Analyse-skandalen: Laboratorier kunne blæse på Miljøstyrelsens kontrol
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse-skandalen: Laboratorier kunne blæse på Miljøstyrelsens kontrol

Illustration: Bigstock / Indy

Det danske laboratorier, som blandt andet analyserede kvaliteten af det danske vandmiljø, så ingen grund til at følge Miljøstyrelsens retningslinjer alt for stramt. Der var ingen kontrol med, at de blev overholdt.

Det står klart, efter at Ingeniøren har afdækket, hvad der ligger bag, at ti års prøver af kvælstof og fosfor i det danske vandmiljø er udført med en misvisende metode. De lavere målinger af kvælstof har ført til, at den forbedring af vandmiljøet, som forskerne mente at have registreret, måske slet ikke har fundet sted de seneste ti år.

Den misvisende metode blev benyttet, selv om Miljøstyrelsens rådgiver, det såkaldte referencelaboratorium, allerede i 2012 advarede mod at benytte den såkaldte UV-metode til at analysere kvælstof. Det havde Eurofins, der både var valgt som referencelaboratorium, og som udførte analyserne for styrelsen, ellers gjort siden 2012.

Læs også: Myndighederne fik flere advarsler om graverende fejlanalyser af dansk vandmiljø

Eurofins fortsatte trods sin egen advarsel med at benytte metoden yderligere to år til prøver fra ferskvand, og den blev brugt helt frem til for et halvt år siden i saltvand.

Branchen havde en fleksibel holdning til Miljøstyrelsens retningslinjer

Eurofins Miljøs danske direktør, Jesper Gamst, har over for Ingeniøren begrundet det med, at Eurofins forsøgte at skaffe dokumentation for, UV-metoden kunne bringes til at virke. Han stiller ikke op til interview, men har svaret skriftligt på flere spørgsmål fra Ingeniøren, herunder nedenstående. Produktionslaboratoriet er Eurofins' eget udtryk for den del af firmaet, som udførte analyserne af vandmiljøet.

Hvordan kan det være, at produktionslaboratoriet ikke retter sig efter referencelaboratoriet, uanset hvilken dokumentation produktionslaboratoriet mener at kunne tilvejebringe?

Jesper Gamst starter med at opliste, at anbefalingen i rapporten fra 2012 »reelt er at frembringe dokumentation for« UV-metodens kvalitet. Derefter tilføjer han:

»Vi kan også konstatere, at holdningen i branchen til, hvorvidt man kunne afvige fra metodeblade fra Referencelaboratoriet på dette tidspunkt var mere fleksibel, end den har været de seneste år. Dette ses også af databasen og de metodehenvisninger, som de udførende laboratorier angav, før Eurofins overtog overvågningsopgaven i 2010.«

Frem til 2010 blev prøverne af det danske vandmiljø taget af en række forskellige laboratoriefirmaer.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

På Ingeniørens spørgsmål om, hvad værdien er af et referencelaboratorium, hvis ikke de laboratorier, som i praksis tager prøverne, retter sig efter anbefalingerne, svarer direktøren:

»Ideen med et referencelaboratorium er efter vores opfattelse at rådgive Miljøstyrelsen i bl.a. metodevalg og formidle samarbejde mellem laboratorierne omkring metodeoptimering. Det er ikke Referencelaboratoriets opgave at tilse, at anbefalingerne faktisk implementeres.«

Miljøstyrelsen: Det er en øjenåbner

Det sidste udsagn, altså at Referencelaboratoriet ikke har til opgave at kontrollere, at laboratorierne benytter de korrekte metoder, bekræfter Miljøstyrelsen.

Men hvordan kan det være, at Miljøstyrelsens kontrol var så slap, at laboratorierne i en årrække slet ikke følte, at det var nødvendigt at følge retningslinjerne? Da kontorchef Rasmus Moes får læst Eurofins fleksible holdning til at følge reglerne op, siger han:

»Det er noget af en øjenåbner at få sådan en smidt i hovedet.«

»Reglerne var i hovedtræk de samme dengang, og de skulle følges. Det kan kun undre, at der har været en kultur af, at det behøvede man ikke. Den oplysning ville jeg gerne have haft noget før, det skal der ikke herske nogen tvivl om.«

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Rasmus Moes konstaterer, at der har været graverende fejl i Miljøstyrelsens vandanalyser for kvælstof og fosfor i en årrække, og at det ikke er lykkedes Miljøstyrelsen at fange dem gennem den eksisterende kontrol. Han mener stadig, at det skyldes, at Eurofins indberettede prøverne forkert.

Miljøstyrelsen har lovet at stramme op på kontrollen, efter at sagen om de misvisende prøver blev kendt, og det gentager kontorchefen.

»Men vi kommer ikke ud og står på nakken af laboratorierne for at se, om de udfører deres arbejde ordentligt. Det bliver gennem reglerne i bekendtgørelsen, metodedatablade og akkrediteringssystemet,« understreger Rasmus Moe.

på det politiske system, da biologerne her på Fyn i amternes regi kunne finde på at begynde og måle på stoffer, som de slet ikke var blevet bedt om! (en lille detalje, som spøger rundt i min uperfekte hukommelse, og som blev samlet op fra en traditionel artikel i Fyens Stiftstidende fra før Fogh kom til).

Vi ved, at landbruget har været en kæmpe udfordringfor det finansielle system siden 2007-8, hvor det gik op for markedet, at produktionen af penge ikke kunne fortsætte via de markedsendogene mekanismer, dem der går ud på at skabe kontopenge som lån i de af markedets kapitalværdi, der danner grundlag for udstedelse af lånepenge, kontopenge, markedsendogent skabte penge.

Især her til lands var finanssektoren hængt op på netop landbrugets aktiver. Med finanskrisen faldt en lang række af kapitalværdier i hele verdensøkonomien og nationalbankerne har siden samlet op af aktiver, som var pustet op via finansialisering, markedsaktørernes kontopenge, som har skabt gigantinflation i verdens kapitalværdier. (Den såkaldte økonomiske videnskab kender ikke til inflation i kapitalværdi, kun på priserne på løn, varer og ydelser, men er ad omveje blevet tvunget til at tale om bobleværdier, hvilket sådan set bare er en halv indrømmelse af fænomenet, som ikke passer ind i mainstreamøkonomernes regnemoddeller)

Især den vestlige verdens produktion af markedsendogene penge er ved at tage fart nu igen, og vores egen nationalbankdirektør taler om opsving. Man vil boblen, men omtaler den som vækst. Flere penge skaber godt nok omsætning. Det har man vidst i og med Keynes. Siden Friedman har man bare husket at glemme og fortælle, hvor meget man holder af pengeskabelsen, som man har dyrket vildt og indeligt i den liberale finanssektors regi, til spot og spæ for alle andre end de arbejdsfrie former for selvberigelse.

De særlige hensyn, som hele det politiske system har taget til landbruget, er i sidste ende dikteret af den økonomiske situation.

Man har prioriteret hensynet til finanssektoren og dens smertensbarn, landbruget. Man har gjort det hæmningsløst på bekostning af miljøet og samfundet.

Systematisk opløsning af de effektive tilsyn med forurening fra landbruget har stiltiende været den politiske dagsorden hos samtlige regeringsbærende partier. Man har indadtil i de ledende kredse legitimeret det med, at økonomien må reddes for at der kan blive råd til at tage hensyn til miljøet igen, og med henvisning til, at hvad ingen er vidne til det har ingen ondt af.

Den lange liste af problemer, som landbruget har fået lov til at skabe for miljøet og resten af samfundet via den meget miljøbelastende produktion, kan kun forklares ud fra noget der er helt bevidste former for prioritering i det politiske system, dvs. med udgangspunkt i den økonomiske ideologi, som styrer oppe fra og ned gennem lovgivende, dømmende og udøvende magt. Den eneste lov, som man adlyder i de ledende kredse, er den, som man vanvittigt uvidenskabeligt kalder for markedets naturlov.

Det såkaldte frie marked, som man lovpriser med sin adfærd, har intet med naturlov eller højere nødvendighed at gøre. Det har de kunstige penge, kunstige markedsværdier og konsekvenserne af forsøgene på at redde dette marked bevist.

Ansvaret ligger i de uhellige alliancer, som er beskrevet videnskabeligt. Alle de uformelle hensyn defineres snævert af en magtelite, som omfatter mindre end 500 mennesker. Bogen hedder "Magteliten", og den økonomiske magts tilsidesættelse af al anstændig omgang med fakta falder ikke ind under de åh.. så faktakonsistente og demokratistøttede mediers kamp mod fakta. Det er for omfattende, rammer ind i den orden, som de "faktatro" medier er forlængelsen af.

https://www.saxo.com/dk/magteliten_christo...

https://www.saxo.com/dk/soeg/bog?query=end...

  • 6
  • 2

Hvor er vi henne hvis man flytter miljøstyrelsen, og mister alle dem der ved hvad dette drejer sig om !!!
så bliver der rigtig kaos.

  • 7
  • 4

jeg er skuffet over at politik åbenbart BETYDER mere her and de rene fakta. Tilsyneladende bliver folk med magt både blinde og døve. ÅBENHED i DEMOKRATIET skaber MERE FAKTA og DERMED MERE FAGLIG SERIØS DEBAT.

  • 6
  • 0

Miljøstyrelsen havde rapporter om valg af analysemetoder. Der blev også truffet et valg af målemetode.
Spørgsmålet er så, om der har været så meget åbenhed så analyseinstitutterne vidste om metodevalget var vigtigt.
Er det brink-erosionens betydning for vandmiljøet der har været ønsket tillagt landbruget?
Mest virker det som om der er rod i kommunikationen, og skiftende ministre absolut ikke har haft nogen forståelse i andet end administrative arbejdsgange. Mystisk er netop hemmelighedskræmmeriet flere partier fik indført for at beskytte offentlige beslutningsprocesser.
Detaljerne er netop vigtige, hvis man vil til bunds i sagen, dog er fejlen ikke større end at den afhænger af saltholdigheden. Vigtigheden er nok ikke gennemskuelig for de folk der mest forstår det vigtige i rækkefølgen af dokumenter end nogle tekniske detaljer. Er der for få med teknisk forståelse i miljøstyrelsens (og den politiske) ledelseslag? Er teknikkerne sparet væk? Er de flygtet til private virksomheder?
Der er brug for mere åbenhed, hvis ikke vi skal ty til gætterier. Der er behov for at kunne se politikere og embedsmænd over skulderen. En opgave vi jo egentlig har journalisterne til for, hvis de fik muligheden for det.

  • 5
  • 3

Når man udliciterer en opgave, så får man også et led mere mellem ministeren og fejl... Og for den sags skyld også "fejl".

Her ser vi at Miljøstyrelsen ikke har fat i det rent praktiske arbejde med at foretage analyserne. En kontorchef i Miljøstyrelsen har ikke mulighed for lige at slå et slag ned forbi laboratorierne og tale med medarbejderne ved lejlighed. Der er kun den officielle kommunikation, og så er det nemt at skjule noget.

Hvis nogen snyder, så er eneste vej retssystemet -- og det ender med et eller andet "hun sagde, nej han sagde" og et forlig uden reel straf, hvis det ikke bare løber helt ud i sandet.

»Men vi kommer ikke ud og står på nakken af laboratorierne for at se, om de udfører deres arbejde ordentligt. Det bliver gennem reglerne i bekendtgørelsen, metodedatablade og akkrediteringssystemet,« understreger Rasmus Moe.

Der er heller ikke andet at gøre. Hvis det skal gøres bedre end det, så kommer kontrollen til at koste mere end man sparer ved at udlicitere.

  • 3
  • 0

Til Lars Ch.
Magnus Bredsdorff gør egentlig her et ganske udmærket arbejde, som i detaljen (absolut ikke min stærke side) går i med, hvordan tingene stille og roligt er gledet ud i ansvarlighedens ingenmandsland. Ing. dk er fremmelig, og jeg taler kun sjældent med lovprisning i stemmen, men her, hvor vi er ude i detaljerne, så har vi fat i noget, som dokumenterer, at tingene over de sidste dekader er gået helt skævt.

Mine egne spæde tiltag, betragtninger ud i alt og intet, er der ikke så meget enestående over. Ingen skal ned i støvet for det. Men sammenhængen er min egen, derfor også ansvaret/æren.

Det med pengene, som skabes af det liberale erhverv, finanssektoren, den har jeg ikke fundet på. Men, og til min egen store skuffelse, så fandt jeg ud af, at man i begyndelsen af 1930'erne havde opdaget, hvordan de fleste penge laves som lånepenge af den finansielle sektor selv, liberalt på markedet, som det Schumpeter kalder markedsendogent skabte penge. Jeg kunne ikke forllange øre for at have opdaget neget her.

De er substansen i det, som er vore dages oraklers, mainasteamøkonomernes største tabu, nemlig i boblerne, finanskrisernes indhold, priserne på kapitalværdierne, som pisser op og ned, lige som mængden på det som sætter prisen, pengene.

Landbruget har ikke øget produktiviteten synderligt over de sidste mange år. Men værdierne på de aktiver, som erhvervet arbejder med, er steget voldsomt, takket være pengeudstedelsen, belåningsgraden af selv samme aktiver.

Landbruget var kilden til min forståelse for pengeskabelsens betydning for det økonomiske system.

Økonomi, som videnskab, er om muligt den mest latterligt overvurderede disciplin inden for samtlige videnskabelige discipliner. Det skyldes de interesser, som lever af nærer sig ved denne disciplin. DER ER ALT FOR MANGE PENGE I DET.

I gamle dage var det almindeligt at tale om liberalisme som ideologi. I dag er alle politikere liberalister, som om den økonomiske tænkning, som vore økonomiske fakulteter lever af at forfatte, var faktualisme, lov om markedet, som anden naturlov. Det er virkeligt dysfunktionel kognitiv adfærd!

Men, og der er jeg, Donald Trump sætter trumf på epoken. Fake news, der er den store fortælling om sammenhængen mellem økonomisk nødvendighed og alt andet iboende.

Det at magteliten er parat til at udlicitere ansvaret for vandmiljøet, ja det falder og manifesterer sig perfect som indholdet i min fortælling om den type nødvendighed, som vore ledere bøjer sig i støvet for.

Det har intet med mig at gøre. Hvis du tror at jeg vil have nogen ned og rulle, så tager du fejl. Men jeg er dybt foraget over den nødvendighed, som de styrende kræfter adlyder. Den er falsk.

  • 5
  • 1

Alle går fri, det var en fejl og svineriet fortsætter! Vi har for travlt med at opruste mod en imaginær fjende, passe synagoge og rydde hashboder!

  • 0
  • 2

For det første har Miljøstyrelsen åbenbart været temmelig passiv i kontrollen for at sige det mildt.

For det andet er det jo specifikt TN og TP, der er analyseret for lavt, fordi de organisk bundne næringsstoffer er undervurderet. Men da netop disse organisk bundne næringsstoffer er relativt biologisk inaktive og derfor er af begrænset betydning for vandmiljøet, ser hele manøvren lidt konstrueret ud.

Det ser ud, som om nogle - rent politisk - forsøger at bruge forhold, som ikke har med landbrug/fødevareproduktion at gøre, til at kritisere landbrugspakken ved at tale om "råderum".
Underforstået: Når andre kilder er regnet sammen, ser vi om der er plads til fødevareproduktion.
Helt parallelt til de kritiserede kvælstofmodeller, der "løser" problemet med dårlig spildevandsrensning ved at stille yderligere krav til landbrugets kvælstofnormer, i stedet for at rette op på spildevandsudledningen.

  • 1
  • 4

Som tidligere ansat i analyselaboratorium undrer jeg mig over at Jesper Gamst kan mene at man har kunne tage let på de metodedatablade som Referencelaboratoriet udgav (med krav om at UV metoden ikke kunne bruges i ferskvand).
Ingen var i tvivl om at disse skulle overholdes hvor jeg har været. Det var også ofte et krav i forbindelse med udbud.
Oveni i krav fra kunder var der også krav fra akkrediteringsmyndigheden DANAK som gennemgik metodelister og om de overholdt diverse krav.

  • 3
  • 1