Analyse: Vindmøller på land producerer Danmarks billigste strøm - alt inklusive
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Vindmøller på land producerer Danmarks billigste strøm - alt inklusive

Landvindmøller leverer den billigste strøm til danskerne – også selv om man medregner de nødvendige såkaldte integrationsomkostninger for vindkraften frem mod 2035. Integrations-omkostninger er udgifter til balancering, netforstærkning og kabler til udlandet, fleksibilitet og backup-forsyning, når det er vindstille.

Det fremgår af nye modelberegninger, som konsulentfirmaet Ea Energianalyse har udarbejdet for vindmølleejernes landsforening, Danmarks Vindmølleforening, og som blev præsenteret på foreningens møde på DTU Risø lørdag.

Ifølge beregningerne ligger den samlede omkostning for strøm fra landvindmøller på 47 øre pr. kWh. Heraf er de 15 øre integrationsomkostninger.

»Selv når vi medregner integrationsomkostningerne, er vindkraft på land det billigste – efterfulgt af kulkraftvarme til 48 øre pr. kWh, træpiller på et ombygget kraftvarmeværk til 57 øre og et naturgas-combined circle-anlæg til 58 øre pr. kWh,« siger partner Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse.

Ea Energianalyse har for Danmarks Vindmølleforening analyseret samlet markedspris og integrationsomkostninger for en hel række teknologier.

Beregningerne viser også, at solceller ikke længere er den suverænt dyreste teknologi, men at den leverer el til en omkostning på 73,5 øre. Dyrere er halmfyret kraftvarme til 87,4 øre pr. kWh.

Hans Henrik Lindboe forklarer, at integrationsomkostningerne i et givet marked kan beregnes som forskellen mellem en forbrugsvægtet gennemsnitspris fratrukket vindmøllernes afregningspris. Det giver ca. 11 øre/kWh i beregninger, der dækker perioden frem til 2035 i Danmark. Hertil skal lægges prisen for balancering og netomkostninger, hvilket i alt giver 15 øre pr. kWh.

Analysen er udført med markedsmodellen Balmorel, der også automatisk sørger for, at vindkraften søger derhen, hvor værdien af den er størst.

Med de nye tal imødekommer Ea Energianalyse den kritik, som blev rejst i forbindelse med Energistyrelsens rapport fra i sommer. Den konkluderede, at landvindmøller er den billigste elproduktionsteknologi.

Læs også: Energistyrelsen: Vindmøller på land giver den billigste el

Rapporten blev dengang kritiseret for ikke at medregne netop udgifterne til de ekstra kabler til eksport samt til balancering og til reserveproduktion, når vinden ikke blæser.

Læs også: Konsulent: Vel giver vindmøller ej den billigste strøm

Ea Energianalyse har også regnet på, hvor meget mere værdi vindmøllestrømmen ville få, hvis man øgede efterspørgslen efter strøm ved at etablere 500 MW varmepumper i fjernvarmeområder, 500 MW elpatroner på store kraftværker, elpatroner i industrien samt et planlagt Cobra-kabel til Holland.

Et kabel vil for eksempel få elprisen i 2020 til at stige med 3,7 pct. Elpatroner på store værker giver et prisplus på 2 pct., og varmepumper uden tariffer og afgifter forhøjer prisen med 6,2 pct.

Ved at skabe en øget efterspørgsel indenlands vil elmarkedspriserne altså stige og alt andet lige mindske eksporten af støttet vindmøllestrøm til udlandet, hvilke er en samfundsøkonomisk fordel.

Når elprisen stiger, vil PSO-støtten til vindmøllerne falde, og dermed giver det samlet set ikke dyrere strøm for privatforbrugerne.

Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, har for nylig opgjort, at 27 procent af den el, som vestdanske vindmøller producerede i 2013, blev sendt ud af landet og til priser, der lå hele 21 procent under markedsprisen, den såkaldte spotpris. Dette tal varierer dog år for år – afhængigt af mængden af vandkraft på det nordiske elmarked.

Læs også: Klimaministerens drøm: En ny kæmpehavvindmølle hver uge de næste 30 år

der mangler 2 ting:

  • en sammenlignelig pris på kernekraft
  • en vurdering af, hvordan vind skalerer. Altså: MW/km^2
  • 7
  • 27