Analyse: Rigsrevisionen bekræfter eksperternes advarsler om kampflyindkøb
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Rigsrevisionen bekræfter eksperternes advarsler om kampflyindkøb

Det amerikanske forsvar køber blandt andet hangarskibsversionen af Lockheed Martins F-35. Illustration: Lockheed Martin

Det er rart at få ret. Det gælder ikke mindst, når modparten er særligt affejende og skråsikker. Men bekræftelsen er snarere bekymrende for de militærforskere, der i over et år har advaret om, at statskassen bekoster danmarkshistoriens dyreste militære indkøb på et beslutningsgrundlag med store usikkerheder.

At forskerne har haft ret, blev officielt slået fast i sidste uge, da Rigsrevisionen offentliggjorde sin undersøgelse af grundlaget for det planlagte indkøb af 27 nye kampfly af typen F-35 til 18,3 milliarder kroner. Rigsrevisionen kaster sig blandt andet over det forhold, at kampflyindkøbet efter alt at dømme bliver baseret på en antagelse om, at Danmark opnår flere flyvetimer med F-35 end noget andet land i verden.

Læs også: Nu er det officielt: Forsvarsministeriets F35-køb hviler på super-optimisme

Forsvarsministeriet vurderer, at Danmarks kommende F-35 hver kan præstere 250 flyvetimer årligt over for de blot 165 timer om året, de danske F-16 har leveret. Norge regner med 168 årlige flyvetimer med samme fly, mens Holland regner med 210 flyvetimer.

»Rigsrevisionen vurderer, at beslutningsgrundlaget generelt bygger på grundige analyser og beregninger. Undersøgelsen viser dog, at for enkelte væsentlige forudsætninger har Forsvarsministeriet ikke sandsynliggjort forudsætningerne for beregningen og har ikke afspejlet usikkerheden. Rigsrevisionen vurderer, at der derved er en større risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly, end den risiko, som fremgår af beslutningsgrundlaget,« skriver Rigsrevisionen.

»Derudover viser undersøgelsen, at Forsvarsministeriet i beregningen af den samlede flyvetimeproduktion for 27 F-35 kampfly ikke har afspejlet usikkerheden ved forudsætningerne om kampflyenes gennemsnitlige flyvetimer pr. år eller deres rådighedsgrad. Dermed er der risiko for, at flyvetimebehovet er sat for lavt, og at flyvetimeproduktionen kan være sat for højt. Både usikkerheden ved flyvetimebehovet og flyvetimeproduktionen burde have fremgået tydeligt af beslutningsgrundlaget, idet det har betydning for, om 27 F-35 kampfly kan løse alle de fastsatte opgaver,« skriver Rigsrevisionen videre.

Læs også: Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet

Målsætningen om 250 årlige flyvetimer er hentet hos det amerikanske flyvevåben og er ifølge Forsvarsministeriet den »højeste kendte« målsætning hos andre lande. Men i Danmark udgør de 250 timer et minimum i såkaldte hjemmeår, hvor antallet af flyvetimer er lavest. Ministeriet regner derimod med 260 timer i de år, hvor danske fly bidrager til luftrumsovervågning over Island og Baltikum, og hele 290 timer om året, når flyene deltager i internationale missioner.

Manglende datagrundlag

Netop det høje antal flyvetimer fik allerede sidste år Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, til at advare om, at beslutningsgrundlaget for kampflyindkøbet er baseret på alt for optimistiske antagelser.

»Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at beslutningsgrundlagets konklusion er givet på forhånd, og at man har regnet baglæns. Der er ikke det samme empiriske grundlag at vurdere flyvetimerne for F-35 på, som der er med de to andre kandidater. Og når man vurderer et fly på baggrund af et utilstrækkeligt datagrundlag, så kan alt jo lade sig gøre,« sagde Ole Wæver således i juni 2016 til Ingeniøren.

Læs også: Kampflyaftale bygger på langt over de omstridte 250 flyvetimer

Daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) afviste imidlertid kritikken med henvisning til, at datagrundlaget er »søgt valideret gennem forskellige tiltag«.

Det er også korrekt, at tallene er søgt valideret; det er bare ikke lykkedes. Ministeriet har sat konsulenthuset McKinsey til at afsøge muligheden for at flyve mere end 250 timer, hvilket konsulenthuset ikke har fundet grundlag for. Det fremgår af beslutningsgrundlaget. Ministeriet har også rettet henvendelse til de tre kampflyproducenter, der indtil valget af F-35 var med i slutfeltet, for at »få uddybet mulighederne for endnu højere produktionsmål,« men det har ifølge beslutningsgrundlaget ikke været muligt inden for svarfristen.

Læs også: Danmark har brug for 43 nye kampfly, hvis regeringens forbehold skrælles væk

Heller ikke minimumsmålet på 250 timer har hverken McKinsey eller Forsvarsministeriet været i stand til at validere. McKinsey nåede sidste år frem til, at der endnu ikke er oparbejdet tilstrækkelig operativ erfaring med F-35 til at konkludere noget meningsfyldt om antallet af flyvetimer. Ikke desto mindre har Forsvarsministeriet ifølge Rigsrevisionen valgt at dividere flyvetimebehovet i årene med internationale operationer (7.791 timer) med 290 og er således landet på 27 kampfly.

Afviser at forklare

Hvordan forklarer man så det store gab mellem de danske forventninger og de andre landes mere beskedne forventninger til F-35? Man lader ganske enkelt være. Forsvarsministeriet afstår over for Rigsrevisionen fra at forklare forholdet, med henvisning til, at man ikke vil kommentere på andre landes flyvetimer, og at disse er uden nogen relevans for Danmark.

»Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke kan kommentere øvrige landes mål for flyvetimeproduktion eller bruge disse til at fastsætte egne forudsætninger,« skriver Rigsrevisionen.

I en særligt bemærkelsesværdig passage advarer Forsvarsministeriet også om, at de andre landes beregninger kan være farvet af politiske ønsker.

»Ministeriet begrunder dette med, at andre lande har andre erfaringer og planer, og at disse fx kan være bestemt af politiske ønsker om et bestemt antal kampfly, nationale uddannelsesmønstre og arbejdsforhold for piloter eller en anderledes opgaveportefølje. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet er bekendt med, at andre lande i perioder med internationale indsættelser også vil flyve over 250 timer pr. kampfly pr. år,« skriver Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen kommer dermed ikke tættere på en forklaring, end hvad ministeriet sidste år var villig til at give medierne. Ministeriet har flere gange skrevet stort set den samme passage til Ingeniøren om, at »der er eksempler på, at nationer i perioder – for eksempel under internationale operationer – har produktionsmål, der ligger over 250 flyvetimer per flystel«.

Læs også: Forsvarsministeriet om rekordhøjt antal flyvetimer: »Vi har ikke mulighed for at uddybe nærmere«

Forsvarsministeriet har imidlertid afvist at svare på, om ministeriet kender til, at nogen andre lande i verden under nogen omstændigheder regner med 260 eller 290 årlige flyvetimer per fly med F-35.

Risiko for ringere opgaveløsning

Også risikoen for at forringe Forsvarets kampflykapacitet er blevet påpeget før. Sidste år lød den pointe både fra Ole Wæver og fra major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Anledningen var vel at mærke ikke usikkerheden om antallet af flyvetimer, men det forhold, at regeringens egne embedsmænd stik imod de offentlige udmeldinger har konkluderet, at Danmarks kampflykapacitet ikke bliver den samme med de nye F-35 som med de eksisterende F-16. Den konklusion skal man læse en fodnote på side 67 i en supplerende rapport til kampflykontorets beslutningsgrundlag for at finde. Her fremgår det, at de danske F-16 har været i stand til at deltage i både internationale operationer og luftrumsovervågning i Baltikum samtidig, hvilket ikke længere bliver muligt med 27 nye F-35.

Læs også: Fodnote: Nye kampfly forringer Danmarks kampflykapacitet

»Dette forbehold strider imod den argumentation, der har været anvendt hele vejen, om at de nye kampfly skal kunne det samme som et større antal ældre F-16. I værste fald kan det anses for endnu et af de efterhånden forstemmende mange krumspring, der har muliggjort den foretrukne konklusion, som er at købe F-35,« sagde Ole Wæver til Ingeniøren sidste juni.

Heller ikke den sag var Forsvarsministeriet interesseret i at forklare. Daværende forsvarsminister Peter Christensen nøjedes dengang med at konstatere i en e-mail til Ingeniøren, at han nu alligevel forventede at kunne udsende de nye F-35 i internationale missioner og til luftrumsovervågning samtidig. Denne gang tager ministeriet ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kritikken til efterretning.

»Vi lytter naturligvis til Rigsrevisionens kritik, og når vi inden for kort tid forelægger et aktstykke for Folketingets Finansudvalg med henblik på anskaffelse af de 27 fly, vil vi inkludere den nye viden, vi har fået, siden vi besluttede at købe flyene. Jeg er fortsat overbevist om, at vi er i stand til at håndtere de risici, som rigsrevisionen har peget på, og at beslutningen om at anskaffe 27 F-35-fly er truffet på et solidt grundlag og netop er et tilstrækkeligt antal fly til at løfte de politisk fastsatte opgaver for vores kampfly,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Han har ikke ønsket at stille op til interview om Rigsrevisionens resultater.

Det er helt naturligt med de kampflypriser der er på markedet at man regner og regner for at spare på antallet af fly.

Oprindelig skulle vi have 48 nye fly. Det faldt så til 30 (som man nok burde købe) og nu ender vi så på 27 som tilstrækkeligt fordi man bare har brugt en masse teori som nok ikke holder i virkeligheden.

Men fakta er at kampfly er for dyre for stort set alle, også for Danmark. Cost/benefit hænger ikke sammen mere og det gælder ikke kun F-35 (den er faktisk billig)

F-16V til Bahrain koster ca. 1 milliard kr./stk. inklusiv alt.

Gripen NG til Brasilien koster ca. 1 milliard kr./stk. inklusiv alt.

Rafale til Qatar koster 2 milliarder ca. Kr./stk. inklusiv alt.

F-15 til Qatar koster 1,9 milliarder ca. kr./stk. inklusiv alt.

F-18 SH tilbud til Canada koster ca .1,9 milliarder kr/stk. inklusiv alt.

Eurofighter til Qatar koster 2,32 milliarder kr./stk. inklusiv alt .
Her udgør den rå fly pris 122 millioner USD/stk mod F-35A´s 80-85 millioner usd/stk. (2020)

Danmark Betaler 800 millioner kr/stk for F-35 med en en mindre pakke end f,eks. Norge (1,4 milliarder kr/stk.) Og udliciterer en stor del af flyets service (betales løbende).

  • 8
  • 2

Ingen lande med militærbudgetter som Danmark har råd til moderne kampfly i et stort antal til fuldskala krig.

Så konklusionen er klar Danmark havde ikke råd til nye kampfly på vanlig vis jvf. ovenstående listepriser så man har fundet en anden model der forhåbentlig holder.

Jeg er som skatteborger i hvert fald glad for vi ikke brænder 100-200 milliarder af på dette som andre lande.

  • 3
  • 3