Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sætter nu udstedelsen af tilladelser til de yderligere havbrug, som er en del af regeringens landbrugspakke, i bero.
På et samråd med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg gjorde ministeren det onsdag klart, at han vil kræve en ny »sikkerhedsmargin«, inden havbrugene kan få tilladelse til at opdrætte fisk i Kattegat.
Det skyldes de forkerte analysemetoder, som private laboratorier i ti år benyttede, og som viste for lave koncentrationer af både kvælstof og fosfor i vandmiljøet. Det førte til, at der blev tegnet et skønmaleri af vandmiljøets tilstand, som Ingeniøren har afdækket i en stribe artikler, der var baggrunden for samrådet.
Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
Regeringen har hele tiden argumenteret med, at der er, hvad ministeren kaldet »et råderum« til at udlede mere kvælstof. Det skyldes, at Danmark er foran sine forpligtelser med at reducere kvælstofkoncentrationen i henhold til den internationale Helcom-aftale om miljøet i Østersøen. Aarhus Universitet har for Miljøstyrelsen fastslået, hvor alvorlige konsekvenser det har, at det private laboratorium ALS har benyttet en misvisende analysemetode med UV-stråling til at måle kvælstof og fosfor i det danske vandmiljø. I ferskvand giver metoden gennemsnitligt 7 pct. for lave resultater. Prøverne i ferskvand bruger forskerne til at vurdere, hvor stor udledningen er fra land til vores sårbare farvande, som jævnligt oplever iltsvind, herunder udvaskningen fra landbruget. I saltvand er den gennemsnitlige afvigelse 13 pct. Den større fejlmargin i saltvand end i ferskvand skyldes, at en større del af kvælstoffet i saltvandet er organisk bundet. Fejlene opstår, fordi UV-strålingen i utilstrækkelig grad oxiderer det organiske kvælstof til nitrat, som kan detekteres. Fejlraten er i øvrigt endnu højere for fosfor, nemlig 16 procent i ferskvand. Her er konsekvenserne dog vanskeligere at gennemskue, fordi fosfor hovedsageligt påvirker søerne, og der skal lokale undersøgelser til at bestemme, hvor det står så galt til, at yderligere indgreb er nødvendige. I alle tilfælde er der tale om gennemsnitstal. Fejlmargin varierer afhængig af blandt andet koncentrationen af næringsstoffer, salinitet og dybde. Fejlmargin gælder kun målinger foretaget af laboratoriet ALS i 2016 og begyndelsen af 2017. Også Eurofins har benyttet den misvisende UV-metode, i hvert fald fra 2010 til 2015. Det er ikke undersøgt, om fejlmargin er lige så stor, men umiddelbart formoder Aarhus Universitet, at der er tale om mindre afvigelser i ferskvand end fra 2016. Professor Stiig Markager deltog dog sammen med Københavns Universitet i et projekt i 2012, hvor en sammenligning med Miljøstyrelsens data har vist en afvigelse på hele 20 procent.Så store er analysefejlene
»Der skal indføres en sikkerhedsmargin for ikke at udlede næringsstoffer, som overskrider lofterne. Vi skal sikre, at vi ikke giver tilladelse til havbrug, som der ikke er råderum til,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Ingen tilladelser, før ny sikkerhedsmargin er indregnet
Han har endnu ikke lagt sig fast på, hvor stor den sikkerhedsmargin skal være.
»Det er ikke regnet ud endnu, men jeg har bedt kloge mennesker i mit ministerium om at regne på det. Vi er nødt til at finde en størrelsesorden, så vi imødegår analysefejlene,« sagde ministeren.
Han tilføjede, at de beregninger først og færdige efter sommerferien. I mellemtiden fortsætter Miljøstyrelsen med at behandle de 37 ansøgninger, der er indkommet om at få lov til at opdrætte flere fisk herhjemme. Men der bliver ikke givet en eneste tilladelse, før den nye sikkerhedsmargin er regnet ud, så den kan lægges ind i hver enkelt tilladelse.
Endnu har Aarhus Universitet kun udregnet konsekvenserne af analysefejlene for 2016. Da viste målingerne 13 procent lavere kvælstofkoncentration i saltvand, end tilfældet rent faktisk var. I løbet af det næste år skal universitetet analysere konsekvenserne af analysefejlene fra 2010 og frem.
Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø
Kræver måske lovændring
Ministeren afviste at spekulere i, hvor mange af de 37 ansøgninger, der ender med at få tilladelse.
»Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at foregribe begivenhedernes gang ved at sige, at det ikke bliver 37,« forudså han.
Læs også: VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Havbrugene har været omstridte, fordi det danske vandmiljø generelt lider, uanset at vi er foran løfterne i Helcom-aftalen. En samlet opposition har vendt sig mod, at havbrug får lov til at udlede yderligere 800 ton kvælstof.
Læs også: Flere havbrug kan skade Kattegats dårlige havmiljø endnu mere
Imidlertid blev oppositionen nedstemt, og særligt Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen, undrede sig på samrådet over, at Jakob Ellemann-Jensen har beføjelser til selv at skrive en sikkerhedsmargin ind i reglerne efterfølgende. Det fik ministeren til at tænke sig om.
Læs også: Folketinget vedtager omstridt forslag om havbrug
»Jeg vender tilbage med svar på, om det kræver en ny lov eller retsakt. Men du har nok en pointe i, at jeg ikke kan klare det med et pennestrøg,« sagde ministeren til Enhedslistens ordfører. Ingen af de tilstedeværende ordførere havde dog på samrådet indvendinger mod, at ministeren vil indføre en sikkerhedsmargin og indregner den, inden der bliver givet tilladelse til nye havbrug i danske farvande.
