Analyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Analyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr

14. juni 2017 udbrød en brand, der kostede 72 mennesker livet, i højhuset Grenfell Tower i London. Efterfølgende pegede en undersøgelseskommission på store problemer i den britiske byggebranche. I Danmark er vi nu ved at indføre et system til teknisk byggesagsbehandling, der på nogle punkter ligner det britiske, som efter kommissionens opfattelse var en medvirkende årsag til Grenfell-katastrofen. Illustration: Wikipedia

Byggebranchen er i gang med »et kapløb mod bunden forårsaget af enten uvidenhed, af ligegyldighed, eller af at systemet ikke understøtter gode praksisser. Der er utilstrækkeligt fokus på at levere byggerier af bedst mulig kvalitet, der gør, at beboerne er og føler sig sikre«.

Ordene stammer fra en under­søgelseskommission, der efter sidste års katastrofale brand i højhuset Grenfell i London fik til opgave at gennemgå det britiske bygningsreglement med hovedfokus på brandsikkerhed.

Læs også: Lækket rapport: Sjusket renovering gjorde britisk højhus til brandfælde

Kommissionens opsummering beskriver altså kulturen i den britiske byggebranche, men vi bør lytte i Danmark. For her er vi nemlig i fuld gang med at overlade den tekniske byggesagsbehandling til privat­ansatte statikere og brandrådgivere – i et system, der på nogle punkter ligner det britiske, som ifølge kommissionen var medvirkende til, at 72 mennesker døde i et flammehav.

Teknisk byggesagsbehandling

Der skal udføres teknisk byggesagsbehandling for alt byggeri, der ikke karakteriseres som ‘ukompliceret’, og fra 2020 skal privat­ansatte statikere og brand­ingeniører således overtage hele ansvaret for behandlingen af etageboliger, kontorbygninger, plejehjem, sportshaller og lignende bygninger.

Som ordningen er skruet sammen, åbner den for flere habilitetskonflikter og risiko for, at sikkerheden i danske bygninger bliver nedprioriteret af økonomiske hensyn, mener Konstruktørforeningen og Anerkendelsesudvalget for statikere, der siden 1958 har kontrolleret de ingeniører, der arbejder med bygningers bærende dele.

Læs også: Kronik: Inhabil certificering af statikere er en fare for byggeriet

I dag er det kommunerne, der har ansvaret for at kontrollere, at der er styr på de konstruktionsmæssige forhold i nye bygninger – altså om der er lavet statiske redegørelser og statiske beregninger på bærende konstruktioner.

Desuden skal kommunerne tjekke, om der er dokumentation for, at bygningen lever op til de forskellige brandkrav i lovgivningen, ligesom de kan kontrollere dimensioneringen af ventilationsanlæg, trappe- og gangbredder, dagslysforhold, handicapadgang, indretning af wc-rum, køkkener, etc.

Utilfredshed i byggebranchen

Baggrunden for ændringerne er byggebranchens årelange utilfredshed med kommunernes indsats.

Ifølge både entreprenørernes og rådgivernes organisationer har mange kommuner været for længe om at behandle ansøgninger om byggetilladelse. Ventetiden kostede bygherrerne penge. Det samme gjorde det, når én kommune ikke ville anerkende de tekniske løsninger, som samme bygherre havde fået lov at bruge i en anden kommune.

Kommunerne forsvarede ventetiden med, at mange byggeansøgninger var så mangelfulde, at man reelt ikke kunne byggesagsbehandle dem, før bygherrerne og deres rådgivere havde leveret de nødvendige oplysninger.

Fra flere sider lød der imidlertid også kritik af, at nogle kommuner reelt ikke udførte teknisk byggesagsbehandling, fordi området var nedprioriteret økonomisk. Det betød ifølge kritikerne også, at mange kommuner manglede kvalificerede ­sags­be­hand­lere til teknisk byggesagsbehandling.

Statsministeren lyttede

I 2015 valgte den daværende statsminister, Helle Thorning Schmidt, at lytte til byggebranchen.

På entreprenørorganisationen Dansk Byggeris årsdag foreslog hun at droppe kommunernes tekniske byggesagsbehandling.

Efter regeringsskiftet samme år arbejdede den nye regering videre med forslaget, og i 2016 besluttede et flertal i Folketinget, at kun privatansatte rådgivere fremover skal tjekke nye bygninger. Kommunerne skal dog fortsat kontrollere, om bygningerne overholder lokalplaner, udstede byggetilladelser og udføre stikprøvekontrol af de private rådgiveres arbejde i ti procent af sagerne. Samt udstede ibrugtagningstilladelsen.

Gennem beslutningsprocessen har såvel politikere som myndig­heder og organisationer fastholdt, at sikkerheden ikke ville lide.

Læs også: Statikere: Privatisering af byggesagsbehandling forbedrer sikkerheden - men gør byggeri dyrere

Rådgivere skal certificeres

For at sikre kvaliteten af bygnings- og brandrådgivernes arbejde, skal de således certificeres. Alt efter kompetencer og erfaring kan man blive certificeret til at arbejde med fire forskellige klasser af bygninger.

For de mest komplekse byggerier, hvor der er størst risiko for skader på personer eller miljø, eller hvor skader vil have store økonomiske konsekvenser, er det desuden et krav, at de certificerede statikeres og brand­rådgiveres arbejde kontrolleres af en certificeret statiker eller brand­rådgiver, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, der har projekteret de bærende konstruktioner eller dokumenteret byggeriets brandsikkerhed.

Systemet bygger altså på tillid til, at de projekterende certificerede statikere og brandrådgivere udfører deres arbejde samvittighedsfuldt, og at fejlene vil blive opdaget ved egenkontrol, eller ved at en kollega tjekker deres arbejde. Kun i de sværeste sager og i stikprøvekontroller vil det være et krav, at en uafhængig tredjepart tjekker arbejdet.

Blandede erfaringer

Danmark er ikke alene om at gå den vej; flere andre lande har allerede privatiseret den tekniske byggesagsbehandling. Men ser man på erfaringerne derfra, er billedet imidlertid blandet.

Det viste en undersøgelse, som Rambøll i 2016 lavede for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Læs også: Nye regler skaber dilemma: Brandrådgiver vil godkende sine egne folk

I Sverige liberaliserede man således byggelovgivningen i 1990’erne for at give byggebranchen større frihed og fleksibilitet, og i Norge reformerede man byggesagsbehandlingen i 1997, fordi de lokale bygningsmyndigheder manglede kvalificerede byggesagsbehandlere. Til gengæld skulle de private aktører ved egenkontrol stå for en større del af byggesagsbehandlingen.

I begge lande blev byggesagsbehandlingen mere effektiv, men efter få år stod det klart, at ændringerne også havde medført flere alvorlige fejl. Ifølge Rambøll estimerede lokale aktører i Norge således, at antallet af kollapsede bygninger blev fordoblet efter 1997. Og mangelfuld kontrol af byggeri blev estimeret til at koste samfundet knap fire milliarder kroner årligt.

Myndigheder fik kontrolrolle tilbage

I begge vore nabolande har man derfor valgt atter at give myndighederne en kontrolrolle, vel vidende at det vil fordyre byggerierne. I Norge har man desuden indført krav om, at en uafhængig tredjepart skal føre kontrol med både bygningsfysik, konstruktionssikkerhed, geoteknik og brandsikkerhed. Både projektering og udførelse skal kontrolleres.

Storbritannien blev også undersøgt. Der har man i årevis kunnet bruge såkaldte approved inspectors i stedet for de kommunale sagsbehandlere. Rambøll noterede imidlertid, at hård priskonkurrence betød, at der var bekymring for kvaliteten af inspektørernes arbejde.

Siden har den katastrofale Grenfell-brand i juni 2017 som nævnt fået de britiske myndigheder til at undersøge, i hvor høj grad den privatiserede byggesagsbehandling var en medvirkende årsag til branden og problemerne i de hundredvis af andre bygninger, hvor der er blevet brugt brandsikringsløsninger, som i dag vurderes at være farlige.

Dame Judith Hackitt stod i spidsen for kommissionen, og i sin slutrapport konkluderede hun blandt andet, at myndighederne ikke i tilstrækkelig grad havde holdt øje med de komplekse højhusbyggerier, og at nogle af de involverede parter bevidst brugte smuthuller og uklarheder i reglerne til at reducere omkostninger og springe over, hvor gærdet er lavest. Hun opsum­me­re­de kritikken ved at tale om byg­ge­bran­chens problematiske sikkerhedskultur.

Alvorlige fejl i Danmark

Selvom vi ikke har haft brande eller bygningskollaps med lignende katastrofale resultater i Danmark, er den danske byggebranche imidlertid ikke forskånet for alvorlige fejltagelser.

I maj i år kollapsede et etagedæk således delvist under byggeriet af en fiskefabrik i Hirtshals, og for nogle år siden var der flere eksempler på nye bygninger med brede spær, hvor tagene kollapsede delvist. Tidligere er tagene på Siemens Arena i Ballerup og Club Danmark Hallen i Valby også bukket under.

I 2014 kollapsede hjørnet af en beboelsesblok i Frederikshavn under en renovering, fordi hverken entreprenøren eller rådgiveren havde gennemskuet, hvad der ville ske, når håndværkerne fjernede en del af bygningens formur. Kun tilfældigheder og held har forhindret, at ingen er døde i de pågældende sager.

Antallet af årlige branddøde er heldigvis svagt faldende i Danmark, men i august kostede en brand på plejehjemmet Farsøhthus tre beboere livet. Efterfølgende viste en rapport, at der var flere indretningsfejl, og Norddjurs Kommune meldte ud, at det havde været en fejl at give plejehjemmet en dispensation for kravet om sprinkling i den bygning, hvor branden brød ud.

Forskellen på liv og død

Dispensationer vil fremover stadig skulle forbi kommunerne, men sagen viste, at de kommende brandrådgiveres arbejde hurtigt kan blive forskellen på liv og død.

Det nye system, som er ved at blive indsluset, vil stille hidtil uset store krav til faglig dygtighed og integritet hos de personer, der skal arbejde i det. Det gælder blandt andet for de personer, der skal certificere statikere og brandrådgivere. I de nuværende regler er der nemlig intet, der forbyder, at en virksomhed kan blive akkrediteret til at certificere sine egne medarbejdere.

Det betyder, at certificeringsansvarlige, når de skal vurdere, om en kollega er kompetent og erfaren nok til at blive certificeret, skal forsøge at ignorere, at deres arbejdsplads eller moderselskab har investeret 50.000-150.000 kroner i kollegaens certifikation.

Standhaftighed og integritet

Desuden kommer de certificeringsansvarlige til at stå i en prekær situation, hvis de opdager fejl i en ansøgers projektmateriale, der er så alvorlige, at det skal anmeldes til myndighederne. Så vil de nemlig både skulle afvise ansøgningen fra kollegaen og påføre deres egen arbejdsgiver udgifter til udbedring af fejl. Det vil kræve stor integritet.

Dem, der ender med at blive certificeret, vil også få brug for al deres standhaftighed, når de ikke længere kan henvise til kommunale krav, når chefer og kolleger presser på for at få løsninger godkendt, der ligger i en fortolkningsmæssig gråzone.

Og selv om alle agerer pinligt korrekt i alle sager, er det ikke engang sikkert, at det er nok til at skabe den nødvendige tillid. De fraværende krav om uvildighed i størstedelen af byggesagerne betyder, at der er rig mulighed for, at der kan opstå mistanker om fejl, fusk og snyd, som vil være svære at tilbagevise.

Anerkendelsesudvalget for statikere har foreslået et krav om, at »personer, der ønsker certificering, skal være økonomisk og organisatorisk uafhængige af certificeringsorganet.« Men det er indtil videre blevet afvist af myndighederne.

Derfor er det nu op til politikerne og de virksomheder, der har presset på for at få den nye ordning indført, at sørge for, at systemet ikke svigter – altså med Dame Judith Hackitts formulering fra Grenfell-rapporten sikre, at beboerne både kan være og føle sig sikre i deres boliger og de bygninger, vi ellers opholder os i.

Hør mere om sagen i ugens podcast: Privat byggesagsbehandling truer sikkerheden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi får skattelettelser, større diesel SUVer og mere rasisme.

Verdens "grønneste regering" gør det rigtigt gode med backup fra Dansk Folkedragtsparti.

  • 0
  • 1

Kan man forestille sig at en offentligt ansat bliver straffet for noget (med mindre der er et politisk pres for at finde nogle syndebukke).

Alt andet lige, så skal de certificeringsansvarlige kunne stilles til ansvar for deres fejl og svigt.

  • 0
  • 0

Tak til ingeniøren for at bringe emnet op til debat.

Hele reformen er sat i søen med BR18 gældende fra 1. juli 2018 uden at der er styr på certificeringsorganerne, -procedurerne eller de anvisninger og bestemmelser der skal danne grundlag for certificering og de certificeredes arbejde. Med de principper, der er lagt op til i BR18 og udkastene til SBI-271 m.fl. vil størstedelen af vores byggesager, når der ses bort fra en-familihuse og simple landbrugsbygninger, kræve en certificeret statiker til klasse 3 (svarende til en anerkendt statiker efter den gamle ordning). Hvor disse skal komme fra inden for en kort årrække er der ikke klarhed over, og det ikke givet at certificeringsordningen vil certificere de anerkendte statikere uden fornyet ansøgning på linie med andre statikere.

Det er helt sikkert, at når det for alvor går op for byggebrancehen, hvad reformen i virkeligheden indbefatter og hvad certificering og kontrolarbejdet koster, vil begejstringen over at slippe for kommunens sagsbehandling blegne.

  • 0
  • 0