Analyse: Regeringens energimål svigter elektrificeringen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Regeringens energimål svigter elektrificeringen

vind, vindmølle, vindkraft, vindindustri, vindbranche, møller, mølle

Hvis regeringen fastholder de eksisterende energiafgifter og sin energipolitiske målsætning om 50 procent grøn energi i 2030, vil det medføre en voldsom udbygning med biomasse og meget lidt udbygning med sol og vind.

Det er én af konklusionerne i en ny analyse, som interesseorganisa­tionen Vindmølleindustrien har fået udarbejdet, og som danner baggrund for anbefalinger til politikerne, når de skal i gang med forhandlingerne om en ny energiaftale.

Ea Energianalyse, som står bag analysen, har modelleret investeringer i energisystemet frem mod 2030, hvor regeringens mål er 50 procent VE – og frem mod 2050, hvor målet er 100 procent.

Modellen investerer bedst muligt ud fra et selskabsøkonomisk synspunkt frem mod 2030, og da biomasse er fritaget for afgift, vil 30 procent af det samlede energiforbrug i 2030 dækkes af biomasse, men bare 20 procent af vind, sol og varmepumper (omgivelsesvarme).

Artikelen fortsætter efter grafikken

Ifølge adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg er det et stort problem for energi­systemet, hvis regeringens mål ikke fremmer den elektrificering, som både klimakommission, klimaråd og energikommission anser for at være vigtig for den grønne omstilling:

»Vi mener, at det er på tide at erkende, at ikke alle former for grøn energi er lige gode. De brændselsfrie energiformer som sol, vind og varmepumper skal fremmes, så de kan erstatte de fossile brændsler. Derfor foreslår vi et konkret mål for andelen af brændselsfri energi ud af det overordnede VE-mål,« siger han.

Elektrificeringen skal sikres

Han tilføjer, at et objektivt mål for den brændselsfrie energi skal ses som et bud på, hvordan man sikrer sig – og holder øje med – at elektrificeringen er i proces.

Ea Energianalyse har ligeledes kørt en simulering frem mod 2050. Her foretager modellen de samfundsøkonomisk optimale investeringer (og ser altså bort fra afgifter og tilskud) frem mod 100 procent vedvarende energi i 2050.

Denne kørsel giver langt større investeringer i vind og ikke mindst i solceller og viser dermed, at det er en bedre forretning for samfundet at bruge mindre biomasse og indirekte, at regeringens 50 procents-målsætning uden nye rammebetingelser vil give en dyrere grøn omstilling for samfundet end nødvendigt.

En sammenligning af 2030-fremskrivningerne med den lineære 2050-fremskrivning viser ligeledes, at en målsætning om 50 procent vedvarende energi i energiforbruget i 2030 vil bremse den eksisterende udbygningstakt. Hvilket igen betyder, at investeringstempoet skal hæves yderligere frem mod 2050.

»Vi anbefaler også, at regeringens mål om mindst 50 procent vedvarende energi hæves til et mål omkring de 60 procent, så vi ikke sakker agterud i den grønne omstilling,« siger han.

Ea Energianalyse har ligeledes gennemført modelleringer, hvor man lægger nogle ekstra målsætninger ind ud over 50 procents-­målet i 2030. For eksempel om investering i en vis mængde vindkraft, eller om at udbygningen med vedvarende energi skal ske stabilt og ikke til allersidst i perioden.

Tiltag, som – stadig set selskabsøkonomisk – dog vil gøre udbygningen dyrere end biomasse under det nuværende afgiftssystem.

Vindmølleindustrien vil derfor også gerne have et særskilt mål for vindenergi frem mod 2030.

I skal selvfølgelig promovere vindkraft, men optimering af energisystemet skal vel afgøre, hvad der er brug for?

»Forslaget skal ses som et oplæg til diskussion af, om det ikke er rimeligt med et sådant mål i et land, hvor det samlede energiforbrug – altså inklusive varme – er større om vinteren, hvor vindmøllerne producerer mest,« siger Jan Hylleberg.

Selvom de nuværende energi-­afgifter er under stærk beskydning fra mange sider, så er ændringerne af dem ikke en del af Vindmølleindustriens forslag til politikerne:

»Analysen viser tydeligt, at der er behov for en omlægning af energi­afgifterne, men vi har ikke forslag til, hvordan det konkret skal gribes an,« siger Jan Hylleberg. j

Kommentarer (2)

Man må håbe, at politikere, der læser med her, er bevidste om, at fluktuerende el fra vind og sol bør suppleres med et tilstrækkeligt omfang af (regulerbar) produktion, og at der i bl.a. denne forbindelse er meget stor forskel på nytten af det, der i artiklen – problematisk unuanceret!!! - blot betegnes ”biomasse”. Man må desværre opfatte, at der fra vindmøllebranchen bredt skydes på f.eks. begge de følgende to yderst afvigende muligheder:
1) Afbrænding af næringsstoffattigt og måske ikke altid helt bæredygtigt/klimagældfrit frembragt importeret træ i små kedelanlæg med beskeden eller slet ingen elproduktion og hvor anlægsstørrelsen gør det relativt dyrt at begrænse og overvåge emissionerne.
2) Højeffektiv og el-behovs-tilpasset produktion af primært el og sekundært restvarme baseret på fortrinsvis bortskaffelseskrævende indenlandske organiske restprodukter som f.eks. halm, div. restprodukter fra fødevareindustrien, biogasrestfibre og spildevandsslam, - indeholdende store mængder værdifulde næringsstoffer (primært P og K), der – på askeform - billigt og befriet for både lugt og en lang række forureningskomponenter kan omfordeles til de dele af landet, der ellers i stedet ville skulle importere næringsstofferne, - inkl. ressourceknap men livsnødvendig fosfor fra Marokko.

Jeg er enig i, at anlæg som især de førstnævnte i høj grad bør erstattes af varmepumper, som kan bidrage til at nyttiggøre (ellers) overskydende el. Dog ikke kun el fra vind og sol, men også fra fjernvarmebundne biomasse- og affaldsfyrede kraftvarmeværker, der ellers vil lide unødigt økonomisk pga. for beskeden driftstid. Hvis vindmølle- og solcelleejerne blev afkrævet betaling for back-up/stand by –omkostninger, ville både de og deres vind-/sol-anlægsleverandører nok bedre kunne forstå sammenhængen.

Også såvel centrale som decentrale varmepumper (internt) i de større fjernvarmenet vil kunne bidrage til at skabe sådan værdifuld fleksibilitet og til at reducere brændselsbehovet. Inden man ser en hel masse sparet biobrændsel i dette, bør man dog lige huske, dels at der stadig er langt igen mht. at udfase såvel de fossile kraftvarmebrændsler (+ kernekraft i vore nabolande?) og dels at elforbruget vil vokse meget markant fremadrettet.

I tilfældet jf. mit ovennævnte pkt. 2 er både forsyningsbidraget pr kg biobrændsel og den energisystem-stabiliserende virkning helt i top, ligesom der kan opnås en række yderligere vigtige fordele. En særlig smart og økonomisk vej frem er at forkoble én eller flere brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende lavtemperaturforgassere på især de nu og i fremtiden største termiske kraftvarmeblokke.

Desværre er muligheden for tilføjelse af sådanne forkoblede forgassere - mig bekendt - stadig ikke omfattet af systemanalytikernes Balmorel-modelleringer, men til denne nylige rapport:

http://www.forgasning.dk/sites/default/fil...

  • omfattende LCOE beregninger, har EA-Energianalyse ”heldigvis” beregnet, at tilføjelse af forkoblede forgassere fyret med halm og organisk affald (RDF) kan være en god forretning og dette især når der fortrænges dyre træpiller på højeffektive kraftvarmeværker. – Dette potentielt også uden kWh-tilskud og uden at værdisætte, hverken:
    a) den næringsstofrige og nær lugtfrie ”termisk rensede” aske
    b) undgået emission af stærke klimagasser fra såvel anlæggene som biologisk nedbrydning af nedmuldet/udbragt organisk restprodukt på markerne
    c) muligheden for yderst stabil og dyrkningslagsforbedrende deponering af kulstof (=”biokoks”) ved ”med vilje” at producere aske med højt indhold af uomsat kulstof.
    d) indtægter/besparelser til restproduktafsættende landbrug/fødevareindustri/kommunale afffalds-/rensningsanlæg/… i bl.a. yderområder,
    e) miljømæssige fordele og/eller reducerede landbrugsproduktionsbegrænsninger ved askebaseret eksport af overskydende næringsstoffer (primært P) ud af især de særligt vandmiljøfølsomme områder,
    f) reduceret risiko for langsigtet værdiforringelse af landmændenes marker som følge af ophobning af miljømæssigt problematiske stoffer (cadmium, medicinrester, hormonlignede stoffer, mikroplast, …)
    g) reduceret behov for import af næringsstoffer, herunder fosfat fra snarligt udtømte miner i Marokko

Der er således gode grunde til at tro, at løsningen også ville komme flot ud af en samfundsøkonomisk beregning/Balmorel-modellering, og da ikke mindst, hvis man –ligesom Trump –tillod sig at prioritere nationale interesser (-inkl. danske brændsels- og gødningspenge til fortrinsvis danske leverandører).

Nu vil man så måske opfatte, at jeg er modstander af vind, sol, biogas, import af træ, energilagring (inkl. i naturgasnettet), elektrofuels, udlandskabelforbindelser, …, hvilket ingenlunde er tilfældet, for især til 100% VE tror jeg, at der bliver hårdt brug for en intelligent blanding af noget nær ”det hele”. - F.eks. også gode muligheder for øget import af træpiller i år med reduceret adgang til overskudshalm.

  • 1
  • 0

For resten synes jeg, at der er grund til at være på vagt overfor efterhånden hyppigt sete misledende tilsnigelser som denne:
”… og da biomasse er fritaget for afgift, vil 30 procent af det samlede energiforbrug i 2030 dækkes af biomasse, men bare 20 procent af vind, sol og varmepumper (omgivelsesvarme).”

Der er mig bekendt heller ikke afgift på hverken vind-/solindfald eller omgivelsesvarme, ligesom produktion fra vind, sol, omgivelsesvarme og biomasse da vist også beskattes ens?? Hvis man synes, at der skal forskelsbehandles, bør man ikke således forsøge at snyde for at argumentere.

Og når man udmærket godt ved, at især exergetisk set effektive anvendelser af biomasse kan bidrage med særlig værdifuld el- og varmeproduktion i tidsrum, hvor vind og sol er utilstrækkelig, er det ligeledes problematisk at springe til de (uforklarede) opfattelser, at kun vind og sol er ”elektrificering”, og at det er på tide at erkende, at de ”brændselsfrie” - men jo altså desværre fluktuerende – VE-teknologier (sådan helt generelt) bare ”er bedre”.

Et andet sted på Ing.dk, men som jeg nu ikke lige kan genfinde, sås for nylig endda ca. formuleringen: ”Vedvarende energi, - dvs. vind og sol”.

Det er også misledning, når nogle debattører stadig ikke kan skelne mellem æbler og pærer og simpelt sammenligner med produktionsprisen på el fra vind og sol uden systemets back up -omkostninger. For alle ved jo, at det ikke er gratis at dimensionere for alt for megen rigelighed, ligesom især langtidslagring er både dyr og tabsbehæftet.

Den ”biomasse”, der i artiklen bredt foreslås nedprioriteret, kan på tør/tørret form sæsonlagres og dette endda næsten tabsfrit, ligesom også evt. fornøden tørring kan foretages og ses som et led i energilagring, idet der fortrinsvis kan tørres i tidsrum, hvor der er rigelig energi til rådighed og idet især el-produktionspotentialet øges markant ved tørring.

  • 0
  • 0