatbro også binde nord og midtjyderne sammen med den kommende Femern bro, som bare skulle have været bygget Gedser Rostock i stedet.

Sidst men ikke mindst så bør man i den store vision overveje om ikke det dobbelte "h" bør udviddes med to sporede tunler under de forholdsvis lavvandede streder mellem (Langeland - Lolland) og (Fyn - Als)

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtigt forstå logikken i en ny lillebeltsbro.

Forenkler vi trafiksituationen, så har vi et U fra Århus over Fyn til Kbh. Alle tre sider af U'et er belastede (vejle, nordfyn og køgebugt/M3). Ved at lave en kattegat forbindelse og udvide med tre spor ind til kbh, kortslutter vi U'et og skulle gerne fjerne en stor del af belastningen. Den der overflødige fæmern forbindelse vil så lukke tysklandstrafikken ud, så nordfyn og trekandtområdet bliver aflastet. Vupti og vi har løst en stor del af den interregionale trafikproblematik.

Om godstog. Der er ikke blevet investeret eller effektiviseret noget af betyning i godsdriften de sidste 20-30 år, så at bruge nuværende leveringstider som vurderingsgrundlag for hvor effektiv godstrafik via jernbane kan være er meningsløst.

/TH

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten