Anbefaling: Erstat danske kornmarker med proteinholdigt græs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Anbefaling: Erstat danske kornmarker med proteinholdigt græs

Aarhus Universitets billede af en forsøgsmark. Illustration: Rene Larsen

På fremtidens landbrugsmarker vil kløvergræs vaje i vinden i stedet for kornsorter som hvede og byg.

Græsmarkerne kan blive en realitet, hvis anbefalingerne fra Det Nationale Bioøkonomipanels rapport gøres til virkelighed.

Interessen for de såkaldt flerårige græsser fodres især af muligheden for udvinding af protein fra græsserne, hvilket ville gøre det muligt at producere protein i Danmark.

I dag importerer landmænd proteinholdig soja til deres husdyrproduktion, hvilket eksempelvis koster svineproducenter seks milliarder kroner årligt ifølge Landbrug & Fødevarer (L&F).

Derudover tyder forsøg på, at flerårige græsser næsten kan fordoble planteproduktionen, da græsset har en betydelig længere vækstsæson end konventionelle kornsorter. Dermed er tørstofudbyttet, som kan bruges til grøn biomasse, større sammenlignet med traditionelt landbrug.

»Flerårige græsser har simpelthen en mere effektiv ressourceudnyttelse end majs, korn og raps, fordi græsset i Danmark kan være aktivt hele året. Desuden har nogle testede græsarter vist, at de også er markant mere produktive end konventionelle afgrøder,« forklarer seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Uffe Jørgensen, der blandt andet arbejder med grøn biomasse.

Miljøet gøres grønnere

Seniorforskeren uddyber, at tidligere forsøg og tilgængelig information tyder på, at de flerårige græsser foruden økonomisk potentiale kan støtte op om en række miljøpolitiker, som er på dagsordenen i Danmark.

Miljømæssigt reducerer flerårige græsser kvælstofudvaskningen sammenlignet med et traditionelt sædskifte med korn og raps. Derudover forøges jordens kulstofpulje, da græsrødder afsætter meget kulstof i jorden. Og pesticidanvendelsen kan begrænses som følge af, at græs ikke behøver samme mængder pesticider som f.eks. korn.

Læs også: Forskere: Dyrk energiplanter på hver syvende mark

Men udviklingen er på trods af miljøfordele endnu ikke moden til straks at omlægge landbruget til flerårige græsser.

Markedsmæssige udfordringer

L&F roser i en pressemeddelelse panelets anbefalinger for at se på flerårige græsser, som erhvervsorganisationen vurderer kan have en positiv økonomisk effekt på både dyre og planteavlere.

Dog betegnes den grønne biomasse som fremtidsmusik, da flerårige græsser ikke er konkurrencedygtige endnu. Udviklingen af de flerårige græssers potentialer skal ske trinvis og i samarbejde med industrien, pointerer L&F.

Det erklærer Morten Gylling, seniorforsker hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (KU), sig enig i. Udfordringen ligger i, at græs ikke tidligere har været udnyttet til udvinding af protein i stor skala i bioraffinaderier.

»Græs i dag er ikke en handelsvare, men man skal prøve at lave græsset om til produkter, som har en salgsværdi på markedet. Det drejer sig om at få afsætning – det er en af de større udfordringer,« uddyber Morten Gylling.

Af den grund fokuserer Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger på udvikling og demonstration af de flerårige græsser.

Blandt udfordringerne kan nævnes konstruktionen af bioraffinaderier, som skal udvinde protein fra græsset, omkostningsfuld transport af det fugtige græs, høst samt lagring af frisk græs, og hvorvidt græsprotein kan sikre kød kvaliteten hos grise samt fjerkræ.

Morten Gylling vurderer, at man inden for fem år kan begynde større demonstrationsprojekter for udvinding af protein, og derefter skal teknologien færdigpudses.

Dernæst kan man kigge nærmere andre muligheder ved biorafinering af græsser, hvor de farmaceutiske og kemiske potentialer vil blive undersøgt.

Hos Aarhus Universitet arbejder man på at idriftsætte et demonstrationsanlæg til ekstrahering af protein fra græs.

Læs også: Græs i stedet for korn på marken kan fordoble planteproduktionen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

græs ?
dyrk hamp det er da langt bedre

De græs der her tales om er ikke græs som sådan (dvs. ikke fra Poaceae familien), men rettere fra bønnefamilien (Fabaceae). Lucerne (alfalfa) har et det højeste arealudbytte af alle foderafgrøder, og rødkløver var i gamle dage den vigtigste landbrugsplante i Danmark (og engang landets nationalblomst). Begge fikserer nitrogen og har andre gavnlige kvaliteter, så hvorfor skulle det være langt bedre med hamp?

  • 27
  • 2

Fordi landmanden bestiller soja fra andre lande er fordi der ikke er protein nok i dansk korn simpelhen fordi det mangler gødning

  • 6
  • 22

Så vidt jeg har læst mig til er historien om manglende protein en and, som gødningsproducenterne har stået bag og som Venstre-politikere gentagne gange har bragt op, selvom det er tilbagevist. Så bring det ikke op her :-)

On topic: Så er der helt sikkert stort potentiale i græsserne, der ligger en udfordring i at få nok biomasse ud af arealerne fremover - især hvis landbrugsarealet mindskes som følge af global opvarmning (kan også øges).

Tak for info Gilli

  • 21
  • 6

Er ikke de de tekniske problemer med anvende planten til foder for både dyr og mennesker, som græsset har.
hampe nødder kan presses til olie og foderkager,
afskalles og males til proteinpulver som kan spises af mennesker
nødderne kan også spires og laves til en slags malt der kan bruges til lave øl af
fiberne kan anvendes til papir tovværk bruges i fiber plader og utallige andre produkter.
rødderne kan bruges til lave trætjære og træsprit af
masser stoffer i planten der kan bruges i medicinalindustrien

  • 10
  • 1

Det smarte ved de her marker er at du ikke behøver at have en monokultur. Så du kan blande flere forskellige plantearter med forskellige vækstoptimum, så hvis det bliver en våd sommer dominerer en plante, tør men solfattig dominerer en anden plante etc.

  • 12
  • 2

Visse Lupin arter er højeksplosive hvad angår protein og olie (fedt) indhold, det burde ogå være en potentiel afgrøde i Danmark

  • 0
  • 0

Hvis svineavlerne taber 81 kr per slagtesvin, så er konklusionen nok under alle omstændigheder at Danmark ikke er stedet at avle svin. Måske skulle man hellere lægge arealerne ud til natur. Og så skabe arbejdspladser gennem industrien.

  • 6
  • 8

Tjah nok i højere grad hvis deres foder bliver billigere. Desuden er beregningerne nok nødt til at inddrage alternativer. Altså hvad skulle svinebonden ellers gøre medens han venter på at priserne igen retter sig. Marginal omkostningerne er nok stadigt lavere end salgsprisen men renterne og afskrivningerne tynger.

Samfundsøkonomisk er der også udgifter og indtægter forbundet ved svineavl som kræver ret tilbundsgående analyse før man kan foreligge et resultat der entydigt kan afgøre om vi har netto udgift eller indtægt forbundet med svineavl.

Angående hamp eller græs diskussionen så er begge dele også en mulighed hvor græs og kløver dyrkes udenfor hampens vækst sæson.

  • 4
  • 3

Tjah nok i højere grad hvis deres foder bliver billigere.

Tjah, som alle andre effektiviseringer landbruget er kommet på, så springer de andre lande også bare på vognen. Jo mere effektivt, vi har gjort svineavl, desto mere er prisene faldet. Dansk svineavl har 'sejret ad helvede til'.

Måske skulle man stå af mængde ræset og finde en niche ift kvalitet og økologi. Og så kunne naturen måske få et pusterum og en chance - til gavn for os almindelige borgere. Ser man ned fra en flyver i dag, er der stort set ingen natur tilbage.
Landmænd er dygtige igangsættere. Hvis de fik landbrugsstøtten som igangsætter støtte, ville de helt sikkert komme igang med noget der også gav overskud.

  • 4
  • 7

Marker der ikke skal pløjes gødes og sprøjtes er mulige med kombinationen hamp og græs. Det vil også være en god begyndelse på den vision om landbrug der finder nicher indenfor høj kvalitetsprodukter og økologi som du klogt foreslår.

Derudover giver hamp mange andre muligheder end blot svinefoder. Fx kan man producere tøj papir spånplader sprøjtestøbte emner viscose biofuels madolie maling plastik osv.

Hamp forbedrer derudover jordkvalitet ved at binde kulstof i rødderne og vender derfor også tendensen til at mindre og mindre kulstof bindes i landbrugsjorde.

  • 1
  • 1

Ser man ned fra en flyver i dag, er der stort set ingen natur tilbage.


Det er nok begrænset hvad der er forsvundet de sidste 50 år, det er nærmere gået den modsatte vej.

Angående om det kan betale sig, så har der været flere periode hvor det har givet godt. Lige nu koster f.eks. Ukraine krisen på landbrugets afsætningsmuligheder.

Dog er de høje skatter og deraf følgende høje lønninger og omkostninger også et problem.
En gang var det godt at have landbruget, fordi det skabte arbejdspladser til folk som ikke kunne tage høje uddannelser. Det er dog ved at ændre sig, da landbruget er nødt til at ansætte østarbejdere for at få arbejdskraft nok, og slagterierne flytter mere og mere ud til andre lande fordi lønningerne er for høje i Danmark.

Om det sǻ er fordi alle danskerne har fået universitetsuddannelser - det tror jeg så ikke på!

  • 6
  • 1

Man kan begynde med hamp og græs og derved skifte til afgrøder der kan dyrkes økologisk uden udbytte nedgang og uden pløjning.

Hamp græs vil binde mere kulstof i jorden og udvaskningen af næringsstoffer vil reduceres til gavn for vand miljø.

Hamp danner grundlag for rigtigt mange andre anvendelser end bare foder. Så hamp indebære også nye agroindustrielle muligheder.

For et stykke tid siden blev krabber diskuteret som godkendt svinefoder. Målet må være at svinebønderne ikke skal importere proteiner da det både forbedre betalingsbalancen og stabiliserer økonomien i svinedrift.

  • 0
  • 2

Når Christoffer Miguel Frendesen skriver traditionelt landbrug mener han sikkert konventionelt og ikke økologisk landbrug. Det er en fejl der for tiden forekommer ofte, det går nok over igen.

  • 2
  • 3

Vil man kunne benytte een græstype i rabatten på de danske veje?
Derved vil der være en indtægts mulighed for Stat eller Kommune ved at klippe, indsamle og sælge græs. Vedligehold af rabatter bliver derved ikke kun en udgift, men en indtægt, og samtidig får vi et pænt og vedligeholdt miljø.
Det vil være interesant og høre om dette kunne være en rimelig forretning.

  • 0
  • 3

Christian Nyander Jeppesen

Det er desværre ikke en and. Alt hvede til brødfremstilling købes fra udlandet i dyre domme.
Dansk hvede indeholder så lidt protein, at det ikke kan bruge til bagning.

Vi glemmer også, at danske svineavl giver arbejdspladser i industrien til ca 160.000 personer. Landmændene betaler reelt for disse arbejdspladser, ved at få for lidt for deres produkter. Men hvor længe. Mange er begyndt at udflage deres svineproduktion til østlandene, hvor der næsten ingen kontrol er. Så kan vi købe billig kød fra østlandene med alle de tilsætningsstoffer, vi ikke vil have.
Det er vist det, man kalder at sejre af helvede til.

  • 4
  • 5

Christian Nyander Jeppesen: Du tager fuldstændig fejl, så følg endelig dit eget råd med ikke at bringe fejl op her! Citere lige indkøbschef ved Havnemøllerne:
Langt mellem de gode partier
Selvom det for Flemming Olsen primært handler om at sælge mel af god kvalitet, så håber han, at han fremover kan skrue mere op for salget af dansk mel.

”Jeg vil stadigvæk gerne bruge mere dansk. Og det er jo klart, at mere kvælstof giver en bedre kvalitet generelt set. Det er der ikke to meninger om. Og det vil alt andet lige også betyde, at vi kan flytte meget mere fra udlandet til Danmark. Men med den gødning… med de resultater vi har på protein i Danmark, så er der langt mellem de gode partier. Og der bliver nok længere mellem dem. Derfor kan du godt sige, at på grund af den aktuelle gødningssituation, så bliver der langt mellem de gode partier, ” slutter Flemming Olsen.

Og citat fra DLG`s direktør: »Hvis man alene ser på foderhvede, var der i 2014 27 pct. mere protein i det tyske korn end i det danske. Sammenligner man bredt hele den nordtyske kornproduktion med hele den danske, så viser vores prøver, at der er 40 pct. mere protein i det tyske korn,« fortæller Jesper Pagh, DLG.

Ikke engang maltbyg kan vi lave heller: De skrappe danske miljøregler giver mindre protein i kornet. Og dermed kan det ikke bruges til malt i øl.
Det mærker man hos Fulgsang Bryggeri og Malteri, hvor proteinindholdet falder i den byg, der dagligt omsættes til både malt og øl. Det er et problem, især i forhold til eksportmarkederne, der efterspørger malt med højt proteinindhold, lyder det fra brygmester Henning Fuglsang, der frygter, at Danmarks stramme kurs på kvælstof får konsekvenser for eksporten

  • 3
  • 3

Og mange landmænd er driftige folk, som ligesågodt kunne drive en industrivirksomhed.

Derfor støttes udflagning af netop industrivirksomheder?! Hidtil har industriproduktionen flyttet produktionen ud, siden er produktudviklingen flyttet efter. Ingeniørjobs skabes kun hvor produktionen drives, globalisering til trods.

Landmænd driver effektivt landbruget i DK, hvilket dog forudsætter en specialiseret uddannelse. Udover det faglige, er der afsluttet med en driftlederuddannelse hvor enkelte har en udvidet økonomi-del.

  • 2
  • 1

foder til hvad , dyrene prutter og det bliver forbudt...........eller afgiftsbelagt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten