Analyse: Sådan kom to forskergrupper op at toppes om patentet på at klippe i vores dna

En heftig patentstrid er brudt ud i USA om et af tidens hotteste videnskabelige gennembrud, genredigeringsværktøjet Crispr.

Værktøjet er i tidsskriftet Science blevet udnævnt til sidste års videnskabelige gennembrud, og flere forskere spår, at opfinderne bag kan se frem til at modtage både en kommende Nobelpris og en sand pengeregn.

Verden over er forskere nemlig i fuld gang med at udforske de mange anvendelsesmuligheder for værktøjet, og det kan meget vel blive indbringende.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Læs også: Enighed blandt forskere: Genredigering af menneskefostre er uundgåelig

Men hvem opfandt egentlig ­Crispr? Eller rettere: Hvem ejer patentet?

Det spørgsmål skal nu afgøres i retten, og det tegner til at blive en lang og kompliceret krig over flere år – eller som juralektor Jacob Sherkow fra New York Law School udtrykte det i Nature for nylig:

»Det bliver en fuldkommen vanvittigt stor biotek-patentstrid … Vi holder alle vejret.«

Sagen er usædvanlig af flere årsager. For det første foregår den bitre strid mellem to forsknings­institutioner, og det er usædvanligt, fordi de plejer at finde en løsning, hvor de f.eks. deler rettighederne. For det andet falder patentansøgningerne sammen med et markant skifte i den amerikanske patent­styrelses måde at tildele patenter på, og det gør sagen yderst kompliceret.

MIT-forsker fik patentet først

Sagen tog sin begyndelse i maj 2012, hvor en gruppe forskere fra University of California, Berkeley, anført af amerikaneren Jennifer Doudna, indsendte en forskningsartikel til tidsskriftet Science, hvor hun beskrev Crispr-teknologien.

Samtidig sendte hun en patent­ansøgning til myndighederne – i øvrigt sammen med kollegaen Emmanuelle Charpentier, der er ansat ved Umeå Universitet i Sverige. Doudna viste, hvordan små sekvenser vævet ind i bakteriers dna kan bruges til at fjerne eller indsætte dna, præcis hvor man ønsker det.

Otte måneder senere dukkede en ny artikel op i Science. Denne gang fra to forskerhold anført af Feng Zhang fra Massachusetts Institute of Technology (MIT). Feng Zhang var gået skridtet videre end Doudna. Han havde nu demonstreret teknologien på celler fra pattedyr.

Zhang søgte også om patent på Crispr-teknologien gennem en ansøgning til myndighederne i oktober 2012, og i april 2014 fik Feng Zhang et brev fra patentstyrelsen, der bekræftede, at han er opfinderen bag anvendelsen af Crispr på eukaryoter, hvilket vil sige alle levende biologiske organismer.

Læs også: Danske forskere: Genredigering af befrugtede æg er OK – til forskning!

Zhang fik med andre ord patentet til stor overraskelse for Jennifer Doudna. Doudna indsendte nemlig sin ansøgning syv måneder før Feng Zhang, og med henvisning til den amerikanske regel, ‘den, som søger først, får patentet’, burde hun være ejeren. Men Feng Zhang fik en hurtigere vurdering af patentstyrelsen, fordi han indleverede sin ansøgning til en særlig gren af styrelsen, der behandler sagerne ekstra hurtigt.

Notesbøger kan blive afgørende

Efter klager fra Doudna er der nu åbnet op for en patentstrid i retten. En særlig finurlighed er, at patentstyrelsen ændrede sine regler for at tildele patent 16. marts 2013 fra ‘den, som opfandt teknologien først, får patentet’ til ‘den, som søger først, får patentet’, ligesom det er praksis i det meste af verden. Men Doudna mener, at hun har ret til patentet, uanset om retten dømmer under den gamle eller nye vurdering.

Ifølge hende indeholder Zhangs patentansøgning nemlig et miks af opfindelser relateret til Crispr-­patentet før og efter 16. marts. Og i sidste ende søgte hun før 16. marts og var den første opfinder af teknologien, hævder hun.

Læs også: Leder: Tre minutter til dommedag med et håb om fagetik

I bevisførelsen kan notesbøger under forskningsarbejdet bliver vigtige, hvis de eksisterer med datoangivelser, hvilket de sandsynligvis gør, fordi det er udbredt praksis at notere mulige patent-opfindelser i amerikanske laboratorier.

Stjal Zhang ideen fra Doudna?

Et åbent spørgsmål er, om retten kommer frem til, at Zhang – uafhængigt af Doudnas resultater – selv kom frem til Crispr-teknologien, og om hans demonstrationer af brugen i praksis er så markante, at de er udslagsgivende.

Sponseret indhold

Michael har 90 patentansøgninger under bæltet og ser AI og maskinlæring som høreapparatindustriens nye schweizerkniv

Lyd

Doudnas advokater anklager Zhang for ikke at have bevist, at han var i besiddelse af en af kerneteknologierne i Crispr, nemlig tracrRNA, der er en RNA-streng som hjælper med at aktivere enzymet Cas9, der klipper i dna’et.

Den 10. marts begyndte sagen i retten med en indledende fase, som kan vare et år, hvor Doudna og hendes advokater vil fremføre deres anklager. Dommere vil så tage stilling og beslutte, om sagen kan gå ind i sin næste fase. Hvis det sker, vil endnu et år gå med bevisførelse i retten, hvor forskere formentlig skal i vidneskranken, og beviser i form af notesbøger og billeder skal fremlægges.

Læs også: Mærkelige dyr på vej fra alverdens laboratorier

Herefter vil en dom falde – men taberen kan appellere til domstolen, og så kan sagen trække ud i flere år. Jennifer Doudna har allerede udtalt til flere nyhedsmedier, at hun er forberedt på en langvarig sag.

Patent kan blive ligegyldigt

Imens arbejder Feng Zhang på at finde nye enzymer til brug for Crispr-­teknologien, og det kan få betydning for patentkrigen. Crispr går nemlig under navnet Crispr/Cas9, fordi enzymet Cas9 bliver brugt til at klippe i dna’et. Men Feng Zhang viste i september sidste år, at man med fordel kunne bruge proteinet Cpf1, der er mindre og klipper mere præcist.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Læs også: Saksen til at klippe i fostres gener er blevet en tand skarpere

Cpf1 er blot et eksempel. Der er en kæmpe vifte af andre brugbare enzymer derude, og spørgsmålet er, om et patent på Crispr-teknologien kun gælder for brugen af ét enzym, mens det ikke dækker, hvis man f.eks. bruger Cpf1, for så kan patentet i praksis vise sig irrelevant.

»Jeg vil ikke engang begynde at tælle, hvor mange der kunne være derude. Der er en kæmpe diversitet, som vi videnskabsfolk bør gå ud og udforske,« sagde Feng Zhang til The Economist sidste år.

MIT – altså Feng Zhangs 'side' i patentstriden – forklarer i denne video, hvordan Crispr-teknologien virker: