Analyse: Skal vi bruge penge på nye kampfly?

Illustration: Esk730

Det handler om milliarder af kroner, industriinteresser og ikke mindst storpolitiske hensyn, når Folketingets politikere skal beslutte sig for, om Danmark skal købe nye kampfly til erstatning for de aldrende F-16.

Meget bliver afgjort i efteråret, hvor en række løse ender bliver strammet op, så politikerne kan træffe den vigtige beslutning på så godt et grundlag som muligt.

Især i de seneste otte år har de danske kampfly spillet en aktiv rolle i verdens konflikter fra Kosovo til Baltikum, men spørgsmålet er, om tiden er ved at være løbet fra store nationale luftvåben.

I forbindelse med det eksisterende forsvarsforlig fra 2005 til 2009 blev ubådene nedlagt efter ønske fra Nato, og i teorien kunne det også blive tilfældet med et dansk luftvåben. At det alligevel ikke er så enkelt endda, vender vi tilbage til.

Ja til kampfly signalerer internationalt engagement

Om Danmark overhovedet har behov for nye kampfly, er til syvende og sidste et rent politisk spørgsmål. Forsvaret, industrien og flyproducenterne har deres klare ønsker og lobbyer kraftigt for, at deres holdning trænger igennem til Christiansborg og Folketingets Forsvarsudvalg.

Men uanset anstrengelserne vil et eventuelt køb af nye kampfly først og fremmest komme til at afhænge af politikernes sikkerhedspolitiske ambitioner i kampen for at fremstå som troværdige partnere inden for Nato og ikke mindst over for USA.

Forsvarsminister Søren Gade (V) fastslog under en folketingsdebat den 16. november 2006, at valget af kampfly har indflydelse på danske bidrag til fremtidige internationale operationer. Der kan således være en politisk signalgivning i, om Danmark med sin kampflyanskaffelse styrker nordiske, europæiske eller transatlantiske bånd.

Med andre ord: Beslutningen kan få konsekvenser for Danmarks bidrag til Nato og anseelse i Washington, Bruxelles og andre steder, vi gerne vil have opmærksomhed fra.

Flyvevåbnet opererer i høj grad i udlandet

Med enkelte undtagelser har Danmarks internationale bidrag haft bred politisk opbakning gennem skiftende regeringer.

I forbindelse med Forsvarsforliget fra 2005-2009 har Danmark tilmeldt otte kampfly på højt beredskab og otte fly på lavere beredskab i Natos Response Force, og siden den congolesiske borgerkrig i begyndelsen af 1960'erne har danske fly og helikoptere med skiftende mellemrum deltaget i operationer i FN og Nato-regi.

I 1999 deltog ni danske kampfly i Nato-bombninger under Kosovo-konflikten, og fra oktober 2002 til september 2003 fløj seks danske F-16 i alt 372 missioner fra Manas-basen i Kirgisistan som en del af Operation Enduring Freedom i Afghanistan. Seneste opgave var i 2004, hvor fire danske fly gennem fire måneder udførte air policing suverænitetshævdelse over de baltiske lande. Det skete ligeledes i Nato-regi.

Den type opgaver skal Danmark fortsætte med. Det er i hvert fald en del af det indeværende forsvarsforlig, og det politiske flertal for den type operationer blev bekræftet under folketingsdebatten den 16. november, og det vil formentlig blive bekræftet igen af den kommende undersøgelse fra Dims. Kun Enhedslisten er direkte imod at købe nye fly uanset formålet.

Akut beredskab herhjemme er klar mod ubudne gæster

Men de danske F-16 har også andre opgaver end i verdens brændpunkter. Hjemme i Danmark handler arbejdet først og fremmest om uddannelse af piloter, rekognosceringsopgaver og ikke mindst suverænitetshåndhævelse.

Det sker i form af et akut beredskab, hvor to fly med to i reserve er klar til at afvise en ubuden gæst i dansk luftrum, hvilket har haft høj politisk prioritet efter terrorangrebet på USA 11. september 2001. Det præcise antal afvisninger på årsbasis er fortrolige, men et gæt på 10-15 gange årligt er ikke helt ude i hampen.

I forbindelse med air policing har De Radikale ytret ønske om at undersøge muligheden for at indgå i et tættere samarbejde med nabolande, og der kan måske være meget ræson i, at Danmark ikke har 48 fly og Norge 57, men nærmere ét fælles værn. Som eksempel.

Hvorvidt det er politisk realistisk at have tyske, svenske eller polske fly til at beskytte dansk luftrum, når man end ikke evner at få det europæiske politisamarbejde til at fungere, er nok tvivlsomt, men det er en interessant tanke, der på sigt ville kunne reducere antallet af fly, hvis man kan få sådan et samarbejde til at fungere.

Tvivl om antallet af fly

Et af de store spørgsmål, når milliarderne flyver gennem luften, er imidlertid, hvor mange fly Danmark skal have for at kunne udføre de opgaver, der i øjeblikket er pålagt flyene, og som må forventes vil fortsætte.

Officielt har FMT spurgt producenterne om data på 48 fly, men det er de færreste, der forventer en-til-en erstatning af de gamle F-16. Det vil være for dyrt, og der vil ikke være behov for 48 stk. Gripen, JSF eller Typhoon.

Flere internationale iagttagere og analytikere er desuden af den klare vurdering, at alle tre konkurrerende fly vil være så avancerede, at Danmark og andre lande for den sags skyld vil have behov for færre fly til at løse de samme opgaver. Blandt andet fordi de alle tre har såkaldte multi-role egenskaber, der betyder, at man kan skifte taktisk rolle under samme mission eksempelvis fra rekognoscering til luft-til-jord, luft-til-luft eller lignende.

Endelig er det også dukket alternative bud op på, hvordan Danmark skal erstatte F-16. Socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund, har foreslået, at man også diskuterer køb af kamphelikoptere som supplement til kampfly. Her nævner han Afghanistan og Irak som eksempler.

Det er dog et forslag, der møder modstand flere steder. Helikoptere kan ikke operere i bjergene som i Afghanistan, de er langsomme og dermed ekstremt sårbare over for angreb fra jorden, og de er besværlige at tranportere til fjerne lokationer. Helikoptere vil derfor aldrig kunne erstatte kampflyenes længere rækkevidde, hurtigere reaktionstid og større ildkraft.

Inden nytår peger forsvaret på deres yndlingsfly
Mange spørgsmål bliver afklaret i løbet af efteråret, hvor de tre internationale flyproducenter, Forsvaret og alle andre, der følger det danske milliardindkøb, vil sidde med bævrende læber og følge begivenhederne

Sidst på året vil Forsvarets fælles shoppingorgan, Forsvarets Materieltjeneste, FMT, efter al sandsynlighed pege på, om det er den amerikanske Joint Strike Fighter, den fælleseuropæiske Eurofighter Typhoon eller Gripen fra Saab i Sverige, som materieltjenesten mener bedst afløser de danske F-16, når flyene gradvist udfases fra 2015.

FMT har indhentet supplerende oplysninger fra de tre producenter om flyenes evner, og på baggrund af de oplysninger vil FMT lave et oplæg til et tværministerielt samarbejde fra starten af 2008. Et oplæg, der skal føre frem til et beslutningsgrundlag til Folketingets politikere formentlig i foråret 2008.

Vi snakker investeringer svarende til en eller to Storebæltsbroer

Men allerede den 1. oktober i år bliver fokus rettet mod Østerbro i København, når Dansk Institut for Militære Studier, Dims, offentliggør en rapport bestilt af Folketinget. Den kommer med en konkret vurdering af Danmarks behov for nye kampfly i de næste godt 40 år og kan få endog stor betydning for, hvad der tegner til at blive en af statens største materielinvesteringer nogensinde.

Der har været nævnt tal på mellem 20 og 40 mia. kroner i grove tal svarende til én eller to storebæltsbroer.

Mens regeringen og Dansk Folkeparti virker fastsatte på at købe nye fly, lader Dims-rapporten til at kunne få afgørende indflydelse på især Socialdemokraterne og De Radikales indstilling til hele kampflykøbet. Da et køb i den størrelsesorden næppe tvinges igennem med et marginalt flertal, kan rapporten få store konsekvenser i forhold til typevalg og antal. Men der er andre hensyn end de politiske. Også industrien har haft og har stadig en afgørende rolle at spille i politikernes beslutning.

Tre bejlere til Folketinget

Officielt er der som nævnt tre bejlere til ordren, men én er klar favorit nemlig F-35 også kaldet Joint Strike Fighter, JSF. Siden 1997 har Danmark investeret godt 400 mio. kroner i verdens dyreste forsvarsprojekt, og i efteråret 2006 forpligtede politikerne Danmark til at træde ind i den nuværende fase af projektet og betale yderligere i alt to mia. kroner frem til 2060.

Det skete blandt andet efter stort pres fra den etablerede danske forsvarsindustri først og fremmest Danmarks eneste store forsvarsvirksomhed, Terma, der ser et større potentiale for attraktive ordrer ved JSF, end de to konkurrenter og har lovet politikerne højteknologiske arbejdspladser som tak for hjælpen.

I enkelte medier har den primære producent af JSF, Lockheed Martin, haft held til at slynge løfter om etordrepotentiale på 25 milliarder kroner ud i luften. Et fantasital, der er nået helt ind i Folketingssalen, og af flere iagttagere betegnes som fuldstændigt urealistisk, når man ser på den massive internationale konkurrence. Kampfly er en ekstremt politisk styret branche, hvor Danmark ikke har stor strategisk og geopolitisk vægt sammenlignet med andre JSF partnere som eksempelvis Italien, Tyrkiet, eller Storbritannien.

Dansk industri kan ikke klare de enorme investeringer

Terma selv forventer nærmere et potentiale på 8-10 mia. kr., mens de foreløbige tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen kan konstatere, at danske forsvarsvirksomheder efter fem års intenst udviklingsarbejde alene har høstet kontrakter for 240 mio. kr.

Retfærdigvis skal det siges, at forsvarskontrakter ikke underskrives over en hurtig kop kaffe, men kræver store, langsigtede investeringer, som få virksomheder er i stand til. De øvrige producenter, Saab og Eurofighter, tilbyder mere traditionelle modkøbsaftaler, men med en investering på 20-40 mia. kr., er det urealistisk, at dansk industri vil være i stand til at opsuge så store ordrer. Heller ikke over en lang årrække.

Som det måske fremgår, er politikernes kommende beslutning om køb af kampfly fuldt af storpolitiske og industrielle interesser. Mange af de løse ender bliver strammet op i efteråret, og selv om det næppe er sandsynligt, at Dims-rapporten vil foreslå, at Danmark helt dropper fly som strategisk og sikkerhedspolitisk virkemiddel, sådan som man gjorde med ubådene for nogle år tilbage, bliver det interessant at se reaktionerne på den hos de politikere, der sidder med en vigtig beslutning foran sig.

Verden følger i hvert fald spændt med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kampfly er forældet teknologi fra 2. verdenskrig. Fremtidens fly, er små billige reconiseringsfly, fly uden pilot, og måske spionfly så små som fluer. At indvestere i forældet teknologi som kampfly, er hverken en håndsrækning til industrien, eller til forskningen. Det er kun spild af penge og resourcer. Hverken 1. verdenskrig, eller 2. verdenskrig, blev vundet ved hjælp af forældet teknologi. Det som er væsentligt, er ny teknologi. Atomvåben, er også forældet teknologi - i dag ca. 45 år gammel.

Ny teknologi, er ikke dræbende våben. Er nødvendigt at begrænse børnemassen, er det politiske våben, måske kombineret med prevensionsmidler. Ønsker vi f.eks. at overtage et land, vil det være naturligt at gøre dette uden at dræbe nogen. Samtidigt reduceres originalbefolkningen, ved man udvikler P-Piller, og gør dem "moderne" for originalbefolkningen (men forbyder det for ens egne).

Vi bør i stedet købe ny teknologi, der er lavet med henblik på at løse problemer. Dette er meget sjældent kampfly.

Den flyvende injektionssprøjte der som eksempel kan bedøve og muliggøre operation, miniaturefly, og andre ikke dræbende våben, er det moderne. Den elektroniske soldat, der kan ramme perfekt, uden at dræbe, og f.eks. kun injicere et middel, eller implanter. Den er lille, kan flyve, og er hurtig væk. Kombineret med politiske våben, såsom at få tobak til at tale, himlen til at udgive sig for gud eller vise lysfænomener der gør folk utroværdige, og at kunne fjernstyre præsidenter med indbyggede "implants", så er dette fremtidens våben - og endog oftest nutidens våben. Fjernstyring af vejret, mener nogle også er en mulighed (kan gøres med kemi).

Vi kan ikke forvente, at f.eks. den amerikanske præsident, har mulighed for at bestemme. De vigtigere beslutninger bestemmes af hans "implant". Den kan være opereret ind før han blev præsident, og måske har han ikke bemærket, at den taler til ham, og styrer ham. I princippet, kan det have været et stik, han har fået, uden at opdage det.

Der er sket meget i de seneste 50 år, siden atombomben.

I stedet for at bruge et tocifret milliardbeløb, til fly, er bedre at bruge samme milliardbeløb til forskning i moderne teknologi.

  • 0
  • 0

Jeg forstod ikke helt hvorfor overskriften var et spørgsmål, men artiklen besvarer for så vidt spørgsmålet.

Til Jens Madsen - investering i moderne teknologi er nummer 1 på min liste over fornuftige investeringer. Hvis investeringerne foretages på forsvarsområdet skal Danmark lige børste sin "uskyld" af sig. Der er jo ikke meget fidus i at udvikle noget, hvis ikke man må sælge det bagefter.

Der er sket meget i de sidste 50 år, men jeg synes samtidig at man skal huske at 50 år er en meget kort freds-periode. Jeg ville hellere at vi så tilbage på 500 år med fred i Europa. I praksis har vi overhovedet ingen baggrund for at sige at vi går en fredfyldt periode i møde.

Et godt spørgsmål er hvad den statistiske fordeling er for at et område har været i en fredsperiode i en given tid (eller den tidsmæssige afstand til sidste krig). Umiddelbart gætter jeg at der er tale om en poisson fordeling.

Jeg er ikke enig i at fly er "forældet" selvom f.eks. fører-løse fly er på vej, fordi den teknik p.t. er umoden.

Venlig hilsen, Claus

  • 0
  • 0

Den bedste og sjoveste måde at passivere fjenden på, må være at ryge dem skæve og vise dem 'Bamse på planeten', så de kan stene over Forlænsogbaglæns og Arthur og hans flyvende pære, imens man fanger dem :)

  • 0
  • 0

Hvis investeringerne foretages på forsvarsområdet skal Danmark lige børste sin "uskyld" af sig. Der er jo ikke meget fidus i at udvikle noget, hvis ikke man må sælge det bagefter.

Fremtidens våben, er ikke dræbende våben. Udstyr, til at hjælpe og helbrede en ven/fjende, er også muligt. Dette kan skabe sympati.

Mangler en fjende vand, kan vi måske tilbyde en colaautomat og cola med teksten "indeholder demoraliseret vand", meddens soldaten står midt i ørknen og tørster.

Når den så drikkes, slukker den naturligvis tørsten og hjælper soldaten ved at slukke tørsten, men kan måske indeholde et helt ufarligt pulver med politisk budskab, der får maven til at tale, og omvender soldaten, eller virker demoraliserende. Små mikroskobiske mikrochips, er i princippet i stand til at kunne gøre dette, og kunne gøre det på en mavevenlig måde.

Kommercielt, kan teknologien bruges i mælk, der enten indeholder reklame (f.eks. siger Arla, eller MUH) og sendes ud når den drikkes, eller sender data ud som bits, for at muliggøre korrekt taktssering.

  • 0
  • 0

Ovenstående eksempel, var måske lidt dumt, da det ikke direkte er noget der kan erstatte eller supplere fly. Det er hellerikke direkte muligt at bruge til redningsaktion.

Jeg tror, at der findes mange mulige teknologiske muligheder, for at lette redningsarbejde, og hvor det kan kombineres med bemandede, eller ubemandede fly. Eller teknologi til hjælp af sårede. Det er et område, jeg godt mener vi kan tillade sig at investere i her i landet. Som eksempel, kan tages udgangspunkt i redningsaktioner fra luften, og man kan her se på hvilke teknologiske muligheder, der kunne gøre denne mere effektivt, så flere kunne redes, eller gøre redningen nemmere og mere sikkert. Eller der kan udvikles teknologi til at hjælpe de sårede, og måske endog øger muligheden for overlevelse. Uanset hvad vi udvikler, er stor chance for, at det enten kan bruges ved redningsaktioner, eller på hospitalet.

  • 0
  • 0

Med alle de infrastrukturelle problemer (kødannelser på vejene og broerne, hvis de er farbare), besparelser på sygehusområde og deraf følgende specialiseringer med tilhørende privatiseringer og andre "ulykker", så ser jeg en stærk fremtid i et veludviklet BÆREDYGTIGT LUFTVÅBEN - nåh ja det hedder Helikoptere i lange baner.

De kan OGSÅ bruges til problemløsning på havet, udover den nødvendige landtransport (i luften).

Overskydende ressourcer kan anvendes til udbygning af det maritime hjemmeværns materiel, så man bedre kan udføre de opgaver Søværnet ikke er i stand til at tage sig af (Frederikshavn - Korsør) i resten af Danmark.

Her bør der fokuseres på olieforureningsbekæmpelse (flydespærringer m.m.) og redningsudstyr (infrarødt scanningsudstyr til eftersøgning i kraftig sø) samt hastighed - 12 knob er ikke ret hurtigt. Gummibåde, der kan sejle hurtigere end 16 knob er ønskværdigt - så kan politiet også hjælpes effektivt.

Helikopterne kan så udstationeres i forskellige udgaver (udrustning) til de brændpunkter, der har behovet.

Drik endelig mælk til ;-)

  • 0
  • 0

Claus Futtrup har delvist ret angående ubemandede flyvende systemer kaldet UAV, Unmanned Ariel Vehicle, men teknikken er faktisk moden nok.

Lande som USA og Israel bluger flittigt ubemannede fly, og USA har gjort det siden Vietnamkrigen. Blandt andet har predator flere gange været i aktion i Afghanistan. Se evt artikel på CBS news. http://www.cbsnews.com/stories/2003/01/07/...

Problemet er, at der angiveligt stadig er opgaver, hvor en pilot der er i stand revurdere en situation og træffe nye valg, er nødvendig. Det vil der være i mange år.

Til gengæld er der også mange flyproducenter som eks. Saab og Dassault, der forventer, at de nuværende bemandede fly bliver de sidste. Udviklingen af flyenen er alt for dyr, og efterånden som UAV-teknologien bliver mere og mere sofistikeret, vil de gradvist tage over og erstatte bemandede fly. Men her taler vi 30-40 år. Måske mere.

I kan læse om et Europæisk projekt her: http://ing.dk/artikel/73939?highlight=neuron

Mht. Forlænsogbaglæns må jeg give David ret. Det ville kunne tage pippet fra enhver modstander.

Mvh

Erik Holm, Ingeniøren

  • 0
  • 0

John, hvis du med 2011 antyder til Neuron-projektet i Paris, så der tale om et demonstrationsprojekt, hvor man afprøver forskellige teknologier som autonom flyvning, stealth, våbenbrønd internt i flykroppen, avancerede lektroniske styresystemer etc.

Neuron bliver altså aldrig et aktivt fly, men den kan danne platform for fremtidige europæsiks UCAV systemer.

Men det kunne da være interessant at høre nogle bud fra jer læsere på, om vi - altså Danmark - har behov for nye fly? Skal politikerne smide milliarderne efter nye fly?

Hvad er holdningen derude hos jer?

/ Erik Holm

  • 0
  • 0

Jeg har meget svært ved at forstå hvad det er for en fjende der nødvendiggør kampfly der er mere overlegne end dem vi har og mener det bør analyseres om ikke humanitære fredsskabende initiativer ville give mere sikkerhed for pengene. Krige opstår i kølvandet på økologiske sammenbrud hvor der bliver øget kamp om ressourcerne. Befolkningstilvæksten og de riges forbrugsorgie - herunder millitærbudgetterne til beskyttelse af de riges overforbrug- er de altoverskyggende trusler mod alt hvad vi holder af; rimelig materiel velstand, fred og en smuk naturrig klode. AT bruge flere penge på millitær end på reel stabilitet; prævention, familieplanlægning, uddannelse, bæredygtig produktion er det samme som at have givet op over for forsøget på at stabilisere kloden. Læs Lester Brown "Plan B for en klode i drift"

  • 0
  • 0

Er I imod at bruge midler som kampfly i forhold til at gribe ind i konflikter eks. Darfur eller Kosovo?

Og hvordan ser I på håndhævelsen af det danske luftrum? Skal vi i stedet lease den service hos eks. tyskerne?

/ Erik

/ Erik

  • 0
  • 0

Fly er forældet teknologi Af Jens Madsen, 12.08.2007 kl 10:32

Kampfly er forældet teknologi fra 2. verdenskrig. Fremtidens fly, er små billige reconiseringsfly, fly uden pilot, og måske spionfly så små som fluer.

Behøver vi at navne falken som kostede det danske forsvar en del penge. Det danske forsvar er slet ikke inde i den teknologi, og har slet ikke folk ansat der magter det. prøv bare at se hvilke problemer vi har med at finde folk der er istand til at holde F16 flyvende!

Lad os nøjes med at have nogle lette kampenheder på jorden, og lade andre Nato lande have luftherredømmet.

  • 0
  • 0

Det danske forsvar er slet ikke inde i den teknologi, og har slet ikke folk ansat der magter det. prøv bare at se hvilke problemer vi har med at finde folk der er istand til at holde F16 flyvende!

Vi har masser af kvaliserede mekanikere til F16, men man kan ikke behandle dem som kvæg. Man kan ikke bare flytte et værksted fra den ene del af landet til den anden og forvente at mekanikerne flytter med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten