Opdateret d. 20. maj med kritik af dødelighedstal, se nederst
Kan man sende erhvervsaktive borgere tilbage på arbejde uden at sætte smittespredningen med corona over styr?
Det spørgsmål er i stigende grad blevet aktuelt med regeringens åbning af bl.a. storcentre, restauranter og cafeer fra henholdsvis 11. og 18. maj og fra 8. juni store dele af kulturlivet og den mest pressede del af den offentlige sektor.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Her i Danmark betaler vi en høj skat og til gengæld forventer vi at der bliver passet rimeligt godt på os.
Hvis vi som samfund vælger en meget åben strategi og bevidst lader en masse smitte vil en masse udsatte derfor dø hvordan har samfundet så levet op til den kontrakt? Det er muligt at de i visse økonomiske beregninger ikke bidrager, men det gør de hvis man kigger udenfor bankbøgerne.
Hvis vi skulle se på at at mormor og farfar måtte dø mod at en tøjbutik og en restaurant med halvdårlig økonomi skulle overleve, hvorfor skulle vi så betale skat? Hvad skal vi overhovedet med samfundet hvis folk bliver overladt til at klare sig selv?
Desuden giver covid muligvis alvorlige bivirkninger for almindelige voksne i nogle tilfælde og vi kender ikke de lagsigtede konsekvenser af dem.
Den her øvelse handler ikke om hvordan man billigst muligt kommer igennem krisen. Den handler om hvordan vi kommer igennem så vi kan fortsætte med at eksistere som samfund.
Hvad der er bedst ved vi først om flere år. Det er selvfølgelig interassant med flere informationer, men resultatet af undersøgelser som denne er kun en lille brik i det store puslespil. Uanset om der er fejl eller ej i den, er det forkert at tage én undersøgelse og drage konklussioner om den samlede politik.
Inde hos Sundhedsstyrrelsen mm. sidder der folk der prøver at samle kendte informationer til det store billede for at rådgive regeringen. Personligt synes jeg de håndterer det godt under omstændighederne. Beslutninger der normalt bruges år på skal træffes på dage og så sker der fejl og ting hænger ikke så godt sammen. Men vi har et smittetryk der er til at styre og kan samtidig åbne for landet. Så kan vi vist ikke bede om andet end at bede de politikere, der synes de får for lidt opmærksomhed, om at holde mund.
Der kan være flere grunde til at Norge har færre tilfælde end Danmark, men de væsentligste er nok:
- De har kørt en mere offensiv teststrategi, så der har været bedre styr på hvem der var smittet. Bl.a. for at undgå at raske smittede arbejder på plejehjem eller andre steder i sundhedsvæsenet.
- De har måske haft færre smittede den dag de lukkede ned. Dette betyder meget mere end hvor hårdt man lukker ned.
De lande i Europa der er hårdest ramt, er det fordi de først lukkede ned da de havde et stort antal smittede. Italien og Spanien fordi de blev taget på sengen, og først opdagede hvor mange smittede de havde da det var helt galt. (manglende test bl.a.). UK fordi de var meget nølende med at lukke ned.
Mange af de restriktioner der er indført har kun marginal indflydelse på smitteudbredelsen, og kunne være undgået. F.eks. stort set alle udendørs aktiviteter hvor der ikke er samlet mange mennesker meget tæt.
Sverige rykker hurtigt fra os med 147 døde i dag mod 6 døde herhjemme.
Ja, den traditionelle opdeling 60-70, 70-80 og 80-90 dækker sandsynligvis over store variationer indenfor intervallerne. Selv om det på grund af for få tilfælde næppe giver mening at gå helt på på etårs intervaller, kunne femårsintervaller nok give et bedre billede.så det ville være rart med noget mere inkrementeret data.
Og det gør der endda knap nok. 6 mio. og 10 mio. giver kun +67 procent.så selv om der bor ca dobbelt så mange i Sverige
Jeg tror mest på befolkningstætheden og de store afstande. Der er immervæk langt fra Oslo til Tromsø.To bud kunne være at det er koldere i Norge, og de har lavere befolkningstæthed end Danmark.
Så hvis smitten begyndte for alvor i Oslo, havde man bedre tid til at at forberede sig på det rundt om i Norge.
Jeg tror også befolkningstætheden har spillet ind på Færøerne, hvor jeg formoder, at flere mennesker lever forholdsvis afsondret i forhold til en tætpakket storby.
Helt enig. De 60-70 årige er netop dem man gerne vil have til at blive på arbejdsmarkedet så det hænger ikke rigtigt sammen med at de ikke regnes med til de erhvarvsaktive. Desuden bygger noget af undersøgelsen på statistik fra donere som er raske uden underliggende sygdomme. Man kan eksempelvis ikke blive donor hvis man har forhøjet blodtryk. Det ser også ud til at der i andre undersøgelser viser sig at være en større risiko for 65+ årige så det ville være rart med noget mere inkrementeret data.
To bud kunne være at det er koldere i Norge, og de har lavere befolkningstæthed end Danmark.Hvad har de gjort bedre i Norge ?
Det kunne være interessant med nogle tal som også viser regionale forskelle.
Unøjagtigt opgørelse Hvis man idag (13/5-2020) går ind på diverse myndigheders hjemmeside, så oplyser SSI at vi i Danmark har 15 døde i gruppen (0-59), og 52 i gruppen (60-69). Dette skal sammenholdes med at FHM i Sverige oplyser at der er 158 døde i gruppen (0-59), og 243 i gruppen (60-69), så selv om der bor ca dobbelt så mange i Sverige, så kan man altså ikke påstå at der er "reelt ingen forskel er". Så er det "bestilt arbejde", eller bare meget mangelfuldt journalist arbejde ? Da "folkepensions-alderen" jo desuden er på vej godt over de 65 år, så er det måske lidt uartigt at henregne (60-69) til de ikke erhversaktive. At man i Sverige har haft store problemer med smittespredning på plejehjem og via ældreforsorgen er jo dybt beklageligt, men der har vi jo desværre også herhjemme valgt at "udsulte" sundhedssektoren. I begge lande er der en markant del af de døde (> 86%), som er over 70 år. Det der er meget mere intressant er hvorfor Norge har væsentlig færre døde ( < 50%) , selv om antallet af smittede og befolknings tallet nogenlunden svarer til Danmark; Hvad har de gjort bedre i Norge ?
Skyldes nok isaer at olieprisen er faldet saa drastisk, og at Norwegian klarer sig skidt, jobs som er uafhaengige af lockdown eller maengden af adgangskontrol paa plejehjem, men afhaengige af faktorer i verdensoekonomien som intet eller kun lidt har med den lokale corona-politik at goere.
"In 2017, 225 000 people in Norway were directly or indirectly employed in the petroleum sector" iflg. https://www.norskpetroleum.no/en/economy/employment/
Det har de "dygtige" oekonomer hos CE dog ikke reflekteret over, de skriver:
"The different strategies for the three countries are reflected in the development in unemployment rates. Norway, with the most severe restrictions, has seen the highest jump in unemployment, compared with only a slight increase in Sweden."
Man kan forestille sig meget besynderligt og stille mange urealistiske scenarier op, når man vil fremme sine politiske synspunkter. Det ser vi desværre hver dag.å kan vi risikere at bestræbelserne på at redde disse ældre liv på sigt koster samfundet så meget, at der ingen penge er tilbage overhovedet til at drive velfærdssamfund og sygehusvæsen.
Men så længe, det ikke er realistisk, at der "ingen penge overhovedet" er, er det usympatisk af økonomiske årsager at afskrive de ikke-erhvervsaktive på bekostning af de erhvervsaktive. Om ikke andet må de i dag erhvervsaktive da gøre sig tanker om, hvordan de selv vil blive ofret, når den tid kommer.
Men du vælger naturligvis selv, om du går ind for et velfærdssamfund for alle under 65 på bekostning af dem over 65. For mig handler velfærd om alle mennesker - som så også alle skal betale en del af prisen.
Den slags valg kan vi alle sammen risikere. Vi du give en nyre til en kammerat eller et familiemedlem? Skal vi slukke for respiratoren? Jeg foretrækker ikke at tage stilling hypotetisk...Og så risikerer du måske at komme i den situation at du skal foretage et "Sophie's choice" - hvem vil du helst have der skal bruges ressourcer på at redde; dit barn eller din mor.
Helt enig, men hvis man nu lige leger djævlens advokat (eller major Christian Andersen) lidt, så kan vi risikere at bestræbelserne på at redde disse ældre liv på sigt koster samfundet så meget, at der ingen penge er tilbage overhovedet til at drive velfærdssamfund og sygehusvæsen.Min gamle mor lever statistisk set ikke mange år endnu alene på grund af høj alder. Men derfor vil jeg s'gu da ikke bare afskrive hende - hvert år jeg kan have min mor endnu, anser jeg som værdifuldt.
Og så risikerer du måske at komme i den situation at du skal foretage et "Sophie's choice" - hvem vil du helst have der skal bruges ressourcer på at redde; dit barn eller din mor.
Jeg ved godt det er kynisk sat op, og lad os for guds skyld håbe det ikke bliver relevant.
Det svenske argument om, at tallene nok skal udligne sig i løbet af et år eller to, er også uhyggeligt kynisk. Selv om det skulle være rigtigt, koster det jo leveår her og nu.
Der er alt andet lige heller ikke nogen grund til at tro at vi ikke vil blive bedre til at behandle de alvorligt ramte over den næste tid.
I starten af epidemien har alle mere eller mindre måtte behandle de syge ud fra, hvordan andre lignende sygdomme behandles og så håbe på det bedste.
Nu er der efterhånden ved at komme resultater af behandlingsmæssig forskning der forhåbenlig kan forbedre overlevelsesraten blandt de alvorligt ramte.
Så selv hvis antagelsen er at vi alle kommer til at blive smittet med det her på et eller andet tidspunkt, gør det altså en stor forskel om man bliver smittet her i starten af epidemien, hvor vi kun ved meget lidt om effektiv behandling eller senere, hvor behandlingen forhåbenlig kan være mere effektiv.
Ja, forskellen i DØDELIGHEDEN blandt "guldborgerne" (erhvervsaktive under 70 år) er lille. Det er fordi dødeligheden blandt raske sub 70 årige er lav. Det er ikke nogen overraskelse for nogen som helst. Men antallet af syge i samfundet har betydning for hvordan dødeligheden blandt andre end guldborgerne bliver. Det har vist sig umuligt at isolere disse grupper fra guldborgerne.
Ganske enig.
Det virker lidt firkantet sagt som om, diverse økonomer er helt villige til at ofre de ældre, som de åbenbart anser som unyttige.
Når svenskerne har så mange dødsfald i ældreboligerne, kan det jo sagtens skyldes, at de op til 30 procent ikke-uddannede, løst- og timeansatte "plejere" har haft lov til at færdes frit i samfundet, blive smittet og bringe smitten ind i plejecentrene. Selv om personalet som regel er i den "gode" alder og dermed selv uden for risiko.
Det svenske argument om, at tallene nok skal udligne sig i løbet af et år eller to, er også uhyggeligt kynisk. Selv om det skulle være rigtigt, koster det jo leveår her og nu.
Min gamle mor lever statistisk set ikke mange år endnu alene på grund af høj alder. Men derfor vil jeg s'gu da ikke bare afskrive hende - hvert år jeg kan have min mor endnu, anser jeg som værdifuldt.
Samtidig må man formode, at bedre kendskab til sygdommen og dens behandling vil nedsætte dødeligheden med tiden. Det er endnu et god grund til ikke bare at lade de ældre dø, fordi "det gør de jo sikkert alligevel snart".
Samfundet bruger masser af ressourcer på at skaffe kritisk syge et leveår eller fem mere. Gad vide, om disse kyniske økonomer også er imod livsforlængende behandling i sundhedsvæsenet - og om de tør sige det højt?
Ja, forskellen i DØDELIGHEDEN blandt "guldborgerne" (erhvervsaktive under 70 år) er lille. Det er fordi dødeligheden blandt raske sub 70 årige er lav. Det er ikke nogen overraskelse for nogen som helst. Men antallet af syge i samfundet har betydning for hvordan dødeligheden blandt andre end guldborgerne bliver. Det har vist sig umuligt at isolere disse grupper fra guldborgerne.
Sammenligning af ledighedstal: Der er stor forskel på hvordan de tre lande har håndteret erhvervskonsekvenserne og derved også de resulterende arbejdsløshedstal. Jeg ved ikke nok om Sverige, men Norge har slet ikke haft de samme programmer, som har fastholdt midlertidigt overflødige medarbejdere i deres stillinger som vi har. Sammenligningen kan derfor ikke foretages direkte. Noget andet er de forretninger (restauranter, cafeer, tøjbutikker) som i øjeblikket lider under kraftig nedsat omsætning i Sverige, men må betale fuld husleje, lønudgifter etc. Hvor mange af dem må dreje nøglen om på et senere tidspunkt?
Anden bølge: Målet lige nu er at holde reproduktionstallet under 1 og med de nye tiltag som smitteopsporing, masser af tests og isolation af smittede udenfor eget hjem ser det ud som om det kan holdes dér med næste fuld oplukning, så længe vi fastholder hygiejneniveauet og opmærksomhed ved tætte forsamlinger. Det har minimale økonomiske konsekvenser. At Sverige måske opnår at 15% af deres befolkning (80% af befolkningen bor udenfor Stockholm) har været smittet er et mindre bidrag i den sammenhæng og udfases, når immuniteten falmer, måske om to år, måske om tre måneder.
Jeg har ikke læst deres rapport endnu, men ud fra den journalistiske gengivelse KAN det lyde som om at der er nogle huller i den valgte empiri. Det kan være den gør mine indsigelser til skamme når jeg har tid til at læse den, håbet er lysegrønt...