Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk

Illustration: Bygherreforeningen

Selvom solceller og vindmøller bliver billigere og billigere, så kan det stadig betale sig at spare på varmen. Det konkluderer en ny rapport, som EA Energianalyse har skrevet for partnerskabet Renovering på dagsordenen, der blandt andet tæller arkitekternes, ingeniørernes og entreprenørernes brancheforeninger.

»Der har været en stor diskussion om, hvorvidt man nu skulle droppe energisparekrav og alt muligt andet. Det, analysen siger, er, at selv om vi får grøn vedvarende energi som vind og sol, og det bliver meget, meget billigere end i dag, så kan det faktisk alligevel betale sig at spare og sænke varmeforbruget med 31 procent i 2050,« siger civilingeniør og partner i EA Energianalyse Hans-Henrik Lindboe

Analysen tager udgangspunkt i ambitionen om, at Danmark senest i 2050 skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050, som hele Folketinget støtter op om – og som energiordførerne i øjeblikket er ved at blive enige om de næste skridt imod.

Dansk Energi: Energirenovering er for dyrt

Det kan virke som en indlysende god idé at reducere forbruget, hvis man skal til at omlægge hele energisystemet til vedvarende energikilder, der traditionelt har været dyre. Men energibesparelser kan hurtigt blive for dyre at realisere, mener eksempelvis brancheorganisationen Dansk Energi, der i oktober sidste år udgav en rapport med den sigende titel: Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats. En af rapportens hovedkonklusioner var, at »Energieffektivisering i industrien er billigere end i husholdninger«, og at der ikke var nogen grund til at øge ambitionsniveauet i bygningsreglementet.

Læs også: Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger

De konklusioner har naturligvis ikke huet byggebranchen, som ellers fik Dansk Energi med på et fælles udspil om de fremtidige krav til bygninger tidligere i 2017. Dengang kunne parterne imidlertid ikke blive enige om, hvor meget der skal investeres i isolering, bedre vinduer og energieffektive pumper, og hvor meget, der skal bruges på solceller, vindmøller og biomassebaserede anlæg.

»Der vil ikke være særligt mange detaljer, for det kan der ikke være, når både energi- og byggerifolk skal blive enige,« sagde forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI, som havde været med til at formulere planen. Og energiselskaberne og bygge- og bygningsbranchen er ikke blevet mere enige siden.

Robust resultat

Konklusionen i den nye rapport hviler dog på et par kritiske forudsætninger: Omkostningen ved at gennemføre energibesparelser er baseret på en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, som også står bag en anden central forudsætning: At omkring en femtedel af den nuværende bygningsmasse vil blive revet ned i løbet af de næste 32 år.

Læs også: ANALYSE: Lobby-giganter strides om bygningers rolle i nyt energiforlig

Til gengæld er det EA Energianalyse, der står på mål for antagelserne om prisudviklingen på vedvarende energi. Men Hans-Henrik Lindboe mener ikke, at analysefirmaet har overdrevet priserne.

»Det er selvfølgelig en kritisk forudsætning, men jeg mener, at analysens resultat er meget robust. Vi har indlagt meget store prisfald på både vindmøller, solceller og andre teknologier. Efter 2030 regner vi eksempelvis med, at sol og vind bliver etableret uden tilskud,« fortæller han.

Varmeforbruget falder ikke længere

Hvis der skal skæres 31 procent af landets samlede varmeforbrug, kræver det imidlertid, at der bliver renoveret meget mere og meget dybere, end hvad der er kutyme i dag.

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

Varmeforbruget skal nemlig reduceres med omkring én procent om året. Det skal sammenlignes med, at varmeforbruget i bygninger opført før 2000 kun er faldet 0,25 procent årligt siden 2000 – og i de senere år har der nærmest ikke været noget fald. Men det må ikke koste ret meget at få flere til at renovere, understreger Hans-Henrik Lindboe:

»Hvis det nu er alt for dyrt at få folk til at spare til det samfundsøkonomisk optimale niveau – hvis virkemiddelomkostningen er alt for dyr – er det et problem. For man skal jo ikke betale mange penge for at spare lidt på energien. Derfor er politikerne nødt til at finde nogle meget præcise og billige virkemidler, der kan få folk til at realisere energisparepotentialet.«

Overskud på 23 mia. kr.

Illustration: Renovering på dagsordenen / EA Energianalyse

Men ifølge Hans-Henrik Lindboe burde det være muligt at finansiere de nødvendige tiltag, for det samfundsøkonomiske overskud på at skære 31 procent af varmeforbruget er hele 23 mia. kroner set over hele perioden frem mod 2050.

»Så tiltagene må ikke koste mere end 23 mia. kr. Men da ordningen nok ikke vil ramme 100 procent, og nogle af tiltagene ville være kommet af sig selv, er det nok nærmere 7-10 mia. kr., man kan bruge til formålet over hele perioden,« siger han.

Besparelser i industrien er billigst – men potentialet i boliger er størst

Men hvordan kan EA’s analyse vise, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at fordoble omfanget af varmebesparelser i eksisterende boliger, mens Dansk Energis analyse viser, at det bedre kan betale sig, at investere i omstillingen af transport-, industri- og energisektorerne?

»Vi ser kun på boliger og sammenligner altså ikke med eksempelvis energibesparelser i industrien. Og sparepotentialet er nok betydeligt større i boliger end i industri, selvom det enkelte sparetiltag der gennemføres i industrien har bedre økonomi, fordi der er tale om store enheder,« siger Hans-Henrik Lindboe.

Hos Dansk Energi er Kamilla Thingvad, der er afdelingschef detailmarked og energieffektivitet, enig i at mange boliger skal energirenoveres.

»Vi har vurderet, at der kan hentes omkring 8 PJ i energibesparelser i bygninger frem mod 2030.«

Det tal er noget lavere end det, som EA Energianalyse kommer frem til som det økonomisk optimale - nemlig 43 PJ frem mod 2050. Men Dansk Energi ser ingen grund til at øge ambitionerne ved eksempelvis at etablere en støtteordning for energibesparelser i boliger.

»Vi har hørt politikernes signal om, at de gerne vil passe på borgernes penge, og de tidligere evalueringer af energiselskabernes energispareindsats viser, at effekten af at give tilskud til boligejernes energirenoveringer er meget dårlig. Det man i stedet skal sørge for, er, at boligejerne lever op til bygningsreglementets krav om, at de skal gennemføre rentable energiforbedringer, når de alligevel renoverer. En overholdelse af bygningsreglementes krav vil nemlig ifølge SBI svare til ca 30% reduktion i 2050«

Overholdelsen af bygningsreglementet skal ifølge Kamilla Thingvad sikres ved en kombination af forståelige krav, information til husejerne, uddannelse af håndværkerne og kontrol og stikprøver, der kan afsløre, om reglerne nu bliver fulgt.

Støtte, bør politikerne ifølge Dansk Energi derimod give til at gennemføre energibesparelser i industrien. Selvom energibesparelser i industrien ifølge Kamilla Thingvad ofte har en meget kort tilbagebetalingstid, giver det alligevel mening at betale virksomhederne for at gennemføre energibesparelserne.

»Evalueringerne viser, at virksomhederne ikke gør det ellers. Der skal rådgivning og støtte til,« argumenterer hun.

"og at der ikke var nogen grund til at øge ambitionsniveauet i bygningsreglementet."
Nye bygninger, hvor godt de end er isolerede, kan jo ikke hindre ældre bygninger i at bruge varme.
Man har prøvet med at sætte solfangere og solceller på, for at opfylde kravene, men det er en forkert vej mener jeg. Bygningen skal være fornuftig i sig selv, uden fikumdik med faktorer for fjernvarme eller gas og el. Skulle faktoren så være 0 for et pillefyr, da det principielt er CO2 neutralt?
Man kunne faktisk med lige gode argumenter vurdere huset udfra hvad opvarmningen koster.

Problemet er blot at huse lever så længe, at opvarmningsmetoden kan ændres mange gange, og huset i sig selv bliver hverken bedre eller dårligere af en ændret varmekilde.
Ved fjernvarme er huset helt overladt til hvordan fjernvarmen produceres. Om det er solfangere, varmepumper eller måske god gammeldags kul, men faktoren er den samme.

  • 16
  • 2

Det er velkendt at de teoretiske værdier for varmeforbrug i bygninger bliver sværere og sværere at nå i praksis.
Og at en forholdsvis større andel af varmeforbruget går til opvarmning af brugsvand.
De historiske tal for reduktion af varmeforbruget er kun 0,25 % pr år.
EA`s antagelser om 1 % reduktion pr år er derfor for optimistiske.

  • 5
  • 2

"Selvom solceller og vindmøller bliver billigere og billigere, så kan det stadig betale sig at spare på varmen."

Det er en påstand der gentages igen og igen, og der er både forkert og irrellevant.
Det er det samledes energisystem, der sætter "prisen" og især resourceforbruget.

Da Sol og Vind kræver masse af backup og lager, for ikke at tale om kabelforbindelser ud i havet, som intet laver 50% af tiden, så er prisen på den enkelte vindmølle ikke særlig relevant.

  • 4
  • 20