Analytiker: EU’s CO2-kvoter har ingen effekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analytiker: EU’s CO2-kvoter har ingen effekt

Mandag eftermiddag d. 24. oktober var Fællessalen på Christiansborg pakket med ingeniører, interesseorganisationer og klimaanalytikere, da Ingeniørforeningen IDA og Alternativet havde inviteret til paneldebat for at finde af, ‘Hvad er op og ned i den danske klimadebat?’. Én pointe stod klar efter dagens debatarrangement: EU’s CO2-kvoter har meget ringe effekt på EU-landenes energiforbrug.

Det var en af de væsentligste pointer fra Hans-Henrik Lindboe, som er partner i Ea Energianalyse a/s og forfatter til rapporten ‘CO2-emission fra øget elforbrug i Danmark’, der blev fremlagt på mødet:

»Kvotesystemet kan vi glemme alt om. Nu har vi kigget på tallene og referencerne, og vores bedste vurdering lige nu er, at hvis EU ikke fjerner et par milliarder kvoter, vil der være overskud på kvoterne helt frem til den anden side af 2030,« siger Hans-Henrik Lindboe til Ingeniøren og konkluderer, at brugen af kvoterne i fremskrivninger af CO2-udledninger ikke kan bruges:

»Det vil sige, at al snak om, at der ligger et loft, må stoppe. Det har ingen gang på jord.«

Læs også: Rapport: Energistyrelsens CO2-beregninger er uden hold i virkeligheden

Op og ned i EU’s CO2-kvoter

Når Hans-Henrik Lindboe og Ea Energianalyses’ rapport peger på, at EU’s kvotering af CO2 ikke fungerer og derfor ikke kan bruges i prognoser for fremtidig CO2-udledning, skyldes det, at der er blevet opbygget et markant overskud af kvoter i systemet. Siden 2008 er overskuddet således ophobet til 2.700 mio. ton CO2.

Hensigten med CO2-kvoterne er, at virksomheder er underlagt et loft på deres udledninger i form af kvotering. Kvoterne kan handles på tværs af virksomheder, så en virksomhed, der udleder mindre CO2 end beregnet, kan sælge sine overskydende kvoter til en virksomhed, der udleder for meget.

Alternativt kan virksomheden gemme sine kvoter til senere brug, og det er her problemet opstår. På grund af det store overskud af CO2-kvoter i systemet, vil CO2-udledende virksomheder først blive bundet op på et egentligt loft i CO2-kvoterne et godt stykke ude i fremtiden:

»CO2-kvoteloftet vil ikke være bindende inden 2030 og sandsynligvis heller ikke inden 2050,« siger Hans-Henrik Lindboe.

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

Politiske spørgsmålstegn ved kvoterne

Hans-Henrik Lindboe peger således på, at så længe overskuddet af kvoter ikke blive udlignet fra politisk hånd, vil en forøgelse i europæernes samlede elforbrug medføre en øget CO2-udledning. Flere af debattørerne ved gårsdagens arrangement betvivler ligeledes effekten af kvotesystemet og efterlyser også politiske tiltag, der kan få kvoterne til at få virkning.

Ifølge Fagpressen udtrykte Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt under et møde i europaudvalget d. 14. oktober 2016 også sin tvivl på CO2-kvoterne:

»Kvotehandelssystemet er i dag udfordret af et overskud på cirka 2,9 milliarder kvoter, og det virker på nuværende tidspunkt ikke efter hensigten,« erklærede Lars Chr. Lilleholt, som ifølge Fagpressen mener, at en del af løsningen må være en reduktion af kvoterne.

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Denne udmelding glæder Christian Poll, klima- og energiordfører i Alternativet og medarrangør af debatmødet d. 24. oktober. Han rundede dagens arrangementet af med at anerkende ministerens skepsis over for kvotesystemet:

»Jeg er også glad for at klimaministeren stiller spørgsmålstegn ved det, for det er også min opfattelse, at kvotesystemet ikke er til at regne med, og sandsynligvis ikke bliver til at regne med de næste mange år,« sagde Christian Poll.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har folk, der bare beskæftigede sig perifært med emnet, vist i en halv snes år. Dels er kvoteprisen alt, alt for lav. Dels er der stærkt forurenende sektorer, der slet ikke er med: landbrug og vejtrafik. OG dels udstedes der så store mængde "gratis" kvoter, at disse bidrager til at underminere ordningen.
Kvoteordningen var oprindelig fornuft tænkt som en midlertidig foranstaltning. Men som så meget andet i EU, så bliver det til en tradition, og noget nærmest hævdvundet, og så er det ikke til at slippe af med igen.
Jeg skyder på, at EU først om en halv snes år, vil være villig til at ændre på systemet - især med alle de klimabenægtende højrepopulister, der befolker parlamentet og Kommissionen.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten