Analyse: Solceller kan blive næste energieventyr

Hastigt faldende anlægspriser og billige plasticceller gør elproduktion ved hjælp af solenergi til en af de mest lovende aktører på den vedvarende energiscene.

Selv om solceller stadig ikke er konkurrencedygtige, har priserne under finanskrisen bevæget sig med hastige skridt i den rigtige retning. Og dermed er verden kommet lidt nærmere det gennembrud, som solcelleentusiaster har ventet på, siden de første anlæg begyndte at producere strøm til elnettet for godt 30 år siden.

Ifølge det internationale rådgivningsfirma Econ Pöyry er anlægspriserne faldet med 25 procent inden for det seneste år. De seneste ti år har de globale årlige vækstrater i solcelleindustrien ligget i størrelsesordenen 40 pct., og i Sydeuropa er solceller på stærk fremmarch både på grund af god afregning og høj solindstråling, fortæller solcelleekspert Søren Poulsen, Teknologisk Institut.

»Solceller har stort potentiale, også i Danmark, da de er fremragende at kombinere med vindmøller, der producerer mere om vinteren end om sommeren, mens det omvendte gør sig gældende for solceller. Desuden er de gode i kombination med kraftvarme, fordi solceller ville kunne overtage en del af kraftvarmeværkernes elproduktion om sommeren, hvor værkerne alligevel ikke udnytter den producerede varme optimalt til fjernvarme,« siger Søren Poulsen.

Læs også: Sådan virker plastsolcellerne fra Risø DTU

11 procent af verdens strøm

Ifølge det internationale energiagentur IEA vil solceller kunne bidrage med 11 procent af den globale elektricitetsproduktion i 2050.

Organisationen vurderer, at solceller vil kunne være konkurrencedygtige med konventionelle strømpriser i 2020, forudsat en målrettet politisk indsats i forhold til forskning og støtte til udbredelse. Og på europæisk plan er det realistisk, at solceller kan opnå 12 procent af elmarkedet allerede inden 2020, svarende til 12 gange det danske elforbrug, anslår EPIA, Den europæiske solcelleforening.

»Fordelen ved solceller er desuden, at de kan moduleres til et utal af størrelser, så det i fremtiden vil være naturligt at se dem integreret i overfladen af alle menneskeskabte strukturer som for eksempel bygninger, motorvejsstøjskærme osv.,« siger Søren Poulsen.

Et af de lande, der for alvor er kommet med på solcelletoget, er Tyskland. Ifølge det tyske miljøministerium steg den tyske elproduktion fra solceller med 29 procent sidste år og er nu oppe på 4 TWh, hvilket svarer til 0,7 procent af landets elforbrug.

Omkring 90 procent af de installerede solcelleanlæg i verden er krystallinsk silicium, men nyere typer af tyndfilmceller stormer i øjeblikket frem på markedet, og 3. generations solceller af plast er under hastig udvikling, blandt andet på Risø DTU.

Endnu lever de nye typer ikke op til hverken effektiviteten eller levetiden for de siliciumbaserede, men lave produktionsomkostninger gør dem alligevel til en vigtig spiller på fremtidens solcellemarked.

Laboratorieforsøg viser, at nye trykketeknikker gør det muligt at producere lige så mange plastceller på en time som verdens største producent af siliciumceller kan producere på et år, fortæller Frederik Krebs, seniorforsker ved Risø DTU.

»Det er langt sværere at sikre holdbarheden i organiske solceller af plast, der påvirkes af vand og ilt. Vi arbejder derfor på at finde indkapslingsteknikker, der beskytter, men som ikke forøger prisen markant.«

Risø først i verden

Risø DTU er netop som de første i verden gået i gang med at koble plastsolceller til elnettet og Frederik Krebs forventer, at en kobling med simple løsninger vil kunne lade sig gøre inden for omkring to år.

En af de markedsaktører, der har høje forventninger til plastceller, er udviklingsdirektør Dennis Aarø fra Gaia Solar, Skandinaviens største selskab for bygningsintegrerede solceller, der også arbejder med at finde interessenter til plastsolceller.

»Udviklingen for plastceller ser lovende ud, men de bliver nok aldrig en egentlig konkurrent til silicium. Til gengæld har de store potentialer i andre produktsammenhænge såsom tøj og elektronik, der har kortere levetid,« siger Dennis Aarø.

Klik her for at stille spørgsmål om solceller til Teknologisk Instituts solcelleekspert Søren Poulsen

Kommentarer (7)

För att ge fattiga länder den välfärdsutveckling de skriker efter kommer kk under detta århundrade vara det enda som kan avgöra.

Om 100 år drivs nog det mesta av olika former av solenergisystem.

Vi ska tänka på att destruktion av dagens kärnavfall ger världen enorma energimängder, som kan klara transportsträckan samtidigt som vi slipper slutförvar.

Dessutom lär toriumreaktorer och de som drivs av U238 kunna ge extrema mängder drivmedel och bli tillämpliga i all tung industri.

Får vi ett batteri som kostar under 50øre/kWh kommer alla villor slippa energiskatt och nätanslutning.
Det blir den största skatteöverföringsrevolutionen.

Småskalig solenergi och vindkraft står och faller på lagringsmöjligheter.

Ledningssystem som kopplar samman världen blir dyrare, så typ. Saharaström är och förblir en utopi.

Tror jag......................

  • 0
  • 0

Der er mest af den om sommeren, men da har jeg ikke brug for den, for jeg ligger ved stranden.

  • 0
  • 0

Der er mest af den om sommeren, men da har jeg ikke brug for den, for jeg ligger ved stranden.

Når man regner efter, så er det forsyningsmæssige optimale mix imellem vind og sol ca 85%/15%. Det er sikkert ikke det mest økonomisk optimale før om en del år.

  • 0
  • 0

Når man regner efter, så er det forsyningsmæssige optimale mix imellem vind og sol ca 85%/15%. Det er sikkert ikke det mest økonomisk optimale før om en del år.

Jeg kommer frem til det samme, når man går ud fra det nutidige forbrugsmønster i DK.

Hvis vi begynder at bruge mere strøm til opvarmning, bevæger optimum sig i retning mod mere vind og mindre sol.

Men jo nårmere vi kommer os mod Ækvator, jo større berettigelse får solenergi. Ikke blot fordi der er mere solenergi, men især fordi forbruget har mere korrelation med solenergien.

I Danmark kan vi om sommeren hurtigt få for meget strøm, selv med en meget ret ringe penetration af solkraft, og denne overskudsstrøm er altså meget sværere at asætte i det meste af nordeuropa om sommeren, hvor KK-værker kører på fuld blus, trods lavt forbrug.

Det bedste sted at afsætte strømmen, er i sydeuropa, hvor elforbruget er lige så højt om sommeren som om vinteren. Men der er solenergi i forvejen over 50% mere rentabelt at installere end i Danmark, og Tyskland, som geografisk set står foran DK i køen for at afsætte strøm sydpå, er jo meget fremme i skoene for at installere solkraft.

  • 0
  • 0

Vi har i Danmark en hel del store velfungerende solvarmeanlæg - herunder verdens største med 18.000 m2 solfangere (13 MW) i Marstal. Et anlæg på 35.000 m2 (25 MW) er på vej i Dronninglund.
Der forventes næste år opsat ialt ca. 100.000 m2 (70 MW).
Solvarme har potentiale til at dække op til 40 % af Danmarks varmebehov, se eksempelvis Energistyrelsens "Solvarmestrategi":
http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strate...

  • 0
  • 0