Fordi man kan fremstille effektive og i særklasse fleksible batterier til håndholdt elektronik, er det ikke ensbetydende med, at man også kan sælge dem. Nu sår analytiker Søren Thomsen, Børs Fyn, tvivl om potentialet for den børsnoterede fynske batteriproducent Danionics.
»Danionics har haft tid nok til at vise resultater. Hvis ikke de offentliggør nye ordrer i forbindelse med regnskabet, så falder kursen yderligere, og det bliver sværere at se lys for enden af tunnelen,« siger han.
Selskabets årsregnskab for 2001 kommer torsdag 14. marts, og her vil det fremgå, at realiteterne ikke altid står mål med optimismen.
2001 skulle ellers have været året, hvor der kom gang i omsætningen af selskabets patentbeskyttede lithium-polymer batterier til håndholdt elektronik som PDA'er, bærbare pc'er og mobiltelefoner. Batterierne er ekstremt fleksible og kan med en tykkelse på under én millimeter formes 100 procent efter kundens produkt, og de er tilsyneladende konkurrencedygtige, når det gælder energitæthed og temperaturkarakteristik.
For et år siden budgetterede man med 15-25 mio. kr. i overskud. Men sådan gik det ikke. Nu siger prognoserne et minus på 50-60 mio. kroner. Selskabet har kun én væsentlig kunde - nemlig Compaq, dom tegner sig for ca. 90 procent af omsætningen. Derfor var det et hårdt slag for fynboerne, da Compaq sidste efterår afbestilte et betydeligt men ukendt antal batterier.
»Hvor bliver kunderne af? Hvis batterierne er så gode, kan jeg ikke forstå, at det kun er Compaq, der har set lyset, når markedet har brug for effektive batterier,« siger Søren Thomsen.
»Tidligere hed det sig, at man ikke fik nye ordrer, fordi produktionskapaciteten var for lille. Men det er jo ikke et problem længere, og der er plads til at udvide produktionen i Odense. Nu er det kunderne, der mangler,« siger han og understreger, at i den tid hvor der ikke sker noget, haler de andre batteriproducenter ind på Danionics´ teknologiske forspring.
Administrerende direktør for Danionics Niels Kryger Andersen erkender, at det er svært at sælge batterier. Men ikke at der skulle være noget galt med hverken pris, kvalitet eller markedsføringen af batterierne.
»Compaq ville vel ikke have valgt vores batterier, hvis de var dårlige? Og vi har masser af kontakter. Men markedet for håndholdt elektronik er faldet i 2001, så der er mange uopfyldte kunde-leverandørforbindelser, der gør det svært for vores potentielle kunder at skifte leverandør.
Der er en naturlig grund til, at markedet ikke skifter leverandører,« siger han, der dog erkender, at der skal ske noget på ordresiden.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard