Analyse: Én stor havmøllepark kan langtfra indfri regeringens VE-mål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Én stor havmøllepark kan langtfra indfri regeringens VE-mål

Illustration: E.on

ANALYSE Efter sidste uges udmeldinger fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) om lempelser af elafgiften – hvilket især fik stort bifald fra elsektoren – offentliggjorde regeringen i primetime på DR søndag det første konkrete element af det længe ventede energiudspil: Man vil bygge en 800 MW stor havmøllepark et eller andet sted i de danske farvande.

Læs også: Skatteminister: Vi vil sænke den generelle elafgift så meget som muligt

Havmølleparken skal producere, hvad der svarer til 800.000 husstandes elforbrug, og der bliver tale om 50-75 vindmøller på 250 meters højde og med 100 meter lange vinger. Parken skal være klar til drift mellem 2024 og 2027, og samtidig fremgår det af presseomtalen, at man vil beslutte endnu en park i 2022.

Udmeldingen er blevet modtaget med et pædagogisk: »Rigtig fin udmelding – men langt fra nok« fra de fleste interesse-organisationer, mens de traditionelt grønne partier er mere direkte og kalder én havmøllepark frem mod 2030 for »slet ikke godt nok«.

Seks havmølleparker skal der til

Og kigger vi på den udfordring, som regeringen har sat for sig selv – at mindst 50 pct. af energiforbruget i 2030 skal klares af vedvarende energi – så er der også langt igen. Det dokumenterer den netop offentliggjorte såkaldte basisfremskrivning fra Energistyrelsen.

Læs også: OVERBLIK: Sådan kan et nyt energiforlig skrues sammen

Ifølge basisfremskrivningen ligger mankoen i runde tal på 70 PJ (19 TWh), hvis mindstemålet om 50 pct. ve skal nås.

Det skal klares enten med besparelser/effektiviseringer eller ved udbygning med ny grøn energikapacitet. Og førnævnte fremskrivning viser da også, at en øget elektrificering af opvarmningen (varmepumper) i private hjem og i fjernvarmen – opnået på grund af en sænkning af elvarmeafgiften – vil give et lavere behov for mere vedvarende energi.

Læs også: Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug

Konkret modsvares det dog af en stigning i især elforbruget, og derfor er behovet eller mankoen stadig på 19 TWh, hvilket – omregnet i havmøllerparker – groft regnet kræver ikke bare én, men hele seks havvindmølleparker af den valgte størrelse på 800 MW.

Læs også: Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig

At der er tale om en stor opgave var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) også selv inde på tilbage marts 2017, da han i en pressemeddelelse fortalte, at regeringens mål svarede til, at der »billedligt talt skal bygges 10 kæmpe havvindmølleparker fra 2020 til 2030. Det kommer vi ikke til at gøre i praksis, men det viser, hvor store investeringer, der skal foretages for at nå vores ambitiøse mål.«

Hvor er transportsektoren?

Flere kritikere – heriblandt formanden for den grønne tænketank Concito, Connie Hedegaard – har også kritiseret regeringen for ikke at fokusere på andre dele af energiforbruget. Det kunne eksempelvis være det stigende forbrug af benzin og diesel i transportsektoren.

Frem til 2030 er der stadig meget olie (sort felt) i det danske energiforbrug, viser den nyeste basisfremskrivning fra Energistyrelsen af udviklingen uden nye initiativer. Illustration: Energistyrelsen

Læs også: Stort flertal af danskerne støtter politisk indsats for elbiler

Ifølge samme basisfremskrivning vil energiforbruget i transportsektoren nemlig stige frem mod 2030, hvis vi ikke gør noget – og den fossile andel være 93 pct. Det gør det til en stor opgave at nå frem til regeringens transportsektor.

Læs også: Energistyrelsen: Flere fossile brændsler i transporten på trods af vækst i elbiler

Meget tyder dog på, at regeringens udspil til energiforlig på torsdag ikke inkluderer nogen indsatser over for CO2-udslippet fra transport, landbrug og bygninger – de såkaldte ikke-kvoteomfattede sektorer. Det vil ifølge Ingeniørens oplysninger blive behandlet i en særlig klimaplan, som måske kommer senere – måske sammen med energiudspillet.

Grøn elsektor var hovedfokus

I hvert fald var disse sektorer – og dermed det massive olieforbrug i transportsektoren frem mod 2030 – helt fraværende, da Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i onsdags havde inviteret til en briefing om, hvordan regeringen ser status for den grønne omstilling.

Her lå hovedfokus på elsektoren: På andelen af grøn strøm – som er oppe på imponerende 43,4 pct. i 2017 – på forsyningssikkerhed, og på hvordan CO2-udledningen fra elproduktionen er faldet siden 1990. Hvad angik EU-klimamålene for 2030, og at vi slet ikke er tæt på at opfylde dem i 2030 – optrådte det ikke i ministeriets præsentation af status og er kun lige nævnt i den omtalte status.

Læs også: Radikale: Vi skal producere lige så meget grøn el og varme, som vi forbruger

Regeringen kan ikke klage over medie-opmærksomheden omkring sit energiudspil, som kommer i sin helhed på torsdag.

Det bliver spændende at se, om den 800 MW store havmøllepark er mere end ’et grønt figenblad’, som Concitos Connie Hedegaard har kaldt det, eller om regeringen tager seriøst fat på både at nå sit eget VE-mål og vores EU's klimamål frem mod 2030.

Læs alle Ingeniørens artikler op til energiforligs-forhandlingerne her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For ca. 4-5000 Kr. kan man omstille en dieseldrevet bil til at køre på vegetabilsk olie, for eksempel raps. Det er masser af dokumentation og erfaring med det. Man kan ovenikøbet bruge olie brugt til at stege pomme fritter...

At dyrke raps sparer på valuta, forurener ikke og giver dansk arbejde.

Hvad om man gav lidt rabat til ejere af dieselbiler der omstiller deres biler, de vil med eet gøre en ret stor forandring i CO2 regnskabet. Så kan man jo altid lave andres store initiativer bagefter!

  • 2
  • 31

Vi skal ikke dyrke mad, for derefter at brænde det af i en bil.

Det er muligt at det teoretisk set er CO2 neutralt, men ved afbrænding af olier ( også vegetabilske olier) dannes der NOx (nitrogenoxider) og VOC (flygtige organiske forbindelser) og begge er giftige og kræftfremkaldende.

Så selvom Rapsolie ligner en god ide, så er det ikke en løsning, især ikke når vi har andre løsninger som el og brint!

  • 30
  • 1

Men raps giver cirka 5 tons olie per hektar.
Med 10 kWh / kg bliver det 50 MWh/hektar /år.
1 hektar = 10.000 m2, så vi har 5 kWh / m2 / år

Solceller giver cirka 1.000 kWh /år x udbyttegrad ~ 250 kWh /m2 /år

Så kan kan køre 1.000 km i en Tesla S - eller 20 km i en dieselbrænder ombyttet til rapsolie der desuden afgiver partikler og NOx

Jeg ved godt hvad der er bedst for miljø, klima og pengepung

  • 26
  • 0

Ville det ikke være mere relevant at diskutere regeringens fodslæbende energiinitiativer end brugen af rapsolie til motorkørsel?

  • 23
  • 0

en øget elektrificering af opvarmningen (varmepumper) i private hjem og i fjernvarmen – opnået på grund af en sænkning af elvarmeafgiften – vil give et lavere behov for mere vedvarende energi. Konkret modsvares det dog af en stigning i især elforbruget, og derfor er behovet eller mankoen stadig på 19 TWh

Ovenstående kan stå som et godt eksempel på den grasserende forvrøvling, energi-diskussionen er landet i. Uagtet hvad nogle åbenbart meget stærke pressionsgrupper plæderer, så er der jo ikke noget specielt miljøvenligt ved el - miljøvenligheden er udelukkende et spørgsmål om hvorledes denne el produceres.
Det sås tydeligt under kuldeperioden i februar-marts, hvor emissionstallene generelt var så høje at de stærkt promoverede varmepumper kørte med højere emission end en simpel naturgaskedel.
Men skidt: nu er emissionstallene igen lave - ligesom varmeforbruget...

  • 5
  • 6

Til de mange nedadvendte tommeler....:

Er der ikke forskel på biodiesel, som er vegetabilsk olie tilsat forskellige (ikke helt rene) stoffer der får det til at ligne diesel, og så at køre på ren planteolie SVO (f.eks. raps), hvor olien bliver varmet så dens egenskaber ligner diesel og forbrænder godt?

Der er selvfølgelig tale om at installere et ordentligt kit der varmer olien op som den skal, etc.

Iflg. de akademiske artikler jeg har set på nettet, er NOX reduceret og kan handles ved at lave kittet korrekt. Og som sagt, der er jo ikke noget der forhindrer alle andre gode løsninger i at blive brugt. Blot var forslaget en umiddelbar måde at få reduceret den meget forurenende diesel med næsten eet slag indtil der kommer bedre løsninger i gang.

Artiklen nævnte jo at uanset at man laver kæmpe havmølleparker er det svært at nå CO2 målet, så her er vel en metode der kan bygge bro!

  • 0
  • 13

Men raps giver cirka 5 tons olie per hektar.

Er det ikke 5 ton raps, som i hele frøet? Olieindholdet er ca. 50% og en liter raps vejer ca. 900g. Dvs. 5000 kg * 50% * 0,9 kg/l = ~2777,8 l/hektar, ~277777,8 l/km2. Der bliver brugt 5 mia liter brændstof årligt, så vi skal bruge 18000 km2 på rapsproduktion for at dække brændstofforbruget. Når man tager i betragtning at Danmarks areal er ca. 43000 km2, så burde det være helt klar at det ikke er en mulighed at dyrke bruge 42% af vores areal til at dyrke brændstof.

  • 14
  • 0

Så kan kan køre 1.000 km i en Tesla S - eller 20 km i en dieselbrænder ombyttet til rapsolie der desuden afgiver partikler og NOx

Jeg ved godt hvad der er bedst for miljø, klima og pengepung

altsammen sikker korrekt... blot et enkelt problem (og det var min pointe)...

Det tager altsammen tid, inden vi får batterier til den rette pris (hvilket vi alle glæder os til)... inden ladetiden kommer ned, inden der kommer infrastuktur og selv når alt det er på plads, kører der stadig X0.000 vis af dieseldrevne biler omkring i en gamme bilpark....

Mit forslag var noget man kan gå i gang med i morgen, som har effekt på den eksisterende bilpark!, indtil alle de andre gode forslag kommer i sving, og så kommer forureningen ummiddelbart ned...

  • 0
  • 18

Når man tager i betragtning at Danmarks areal er ca. 43000 km2, så burde det være helt klar at det ikke er en mulighed at dyrke bruge 42% af vores areal til at dyrke brændstof.

igen.. ikke alle biler er diesel, man kan bruge olie der har været brugt til at stege fødevarer (efter filtrering).. og slutligt har vi jo i mange år haft travlt med at braklægge..
Og så kan det vel slutligt også importeres.

Til alle der kommenterer dette forslag:
Der var ikke tale om at det er den ultimative løsning, MEN en løsning der er umiddelbar og langt bedre end at lade gamle dieselbiler kører rundt og forurene i mange mange år fremover. I mellemtiden kan alle de kloge forslag så blive iværksat og gennemført!

  • 1
  • 13

Skal man effektivt reducere kuldioxidudledningen, skal man satse massivt på at omlægge energiforbruget til elforbrug,
SKal man bygge mange vindmøller skal man jo også have et marked for al den el, der produceres,
Skal elmarkedet fungere, skal forbrugerne kunne regne med, at elforsyningen er pålidelig
Varierende elproduktion forudsætter derfor lagerkapacitet og eller forureningsfri back-up.

Den eneste hidtil kendte lagringsmetode er at lukke for vandkraftproduktionen, så vandet kan forblive i magasinerne, når det blæser.

Hvor langt rækker den skandinaviske back-up kapacitet efterhånden som svenskere, tyskere og måske franskmænd vil lukke deres kernekraftværker?..

  • 7
  • 2

Spørgsmålet har sikkert været oppe tidligere, men hvorfor regner man altid om i husstande, og hvad siger DS om en husstands elforbrug?

Da vi boede i lejlighed brugte vi ca 2MWh/år. Nu bor vi i hus fra 1950 med luft-til-vand-varmepumpe og to hjemmeboende unge og vi bruger nu ca 15MWh/år

Hvilken skala bruger man?

800MW møller kan give nok til 800kHusstande.
Det betyder at man regner med 1kW/husstand.
Jeg ved ikke hvilken produktionsgrad man regner for en sådan havmøllepark, men lad os sige 50% over året. med 8766h/år og 50% bliver det så

4,383MWh/år for en husstand...

Det kunne vel være realistisk for et hus med anden opvarmning end elbaseret, men ville det ikke være bedre om Ingeniøren brugte nogle mere ingeniørrelaterede enheder eller i det mindste nævner dem også?

PS. I artiklen står der at 19TWh svarer til ca 6 stk 800MW parker. Med lidt omregning, ser det det ud til at man regner med ca 45% produktionsgrad... Det kunne så tyde på at man regner med 5MWh/år og husstand...

  • 4
  • 1

Generelt er mere el i energiforbruget positivt.
Det er også positivt mere mere vind for der er stadig plads i systemet til mere el. Særligt også med de ekstra datacentre der er ved at blive bygget.

Det er også fint at der meldes ud med en konkret havvindmøllepark. Ministeren udtalte i radioen at det ikke var den eneste der ville komme men at der var yderligere behov. Men denne er konkret og kommer i udbud.

Der er tilsyneladende også en lempelse af elafgiften på vej så det peger også i den rigtige retning. Synes det er klogt at se hvilket effekt det får på forbruget og siden udbyde vindparker i det tempo der passer ind i systemudbygningen.

Savner dig at der gøres markant mere for at få elbiler ind i bilparken
Savner at sol får bedre muligheder på eksisterende tagflader

Så selvom regeringen på mange måder (i særdeleshed hos Esben Lunde Larsen) står til dumpekarakter, virker denne del her ganske fornuftig.

  • 6
  • 3

Det må være ret let at simulere sig frem til hvordan '800MW' ekstra vindmølleeffekt vil påvirke det danske elmarked. Spørgsmålet er hvad den marginale forøgelse af vindmøllestrømmen egentlig er værd og hvor store krav den stiller til elnet og backup kapacitet. Forøgelsen ernæppe lineær. Der vil stadig 0W produktion ved vindstille og overproduktion i kraftigt blæsevejr om natten.

  • 9
  • 4

De kan vel blot tegne arealet ind på et kort, og så vil selskaberne stå i kø for at opføre møllerne.
De producerer så fantastisk billigt, så det må være en god forretning at sætte møller op, uden at staten behøver at trække dem til truget.

  • 8
  • 0

Tak Kristian L P! - Jeg uddyber det: Jeg hørte tilfældigvis vores energiminister i P1 i morges. Han roste i mørkegrønne toner det kommende energiudspil, hvor især en kæmpestor (800 MW) havvindmøllpark blev fremhævet som et fantastisk fremskridt! - Og journalisten stillede ikke et eneste kritisk spørgsmål! - F.eks: "Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser?"
Og værre endnu: Hvis oppositionens forslag om endnu flere havvindmøller bliver vedtaget, så vil møllerne levere mere end tre gange hele Danmarks elforbrug, når det blæser - og stadig næsten ingenting, når det ikke blæser.
Den korteste beskrivelse er: "Det er ren galskab!"
Men har man sans for humor, så vil jeg foreslå, at "de grønne entusiaster" kræver, at man forsker i VE, indtil man får møllerne til at levere strøm i stille vejr. - Se det ville være visionært og fremtidssikret!

  • 11
  • 21

"Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser?"

Kan vi ikke snart få det trætte spørgsmål vendt rundt til: "Når det blæser, og vindmøllerne laver strøm til forbrugere der ellers ville bruge kul eller gas, formindskes CO2 udslippet."

Når de ikke kører, formindskes det selvfølgelig ikke, men møllerne laver årligt omkring 37-43% af vores strøm.

Der er derfor masser af plads til mere vind, og når der forhåbentligt kommer flere elbiler og varmepumper ind, får vi brug for at strømmen til dem kommer fra vind og sol, for at mindske CO2 udslippet mest muligt.

  • 16
  • 1

Men har man sans for humor, så vil jeg foreslå, at "de grønne entusiaster" kræver, at man forsker i VE, indtil man får møllerne til at levere strøm i stille vejr. - Se det ville være visionært og fremtidssikret!


Mig bekendt forskes der meget i energilager... Det vil faktisk kunne avendes både til VE og til atomkraft... For formålet er jo som bekendt ikke at leverer et konstant energiflow, men at leverer energi når der er behov for det... Til den billigeste pris og uden at forurene...

  • 8
  • 0

S vil have en halv million elbiler på gaden. Optimistisk når antallet af elbiler faldt sidste år

Men denne halve million elbiler har jo ikke brug for at lade hver dag. Og med en smart lader vil forbruget passe fint med flere vindmøller, hvor batterierne toppes op de dage og især nætter med stor produktion af vindstrøm.
Når der en sjælden gang kommer en helt vindstille nat vil forbruget være lavere, hvis der er incitament til det.

Det ender med at passe fint sammen - i hvert fald finere end vindmøller alene

  • 10
  • 0

Det er vist nok en udbredt misforståelse, at det altid blæser på havet.

For første kvartal 2018 var tallene for off shore møllerne i MW
Middel.... 585
Maks.....1206
Min................3
Stdafv......384

Antal målinger i kvartalet... 2160
Standardafvigelse i %..................66

Udbygger man vindmøllerne som foreslået må meningen vel være at vindkraften fra at levere omkring 7% af vort energiforbrug skal op på en signifikant større andel.
Men køberne vil næppe acceptere voldsomme svingninger i elforsyningen. Så nok en gang:
"Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser?"

Og hvordan vil man i det hele taget afsætte strøm, der er til rådighed som vinden blæser?

Og vi taler ikke om kortvarige variationer. Således varierede ugegennemsnittene for vind ydelse i 2017 mellem 3099 MW i uge 8 og 315 MW i uge 38.

Kan vi som hidtil forlade os på skandinavisk vandkraft eller skal vi oven i vindmølleinvesteringen investere milliarder i konventionelle kraftværker? Og hvad kommer strømmen så til at koste. I gennemsnit.

Så nu som før gælder det, at vindkraft skal tænkes sammen med back-up systemer.
Hvis man altså giver sig af med at tænke.

  • 7
  • 10

Tænk hvis vi bare projekterede 2-3 moderne kernekraftværker - de ville levere samme mængde strøm - blot pålideligt og konstant. Tsk tsk...

  • 5
  • 19

For første kvartal 2018 var tallene for off shore møllerne i MW

Nu vil jeg gerne se, hvordan tallene ser ud, når vi får parker med de store 8 MW møller op. Vores største hidtidige møller på havet er på 3.6 MW.

Vi har kun 3 relativt små offshore vindmølleparker efter moderne standarder, og 75% af vores vindkapacitet findes på land.

Resten er 15-20 år gamle parker med møller på 2.3 MW og derunder. 3 af de nævnte parker på Wikipedia kan hver erstattes af én enkelt Vestas V164 mølle!

Vi er blevet meget bedre idag end dengang til at få kapacitetsfaktoren i vejret.

Og vi taler ikke om kortvarige variationer. Således varierede ugegennemsnittene for vind ydelse i 2017 mellem 3099 MW i uge 8 og 315 MW i uge 38.

Bliver det billigt nok, kan det bedst betale sig at overbygge vindkraften, indtil lagring kan følge med, så den overbyggede kapacitet kan bruges til lagring.

Hvis der er tale om, at Nordsøen skal have de planlagte 100 GW vind, så bliver der altså noget at dele ud af til landene omkring området, så man også har større områder at hente vind fra, end blot lige heromkring Danmark, hvor hele landet kan ligge vindstille.

  • 9
  • 1

Med 100gw vind i Nordsjøen må en ha et nettverk med uhvdc til alle landene rundt Nordsjøen, f.eks 12gw. Da kunne en bygge nye, store pumpekraftverk i Norge og Skottland som kan ta imot strøm når det er for mye og levere når det er for lite.

  • 2
  • 0

Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser?

Søren Holst Kjærgård, da du tilsyneladende ikke har læst svaret på de 17 andre indlæg der stiller spørgsmålet, tillader jeg mig at citere Henrik Mikael Kristensen fra længere oppe i tråden:

Kan vi ikke snart få det trætte spørgsmål vendt rundt til: "Når det blæser, og vindmøllerne laver strøm til forbrugere der ellers ville bruge kul eller gas, formindskes CO2 udslippet."

Når de ikke kører, formindskes det selvfølgelig ikke, men møllerne laver årligt omkring 37-43% af vores strøm.

Der er derfor masser af plads til mere vind, og når der forhåbentligt kommer flere elbiler og varmepumper ind, får vi brug for at strømmen til dem kommer fra vind og sol, for at mindske CO2 udslippet mest muligt.

  • 7
  • 3

Hvis man kombinerer CCS på kraftværkerne med fremstilling af elektrobrændstof, fremstillet af brint, hvor vindmøller og solcellers overskudsproduktion anvendes til at fremtille det og CO2 hentet fra atmosfæren med f.eks. Zeolit, så kan vi komme meget langt i retning af CO2 neutralitet. Brint og CO2 kan bruges til fremstilling af syntetisk brændstof til biler og lastbiler, så den eksisterende flåde kan blive grøn.

  • 0
  • 1

Carbon Capture and Utilisation er præcis det, som fremtidens store kraftværker baseret på bæredygtige brændsler er centreret om. Endnu længere ude kan CO2 måske tages økonomisk direkte fra atmosfæren.

Det gør planterne imidlertid storartet og med lidt hjælp til selvhjælp kan store ørkenområder igen blive fertile med agroforestry som banebryder og god ækvatorial solenergi kan eksporteres til de tempererede breddegrader, hvor de danner grundstammen til flydende fly og marine brændstof fra ovennævnte værker. Landtransport bliver ren eldrevet - mest sandsynligt konduktivt baseret - kom gerne til IDA Energi's arrangement: "Future Electricity Based Transport in an Energy Perspective" 23 maj.
https://universe.ida.dk/nordic-clean-energ...

Fremtidens ren ilt baserede kraftværker producerer CO2, som ved katalyse kombineres med brinten fra elektrolysen. De virker samtidig som det nødvendige back up system til vind og sol og ved med komprimerede CO2 kaverner (CCO2S) gemme denne til vind og sol igen producerer ilt og brint. Ilt skal også lagres til drift ved vindstille I op til en uge - I overgangsperioder kører alle systemer.

Overskudsvarme fra processerne afkøles eller benyttes til fjernvarme alt efter sæsonnen.

IDA Energi holder en temadag senere i år - omkring oktober. Følg med på IDA.dk

  • 1
  • 0

Endnu længere ude kan CO2 måske tages økonomisk direkte fra atmosfæren.

Det gør planterne imidlertid storartet og med lidt hjælp til selvhjælp kan store ørkenområder igen blive fertile med agroforestry som banebryder og god ækvatorial solenergi kan eksporteres til de tempererede breddegrader, hvor de danner grundstammen til flydende fly og marine brændstof fra ovennævnte værker.

Er vi så ikke tilbage til at opdyrke Sahara med olieproducerende planter solbaseret afsaltning af havvand, og den olie kan så transporteres som den bliver i dag, og så kan bilerne m.m. køre på det (rent, ikke biodiesel)...

Og når vi får gang i afsaltningen.. så vil det have stor positiv indflydelse på hele området. Afsaltning kan allerede laves økonomisk, se for eksempel i Israel.

Alt sammen noget der kan sættes i gang med det samme, med eksisterende tech, kan bruges på eksisterende dieselbiler og som nedsætter forureningen med eet... indtil vi kommer igennem med alle de andre gode forslag?

Sahara er 9,000,000+ km² og med ovenstående formel (ca. 250.000 l per km2) så kan 10% af Sahara producere 900.000 * 250.000 = 225 mil. ton olie per år. Og i Sahara vil det jo nok være et lidt større tal end på DKske marker...

  • 1
  • 2

Flere vindmøller bringer ikke DK nærmere ren VE i stikkontakten, men når vi nu engang SKAL have flere af disse, må det være på tide at vi også øst for Storebælt får glæde af sådanne industrianlæg på havet. Der er jo job i det for de nærtliggende havne.

Og her er Lappegrunden 3 km NV for Helsingør særdeles velegnet. Tæt på elforbrugerne og tæt på servicefaciliteter og tæt på alle de velorganiserede møllefortalere der uden tvivl vil arrangere betalende udflugter dertil, og åben for den vest- og nordvest-vind der er fremherskende her i landet.

Og skulle der ikke være plads nok på Lappegrunden, er der også Disken, ca 3 km SØ for Helsingør. Det er en lige så god beliggenhed, så denne nye kæmpe møllepark bør opføres på disse to meget velegnede lokaliteter.

Nu må tiden være kommet til at også vi her østpå får glæde af al den aktivitet disse møller skaber, og den afledte industri i form af elektrofuel-teknologi de fremover vil føre med sig.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten