Analyse: Regeringens plan for billig energi fortrænger den rigtige udfordring

20. maj 2016 kl. 05:00121
Skæve energiafgifter spærrer fortsat for den nødvendige elektrificering de næste 20 år – og er samtidig en tikkende bombe under statsfinanserne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Aflysning af udbuddet af de kyst­nære havmølleparker var den kontroversielle spydspids i den nye pakke blandede bolsjer, som bærer navnet ‘Billigere energi til danskerne’, og som regeringen lancerede sidste fredag.

Forud var gået et par uger, hvor energi-, forsynings- og klima­minister Lars Christian Lilleholt (V) havde varmet op med udmeldinger i medierne om de løbske PSO-afgifter og om, at kystmøllerne er alt for dyre – synspunkter, som flere af regeringens støttepartier højlydt bakkede op om.

Med udspillet toner regeringen nu rent flag og viser, hvad ‘grøn realisme’ dækker over: nemlig at man for at spare penge vil bremse eller stoppe grønne initiativer som kystmøller, VE til proces-puljen og energi­besparelser. Og at man vil flytte PSO-betalingen for grøn strøm over på finansloven, så el­prisen sættes ned – især med tanke på erhvervslivet.

Udspillet demonstrerer samtidig, at regeringen desværre ikke er klar til at begynde diskussionen af det rigtigt store dilemma i dansk energi­politik: de skæve energiafgifter, som modarbejder en effektiv grøn omstilling – som beskrevet i Inge­niøren mange gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At der for eksempel ingen afgift er på biomasse betyder, at der lige nu bliver investeret i pillefyr og biomassekedler, så der de næste 20 år ikke bliver penge til de varmepumper, som ellers kunne udnytte vindmøllestrømmen om natten i fjernvarmesystemer og hos private.

Samtidig vil et stigende biomasse­forbrug stille og roligt udhule statens indtægter fra energiafgifter på naturgas og andre brændsler, som biomassen erstatter.

Vigtig analyse mangler

Hele denne diskussion har afventet en række analyser, som især Lilleholt i sin tid i opposition efterlyste i meget håndfaste vendinger.

Og netop disse analyser offentliggjorde skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren sammen med ‘forårspakken’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der var kun tale om tre del­analyser. Heraf viste én, at hvis man flytter PSO over på finansloven og finansierer beløbet med en generel stigning i indkomstskatten, så vil det give et samfundsøkonomisk overskud.

Forklaringen er, at når man nedsætter elprisen, så stiger elforbruget – anslået med hele 10 procent – og samtidig skabes der flere arbejdspladser og dermed afledte indtægter til husholdningerne, selvom de betaler den højere indkomstskat. Alt i alt giver det et samfundsøkonomisk overskud på 6 milliarder kroner.

De centrale analyser af en omkostningseffektiv indpasning af vedvarende energi har vi derimod ikke set noget til endnu – måske fordi de endnu ikke er helt færdige.

PSO’en kun en lille detalje

Disse analyser vil ellers kunne give politikerne den rigtige baggrund for at kunne opnå en større og reel billiggørelse af den grønne omstilling – uden at slække på tempoet.

Afgiften på el har nemlig langt større betydning for elregningen og for statsfinanserne end PSO-betalingen. I 2015 lå elafgiften på 88,5 øre og PSO på omkring 22,5 øre pr. kWh.

Derfor er fjernelse af PSO’en – som flere eksperter har kritiseret – kun en lille detalje i det store afgiftsbillede, der også tæller afgifter på naturgas, kul, benzin og olie, som hvert år forsyner den danske statskasse med omkring 45 milliarder kroner.

Når regeringens forårsudspil ikke går mere i dybden, handler det nok om udgangspunktet for udspillet: at en flytning af PSO-betalingen for grøn energi væk fra elregningen og over på finansloven skal give erhvervslivet en historisk skattelettelse via lavere energipriser.

Samtidig vil man så barbere selve beløbet, altså PSO-regningen, ned for ikke at skulle finde så mange besparelser på finansloven. Og med det formål kommer man med en række forslag, hvoraf nogle har med PSO at gøre – andre ikke.

Præmissen holder ikke

Selve præmissen for at flytte betalingen og reducere regningen skal dog også lige have et ord med på vejen. Ifølge regeringen skal PSO nemlig flyttes over på finansloven, fordi ordningen er kendt ulovlig i henhold til EU-reglerne. Det er dog ikke rigtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PSO-støtteformen – som i øvrigt lovprises fra flere eksperters side, fordi den lægger udgiften dér, hvor udgiften er – kan faktisk godt opretholdes med visse modifikationer.

Politikerne kan for eksempel vælge en model, hvor en del af det fremtidige udbud af ny kapacitet bliver åbnet for producenter i andre lande, hvilket vil sige, at anlæg i Tyskland vil kunne få dansk støtte.

En model, som for eksempel Tyskland har fået godkendt af EU-Kommissionen, så 5 pct. af landets nyopførte vedvarende energianlæg via udbud skal være tilgængelige for eksempelvis bud fra projekter på dansk jord. Hvis danske bud er konkurrencedygtige, vil de kunne få del i de tyske støttekroner.

Danmark og Tyskland forhandler i øvrigt om et samarbejde, så landene kan byde på hinandens projekter og dermed få en del af støttemidlerne hjem til Danmark.

Erhvervslivet lider

Den anden præmis for hele udspillet – at udgiften til den grønne omstilling er løbet løbsk – er strengt taget heller ikke korrekt.

PSO-udgiften er godt nok steget, men det er den, fordi elprisen uventet er faldet. Samlet set er udgiften til el og PSO derfor ikke steget for husholdninger og erhverv, men faldet i forhold til en situation med en høj elpris og en lav PSO-regning.

Når regeringen og dens støttepartier så alligevel igen og igen gentager mantraet om den løbske grønne omstilling, så tænker de på de el­intensive virksomheder, der ikke får så meget gavn af de lave elpriser, fordi de betaler PSO oven i – modsat deres konkurrenter i andre lande, hvor virksomhederne ikke betaler så meget til en grøn omstilling.

Ifølge regeringen er blandt andre de fynske gartnerier truet på konkurrenceevnen, men hvor stort et problem dette er kvantificeres ikke i oplægget og heller ikke ved de to ministres præsentation af oplægget i fredags.

I faktaafdelingen skal det dog tilføjes, at danske virksomheder allerede har fået nedsat deres PSO-betaling, og at deres gennemsnitlige elpriser inklusive PSO – ifølge Skatteministeriets analyser – ligger under EU-gennemsnittet og under både England og Tyskland, mens Sverige har lavere priser.

I hjertet af den grønne ambition

At udspillet har skabt så stort røre, skyldes primært, at flere af forslagene – og især dét om at droppe de relativt billige kystmøller – går direkte ind i hjertet af den grønne ambition i energiforliget fra 2012 og med traditionen for holdbare aftaler.

Dermed skaber Venstre usikkerhed og signalerer, at danske energiforlig ikke mere er lig med stabile rammebetingelser for investorerne.

Ikke mindst de tre selskaber, der har brugt flercifrede millionbeløb på at forberede et bud på de kyst­nære havmølleparker, har fået sig en meget ubehagelig overraskelse.

Ligesom en stor spiller som Vattenfall har truet med at droppe sit engagement i Danmark efter regeringens udmelding.

Reaktioner fra partierne i forligskredsen – som tæller samtlige Folketingets partier minus Liberal Alliance og nytilkomne Alternativet – peger dog på, at det kan blive svært at samle flertal til at droppe de kystnære havmøller.

Andre forslag – der bevæger sig inden for energiforliget – lyder på at reducere energispareindsatsen, hvilket skal få en frivillig aftale med energiselskaberne til at glide ned; at reducere en såkaldt balanceringsgodtgørelse for landvind; at sætte et prisloft på 80 øre pr. kWh for buddene på den kommende Kriegers Flak-havmøllepark og endelig at droppe en såkaldt VE til proces- pulje.

Affald, elmaster og biobenzin

Endelig er der tre sidste forslag i spil, som ligger uden for forliget. Det første handler om at droppe dele af kabelhandlingsplanen, som før har måttet holde for, når der skulle findes penge til energi­området.

Det andet går ud på at stille krav om en vis iblanding af såkaldt avancerede biobrændstoffer i transportens energiforbrug, hvilket længe har været et ønske fra landbrugets side for at få gang i udnyttelse af halm til produktion af bioethanol.

Og endelig lancerer regeringen så et forslag om at liberalisere affaldsforbrændingssektoren, hvilket ifølge regeringens beregninger vil give en besparelse på 6,8 milliarder kroner i gebyrer – på 18 år.

Når ret skal være ret, så er forårsudspillet blevet rost af organisationer som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi, fordi fjernelse af PSO’en trods alt sætter elprisen lidt ned – cirka 20 øre for private og 17,3 øre for virksomheder – og dermed forbedrer strømmens konkurrenceevne over for fossile brændsler og øger forbruget.

Man kan selvfølgelig sagtens argumentere for, at lidt også har ret, men så er spørgsmålet, om en så isoleret ændring af den danske energipolitik er værd at sætte Danmarks ry som stabilt investorland på spil for.

Nu skal regeringens forslag så forhandles med de øvrige partier i forligskredsen.

Man kan håbe på, at regeringen og parterne vil tænke sig om en ekstra gang og vente på, at den vigtige del af tilskuds-afgiftsanalysen om omkostningseffektiv indpasning af VE kommer på bordet, før de træffer deres beslutninger.

121 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
130
7. juni 2016 kl. 17:52

Det er jo præcis de samme tal Energinet fremkommer med. Hvad er problemet

Det kan godt være, at du ikke kan se problemerne. Du tager en kandidatrapport ud som fakta, selvom referencerne ikke passede og når nu vi kommer frem til kilden, så angiver den, at det er MEGET STOR USIKKERHED, det kan du da ikke sidde overhørig. Når samtidig energinet.dk skriver, at CH4 udledningen største synder på energiområdet er naturgas OG at der for så vidt angår energiproduktionen vil være et væsentlig fald over de næste år og at der også har været et væsentlig fald de sidste år, så virker dine indlæg omkring CH4 og energiproduktion helt ude af proportioner(andelen af CH4 fra energiproduktion ER stadigvæk 2% af samlede CH4 udledning i DK). Du overfortolker simpelthen.

128
7. juni 2016 kl. 16:22

Side 16 <a href="https://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/..">https://www.ens.dk/sites…;.

Den har vi jo kommenteret, det er jo ikke energinet.dk som du henviser til og som jeg har skrevet tidligere siger den jo selv, at lige præcis disse tal er "* Der er meget stor usikkerhed på PM2,5-faktorerne, da de er baseret på målinger på ganske få anlæg", så Niels, forhold dig til tallene fra energinet.dk og kommenter på dem.

126
7. juni 2016 kl. 10:44

Tror du ikke lige du skal stramme snorene Pinocchio! Mener du virkelig at Aarhus Universitet og Niels Bohr institutet ikke kan forvalte deres kilder ordentlig. Hvor lavt kan man synke.

Niels, nu er du igen lidt dum, hvem har lavet rapporten? Har Niels Bohr instituttet? eller er det en studerende ved Århus universitet afdelingen for økonomi - skal det forestille at være den rene sandhed, selvom ikke vi kan genfinde data fra kilden? Analyser linkene fra energinet.dk og fremkom så med en valid mening.

124
7. juni 2016 kl. 09:50

så må I får det ud af det I kan :D

Så kilden var ikke energinet.dk og på ens.dk skriver de, at lige disse tale er meget usikre! (er vi ikke lidt langt ude) På energinet.dk skriver de, at el-sektoren udleder 2% af Danmarks udledning af CH4, men 33% af DKs udledning af CO2 - hvad skal vi sætte ind? https://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Klimaogmiljo/Elsektorens%20andel%20af%20Danmarks%20samlede%20emissioner%20i%202014.pdfEnerginet.dk forventer også at udledningen af CH4 fra el og kraftvarmeproduktionen falder!https://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Klimaogmiljo/Udvikling%20i%20emissioner%20af%20CH4%2c%20N2O%2c%20CO%2c%20NMVOC%20og%20partikler%201990-2025.pdf

Niels, du har igen ledt os på et vildspor!

123
7. juni 2016 kl. 09:48

Niels, gider du lade være med at "dokumentere" ved at bruge links til dine egne udklippede dele af et eller andet - det er ikke dokumentation og det er manipulerende - stop det. Kom med valide links til offentlig tilgængelig dokumentation.

Så du bruger en rapport, som bruger data fra energinet.dk(med en elendig/ingen henvisningsliste) - Kan du genfinde disse data på energinet.dk, jeg kan ikke!

Ikke at jeg ved meget om emnet - men til interesse, kan jeg oplyse at de links Niels har fundet stammer originalt herfra, hvor der er supplerende oplysninger, det er imidlertid samme information og samme stamsted som AU og Niels Bohr henviser til: https://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsoekonomiske-beregnings-forudsaetninger/2016/samfundsoekonomiske_beregningsforudsaetninger_2016_v3.pdf

Så må I få det ud af det I kan, det er på side 16 :)

Det fremstår dog ret tydeligt, at det er defineret som beregningsforudsætninger, hvilket kan forklare de 0% CO2 udledning på træ .

120
7. juni 2016 kl. 08:58

Ja, vi skal sænke vores forbrug mest muligt og det gøres bedst med efterisolering.</p>
<p>Vi brænder mindre af med fjernvarme end ved individuelle løsninger.
Dertil kommer solvarme i fjernvarmen som virkeligt fortrænger brændsel, væsentligt mere og væsentligt billigere end private solfangere vil kunne gøre.</p>
<p>Selv med tab i fjernvarme rør, kan vi få mere energi fra fjernvarmen end via individuelle løsninger med samme ind fyrede mængde brændsel.</p>
<p>Ind fyres 10Kwh brændsel individuelt får vi ca 9 Kwh varme hos forbrugerne
Ind fyres samme 10Kwh i et kraft varmeværk , får vi ca 5Kwh varme hos forbrugerne, PLUS 3 Kwh el som potentielt via varmepumper kan blive til 9Kwh, altså en sum på 13Kwh.</p>
<p>Sidst men ikke mindst, hvor skal strømmen til samfundet komme fra hvis vi ikke har kraftværker?

Se https://corporate.vattenfall.dk/globalassets/danmark/om_os/gronne_regnskaber/fynsvarket-gront-regnskab-2014-miljodata.pdf

Fynsværket bruger i 2014 hele 4.450.000 Mwh brændsler og overvejende kul og af dem bliver 1.650.000 Mwh til fjernvarme og heraf ender 1.320.000 Mwh i boligmassen i Odense.

Hvis ikke det var fordi der skal produceres fjernvarme var alt det kul ikke blevet brændt af, da strømmen kunne produceres langt mere miljørigtigt på anden måde.

Det er jo nærmest arrogant at begynde at opstille solfangere i Odense når det rigtige er at lukke fynsværket og installerer individuel opvarmning og reducerer brændselsforbruget til under 1/3 af i dag, når fjernvarmen nedlægges.

119
7. juni 2016 kl. 08:52

Energinet's objektivitet er da ellers godt anskreven i mange sammenhænge.
Energinet's målinger (fra omtate link) af stigningen i metan udledning ved at skifte fra kul til træ i de centrale kraftværker. se <a href="https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage...">https://xqw.dk/Coppermin…;.

Niels, gider du lade være med at "dokumentere" ved at bruge links til dine egne udklippede dele af et eller andet - det er ikke dokumentation og det er manipulerende - stop det. Kom med valide links til offentlig tilgængelig dokumentation.

116
7. juni 2016 kl. 08:05

Det var jo nok noget smartere at undlade at brænde så meget af, hvorfor det helt klare mål må være at konverterer fjernvarme til individuel opvarmning i form af pillefyr og gas eller oliefyr.

Ja, vi skal sænke vores forbrug mest muligt og det gøres bedst med efterisolering.

Vi brænder mindre af med fjernvarme end ved individuelle løsninger. Dertil kommer solvarme i fjernvarmen som virkeligt fortrænger brændsel, væsentligt mere og væsentligt billigere end private solfangere vil kunne gøre.

Selv med tab i fjernvarme rør, kan vi få mere energi fra fjernvarmen end via individuelle løsninger med samme ind fyrede mængde brændsel.

Ind fyres 10Kwh brændsel individuelt får vi ca 9 Kwh varme hos forbrugerne Ind fyres samme 10Kwh i et kraft varmeværk , får vi ca 5Kwh varme hos forbrugerne, PLUS 3 Kwh el som potentielt via varmepumper kan blive til 9Kwh, altså en sum på 13Kwh.

Sidst men ikke mindst, hvor skal strømmen til samfundet komme fra hvis vi ikke har kraftværker?

115
7. juni 2016 kl. 00:51

Det er ikke dokumentation at nogen har skrevet noget vrøvl - han være nok så mange gange professor. Det var Tribini også.

113
6. juni 2016 kl. 22:07

"Men det må du jo bare accepterer at det ligger der veldokumenteret data/måleresultater på at sådan er det bare. Beklager!"

Nå gør der det Niels? Vil du ikke også vise os dokumentationen? Eller er det en hemmelighed?

112
6. juni 2016 kl. 20:30

Det er altså som at p.... I bukserne at undlade omstilling til biomasse, som erstatning for kul på den korte bane.

Det var jo nok noget smartere at undlade at brænde så meget af, hvorfor det helt klare mål må være at konverterer fjernvarme til individuel opvarmning i form af pillefyr og gas eller oliefyr. Og det er jo klart at jo mere fjernvarme man udlægger jo mere varme skal der tilføres fjernvarmenettet fra kraftvarme som vi kan forstå skal ske fra et exorbitant unødigt (over)forbrug af biomasse se https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmarks-sidste-store-kraftvaerk-184591#comment-738669 som er aldeles og helt ude af propurtion. En ting er tabet i fjernvarmenettet som øger energiforbruget, som givet er minimalt med nye og bedre rør, men el-delen som skal leveres for at fjernvarmen kan opfylde de samfundsøkonomiske beregningsmodeller... Ja det tvinger jo det samlede system til resolut at øge det samlede brændselsforbrug helt ekstrem og navnlig til langt overvejende at producere noget ubrugelig strøm og dermed bruge miljøbelastende brændsler i form af biomasse eller kul.

Det vil ikke være unormalt at det samlede brændselsforbrug det fordobles ved at udlægge fjernvarme dels til nettabet men herunder også til at producere langt overvejende ubrugelig strøm som kunne produceres langt bedre via møller eller udenlandsk vandkraft og atomkraft.

Der var langt mere ide i at installere individuelle anlæg til erstatning for fjernvarme og herved minimere miljøbelastningen eller reducere behovet for at brænde noget af, eller som alt andet lige vil bruge langt mindre (brandbar) energi end den centrale løsning med centrale fjernvarmeanlæg, som i praksis kommer til at producere en helt masse strøm som der i praksis ikke er brug for, hvorfor brændselsforbruget hertil unødigt miljøbelaster.

111
6. juni 2016 kl. 19:57

Men hvor stor en del af den russisk skov står under vand Niels?

Ja det er der nu faktisk en del russiske skove der gør, navnlig i moseområder. Birkeskov 'under vand' se https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Hankasalmi_stream.jpg/1920px-Hankasalmi_stream.jpg

Men det er da korrekt at forrådnelsen i skoven her er det oftest co2 som forrådnelsen afgiver når det sker i iltrige omgivelser.

Under alle omstændigheder påstår du at kulkraftværker udleder metan. Hvordan forestiller du dig metanproduktion fra en forbrændingsproces? Det er simpelthen ikke muligt. Selv om ilttilførslen er utilstrækkelig vil der ikke blive dannet metan men kulilte.

Men det må du jo bare accepterer at det ligger der veldokumenteret data/måleresultater på at sådan er det bare. Beklager!

110
3. juni 2016 kl. 13:46

Enig.
Det optimale vil nok være at stoppe med at bruge kul (og andre fossiler) forgasse træet og smide trækullet ned i mineskaterne, men realistisk...........så sker dette ikke i min levetid.
Indtil vi stopper med at bruge kul/olie/gas, er biomasse et glimrende alternativ til produktion af energi.
Som første skridt på vejen kan vi forbyde fossildrevne græsslåmaskiner.

Også enig.

Det er altså som at p.... I bukserne at undlade omstilling til biomasse, som erstatning for kul på den korte bane.

Der er forhåbentligt også mennesker på jorden om 100 år, som såre vil under sig over det, hvis vi fortsatte med kul, fremfor biomasse.

Også enig I at vi skal fremskaffe den nødvenige energi, uden at afbrænde store mængder biomasse. Det tager bare en hel del tid at nå frem til det punkt.

109
3. juni 2016 kl. 13:23

I den korte tid vi har til at nedbringe CO2 udledningerne er det ikke hensigtsmæssigt at frigøre kulstof bundet i træ for at skaffe energi. På kort sigt modarbejder det målet om CO2 reduktioner. Mere effektivt vil det være at beskytte depoterne mod nedbrydning (eller i det mindste lade være at brænde dem af) og i stedet finde andre måde at skaffe sig forureningsfri energi.

Enig.

Det optimale vil nok være at stoppe med at bruge kul (og andre fossiler) forgasse træet og smide trækullet ned i mineskaterne, men realistisk...........så sker dette ikke i min levetid.

Indtil vi stopper med at bruge kul/olie/gas, er biomasse et glimrende alternativ til produktion af energi.

Som første skridt på vejen kan vi forbyde fossildrevne græsslåmaskiner.

108
3. juni 2016 kl. 12:48

Kul har en cyklus på millioner af år, en menneskealder er i den sammenhæng... ret ligegyldig.

I den korte tid vi har til at nedbringe CO2 udledningerne er det ikke hensigtsmæssigt at frigøre kulstof bundet i træ for at skaffe energi. På kort sigt modarbejder det målet om CO2 reduktioner. Mere effektivt vil det være at beskytte depoterne mod nedbrydning (eller i det mindste lade være at brænde dem af) og i stedet finde andre måde at skaffe sig forureningsfri energi.

106
3. juni 2016 kl. 00:51

Forrådnelse, som du kalder det, er processer hvor microorganismer nedbryder organisk materiale. Den anerobe proces sker uden adgang til luftens ilt og metan er et af slutprodukterne. Tilførsel af ilt vil stoppe processen fordi de anerobe bakterier ikke tåler ilt - de dør. Processen kendes fra biogasanlæg som jo netop producerer metan.

De aerobe bakterier kræver ilt til deres stofskifte. Hvis der er ilt til stede vil forrådnelsen derfor ske som aerob nedbrydning og co2 er et af slutprodukterne. Er der ikke ilt tilstede som f.eks. under vand kan man have en anerob - metanproducerende - proces. Du har måske set hvordan det kan boble op fra søer og moser. Det er metan.

Men hvor stor en del af den russisk skov står under vand Niels?

Under alle omstændigheder påstår du at kulkraftværker udleder metan. Hvordan forestiller du dig metanproduktion fra en forbrændingsproces? Det er simpelthen ikke muligt. Selv om ilttilførslen er utilstrækkelig vil der ikke blive dannet metan men kulilte.

105
3. juni 2016 kl. 00:01

Jeg troede at du havde arbejdet på et savværk og vidste lidt om skovbrug ?
Skovarealet i Rusland er på omkring 900 millioner hektar, hvilket er næsten 4.5 gange så meget skov som findes i hele Europa.
I de seneste 50 år er Ruslands skovareal øget med 80 millioner hektar.
Den årlige hugst af træ i de russiske skove var i 2006 på 190,6 mil m3. Eller under 1/5 af den årlige tilvækst!

JA og så må det da også være ret oplagt, at man øger metanudledningen når man går ind og nedlægger de russiske skove. Eller når man går ind og fælder et større skovareal og i praksis kun fjerner træstammerne og så lader grene, rødder og blade ligge og rådne, så er metan-udledningen massiv fra de nyskovede områder når vedmassen rådner. Og de resterende uberørte skovarealer: deres årlige tilvækst er jo stadig stor og dermed er metanudledningen også stadig stor..

Hele metoden hvormed man laver flis og træpiller, er den at man går ind og fælder enorme skovarealer og fjerner hele området for træstammerer, og planter så godt nye træ som det tager en menneskealder inden de er vokset store og dermed har optaget den co2 som forbrændingen udledte ved et dansk fjernvarmeværk. Netop derfor er der en opbygning af co2 i atmosfæren..

Hvis man derimod skulle komme metanudledningen til livs i skoven og ikke øge co2-opbygningen i atmosfæren til de nyplantede træer er vokset store (> 50 år) så skulle man over hele skovarealet gå ind og udtage den vedtilvækst som skoven yder og herunder udtage de gamle træer som er ved at gå i forrådnelse. Herefter ville co2 og metanregnskabet 'gå i nul'...

104
1. juni 2016 kl. 22:48

Nu kommer der i År1 en skovmaskine og fjerner 100 Ha skov og det vil jo i f.eks. Rusland foregå sådan at man fjerner stammerne og i praksis lader grene, blade lægge i skovbunden som rådner og metanbelastningen fra det nyfældede skovareal er stort set det samme.

@Niels Jeg troede at du havde arbejdet på et savværk og vidste lidt om skovbrug ? Skovarealet i Rusland er på omkring 900 millioner hektar, hvilket er næsten 4.5 gange så meget skov som findes i hele Europa. I de seneste 50 år er Ruslands skovareal øget med 80 millioner hektar. Den årlige hugst af træ i de russiske skove var i 2006 på 190,6 mil m3. Eller under 1/5 af den årlige tilvækst!

102
1. juni 2016 kl. 22:25

Jeg skal lige se om jeg forstår dig rigtigt, siger du:

Der er en skov på 5000 Ha, og der sker løbende en forrådnelse når grene, blade og væltede træer de rådner og der frigives metan.

Nu kommer der i År1 en skovmaskine og fjerner 100 Ha skov og det vil jo i f.eks. Rusland foregå sådan at man fjerner stammerne og i praksis lader grene, blade lægge i skovbunden som rådner og metanbelastningen fra det nyfældede skovareal er stort set det samme.

Og de resterende 4900 Ha her er metanbelastninge den samme.

Nu sendes træet så først i gennem en træpillefabrik i Rusland og så senere sejles til et dansk kraftværk og der udledes metan ved afbrænding.

Så ja der sker en forøgelse af metan-udledningen når træet det brændes i kraftværket.

101
1. juni 2016 kl. 08:02

Det gør træet som afbrændes i fjernvarmeværket så absolut.

Jeg skal lige se om jeg forstår dig rigtigt, siger du:

At summen af Co2+Methan fra forbrænding af 1 Mwh brændværdi kul PLUS udledelse af Co2+Methan fra forrådnelsen af 1Mwh brændværdi træ.

Giver mindre Co2+Methan end at afbrænde 1Mwh træ og lade kullet forblive nede i minerne ?

100
31. maj 2016 kl. 19:38

Hvilken af disse muligheder afgiver giver mest Co2+Methan?

Det gør træet som afbrændes i fjernvarmeværket så absolut.

Hvis det tager 50 år for et træ at vokse sig stor, og du hvert år i 50 år lægger en 1/50 af skoven ned. Nu lægger træ og rådner i 49/50 af skoven og det træ som ikke udledte metan det står som stammer i skoven, det lægges nu ned hvert år i 50 år og brændes af og udleder fuld og helt unødvendig metan, sammen med alt det andet metan som udledes fra skoven.

96
31. maj 2016 kl. 10:23

Her udledninger fra et kraftværk som er ombygget fra kul til træ se <a href="https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage...">https://xqw.dk/Coppermin…;. her stiger CH4-udledingen fra 0,9 g/Gj til 3,1 g/Gj eller over en 3-dobling når der skiftes til træ.

Niels. 1 Mwh brændværdi fra Træ der henligger i skoven og rådner afgiver Co2+Methan 1 Mwh Kul der brændes af afgiver Co2+Methan

Hvilken af disse muligheder afgiver giver mest Co2+Methan?

  1. lade 1 Mwh træ ligge og rådne i skoven, mens vi brænder 1 Mwh kul af i et krafværk eller
  2. Lade 1 Mwh kul forblive i jorden, mens vi brænder 1 Mwh træ af i et kraftværk
90
31. maj 2016 kl. 08:27

Her udledninger fra et kraftværk som er ombygget fra kul til træ se

I din lille tabel - som man ikke kan se hvad handler om - står der CO2 = 0 for træpiller.

Giver det dig ikke anledning til en smule undren Niels.

Derudover - Hvis der er metan i røggasser fra kraftværker må det jo skyldes utilstrækkelig tilgang af ilt. Synes du det lyder sandsynligt?

Mht til hvad der er alm. kendt - så er det da kun fordi du bliver ved at gentage det. Ellers er det vist en overraskelse for de fleste at der skulle være metan i røggasser.

88
30. maj 2016 kl. 23:33

Det er noget værre vrøvl Niels
Fra et flisanlæg er emissionerne cirka
SO2 15 g/GJ
NO2 90 g/GJ
Men ikke CH4

Her udledninger fra et kraftværk som er ombygget fra kul til træ se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=660&fullsize=1 her stiger CH4-udledingen fra 0,9 g/Gj til 3,1 g/Gj eller over en 3-dobling når der skiftes til træ.

Fra https://pure.au.dk/portal-asb-student/files/37323758/Opgaven.pdf

Hvorfor skulle det være anderledes for et flisfyr, når metanet end ikke i de store kraftværkskedler kan nå at forbrænde hvorfor skulle det så i mindre flisanlæg.

Det kunne da være rart at se nogen dokumentation for, at der virkelig ikke er metan i røggassen når det er alm. kendt at træ afgiver metan ved afbrænding.

85
30. maj 2016 kl. 21:43

Citat fra side 33 i omtalte dokument: Derudover er der et bidrag fra anvendelse af halm og træ. Derfor stiger
udledningen med udbygningen af de decentrale anlæg og øget anvendelse af
halm og træ."

Det er noget værre vrøvl Niels Fra et flisanlæg er emissionerne cirka
SO2 15 g/GJ NO2 90 g/GJ Men ikke CH4

74
29. maj 2016 kl. 00:00

Hvad er den "rigtige" udfordring? Det er jo rent politisk bestemt at vi skal være fossilfrie, selvom definitionen er lidt vag. Flyvning og transport i øvrigt taler man lidt udenom. Man vil nødigt erkende at det vil koste kassen for en tvivlsom gevinst, så i stedet taler man om afgiftsændringer og småjusteringer, som om det kan give bedre vejr. Undskyld, jeg mener selvfølgelig at uden disse indgreb vil vejret blive værre, hvad der så menes med det, udover at det nuværende vejr må være det mest superoptimale der overhovedet kan tænkes.

71
28. maj 2016 kl. 11:31

Afbrænding (reaktion med ilt) giver ikke metan men co2.

70
28. maj 2016 kl. 02:24

Hvad med al den metan som afbrændingen afgiver?

69
27. maj 2016 kl. 14:20

Måske skulle man overveje om der ikke findes bedre metoder til at mitigere co2 forureningen og samtidig opsamle solenergi (sol, vind?)

Det er i grunden ganske enkelt at optimere på biomasse til energi, idet man kan producere biochar/trækul i anlæggene - nogle anlæg er bedre end andre. Biochar viser sig at have en rigtig lang levetid i jordskorpen, når det spredes på marker og i skov. Amazon indianernes biochar er i nogle tilfælde bedømt til at være mere end 1000 år gammelt.

Der arbejdes en del med biochar, som på denne måde vil gøre biomasse energi kulstof negativt.

Bortset fra dette, så er de mange nedfaldne, tørre grene, blade mv. langt henad vejen årsag til udbredelsen af de enorme "wild fires" vi ser. De udgør for alvor klimaproblemer og derfor er der mange initiativer til fordel for at få indsamlet disse plantedele og "bortskaffet" dem på passende vis.

Her ser vi desværre også store kontrollerede afbrændinger i det fri - også afbrændinger pga. skadedyrsangreb. Det var langt bedre om disse afbrændinger blev afløst af brændselspilleproduktion og energianvendelse.

68
27. maj 2016 kl. 13:14

nyplantede træer er mange år om at vokse op igen og optage den co2 som afbrændingen frigav.

70-100 års cyklus fantastisk kort tid, sammenlignet med afbrænding af fossil. Energipil med 3 års cyklus er meget hurtigere, men fordrer meget mere manuelt arbejde pr energi enhed.

Hvis vi vil flytte noget i dag, så kan vi forbyde Hr og Fru Danmark folk at bruge deres fossilbrændere til at transportere bio-masse(have affald) til genbrugsstationerne.

Hvor det så bare ligger og komposterer i 1 år eller 2, hvorefter en brøkdel af de som afleverede det, igen starter deres fossilbrænder for at hente kompost.

Lad os dog indsamle det et par gange om måneden og køre det til vores affaldforbrændings anlæg. Der er vel nok ikke den store forskel på at brænde haveaffald vs at brænde blandet affald fra husholdningen?
Det kunne måske endda afhentes af samme bil og fra samme beholder?

Javist det koster noget mere brændstof til affaldsbilerne og der skal være flere af disse, men mon ikke det forbrug er mindre end de mange hundrede tusinde korte ture til genbrugspladsen?

De få som kørte for at hente kompost til deres haver, kan så selv lave den fremover! (det er ikke så svært)

Jeg har ingen ide om noget som helst dybere i forslaget, men ser bare på mængden at min egen haves bio-masse og tænker: Hvad ville der gå af mig ved at forære dette til et forbrændingsanlæg, som kom og hentede det?

66
27. maj 2016 kl. 01:51

Det er så simpelt, hvis der er vedtilvækst selvom du afbrænder(fælder), så er afbrændingen CO2 neutralt.

Selvfølgelig. Men du ignorerer at det handler om binding af kulstof. Skov der bruges som energiresource er ganske enkelt mindre effektiv til at binde co2 end skov der bliver brugt som tømmer eller kompost. Hvis en skov bruges som brændsel binder den - i mit eksempel - kun halvt så meget kulstof som hvis den ikke bruges til brændsel. Ergo skal du have dobbelt så stor en skov hvis den bruges som biobrændsel i stedet for langsom kompostering for at opnå samme effekt på atmosfærens co2 indhold. Det betyder at hvis man vil bruge skov som kulstofdeponi er det ikke særlig smart også at bruge skov til biobrændsel men direkte kontraproduktivt. Måske skulle man overveje om der ikke findes bedre metoder til at mitigere co2 forureningen og samtidig opsamle solenergi (sol, vind?) Og jeg foreslår at se på soil carbon sequestration på deponisiden - som noget der måske kunne interesserer landbruget.

https://cdm15738.contentdm.oclc.org/utils/getfile/collection/p15738coll2/id/31337/filename/31338.pdf