Artiklen er en rimelig god opremsning af, hvordan diskussionen ser ud lige nu. Men for mig at se mangler der to aspekter, hvis man vil gøre op med at man har taget træpillerne på den lette måde: (a) det molekylære plus begrebsmæssige på det plan: Da de fossile brændsler er blevet raffineret i selve Jorden, omdannedes molekyl-strukturen fra at udgøre kulhydrater til kulbrinter, hvor de sidstnævnte har et energimæssigt mere gunstigt forhold mellem kulstof- og brintatomer (med methan eller CH4 som det mest eneregi-intensive ved afbrænding, nemlig ud fra kulstof-brint-bindingerne) - derfor udledes der MERE CO2 pr. energienhed fra afbrænding af 'biomasse' end fra afbrænding af 'fossile' brændsler - altså et forkert våben, når det gælder om at nedbringe CO2-emissionerne i en fart! Især når det drejer sig om voldsomt at skulle udvide dyrkningsarealer med planter med lang rotationstid (hvis vi vil beholde skovene fremfor plantager). (b) Som der stod at læse i Fischlin m.fl.s bidrag til 2007-IPCC-rapporten og også blev diskuteret på Forest Day 3 ifm COP15, er det sandsynligt at skovene globalt ikke vil være et dræn for atmosfærisk CO2 længere, når gennemsnits-temperaturen stiger med mere end 2,5 grader C - og det er vi vistnok direkte på vej til (Verdens største skov-arealer er allerede holdt op med det - de tropiske p.g.a. afbrænding af træ, de boreale p.g.a. allerede indtrufne temperaturstigninger). Altså er det subprime-lånene om igen, hvis finans-institutterne og staterne giver forhåndskreditter for CO2-binding gennem de næste 40-50 års skvovækst.