Analyse: Vi har taget for let på biomassen

Er biomasse CO2-neutralt?

Spørgsmålet virker ved første blik enkelt at svare 'ja' til. Det har politikere og myndigheder i deres iver for at gøre et godt klimaindtryk så gjort. Dermed har de lukket øjnene for, at det åbenlyse svar ikke altid er det mest sandfærdige.

Ingen kan benægte, at en plante, der bliver brændt af, kun afgiver det kulstof, som den ved hjælp af fotosyntese sugede til sig, mens den voksede.

Der skal ikke meget omtanke til at indse, at planetens kulstofkredsløb er lidt mere komplekst. Det påpegede Det Europæiske Miljøagentur i september i en videnskabelig udtalelse. En række forskere Det Danske Center for Miljøvurdering gentog det i begyndelsen af november i et åbent brev til klimaminister Martin Lidegaard (R).

Men budskabet trængte først igennem, da den grønne tænketank Concito, ministerens eget barn, udnyttede udtalelsen til at sætte spørgsmålstegn ved de træpiller, som de danske kraftværker smider i kedlerne som erstatning for kul.

Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller

Så indviklet er det heller ikke

Hvis vi ser bort fra træpillerne, er forskernes argumenter faktisk slet ikke så indviklede. Den væsentligste pointe er, at vi ikke kan nøjes med at vurdere planternes klimabelastning ud fra, hvad der bliver frigivet under forbrændingen.

Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral

Vi er nødt til at se på, hvad der var sket på markerne og i skovene, hvis vi ikke havde høstet planterne til bioenergi. Et skrækeksempel fra markerne lyder nogenlunde som følger:

En dansk mark, som i dag bliver benyttet til korn eller majs til foder for landmændenes 27 millioner grise, plantes til med f.eks. energipil. Pilen fyres CO2-neutralt ind i varme- og kraftværker.

Men grisene skal stadig have mad. Derfor må landmændene købe mere soja fra Sydamerika til at fodre dem med. Det fører til, at tropisk regnskov bliver ryddet til fordel for sojamarker.

Nettoresultat: En gigantisk udledning af kulstof fra et af verdens mest værdifulde kulstoflagre, regnskoven.

Vores afgrøder skal binde mere kulstof

Eksemplet fås i en række varianter, hvor langt fra alle er så gruopvækkende som at rydde regnskov. Men det illustrerer en pointe, som forskerne er enige om.

Hvis vi også i fremtiden skal benytte biomasse i stor stil, så skal vi dyrke afgrøder, som binder mere biomasse på de marker, som vi dyrker i forvejen.

I Danmark er stort set hver eneste hektar landbrugsjord under plov. Derfor kigger forskerne blandt andet på at udnytte pil og græsarter, som samler mere biomasse til sig end hvede og majs. Nogle mener, at det kan fordoble udbyttet. Noget af biomassen kan måske i fremtiden blive til foder gennem en restfraktion fra produktionen af biobrændstof.

Læs også: Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller

Ude omkring i verden åbner der sig større muligheder end herhjemme for at frembringe mere biomasse. Vi skal ikke længere væk end til Østeuropa, hvor enorme arealer venter på, at landmændene får økonomisk incitament til at lære kunsten at dyrke intensivt.

Pas på jordens kulstoflager

Men også i Østeuropa skal vi passe på ikke at slippe kulstof løs i atmosfæren. Det vil blot ikke være fra skov, men fra tidligere vådområder, som bliver drænet.

Selv hjemme i Danmark frigiver den slags marker store mængder CO2, når de kommer under plov. Det tilfører ilt til de mikroorganismer, der nedbryder plantematerialet, som blev lagret under det nu bortledte vand.

Markjorden er ligesom skovene et gigantisk kulstoflager, og balancen i det hører også med i det samlede regnestykke for, om biomasse er CO2-neutralt.

Alligevel tør videnskaben godt love, at biomasse kan bidrage til fremtidens energiforsyning, sådan som både den danske regering og de fleste andre lande ønsker det.

Så sent som i sidste uge vurderede det britiske UK Energy Research Centre på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur, at planter kan levere en femtedel af verdens energiforsyning. Vel at mærke på en bæredygtig måde, og uden at det går ud over fødevareforsyningen.

Stor uenighed om CO2-regnestykkerne for skove

Så er vi nået tilbage til træpillerne. For selv om de fleste forskere kan nikke genkendende til principperne i at beregne CO2-påvirkningen fra biomasse, så er de langt fra enige om resultatet af udregningen for skovenes vedkommende.

Centrale spørgsmål er i diskussionen er, hvor stor en del af skovene vi kan betragte som urørte kulstoflagre, og hvor stor en opbygning af kulstof, der sker i forskellige typer af skove.

Nogle forskningsresultater viser, at det bogstaveligt talt kan tage hundredvis af år, inden de bliver en god klimainvestering at brænde træpiller af i danske kraftværker i stedet for kul. Så nytter det ikke meget for klimaet i de næste 50 år at brænde træ af, argumenterer f.eks. Concito.

Læs også: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul

På Københavns Universitet mener forskerne derimod, at en skov kun lagrer meget lidt yderligere kulstof, når den er vokset til. Det ved, som fjernes for at blive til træpiller, ville alligevel være rådnet med stort set samme CO2-udslip til følge.

Læs også: Professorer: Concitos træpille-rapport er fyldt med fejl

Bæredygtighedsmærke til træpillerne

Det videnskabelige fundament for den diskussion udvikler sig stadig. Imens fortsætter kraftværkerne deres import af træpiller, som sidste år rundede 1,7 millioner ton.

Værkerne forbereder sig på kritikken ved selv at indføre kriterier for bæredygtigheden.

Læs også: Dong Energy klar med klima-krav til træpiller i 2012

Også EU overvejer, om det ikke er vel simpelt at give al biomasse CO2-neutral-stemplet.

Ifølge Ingeniørens oplysninger har embedsmænd i Bruxelles endda gjort sig tanker om, hvordan kriterierne for at vurdere de afledte effekter af at afbrænde planter kan se ud. Men de har endnu ikke besluttet sig for, om den slags kriterier overhovedet skal indføres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen er en rimelig god opremsning af, hvordan diskussionen ser ud lige nu. Men for mig at se mangler der to aspekter, hvis man vil gøre op med at man har taget træpillerne på den lette måde: (a) det molekylære plus begrebsmæssige på det plan: Da de fossile brændsler er blevet raffineret i selve Jorden, omdannedes molekyl-strukturen fra at udgøre kulhydrater til kulbrinter, hvor de sidstnævnte har et energimæssigt mere gunstigt forhold mellem kulstof- og brintatomer (med methan eller CH4 som det mest eneregi-intensive ved afbrænding, nemlig ud fra kulstof-brint-bindingerne) - derfor udledes der MERE CO2 pr. energienhed fra afbrænding af 'biomasse' end fra afbrænding af 'fossile' brændsler - altså et forkert våben, når det gælder om at nedbringe CO2-emissionerne i en fart! Især når det drejer sig om voldsomt at skulle udvide dyrkningsarealer med planter med lang rotationstid (hvis vi vil beholde skovene fremfor plantager). (b) Som der stod at læse i Fischlin m.fl.s bidrag til 2007-IPCC-rapporten og også blev diskuteret på Forest Day 3 ifm COP15, er det sandsynligt at skovene globalt ikke vil være et dræn for atmosfærisk CO2 længere, når gennemsnits-temperaturen stiger med mere end 2,5 grader C - og det er vi vistnok direkte på vej til (Verdens største skov-arealer er allerede holdt op med det - de tropiske p.g.a. afbrænding af træ, de boreale p.g.a. allerede indtrufne temperaturstigninger). Altså er det subprime-lånene om igen, hvis finans-institutterne og staterne giver forhåndskreditter for CO2-binding gennem de næste 40-50 års skvovækst.

  • 0
  • 0

Er det ikke bare et led i at alle vi efterhånden mange ,der skovler piller i fyr,i uopvarmelige boliger ,skal til at betale afgift?

  • 0
  • 0

Hvornår går det op for politikerne og især de energipolitiske ordførere, at der kun findes en farbar vej, hvis CO2-udledningen og dermed CO2-indholdet i atmosfæren skal reduceres. Den eneste farbare vej er en direkte reduktion af afbrænding af kulstofholdigt materiale, og det uanset om det er fossile eller bio brændsler. Den omstillingen der er nødvendig indeholder derfor ikke en uændret eller stigende afbrænding af kulstofholdigt materiale, den indeholde uanset om danske politikere eller andre kan lide det eller ej, forskning og udvikling af produktion af kold energi, og her har vi (menneskene) kun nogle ganske få redskaber i dag - sol, vind-, bølge-, tidevandsenergi, vand- og kernekraft. Opgaven for politikerne er derfor at finde det rigtige miks. De skal ikke opfinde støtteordninger, der flytte den økonomiske byrde fra producenterne, erhvervslivet over til forbrugerne, da en sådan ordning, via den indbyggede inflation i det danske skatte- og afgiftssystem, vender retur til erhvervslivet med mindste en faktor 2. (Hvis en lønmodtager vil have økonomisk dækning for øgede energiafgifter på 1.700 kr., koster det arbejdsgiveren mindst 3.400 kr. i øgede lønudgifter.) Til regeringens opgørelse af de 1.700 kr skal der lægges udgifterne til udbygning af energiinfrastrukturen, og Energinet.dk regner med at bruge 22 mia. kr. i 2012 til udbygning af elnettet.

Formand for SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere

  • 0
  • 0

Fin artikkel, der nu går grundigere i dybden. Især nuancerne omkring kritikkken vedr. biomasse. Der er noget helt andet end http://ing.dk/artikel/124495-derfor-skader... Så træpiller kan udlægges værende CO2-neutral, hvis de er fremkommet på en bæredygtig måde, hvilket jo er det som også er mest logisk. Det eneste der mangler er, at få styr på skovrejsning.

Men helt hvordan Concito skulle have bidraget til at skabe klarhed over området er uvist. Men helt klart er det at naturgasinvesteringen de sidste 30 år ikke må fremstå som fejlslagen, så heliger målet vel midlet.

  • 0
  • 0

Den ovenfor anvendte filosofi betyder jo at heller ikke varmeværkernes solpaneler er neutrale fordi de beslaglægger arealer hvor der kan dyrkes fødevarer eller foderstoffer

Ellers bliver det et spørgsmål om der overhovedet må være mennesker på denne planet, og den største misgerning vil være når man med medicin og fødevarehjælp holder liv i mennesker der ellers ville dø af hungersnød eller sygdomme

Men må gøre opmærksom på at der beslaglægges marker til at placere solpanelerne, så det bør ske i Sahara eller andre steder hvor der ikke i øjeblikket dyrkes eller kan dyrkes noget som helst af betydning.

Den for mig at se bedste udvej af dette dilemma er

http://ing.dk/artikel/120712-nyt-materiale...

Så kan solens energi oplagres miljøvenligt og vil være nem at transportere.

  • 0
  • 0

Den omstillingen der er nødvendig indeholder derfor ikke en uændret eller stigende afbrænding af kulstofholdigt materiale, den indeholde uanset om danske politikere eller andre kan lide det eller ej, forskning og udvikling af produktion af kold energi

I al teknologi snakken glemmer vi tit det nemmeste og ofte billigste middel, nemlig opgradering af de varmeforbrugende enheder til noget der ligner 0-energi standard. Nybyggeri er der vel rimeligt styr på, måske bortset fra virksomheder? Men renovering til lavenergistandard må have et enormt potentiale?

På det sidste er der snakket om krav til varmelager i hver enkelt bygning. Kan forsynes fra sol, vind-el eller spildvarme.

  • 0
  • 0

Hvis man har været en tur i Alaska eller Canada og set hvad træpille industrien forårsager af skader for en ellers urørt natur, går det op for en at vi har en begrænset mekanistisk opfattelsesevne i vores behandling af dette spørgsmål hvis vi kun ser på co2 regnskabet. (bounded rationality). Min pointe er at det er forkert ud fra et naturbevarelses hensyn at fælde store skovarealer, uanset om der bliver oplagret lige så meget co2 af den nye skov som den man fældede ellers ville have oplagret. Hvis man mener at uberørt natur har en stor værdi bør dette tages med ind i betragtningen. Nogle af de træstubbe der står tilbage på ryddede områder jeg har været i for nyligt i Alaska havde 2-300 årringe. Der er endda træer med 800-1000 år på bagen der ryger lige i træpillekværnen. Jeg så et sted (Discovery tror jeg desværre var min kilde) at en moderne skovrydningsmaskine kan fælde og kværne 3000 træer til træpiller på en dag. Det er altså noget der skader artsdiversiteten, udover at selve landskabet er skadet i årtier, efter rydningen. Der er også noget moralsk forkasteligt ved at anvende træ af høj kvalitet til træpiller, det minder en hel del om fyring med korn til opvarmning, som måske nok er økonomisk forsvarligt men moralsk er yderst tvivlsomt. I min verden er det mindst skadelige kompromis derfor at anvende naturgas i den overgangsperiode til co2 fri produktion vi er i nu, både i transport og i elproduktion. Den er der tilsyneladende rigtigt meget af og den er langt renere end olie og kul ved afbrændingen. Min personlige konklusion er at anvendelse af træpiller er en blindgyde, og er en større faktor til skader på uberørte naturarealer specielt de store tempererede skovbælter i Sibirien Canada og Alaska end eksempelvis udvinding af Oilsand.

  • 0
  • 0

Greenpeace Kanada bekræfter helt Din position, Ole Abildgaard. Se deres digre sammenfatning af analytiske og politiske spørgsmål, som jo skyldes at de nu er ramte af træpille-boomet. Links: http://www.greenpeace.org/canada/en/recent... + note 208: http://www.abc.net.au/unleashed/2790222.html Linket i note 208 henviser til en grøn i Australien, der med rette glæder sig over, at de nu i en endelig vedtaget klimalov har fjernet træpiller fra kategorien vedvarende energi-brændsler. Desuden har de (måske midlertidigt) indført en CO2-afgift. Ligesom Danmark gjorde i begyndelsen af 90'erne, inden spin-'doktorerne' tog over. I øvrigt er der for Københavnere mulighed for at diskutere lidt af dette her på torsdag kl.20-22 i Osramhuset på Nørrebro. Mere om det kan rekvireres hos mig på nest@ruc.dk.

  • 0
  • 0

@Ole Abildgård Det står godt nok i artiklen, men alligevel: LÆS OGSÅ: http://ing.dk/artikel/124526-professorer-c...

Og så var noget med en bille i Canada, som man ikke er så begejstret for, hvorfor man har været nødt til at tage temmelig drastisk fat for netop at bevare artsdiversiteten og undgå total skovdød. Billebefængt gavntømmer ville jeg ikke bryde mig om at bygge hus af.

@Rolf Der skal noget mere kringlede sætninger til, for at bortforklare, at fossile brændsler består af kulstof som er ophobet for millioner af år siden, mens det der vokser ovenpå jorden i dag har en væsentlig kortere omsætningstid. Ved fornuftig skovdrift jfr. Claus Felby = 0

Enhver afbrænding af fossilt brændstof giver et NETTObidrag af Co2 Bidraget fra biobrændsler kan være positivt eller negativt, afhængig af hvordan man forvalter det. Lige som du, kan jeg være bekymret over massiv hovedkuls omlægning, og det bør vi gøre tydeligt opmærksom på. Det fremmer ikke tydeligheden at påstå, at træ generelt udleder mere Co2 end kul, da man kun kan komme frem til et sådant resultat ved stærkt kreativ bogføring og under forudsætning af, at vi fremover vil opføre os fuldstændig tåbeligt = hensynsløst brænde skovene af.

  • 0
  • 0

Hvordan i alverden kan Du påstå, at det er en ubevist påstand at træ generelt udleder mere CO2 end de fossile brændsler, især naturgas, men også kul. Det står i alle DMUs indberetninger til klimakonventionen og uafhængigt af det har jeg en kilde fra USA fra 1979 (Scientists Institute of Public Information), der ikke kun opregner dette, men også begrunder det med forskelle i molekylstrukturen. CH4 er den enkleste og mest energieffektive kulbrinte. En hr. Bonnesen skrev i 1979 bogen 'Gassen brænder' - det er det der er sandheden bragt på en kort formel: alt andet er fyldstof, der kun forurener, jf. partikeludledning ved afbrænding af stearinlys - og det der er værre. Dine betragtninger om fossile versus biobrændsler er grøn fundamentalisme. I en tid, hvor vi kun har få år tilbage til at knække CO2-udledningernes stigninger, er det halsløs gerning at forøge selvsamme emissioner gennem øget afbrænding af biomasse - især når det står hen i det uvisse. om skovene holder til den lange tid der går, før de udledte ekstramængder er bundet i ny skovvækst. Hertil kommer for elværkernes vedkommende at de er underlagt loftet i EUs kulstrohandelssystem - de samme CO2-mængder som de nu påstår at de reducerer med p.g.a. træfyring kan andre så udlede ekstra! Velbekomme!

  • 0
  • 0

Dette er virkeligt noget andet end kampagnejournalistisk Bredsdorff - bravo.

Kampagnejournalistisk får alt til at se sort/hvid ud - gøre afgørelsen til enten/eller. - Virkeligheden - især indenfor dette forskningsmæssige helt nye område - er både nuanceret og uafdækket.

Som ekspert netop i den mikrobielle opbygning og nedbrydning af humus, blev jeg i begyndelsen af årtusindet bedt om indspil til en plan for vores to store land- og skovbrugsfylker, Hedmark og Oppland - hvor jeg bor, og som tilsammen er godt større end Danmark (ca. 53..000 km3) - til reduktion af CO2-udslippet til den kommende Kyotoaftale.

North American Institut on Land and Soil Conservation lagde da frem et tilbud om at omlægge dele af sortjordsdelen af USA's landbrugsområder - fortrinsvis Prærien - til permanente og semipermanente afgrøder samt reduceret jordarbejde. - Dette skulle de så have betalt CO2-kvoter for, og det kunne faktisk - efter datidens beregninger - klare 75% af USA's beregnede forpligtelser iht. Kyoto.

Sandsynligvis derfor blev "Land Use" taget ud af Kyoto med undtagelse af afskovning, idet man indså, at man let kunne ende op med, at alle regnede sig frem til reduceret udslip uden at gøre noget særligt. Det blev for uoverskueligt. - De amerikanske beregner var da også gjort alene på reduceret udslip på ved eksisterende - eller lidt tidligere - produktion og produktionsmetoder, der jo slet ikke var indregnet i vores kulturelt skabte CO2-udslip.

Så vidt jeg ved, var jeg den første her til at gøre opmærksom på disse forhold - og deriblandt også på, at der uden tvivl i industriel tid var frigjort mindst lige så meget CO2 ved de store opdyrkninger af f.eks. de humusdannende græssletter på Prærien, Pampassen og i Rusland, som ved afbrænding af fossilt brændsel. - Så det er godt at se, at denne problematik kommer ind i debatten. Ellers kunne man let opdage, at CO2-indholdet i atmosfæren ikke faldt som beregnet, hvis man lykkedes med en reduktion af brug af fossilt brændsel. - Lidt som at nitrogenudslippet til de danske farvande ikke faldt i forhold til bøndernes reduktion, fordi naturlige og andre kidler var hovedårsagen.

For øvrigt var amerikanernes initiativ på grænsen til charlatanteri, idet reduceret jordarbejde allerede var gennemført i stort omfang, og dybpløjning fandt ikke sted mere. - Man så altså en mulighed for at få penge for ting, man alligevel ville gøre - ja tilmed dels havde gjort.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

grøn fundamentalisme

??? Det er i hvert fald fundamental børnelærdom, at fossil energi ikke optager mere Co2, hvilket plantevækst gør.

Det må være forbigået din opmærksomhed Rolf, at dette handler om at nærme sig en genopretning af kulstofballancen. Ikke bare at skrue lidt ned for gassen.

Der er 2 væsentlige årsager til vores nuværende misere: 1 voldsomt overforbrug (i.f.t. dannelse) af fossile brændsler. 2 En reduktion i jordens skovareal (fra halvdelen af klodens landareal til en tredjedel.

Derfor er de 2 mest nærliggende løsninger også: 1 Drastisk reduktion i brug af fossil energi 2 Genetablering og optimering af jordens skovareal

Udledningen af Co2 fra reduktion af skovarealer udgør en større mængde, end den samlede udledning fra trafikken - begge dele på verdensplan.

90% af kulstofomsætningen foregår i skovene ! Derfor ligger der også en væsentlig nøgle her til at gøre noget ved problemet.

Det bedst kendte incitament til at gøre noget i dag, er ikke skrækkampagner, men penge. Kan det ikke betale sig at dyrke fornuftig skovdrift, så bliver den ryddet til andet formål. Billige bøffer fra Amazonas, soja til bilbrændstof etc.

Selvfølgelig er kul mere energieffektivt end træ. Det er jo derfor vi bruger det i vildskab og det er det der er problemet.

Løft dog blikket ud af din kemibog og prøv at få øje på virkeligheden, på sammenhængene Rolf. Du er desværre et skrækeksempel på, at specialister somme tider slet ikke agerer i den sammenhæng de er en del af, og derved kan komme til at gøre langt mere skade end gavn.

  • 0
  • 0

Med hensyn til Biomasse, så er det da et forfærdeligt spild hvis man brænder det til aske.

Hvorfor kikke man ikke på inkaernes opdagelse for mange år siden.

Biokul / Agrichar / Boichar og nej kullet skal ikke brændes bagefter! http://www.youtube.com/watch?v=nzmpWR6JUZQ

Fordele ved Biokul.

1.: Under produktionen dannes syngasser som kan bruges til at producere eletricitet. http://www.stirling.dk/page_content.php?me...

2.: Ved at tilsætte vores landbrugsjord/have/parker/skove denne biokul opnår vi disse fordele.

2.1, Fastlåsning af Co2 i jorden, i mange hundrede måske tusinder af år. 2.2, Biokul virker som en svamp og suger vand, fosfor, nærringstoffer til sig, det bliver ikke udvasket 2.3, Biokuls struktur er det perfect levested for jordens mikro organismer. 2.4, Og en masse andre fordele, ingen minusser!

I Danmark indsamles over 600 tusinde ton haveaffald per år, nu bliver det lavet om til kompost, men koposteringen frigiver Co2 samt metan gasser. Haveaffaldet/komposten vil over en 12 årig periode have frigvet alt sin oplagerede Co2 + en masse metangas. Biokul = Ingen metangasser + produktion af eletricitet ved productionen + Co2´en i kullet forbliver bundet i jorden.

  • 0
  • 0

Tak for det gode indlæg og linksene til biochar-projektet. I 80'erne var der en udvikling af pyrolyse for affaldssektoren i Tyskland i gang (Ingeniør Peter Voelskov), men den blev undertrykt at storindustrien på området. Nu i klimapolitikkens tidsalder bør denne teknologi kunne finde gode anvendelsesmuligheder i forvaltningen af vores fælles jorder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten