Det kan være svært at spå, især om fremtiden. Men Thina får nok ret. Det er ret interessant at hidtil har alle (undtagen dommedagsprofeter) til alle tider overvurderet fremtidens energiforbrug.
Ti år med meget høje oliepriser har medført, at der er blevet plads til at udvikle alternative teknologier og til at effektivisere for eksempel køretøjer og skibe. Alt sammen noget, som vil medføre, at det globale olieforbrug – og dermed olieprisen – vil toppe omkring 2020.
Det mener Nordeas chefanalytiker inden for olie globalt, Thina Margrethe Saltved, som talte ved den danske præsentationen af IEA's energibibel - World Energy Outlook 2016.
Her gjorde hun det samtidig klart, at hun er uenig med rapporten, når den peger på svagt stigende olieforbrug frem mod 2040.
»Jeg er teknologi-optimist. Jeg tror på, at elbiler, -busser, -færger og batterier samt ’disruptive technologies’ som for eksempel 3D-print vil presse olien ud af det transportmarked, som den har haft for sig selv i mange år,« sagde hun.
Hun henviser blandt andet til en ny rapport, som vurderer, at 3D-printede produkter vil kunne udfordre 41 pct. af transporten pr. fly, 37 pct. i transporten til søs og 25 pct. af landtransporten på verdensplan.
Samtidig påpegede Saltved, at flere og flere investorer efterhånden investerer grøn energiteknologi og vedvarende energikilder, simpelthen fordi det er en god forretning, mens investeringer i olieindvindinger er faldet med 40 pct. siden 2014.
»Jeg mener, at Det Internationale Energiagentur er for konservative i deres skøn. For eksempel om elbiler. IEA tror på, at der vil være 150 mio. elbiler i verden i 2040, mens analyse-firmaet Bloomberg New Finance tror på 450 mio. elbiler i 2040,« sagde hun og tilføjede, at en forskel 300 mio. elbiler vil gøre en kæmpe forskel for olieefterspørgslen.
»Vi tror på, at olieforbruget vil toppe inden for de næste ti år og dermed også olieprisen. Det vil få store konsekvenser for investorernes interesse i sektoren,« sagde hun.
Ifølge Nordeas chefanalytiker er IEA også for konservative, når det gælder vækstraten for vedvarende energi-teknologier:
»Solceller, vindkraft og elbiler vil i vores optik være konkurrencedygtige med andre teknologier om 5-10 år. Derfor virker det mystisk, at IEA lader vækstraten falde efter 5-10 år for disse teknologier. Normalt vil en lav pris jo betyde ekstra efterspørgsel,« sagde hun.
Nordeas chefanalytiker gjorde også opmærksom på, at kulinvesteringerne er faldet drastisk de seneste år på grund af billig skifer- og naturgas, hvilket har fået mange investorer til at trække sig fra kullet.
Derfor tror hun heller, at det vil få nogen voldsom konsekvens, at Trump siger, at han vil åbne landets kulminer igen:
»Der skal jo være en tillokkende businesscase, før man får investorer til at putte penge i noget, og kul er bare en dårlig forretning,« sagde hun.
Da Thina Margrethe Saltved kom med sin kritik, var IEA's adm. direktør, Fatih Birol, allerede fløjet videre mod Tokyo, men havde i sit forudgående oplæg kommenteret på diskussionen om, hvorvidt olieefterspørgslen vil toppe snart eller fortsætte stort set uændret:
»Vi tror ikke på et peak i olieforbruget nu. Olieforbruget vil stadig stige svagt, men forskyde sig over på fly- og søtransport og den petrokemiske industri. Alene kinesiske trucks udgør for eksempel en kæmpe forbruger i den sammenhæng,« sagde han.
Det kan være svært at spå, især om fremtiden. Men Thina får nok ret. Det er ret interessant at hidtil har alle (undtagen dommedagsprofeter) til alle tider overvurderet fremtidens energiforbrug.
Overvurderet energiforbrug
Hvis historien har vist os noget, så må det være at der har været meget langt mellem korrekte spådommer om oliepris, forbrug og generelt energibehov. Dessuden har alle de som spår i det her en eller anden agenda som farver deres syn, bevidst eller ubevidst.
Olieprisen er ikke forbrugsafhængig! Den er afhængig af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Men ikke lineært. Så hvis efterspørgslen falder under produktionen, så falder priserne drastisk. Så falder investeringer og vedligehold. Og så falder produktionen. Med lidt forsinkelse mellem leddene.
Så hvis oliepriserne skal holdes lave over mage år, så skal forbruget hele tiden falde mere end produktionen. Og det er der intet der tyder på vil ske.
alle de som spår i det her en eller anden agenda som farver deres syn, bevidst eller ubevidst
Helt enig. Og indtil for ikke mange år siden havde alle spåmændene interesse i forhøjet produktion = investeringer i energisektoren. Det har de stadig, når de skal have penge til diverse søkabler osv. Der er ikke mange der har interesse i forudsigelser om lavt forbrug - om det så er strøm, olie eller halm
Så hvis oliepriserne skal holdes lave over mage år, så skal forbruget hele tiden falde mere end produktionen. Og det er der intet der tyder på vil ske.
Ultimativt kan prisen på olie ikke falde under, hvad det koster at producere den, nærmere bestemt ved marginalprisen for den sidst producerede tønde olie. Denne pris afhænger dog også af markedet, hvilket er demonstreret perfekt i USA, hvor produktionsprisen på skiferolie er mere eller mindre halveret på de sidste 2 år. Noget af det pga. hensættelser, men også pga. effektivisering og standardisering af fracking-udstyret.
Hvis investeringerne i nye oliefelter stopper, vil produktionen efter kort tid falde med 7-15% om året, og så hurtigt er det alligevel ikke realistisk, at efterspørgslen falder.
Til gengæld vil verdensmarkedet blive mindre følsomt over for olieprisen, da den får mindre og mindre indflydelse. Og på vores breddegrader vil vi nok primært køre i biler, der kører >30 km/l (inkl. elbiler) om 15 år, og derfor mærker vi ikke, hvis olieprisen stiger til 200 $/bbl. Det vil primært blive fattige indere i små Tata-biler, som mærker volatiliteten.
Med den inelasticitet der er i olieprismarkedet er det næsten givet, at prisen vil svinge vildt, uanset hvor hurtigt efterspørgslen falder (men stadig langsommere end det naturlige fald fra eksisterende olieproduktionsenheder).
Den kære hr. Trumph gør nok klogt i at finde en anden løsning på kulminearbejdernes problemer.
Til afbrænding er tiden ved at være udløbet, men måske man kan finde en anden anvendelse for kullet.
.. er tidens nye hype ord, typisk taget i munden af såkaldte analytikere.
3D print er udmærket til mange ting, især prototyping og one-offs, men at tro at 3D printing på nogen måder (i hvert fald i mange, mange år) kan erstatte almindelig produktion er meget naivt.
Det er både rigtig og forkert kommer an på hvor du kikker hen. inden for rumfart , medicin og militæret er vi allerede ved at være lang på det område. men de fleste almindelig produkter går det simplehen for langsom og besværlig
Meget af det vi anser for dagligdag var for få år siden "om lang tid"- forstået som en lang årrække, men tiden henter os før end vi regner med.
Kulminearbejderne gør klogt i straks at søge anden beskæftigelse, og om ganske få år gælder det også dem der lever af olien. Arbejdere eller olie-sheiker. Tiden arbejder imod dem.
Mellem 2014 og 2015, så faldt gennemsnitsprisen for ny vindenergi med 14% i USA og det er sjovt nok lige præcist det samme som det gennemsnitlige årlige prisfald siden 2008.
Nu er gennemsnitsprisen for 20 årige PPA kontrakter nede på 3C.
Vindenergi har solenergi lige i hælene og Synfuel produktion bliver helt konstant bare billigere og billigere.
Det er totalt usandsynligt at prisfaldene for vindenergi, solenergi og Synfuel stopper og vi står direkte foran en skelsættende begivenhed, hvor Synfuel baseret flydende brændstof bliver billigere end flydende brændstof baseret på råolie.
Derudover er situationen nu for olieindustrien at olieprisen allerede er for lav til kommerciel forsvarlig drift og adskillige olielande heller ikke kan tåle det nuværende prisniveau.
Det er både rigtig og forkert kommer an på hvor du kikker hen. inden for rumfart , medicin og militæret er vi allerede ved at være lang på det område. men de fleste almindelig produkter går det simplehen for langsom og besværlig
Det er også derfor jeg lægger ud med at sige at det er udmærket til mange ting, men det er alt for dyrt og langsommeligt til noget der bare lugter af serieproduktion.
Så jeg vil stadig fastholde at det er meget virkelighedsfjernt (hvilket jo meget godt karakteriserer "analytikere" i banker) at tro at 3D print vil udfordre en trediedel af transporten.
En trediedel af transporten kan til gengæld godt være udfordret i form at at der ser ud til at være en stigende tendens til at out-sourcing trækkes tilbage, men det betyder ikke at produktionen (som sagtens kan være automatiseret) bliver som 3D printning - og den udvikling kan man da kun se som positiv, ud fra dels en mindre miljøbelastning og dels ud fra det måske kan kaste noget arbejde af sig.
Ultimativt kan prisen på olie ikke falde under, hvad det koster at producere den
Det er jeg enig i. Og mange stæder i verden er det et problem idag. Men der er to forehold at tage hensyn til:
Der er nok en del reserver som det økonomisk aldrig vil kunne betale sig at udvinde. Men de næste 50 år bliver det bliver næppe produktionsprisen der får os til at holde op med at bruge olie.
Bemærk venligst at jeg ikke tager stilling til om det så er godt eller dårligt. Jeg beskriver bare hvordan jeg, efter 20 år i branchen, mener tingene hænger sammen.
serieproduktion
Hvis lille Marie i dag ønsker sig en dukke, fremstilles den i fx Kina, transporteres med skib til Europa og derefter med lastbil til legetøjsbutikken, hvorfra den sælges til lille Marie. Jeg vil ikke blive overrasket hvis vi inden for en relativt kort tidshorisont vil se at lille Marie i stedet går ind til hendes far som derefter går på nettet hvor han køber og downloader en fil som han herefter printer på hans egen 3D printer, hvorefter lille Marie får hendes dukke. Glem alt om serieproduktion - på sigt ville jeg være forsigtig med at investere i fabrikker i Kina, Mærsk line, DSV og Fætter BR og hvad de ellers hedder. Ikke fordi jeg tror de lukker sådan lige med det samme, men jeg tror de stille og roligt vil se markedet for deres ydelser / produkter skrumpe, jo mere avancerede 3D printere bliver.
olieprisen allerede er for lav til kommerciel forsvarlig drift
Det er ikke helt rigtigt. Målt på tilgængelige reserver, så kan størstedelen udvindes for under 10$.
adskillige olielande heller ikke kan tåle det nuværende prisniveau
Det har mere at gøre med at deres økonomi er baseret på astronomisk høje profitter på olieproduktion. Det er ikke det samme som at de ikke stadig tjener penge på olie!
Jeg vil ikke blive overrasket hvis vi inden for en relativt kort tidshorisont vil se at lille Marie i stedet går ind til hendes far som derefter går på nettet hvor han køber og downloader en fil som han herefter printer på hans egen 3D printer, hvorefter lille Marie får hendes dukke.
Inklusive systemet, der får dukken til at sige: "Moa, Moa" og bed om mad eller blive skiftet? Hvad med dukkes tøj?
Problemet er, at moderne forbrugerprodukter indeholder elektronik, dele af plastik, metal og andre materialer. Det er meget få produkter jeg ejer, som vil kunne 3D-printes, og som ikke derefter skulle samles. Jeg kan stort set kun komme på tallerkner, glas og andet service. Jeg tvivler på, at det bliver muligt at printe disse ting i en kvalitet, så jeg ikke vil foretrække isenkræmmeren.
Thomas, Hvad jeg tror du overser er at adskillige landes økonomier er afhængige af olieindtægterne og de har ikke råd til at reducere olieproduktionen.,
Søren, Du bliver nød til at skille energiforbrug fra olieforbrug. Hvad vi tror vi ser er at prisen for oliealternativer falder hurtigere i pris end olie prisen.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard