Analyse: Vi kan stadig få nok naturgas, selv om platformen Tyra lukkes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Vi kan stadig få nok naturgas, selv om platformen Tyra lukkes

Danske og svenske kunder vil stadig kunne få deres naturgas, selv hvis DUC (Dansk Undergrunds Consortium) vælger at lukke Tyra-platformen i Nordsøen i 2018.

Det konkluderer Energinet.dk - statens systemansvarlige selskab på gasområdet - i sin halvårsrapport. baseret på en ny analyse

Læs også: BAGGRUND: Nedslidt platform afgør fremtiden for Nordsøens gasproduktion

Analysen har undersøgt, hvordan forsyningssikkerheden for gas vil være, hvis DUC gør alvor af at lukke Tyra-platformen og dermed fjerner over 90 procent af den danske naturgasproduktion i Nordsøen.

En mulighed, som Maersk Oil på vegne af DUC bebudede i en pressemeddelelse den 4. april i år.

Læs også: Maersk Oil: Tyra kan fornys på flere måder

Energinet.dk's nye analyse er baseret på detaljerede beregninger og konkluderer, at det danske gassystem godt nok bliver mere sårbart, men at både danske og svenske kunder vil kunne forsynes som hidtil takket være to store gaslagre, som Energinet.dk selv ejer, samt gode transmissionsforbindelser til Tyskland.

Læs også: Dong sælger gaslager til statens energiselskab i milliardhandel

»Kun hvis der indtræffer en ekstremt hård og længerevarende vinter, der endnu ikke er oplevet i naturgassystemets levetid, kan der opstå forsyningsproblemer«, forklarer Jeppe Danø, områdeleder for Gasmarked i Energinet.dk i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at den nye analyse er selskabets bedste bud på, hvordan forsyningssituationen kan blive, men at det selvfølgelig er et skøn med usikkerheder, fordi man ved ikke, hvordan markedet vil reagere:

»Derfor vil vi nu drøfte vurderingerne med interessenter i gasbranchen for at høre deres syn på fremtiden, så vi kan få det bedst mulige billede og en fælles forståelse af, hvad der kommer til at ske, hvis Tyra-platformen lukkes ned,« siger han.

Læs også: Lukning af Tyra-felt vil koste skatteydere tre milliarder

Energinet.dk kontakter i den kommende tid interessenter i gasbranchen og vil også informere om de nye analyser på næste Aktørforum, der er Energinet.dk’s kvartalsvise samlinger for gas-engrosmarkedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..Men jeg finder det alligevel påfaldende så "håbløst" alt omkring Olie og naturgas pludselig ser ud for A. P. Møller og co. efter at staten har kastet sine sultne øjne på den gamle, og ALT for lukrative aftale A. P. Møller fik i 1962. Og over 50!! år (Den Danske stat fik ca. 6% af provenuet, I Norge var det op mod 90%).

Nu er der pludselig hverken Olie eller Gas at finde nogen steder.

  • 1
  • 6

Fint nok at systemet ser ud til at vi kan få den gas der er nødvendig og at de anerkender at der er lidt mindre luft til fejl i nettet, men uden at det bliver kritisk... Men bare man også husker at vi i dette oplæg er afhængig af gas fra Tyskland og at de er afhængige af gas fra Rusland, der nu får en endnu større klemme på EU... Sikkerhedspolitisk skal planen også være acceptabel, ellers må der foretages noget der kan minimerer den sikkerhedspolitiske risiko...

En af løsningerne er at flytte så meget af gasforbruget over på el, som gør at EU's gasbehov fra Rusland ikke stiger i forhold til i dag... El kan produceres på mange flere måder både lokalt og i hele EU og det giver en sikkerhed for at vores samfund kan fungerer uden afhængigheden fra Rusland...

  • 7
  • 1

ikke længer er til at vride en dråbe ud af nogen felter

Det har nok mere at gøre med de faldende oliepriser, og at LNG nemmere kan transporteres rundt i verden i gasskibe.
http://www.nasdaq.com/markets/crude-oil.as...
http://www.nasdaq.com/markets/natural-gas.... USA

Jo højere oliepriser, des mere tør rettighedshaverne investere i udvinding, men efter de sidste 10 års udsving skal der nok gå en del år med stabile høje priser før nogen tør rykke sig, af frygt for ikke at brænde fingrene igen.

Desværre er Danmark så afhængig af afgifter at vi ikke tør omlægge til energiformer med mere stabile omkostninger. Els højere effektivitet betyder færre indtægter til statskassen fordi det primære energiforbrug er lavere.

Der er vist planer om gas fra Sverige til Finland, for at mindske Finlands afhængighed af Rusland - er det regnet med i forbruget ?

  • 2
  • 0

Brændsel til el er ikke afgiftsbelagt

Ah ja, det gør jo en forskel. Men er der ikke CO2-afgift osv på gas?

Jeg tænkte også på udviklingen med at udskifte benzinbiler med elbiler, som et bredt Folketing fik bremset meget. Der var det ganske vist mest registreringsafgiften der var problemet, men benzin bidrager også med en del milliarder, som kun i mindre omfang ville nå til staten via el trods højere afgiftsprocent. Og som i høj grad kunne komme fra bedre kilder.

  • 2
  • 1

Det er bekymrende at konstatere, at så mange af debattørerne ikke er klar over selv de mest almindelige almindeligheder. Som for eksempel at den russiske andel af EU’s gasimport er næsten halveret fra 55% i 1990 til 30% i 2013, hvorimod Norges andel i samme periode praktisk talt er fordoblet fra 12% til 23%, mens andelen fra ‘andre lande’ tilsammen er steget fra 31% til 47%.

Det er også bekymrende at konstatere, at visse debattører tilsyneladende ikke er klar over, at provenuet til Togfonden bestemmes af produktet mellem olieproduktion, pris samt ‘government take’ – og at olieprisfaldet fra 120 dollar/tønde i eftersommeren 2014 til 40-50 dollar spiller en noget større rolle end faldet i olieproduktionen, fra 380.000 tønder/dag i 2005 til 158.000 tønder/dag i 2015. Som i parantes bemærket ikke har det fjerneste at gøre med hvor gode eller dårlige statens forhandlere var før 1962 eller i forbindelse med de senere ændringer af aftalegrundlaget med APM-Mærsk og partnerne i DUC.

I relation til den aktuelle artikel og konklusionen fra Energinet.dk om, at gasforsyningssikkerheden også uden bidrag fra Tyra i perioden 1 okt. 2018 til 30. sep. 2021 vil være ok, kan jeg ikke lade være med at indskyde en ekstra bemærkning. Det fremgik forleden af en kort artikel hos EIA, den amerikanske energiadministrations informationskontor, at (de energirelaterede) CO2-udledninger fra brugen af kul i USA i 2015 dykkede ned under bidraget fra brugen af naturgas. Skæringspunktet ligger på niveauet 1.5 Gtons. Dette skift beror på en støt stigning i det amerikanske (primær-) forbrug af gas på bekostning af faldende (primær-) forbrug af kul. Forbrugene har fulgtes pænt af fra 1990 til 2007, fra ca. 500 Mtoe til 550 Mtoe, hvorefter naturgasforbruget er steget til 714 Mtoe I 2015, mens kulforbruget er faldet til 400 Mtoe.

I Danmark er det indtil nu gået noget anderledes, hvad angår rollefordelingen mellem forbruget af kul og naturgas og de tilhørende CO2-udledninger: I 1990 udgjorde bruttoenergiforbruget af kul 327 PJ og af gas 82 PJ. I 2014 var de tilsvarende tal 137 PJ kul og 127 PJ gas. De to brændsler byttede plads mellem 2000 og 2010, hvor gas var størst og kul var på andenpladsen, men derefter tog kullene igen førertrøjen på. Kigger man derimod på CO2-udledningerne har kul hele tiden haft førertrøjen på, og der synes ikke at være udsigt, at de bytter plads som tilfældet altså er i USA. Danmarks CO2-udledninger fra brugen af kul toppede med 24 Mton i 1990, hvor CO2 fra brugen af gas kun beløb sig til 4,3 Mton (den samlede udledning var 54 Mton, faktiske tal, ikke korrigeret for brændselsforbrug til nettoimport el og for temperaturudsving). I perioden 2000 til 2010 bidrog kul med ca. 15 Mton og gas med ca. 10 Mton, mens den samlede udledning faldt støt fra 54 Mtoe til 49,3 Mton i 2010. I 2014 var udledningerne kommet ned på hhv. 10 og 6 Mton, mens den samlede udledning var faldet til 38 Mton.

Hvor vil jeg hen med dette? Jo, jeg synes det er ærgerligt at Danmark og mange andre europæiske lande ikke har været i stand til at modstå fristelsen* til at købe de store mængder amerikanske kul, som flød ud på verdensmarkedet som konsekvens af boomet i den amerikanske skiftergasproduktion. Hvis man i EU i samme omfang som USA havde fravalgt kul, ville man have kunnet opvise endnu større reduktioner af CO2-udledningerne, og man ville stå med en flåde af kraftværker, der er bedre egnet til at tilpasse sig fluktuerende bidrag fra vindkraft og solceller.

*) Presset på elpriserne som følge af de stigende mængder subsidieret strøm fra vind og sol har selvfølgelig ikke gjort det nemmere at få plads til mere gas og mindre kul, som jeg ville foretrække fremfor biomasse-boomet, som vi først lige har set begyndelsen af...

  • 4
  • 1

Men man kan undre sig over at det pludselig, tom togfonden skulle til at have en, lille, bid af kagen ikke længer er til at vride en dråbe ud af nogen felter..

@ Thomas Ehler

Det kan du godt sidde og undre dig over. Du kunne også tage at sætte dig ind i hvad off-shore boringer i Danmark koster, kontra hvad olieproduktion i Mellemøsten koster.

Holder du det op imod skatter i Danmark og olieprisen i øvrigt, finder du måske frem til det er blevet meget mere risikabelt at investere i Nordsøen, samtidigt med det er blevet dyrere at producere olie fordi de sidste reserver er dyrere at pumpe op end de første, samtidigt med indtægterne er faldet fordi prisen er faldet.

Men udokumenterede konspirationsteorier er naturligvis sjovere og meget mere uforpligtigende.

  • 7
  • 0

bekymrende at konstatere, at så mange af debattørerne ikke er klar over selv de mest almindelige

Informative tal (godt arbejde! :-) ), men det er kun få der ved hvor de skal findes, og gider. Har du fundet dem eet sted, eller måtte du grave mange forskellige steder ?

Findes der noget bedre end bakspejle til at forudse fremtidige forhold?

Det man kan bebrejde daværende og nuværende politikere for, er at de ikke var åbne for at virkeligheden kan udvikle sig væsentligt anderledes end de(res rådgivere) havde forestillet sig. Fx var Bjarne Graven Larsen ydmygt bevidst om at ATP /ikke/ kendte fremtiden, og derfor sikrede sig redskaber til at bevare værdierne uanset markedsforhold. Danmark synes at ville bruge Nordsø-værdierne hurtigt, mens Norge opbygger en langsigtet Oliefond (Norge har det selvfølgelig nemmere fordi værdierne er langt større).

  • 2
  • 0

Du lægger op til en diskussion, som vi har haft før – måske endda mere end en gang – her på siden, hvor jeg også har givet mit besyv med. Jeg har desværre ikke orket at lede efter disse debattråde. Undskyld.

Men nu som dengang vil jeg sige følgende: Der er mange forskelle mellem Danmark og Norge, ikke bare hvad angår størrelsen af landenes kulbrintereserver og udviklingen i årsproduktionen, dels absolut, dels i relation til de to landes hjemlige forbrug af energi, fordelt på brændsler og på sektorer, for slet ikke at tale om elforbrugets størrelse, sammensætning og hvorledes strømmen er produceret. Landene har også forskellige udgangspunkter, hvad angår statsgæld, handels- og betalingsbalance, samt ’government take’ altså hvor stor del af kagen dvs. strømmen af indtægter fra olie- og gasproduktionen det offentlige har været i stand til at sikre sig.

Kort fortalt har skiftende danske regeringer, bakket op af et flertal i folketinget, valgt at bruge en stor del af statens del af indtægtsstrømmene fra Nordsøen til at forbedre statsfinanserne, altså at få den gæld som bl.a. havde udviklet sig i kølvandet på de to oliekriser ud af verden, fremfor at putte pengene i en oliefond. Det har der vist været bred enighed om, også fra de økonomiske vismænd, hen over årene, har været en ganske god ide.

Det vil – desværre - være synd at sige, at Energistyrelsens hjemmeside er godt opdateret, hvad angår disse forhold. Men du kan begynde her:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/oli...

Og gå videre her:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/oli...

Af en eller anden årsag, som jeg ikke kender, har man i Energistyrelsen valgt ikke længere at producere eller i hvert fald ikke længere offentliggøre en samlet årsrapport om ’Danmarks olie- og gasproduktion’. Men her kan du downloade alle tidligere årsrapporter, fra 1985 til den seneste samlede udgave, som dækker 2013:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/oli...

Årsrapporten for 2014 blev i stedet udgivet ’trinvist’:
http://www.ens.dk/udgivelse-aarsrapport-2014

Her er et link til ’økonomi-kapitlet’ for 2014:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/under...

Det bliver spændende at se om Energistyrelsen fortsætter i det nye udgivelsesspor eller vender tilbage til den gamle. Jeg håber på det sidste.

  • 0
  • 0

Der er vist planer om gas fra Sverige til Finland, for at mindske Finlands afhængighed af Rusland - er det regnet med i forbruget ?

Når nu vi er igang...

@Thomas Gade Dit spørgsmål er forkert stillet: Danmark forsyner Sverige med (en smule) gas via et rør under Øresund, men der er ingen forbindelse fra Sverige videre til Finland. Der er heller ikke planer herom, så det finske gasforbrug er ikke medtaget i den rapport, som artiklen nævner, at Energinet.dk har udarbejdet:
http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu...

Denne artikel:
https://ing.dk/artikel/eu-vil-bryde-ruslan...

beskæftiger sig med EU’s bestræbelser på at bryde Ruslands monopol på Finlands gasforsyning ved at yde støtte til et rør (Balticconnector) under Den Finske Bugt fra Estland til Finland. Jeg skrev et par indlæg i debatten nedenunder. Der er tale om en ’flertrinsraket’. I første omgang (Trin 1) skal esterne blive enige med sig selv om, hvor deres LNG-importterminal (FSRU-skib) skal ligge. Så ved man, hvor røret til Finland skal begynde. I anden omgang (Trin 2) kan der så føres LNG fra Estland-terminalen til Finland. I tredje omgang (Trin 3) kan der blive tale om, at Letland og Estland og principielt også Finland kan blive forsynet med LNG, som er landet på Litauens LNG-terminal (FSRU-skib) i Klaipeda. Det fordrer uhindret transit gennem Letland, som skulle være muligt efter april 2017. Det er dog muligt, at dette Trin 3 aldrig kommer til at spille nogen større rolle, hverken for Letland, Estland eller Finland. Hvorfor? Fordi Trin 4 og Trin 5 kommer i spil: Trin 4 er det såkaldte 'Baltic Pipe'-projekt, som går ud på at forbinde det danske gasnet med det polske gasnet ('fra Avedøre til Swinoujscie'), hvorved Polen kan få norsk gas. Hvorfor norsk og ikke dansk gas? Fordi ’Baltic Pipe’ er baseret på, at der skal løbe 10 bcm (milliarder m3), og Danmarks gasproduktion er efterhånden kommet ned på 3.5 bcm. Men Trin 4 kan kun for alvor mindske Letlands, Estlands og Finland af russisk gas, hvis Trin 5 også bliver til noget. Det er det såkaldte ’Amber Pipe’-projekt, der går ud på at forbinde det polske gasnet med det litauiske gasnet vha. et gasrør som går udenom den russiske enklave Kaliningrad.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten