Analyse: Sådan strikker regeringen sit vigtigste våben i ny klimaplan sammen ved skrivebordet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Sådan strikker regeringen sit vigtigste våben i ny klimaplan sammen ved skrivebordet

PLUS.
Illustration: Sanne Wittrup

Hæng med, når vi dykker ned i detaljerne om, hvordan kulstofoptag i jord og skov, kaldet LULUCF, beregnes, og når vi forklarer, hvorfor den beregning næppe kommer klimaet til gode.

Da regeringen forleden lancerede sin klimaplan, vakte det opmærksomhed og kritik, at omkring 35-40 pct. af CO2-reduktionen bliver klaret af såkaldte LULUCF-kreditter. Kreditter, som ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) vil komme, uden at det vil kræve initiativer

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

i landbruget. Læs også: 80 pct. »varm luft og kreativ bogføring«: Klimaplan i modvind fra første fløjt Som ministeren selv er inde på, er der altså tale om en ren skrivebordsøvelse, der ikke tilskynder til at vi begrænser CO2-udledningerne fra jord og skov, selvom intentionen fra EU og IPCC egentlig var en anden. Det viser et dyk ned i klima-mekanismernes snørklede verden. Selve begrebe...