ANALYSE: Regeringen halvvejs i mål med sit nye energiudspil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ANALYSE: Regeringen halvvejs i mål med sit nye energiudspil

Hele fire ministre præsenterede torsdag regeringens energiudspil. Fra venstre er det Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Lars Chr. Lilleholt (V), Lars Løkke Rasmussen (V) og Brian Mikkelsen (C). Illustration: Sanne Wittrup

Energipolitikken var for en dag kommet i rampelyset og på direkte tv med statsministerlig medvirken og hele fire ministre på talerstolene, da regeringen præsenterede sit længe ventede energiudspil.

Udspillet kan man godt kalde for en ’halv plan’, idet den ikke viser hele vejen frem til regeringens mål om 50 pct. vedvarende energi 2030.

Læs også: Her er regeringens energiudspil

Initiativerne til samlet set 12 mia. kroner – en havmøllepark på cirka 800 MW, for 4,1 mia. kroner sol og vind i teknologineutrale udbud, mere biogas, energibesparelser og elektrificering i varmesektoren – sættes igang frem til 2024 og giver ifølge regeringens eget oplæg kun 44 pct. vedvarende energi i 2030.

I regeringens plan er der dog afsat 500 mio. kroner ekstra om året fra 2025 og frem til 2030 til yderligere investeringer i vedvarende energi.

Klimaplan først efter sommerferien

Energi- forsynings- og klimaministeren forklarede den ’halve plan’ således efter pressemødet:

Illustration: Sanne Wittrup

»10 år er en meget lang periode, og derfor synes vi, at der er god fornuft i, at man tager nogle konkrete initiativer på den første del af banen og så derefter sætter sig ned og ser, hvad der så er brug for. Udviklingen er jo gået ekstremt stærkt de seneste år – se bare prisfaldene på havvind,« sagde han og lovede, at der helt sikkert vil komme flere havmølleparker.

Læs også: Analyse: Én stor havmøllepark kan langtfra indfri regeringens VE-mål

Halvt kan man også kalde det fænomen, at planen ikke indeholder initiativer på de såkaldt ikke- kvotebelagte områder (bønder, boliger og biler), hvor Danmark via EU-krav skal reducere CO2-udledningen ret markant.

Det er jo i transportsektoren, at det fossile energiforbrug er stort og stigende og derfor er en stor udfordring for CO2-regnskabet og for realisering af et lavemissions-samfund i 2050.

Gavner flere terrassevarmere energisystemet?

Elafgiftslettelser er – som det nok er fremgået – en meget vigtig del af regeringens udspil: Man vil både lette elvarmeafgiften permanent, så den ender på 15 øre pr kWh og samtidig vil man gradvis reducere den almindelige elafgift med 25 øre – fra 91,4 til 66,4 øre pr kWh i 2020. Visse liberale erhverv slipper også stort set for at betale elafgift.

Det sker angiveligt for at fremme den grønne omstilling og samtidig gøre det billigere at være dansker, som der står fakta-arket.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Det er rigtig nok, at lempelse af elvarmeafgiften vil føre til, at vi anvender mere grøn el i varmepumper i stedet for olie eller naturgas og dermed reducerer behovet for at etablere med vedvarende energi, er rigtig nok.

Men det er svært at se, hvordan den generelle lempelse af elafgiften og et højere elforbrug til lamper, komfurer, terrassevarmere og computere vil gavne en grøn omstilling af energisystemet. Undtaget måske lige el til (de få) elbiler.

Et øget almindeligt elforbrug vil i øge behovet for mere udbygning med vedvarende energi og dermed gøre det sværere og dyrere at nå procent ve-målet. Og det vil også give en øget CO2 udledning, da alt strøm stadig ikke er 100 pct. grøn.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Hvor meget elafgiftslettelserne vil give i ekstra elforbrug til ve-regnskabet, er ifølge departementchef Kristoffer Bøttschau beregnet , men resultatet har vi endnu ikke fået.

Biogassen får stor støtte

Hvad der ikke har været fremme tidligere er, at regeringen helhjertet bekender sig til gas som grøn brobygger og til biogas, som man vil fortsætte udbygningen af. Det sker i form af en pulje på 4 mia. kroner (240 mio. kroner i 20 år) til nye biogasanlæg og andre grønne gasser til opgradering, transport og proces.

Samtidig lover regeringen at sikre grundlaget for de eksisterende anlæg, der mister deres støtteordninger i henholdsvis 2023 og 2026, og så vil man gerne have udarbejdet en gasstrategi, som skal skabe grundlag for et markedsbaseret gassystem i det samlede energisystem.

Læs også: Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte

Sammenholdt med at støtten til elproduktion fra biogas fremover skal konkurrence-udsættes, så peger det éntydigt på, at biogassen ikke mere skal anvendes til el- og varmeproduktion, men opgraderes og sendes ud i gasnettet. Ifølge oplægget vil biogassen kunne levere cirka 25 PJ i 2024 mod omkring 10 PJ nu.

Tilslutningspligt udfases

Minister Lilleholt har flere gange i de forløbne år lovet at hjælpe fjernvarmeværker, der står til prisstigninger som følge af, at de mister det såkaldte grundbeløb.

Det klares ifølge udspillet med den lempede elvarmeafgift og en såkaldt ’modernisering’ af sektoren, hvor man giver frit brændselsvalg, fjerner forpligtigelsen for værkerne til både at producere el og varme – samt en pulje på 540 mio. kroner, der skal gå til yderligere hjælp til betrængte værker. Til gengæld må værkerne se ind i en fremtid, hvor tilslutningspligten for forbrugernes langsomt fjernes i først mindre og efterhånden større og større fjernvarmeområder.

Læs også: Omdiskuteret rapport viser udfordret fjernvarmesektor

Også overskudsvarmen vil regeringen sørge for en bedre udnyttelse af i form af en pulje på 100 mio kroner årligt til at ’fremme brug af overskudsvarme’. Samtidig vil man forenkle reglerne, men ikke afskaffe selve afgiften; blot ensarte den.

Endelig er der hele effektiviserings-området eller det ene af de tre ben, som Energikommissionen anbefalede at regeringens energipolitikken stod på: De tre ben er vedvarende energi, elektrificering og effektivisering.

Kun sparepenge til proceserhvervene

Her foreslår regeringen en pulje til udbud omkring besparelser på 400 mio. kroner årligt, målrettet proceserhvervene, mens en indsats for at reducere energiforbruget i bygninger skal fastlægges via en langsigtet renoveringsstrategi – og i husholdningerne ved hjælp af en forøget informations indsats.

En indsats, som blandt andre Dansk Byggeri og en række store virksomheder har kritiseret for at være alt for uambitiøst.

Læs også: Energimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE

Regeringens udspil indeholder mange flere punkter end vi kan nævne her: Blandt andet foreslår man udarbejdelse af en handlingsplan for Smart Energi senest i 2020, udvikling af en ny markedsmodel 3.0 for elmarkedet samt evaluering af initiativer som engrosmodellen, fjernaflæste målere og flexafregning.

Men der er selvfølgelig også punkter, som nogen vil savne: For eksempel fremtidige vilkår for private eller kommunale solcelleanlæg.

Læs også: Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Finansiering af planen, der koster 15 mia. til initiativer plus 3,5 mia. til afgiftslettelser , finansieres via finansloven via det såkaldt finanspo

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu kender vi vel nok til detaljerne til for alvor at kunne sige det, som det er; at regeringen faktisk ikke rigtigt mener det, men at den gerne vil have det til at se ud, som om den gjorde.

På den måde har "folket" nok den regering, som det gerne vil have.

"Folket" vil også helst tro på, at den sejrende livsstil her på vore bredegrader er forenlig med hensynet til bevarelsen af artens livsbetingelser, læs klimaet, som vi kender det.

Det er vigtigt for regeringen og "folket" at kunne lade som om, at man gør noget, som om at man har forstået en problemstilling og gør noget ved det.

Men det dækker over realiteten, som er, at livsstilen ikke er forenelig med hensynet til klimaet.

Det er dybt deprimerende at tilhøre en overrepræsenteret art, hvis kognitive kompetencer kontinuert og vedholdende benyttes til at fordreje den mere forpligtende beskrivelse af artens foretrukne livsstil som bæredygtig.

Forandringen må komme fra et opgør med denne patetiske adfærd, et opgør med en syg livsstil, etableringen af en ny fortælling, der handler om at de økonomisk højtflyvende hænger nederst med bagen i forhold til de fundamentale udfordringer, det er at komme på højde med kravet om at leve i overensstemmelse med hensynet til vore livsbetingelser.

Jeg har aldrig taget kørekort til bil, bor i et energirigtigt hus opført af genbrugstegl, klarer mig for meget lav indtægt, dyrker min have, cykler, flyver ikke osv. Men jeg har masser af tid, fritid. Det er ikke at være frelst, men det er, hvad der er brug for på det private plan.

Der skal være integritet mellem det personlige og det der fremføres bredt. Grunden, til at tilgangen til de her problemer er en stor gang fake news, er at man ikke kan leve op til noget som helst på hjemmefronten. Det er livsstilen, det personlige, det individuelle den er gal med.

Jeg er imod "folket", samtlige partier og den livsstil, som er problemet. Jeg kan være det med vægt i stemmen, fordi jeg lever i overensstemmelse med hensynet til de problemer, som man ikke vil eller kan tage alvorligt.

  • 6
  • 7

Alle elforbrugende apperater bør have samme takst, undtagelsen må være el-bilen.

Det må være muligt at sætte bimåler efter hovedmåleren og lave en tro og love er klæring at kun elbiler tilsluttes, da alt strømmen også løber gennem hovedmåleren vil du få elselskabets nye 17-20 afgift, dvs differentiering i forhold til det forbrugende apperat og differentiering i forhold til forbrugstidspunkt.

  • 0
  • 6

Men den nuværende afgiftsstruktur, hvor biobrændsler ikke har energiafgift, selv om de udleder tonsvis af CO2, kan DK ikke blive CO2 fri i 2050. Jeg savner en udfasningsplan af flisafbrænding og import inden 2030, med basis af en gradvis indfasning at enCO2 afgift på biobrændsel.

  • 3
  • 8

Alle elforbrugende apperater bør have samme takst, undtagelsen må være el-bilen.

Det må være muligt at sætte bimåler efter hovedmåleren og lave en tro og love er klæring at kun elbiler tilsluttes, da alt strømmen også løber gennem hovedmåleren vil du få elselskabets nye 17-20 afgift, dvs differentiering i forhold til det forbrugende apperat og differentiering i forhold til forbrugstidspunkt.

Sådan er det allerede idag, dog med den tilføjelse at der er en "operatør" ind over for at gøre det hele dyre og mere besværligt.

Da jeg skulle på ordningen med fritagelse af elafgift for elbiler, fik jeg tilsendt en lejeboks, inkl. godkendt bimåler. Bimåleren kostede i omegn af 1000kr.
Jeg satte selv boksen op og rekvirerer så en autoriseret installatør der skulle forbinde boksen elektrisk.
Jeg havde fået tilsendt nogle papirer som jeg og installatøren skulle udfylde og under skrive, som jeg så scannede og sendte til min operatør.
Jeg aflæser bimåleren 2 gange om året, og sender tallene til min operatør sammen med et billede af måleren.

Selvfølgelig kan man snyde ved at bryde ind i boksen og luse over til et ekstra udtag, men hvem gider alt det bøvl, for et ulovligt udtag i garagen hvorved man måske kan spare nogle håndøre.

Jeg kan ikke se at det skulle være det store problem at gøre med elbiler tilsvarende som man gør ved solceller.

Solcelleranlæg er registeret og dokumenteret ved Energistyrelsen ( tidligere ved Energinet).
På samme måde kunne den dokumentation angående ladeboks etc. der nu ligge hos min udbyder være tilknyttet Energistyreelsen istedet for.

For solceller på erhversordningen, skal man indsætte sin indtægt på solcellerne i en rubrik på selvangivelsen som blev oprette til ordningen i sin tid.
På samme måde kunne oprette en rubrik hvor man som privat person kunne indsætte sine måler aflæsninger pr 31-12 på selvangivelsen.
Skattevæsenet ved allerede om der på adressen er tilknyttet en elbil ved hjælp af CRM registreret.
På den måde kunne man på en nem måde for elafgiften tilbage for strøm til elbilopladning.

Risikoen for snyd er ikke større end den er for f.eks befordringsgodtgørelsen eller solcelle ordning, og er let at checke hvis dette skulle være nødvendigt.
Man kunne såmænd også ligge et lille administrationsgebyr for at administrer ordningen.

  • 3
  • 1

Steen,

OK, så du forbruger meget lidt energi. Men den energi du forbruger, forårsager stadig CO2-udledning, omend noget mindre end en gennemsnitshusholdning.

Ikke desto mindre, er det nødvendigt at komme ned på nul udledning af drivhusgasser (CO2, CH4, lattergas, m.fl.) i de fleste sektorer.

Når denne omstilling er sket, og der ikke er nogen negativ miljøkonsekvens ved energiforbruget, vil du så stadig spare og tage cyklen alle steder?

Din strategi for at "redde klimaet", forudsætter, at alle i hele verden er med på samme idé, og ønsker at leve som dig, på trods af at der findes en alternativ metode. Selvom du ikke er enig. Strategien med at få CO2-udledningen ved energiforbrug ned på nul - også kaldes "techno-fix", er derimod robust, fordi den ikke forudsætter andet om folk livsførsel, end at den strøm og benzin de forbruger er lavet på en måde, så den ikke udleder mere CO2.

Jeg er bestemt ikke fan af den nuværende regering, og mener sagtens man kunne og burde være mere aggressiv i udbygningen af VE. Men jeg synes til gengæld, at de fleste tiltag peger i den rigtige retning.

Det er noget forfærdeligt vrøvl Sanne Wittrup skriver, at sænkningen af elafgiften, som mange har skreget på i lang, lang tid, skulle for forbruget af el til terrassevarmere og komfurer til at ekspodere! Altså helt ærligt! Skulle jeg give mig til at radikalt ændre mine madlavningsvaner, fordi strømmen til komfuret falder fra 2,05 til 1,80 kr/kWh. Det er da det mest usaglige jeg har læst længe. Det er derimod afgørende, at folk hurtigst muligt vænner sig til at flytte mere og mere forbrug over på el, inden der investeres i anden teknologi, som efterfølgende skal bruges 20-50 år og skaber technology lock-in. En stigning i elforbruget vil på den korte bane øge elproduktionen i de centrale kraftværker (som inden længe alle vil være konverteret til biomasse eller andet), men samtidig fremme investeringen i mere VE ved at skabe behovet for det. Og så skal man ikke glemme, at den energi der flyttes over til elforbrug kommer et andet sted fra, og ofte fra (fossil) afbrænding af et eller andet. Oftest træpiller, flis eller naturgas. Alt sammen noget jeg gerne vil være fri for at afbrænde. Vi skal nedlægge så mange skorstene som muligt.

Mht. biogas er jeg gået over til at være total biogasfan. Isoleret set er det dyrt i støtte pr. kWh, men de øvrige fordele overskygger dette. Her taler jeg primært om sænkningen af udledning af klimagasser fra landbruget, mindre lugt af lort i DK, samt øget gødningsværdi og dermed mindre udvaskning af næringsstoffer og iltsvind. Men derudover er biogassen også et sted, hvor der kan puttes masser af VE-strøm ind i, og lagre det i form af CH4 fra sommer til vinter. Gasnettet har rent faktisk kapaciteten til det, som den eneste lagermulighed. Og det kan endda bruges i gasturbiner (som Klimakommisionen foreslog) til at producere el, uden at udlede et eneste fossilt CO2 molekyle, når der er mangel på sol og vind under et vinterhøjtryk. Det gør det muligt at anvende langt flere solceller, som giver billig strøm uden nævneværdige visueller gener. Vi kan diskutere støttens størrelse, og om ikke landbruget burde bidrage lidt mere selv (evt. ved at tillade mere afgasset gylle pr. hektar end gylle direkte fra grisens bagdel), men som landbrugsland er det den rigtige vej at gå. Og efterhånden er vi ved at være rigtig gode til at bygge disse anlæg. Verdensmarkedet for sådanne anlæg er måske i samme størrelsesorden som vindenergimarkedet, men dog ikke så let at sætte sig på, da disse anlæg er stykket sammen af kendte, industrielle komponenter.

Den biogas der ikke anvendes direkte eller til elproduktion kan indgå som 'feed stock' til flydende biobrændstoffer, eller til anden petrokemisk industri (plastik m.m.). Lige præcis biogassen er den trædesten der let kan anvendes til at komme i gang, da biogassen kommer i en strøm, der er optimal til at kombinere med brint fra elektrolyse uden andre investeringer for at tilvejebringe CO2. Det gør, at DK samtidig kan opnå en meget værdifuld kompetence inden for feltet brintproduktion og ikke mindst -anvendelse. Jeg tror ikke på brint alene som energibærer, men pakket ind i let håndterlige hydrokarboner, er den glimrende.

Af disse årsager mener jeg Regeringens energiudspil peger i den rigtige retning. Og da elafgiften i den grad er en bundskat, endda grænsende til "næse-skat", er jeg stor tilhænger af at bruge økonomisk råderum på at fjerne net op den til gavn for ALLE - også dem der ikke er i arbejde.

  • 4
  • 2

Mht. biogas er jeg gået over til at være total biogasfan. Isoleret set er det dyrt i støtte pr. kWh, men de øvrige fordele overskygger dette. Her taler jeg primært om sænkningen af udledning af klimagasser fra landbruget, mindre lugt af lort i DK, samt øget gødningsværdi og dermed mindre udvaskning af næringsstoffer og iltsvind. Men derudover er biogassen også et sted, hvor der kan puttes masser af VE-strøm ind i, og lagre det i form af CH4 fra sommer til vinter. Gasnettet har rent faktisk kapaciteten til det, som den eneste lagermulighed. Og det kan endda bruges i gasturbiner (som Klimakommisionen foreslog) til at producere el, uden at udlede et eneste fossilt CO2 molekyle, når der er mangel på sol og vind under et vinterhøjtryk. Det gør det muligt at anvende langt flere solceller, som giver billig strøm uden nævneværdige visueller gener. Vi kan diskutere støttens størrelse, og om ikke landbruget burde bidrage lidt mere selv (evt. ved at tillade mere afgasset gylle pr. hektar end gylle direkte fra grisens bagdel), men som landbrugsland er det den rigtige vej at gå. Og efterhånden er vi ved at være rigtig gode til at bygge disse anlæg. Verdensmarkedet for sådanne anlæg er måske i samme størrelsesorden som vindenergimarkedet, men dog ikke så let at sætte sig på, da disse anlæg er stykket sammen af kendte, industrielle komponenter.

Temmelig mange ord for at beskrive at en fremtid uden KK bliver CH4 baseret.
Hvis man regner med at griseriet kan give 9 PJ Methan kommer resten fra Rusland.
Velbekomme

  • 1
  • 7

Temmelig mange ord for at beskrive at en fremtid uden KK bliver CH4 baseret.

Hvorimod du plejer at bruge færrest mulige ord, så det bliver enten indforstået eller uforståeligt. Og ofte også forkert...

Med udgangspunkt i, at det nuværende naturgasforbrug falder, da Skærbækværket er omlagt til flis og mange andre varmeværker vil erstatte dele af deres naturgasforbrug med VE-baseret el, så rækker den producerede biogas langt længere. Andre har vurderet, at fuld biogasproduktion med methanisering kan dække hele DKs naturgasforbrug, baseret på det nuværende forbrug.

  • 4
  • 1

Metanisering med CCS på affaldsforbrændinger er en meget stor kilde til CH4

Eller endnu bedre, cementproduktion, hvor der kommer CO2 fra både brændslet og den brændte kalk.

Cementværker kan desuden gøre nytte af produktionen af ren O2 fra brintproduktionen til at reducere røggasmængden og derved drastisk reducere omkostningerne til at fange CO2'en.

Men vi behøver ikke vælge; begge typer anlæg står ikke til at forsvinde, og har koncentrerede strømme af CO2, som kan opsamles og "genbruges".

Men skal vi til at producere syntetisk jet fuel i stor stil, så tror jeg vi er nødt til at suge CO2 ud af atmosfæren. Jeg ved det ikke, for jeg har ikke lavet en carbonbalance, for at undersøge det.

  • 5
  • 0

Din strategi for at "redde klimaet", forudsætter, at alle i hele verden er med på samme idé, og ønsker at leve som dig,


Det er ikke bare en idé, men et faktum, at vi må sætte forbruget ned, og at forudsætningen for at komme der til, er at vi holder op med at opfatte maksimeringen af forbrug og omsætning i økonomisk forstand som et kriterium for udvikling.

Der står ikke noget om, at jeg er imod vedvarende energi eller effektivisering. Det er fordi, at jeg går ind for de sider, som man faktisk er meget fokuseret på blandt ingeniører.

Et af de få steder i mediebilledet, hvor der faktisk findes et segment, som både kan og vil noget af det rigtige i forsøget på at minimere udslippet af drivhusgasser, det er her på ing.dk. Det er selvfølgelig fordi man kan se en fremtid i at arbejde med nogle teknikker, som kan hjælpe i afbødningen af problemstillingen.

Med hensyn til biogas, så ser jeg ikke meget konstruktivt i den side af regeringens plan. Biogas er en stor gang bistandshjælp til et i forvejen dysfunktionelt økologisk katastrofalt erhverv, nemlig landbruget, som har taget finanssektoren som gidsel: https://ing.dk/artikel/statsstoette-biogas...

  • 2
  • 3

Det er ikke bare en idé, men et faktum, at vi må sætte forbruget ned

Det er ikke korrekt. Det er derimod korrekt, at det nuværende forbrug, som det foregår lige nu, ikke er bæredygtigt. Men det vedrør mere måden vi forbruger på end det absolutte forbrug.

Jeg påstår ikke, at du er imod VE eller effektivisering, men min pointe er, at når det lykkes os at fjerne forureningen fra energiproduktion (og anden produktion, nok så vigtigt), hvad er så formålet med at spare? Jeg påstår ikke, at man kan fjerne alle negative konsekvenser ved forbrug, men man kan komme tæt på. I hvert fald kan man øge det nuværende forbrug væsentligt og samtidig sænke forurening of plyndring af ressourcer.

Apple lavede en flot video af en robot de har lavet, som kan adskille en iPhone totalt, således at det bliver meget lettere at genbruge komponenterne. I hvert fald de metaller, som udvindes ved svinende metoder (som man også sagtens kan rydde op i med lokal lovgivning). Det er vejen frem, frem for at proppe brugte varevogne med elektronikskrot, når de sælges til Afrika...

Anyway, vi har haft denne diskussion mange gange før, og jeg tror ikke vi bliver enige.

Det er min påstand, at flertallet vil vælge en techno-fix løsning frem for at ændre deres vaner, hvis det overhovedet er muligt. Og det er det.

  • 4
  • 2

Det ser ud til, at halvdelen af "folket" er med mig i min fordømmelse af "folket".
Den vil jeg godt lige sove på.
Vi ses venner, klokken er mange.

  • 1
  • 1

Når jeg kigger på min elregning, så udgør prisen på det variable forbrug meget lidt, mens de faste afgifter udgør den væsentligste del at regningen.

Derimod forudsætter planen massive investeringer, der selvfølgelig skal betales - af hvem mon???

  • 2
  • 0

Det ser ud til, at halvdelen af "folket" er med mig i min fordømmelse af "folket".

Den halvdel, der er enige med dig, kommer fra det udsnit af befolkningen, som læser ing.dk og gider pløje gennem kommentarsporet i en artikel om energiafgifter...

Jeg gætter på, at du finder en anden fordeling, hvis du spørger i den almindelige population, og endnu mere anderledes, hvis du spørger globalt.

Folk i Afrika vil hellere have et køleskab end have sikret deres klima i år 2100. Og det kan jeg sådan set ikke fortænke dem i.

Hav en god dag :-)

  • 1
  • 0

Vi graver/pumper fossil kul op fra jordens indre og brænder det af til CO2 som vi så slipper ud i atmosfæren.
Selv 10 % af den fossile brændsel vi bruger I dag vil give anledning til en stigning af atmosfærens CO2 indhold - om end langsommere end hvis vi ikke reducerer CO2 udledningen.
Vi har kun en energikilde der er 100 % bæredygtig og det er solenergi (som feks kan indhøstes som sol/vind/bølger/biomasse mm)
Hvis fremtidens energiforlig har som ambition at stoppe stigningen - (eller måske endda reducere) i CO2 indholdet i atmosfæren skal der udvikles effective energilager løsninger der lan lagre Sol og Vind energi således at vi ikke behøver at bruge fossil brændsel når solen ikke skinner og det ikke blæser.
Elektricificeringen af samfundet bevirker at det er energilagre der kan lagre elektricitet og brint der er brug for - varme lagre løser ikke udfordringen.
Regeringens forslag til energiforlig indeholder ingen tanker om hvordan det skal ske.
Tværtimod indeholder det konkrete tanker om hvordan vi udvinder olie og gas. I Regeringens udspil "Energi til et grønt Danmark" star der på side 39 at "Nordsøolien forventes at kunne indbringe staten en trecifret milliardbeløb frem mod 2040"
Men man har kun afsat 130 mio kr i en særpulje til udvikling af energilager løsninger.
Til gengæld skrivers der at " Der er fortdsat god sammenhæng mellem fortsat olie og gasudvinding og regeringens grønne ambitioner"
Hvis vi mener det alvorligt at vi vil gøre noget alvorligt for at reducere CO2 indholdet i atmosfæren, burde vi så ikke i det mindste bruge alle de penge vi tjener på udvinding af sort energi til at udvikle og udbygge grøn og bæredygtig energi?

  • 4
  • 1

Af artiklen fremgår:

""Sammenholdt med at støtten til elproduktion fra biogas fremover skal konkurrence-udsættes, så peger det éntydigt på, at biogassen ikke mere skal anvendes til el- og varmeproduktion, men opgraderes og sendes ud i gasnettet. Ifølge oplægget vil biogassen kunne levere cirka 25 PJ i 2024 mod omkring 10 PJ nu.""

Til den første sætning:
I betragtning af, hvor dyrt og/eller tabsbehæftet det er at etablere spidslast- og back-up kapacitet til især el-systemet på anden vis, ville det være smart at benytte (især allerede eksisterende) biogasmotorer til dette. - Evt. med daglig drift i de typiske høj-lasttimer, så der opnås et bidrag til opvarmning af biogasanlæggenes reaktortanke (som typisk nok ellers vil blive dækket af et - kun varmeproducerende - flis/halmfyr). I denne forbindelse bør det heller ikke glemmes, at en stor del af den gas, der fødes ind i naturgasnettet, alligel vil blive benyttet til produktion af el- og varme, men så blot henover betydelige tab og omkostninger til bl.a. opgradering, komprimering og (bl.a.) separate spidslastanlæg, der er mindre effektive end gasmotorerne og uden udnyttelse af restvarme.

Til den anden sætning:
De forventede 25 PJ gas i 2014 vil efterlade restfibre med ca. samme energiindhold, der (efter separation og tørring) - yderst energi- og klimaeffektivt, økonomisk konkurrencedygtigt og yderligere back-up -behovsreducerende - vil kunne udnyttes på nærmeste større termiske kraftvarmeværk, forudsat at disse tilføjes en (brændselsfleksibel, næringsstof- og biokoksrecirkulerende) termisk lavtemperaturforgasser. Dette sammen med hovedparten af den danske overskudshalm, som pt. blot nedmuldes, og hvorved:
a. behovet for import af træpiller kan reduceres markant og pengene i stedet gå til danske brændselsleverandører i bl.a. de økonomiske yderområder,
b. emissionen af (også stærke) klimagasser som følge af nedbrydning af organisk materiale i det fri reduceres
c. biogasanlæggene kan gøres billigere, fordi der kan spares på reaktoropholdstiden,
d. biogasanlæggene bedre vil kunne modtage dybstrøelse o.l. kvælstofrige men biologisk tungt omsættelige restprodukter,
e. biogasanlæggene bl.a. bedre vil kunne modtage organisk husholdningsaffald med indhold af bl.a. mikroplast
f. foraskede næringsstoffer billigere, mere lugtfrit og med reduceret risiko for spredning af smittestoffer mv. kan omfordeles fra husdyrrige områder med følsomt vandmiljø til (fosfatimporterende) planteavlere på (bl.a.) Sjælland.
g. halmens indhold af cadmium mv. simpelt vil kunne separeres (blot ved passende varm separation af asken),
h. askens (variable) indhold af biokoks vil medføre en særdeles varig og potentielt selvforstærkende deponering af kulstof i dyrkningslaget ("bioCCS"), og hvorved især grovsandede jorde som de vestjyske vil kunne gøres langt mere frugtbare.

Lavtemperaturforgasseren er tydeligvis overhovedet ikke længere "forud for sin tid", men behovet snarere stadig mere tydeligt. Jeg er naturligvis skuffet over, at politikerne tilsyneladende endnu ikke har opdaget de tilsvarende muligheder.

Bredere set kan man håbe, at der snart kommer ordentlig fokus på, at store danske organiske restproduktstrømme langt fra udnyttes energi-, miljø-, næringsstof- og klimamæssigt og samfundsøkonomisk optimalt.

De mange der - trods god og løbende opdateret røgrensning - bare ikke tåler synet af en høj skorsten, bør ophøre med at give anledning til miljøbelastende restprodukter samt huske at tilmelde sig frivillig brown-out i tidsrum, hvor vind, sol og (prismæssig fornuftig) transmission og lagring ikke rækker. Hvis det første for alvor søges overholdt, når det sidste dog aldrig at blive relevant :-).

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten