Analyse: Nordatlanten afgasser massive mængder kviksølv til atmosfæren

Analyse: Nordatlanten afgasser massive mængder kviksølv til atmosfæren

Industriens udledning af kviksølv er havnet i havene og er nu på vej tilbage i atmosfæren ved afgasning. Det viser nye modeller, som også skal fremskrive, hvordan Kinas massive udledning kommer til at påvirke havene og fødekæden.

Siden 1800-tallet har Europa og USA ledt store mængder kviksølv ud i atmosfæren, og selv om udledningen er blevet stærkt begrænset siden 1990'erne, kører recirkuleringen stadigvæk for fulde kraft.

Det betyder, at kviksølv, der er blevet ophobet i Atlanterhavet, nu afgasser til atmosfæren igen, hvilket vil fortsætte i mange årtier.

Det konkluderer miljøanalyser foretaget på baggrund af data opsamlet under Galathea-ekspeditionen for fire-fem år siden af forskere fra DMU.

Ph.d. fra DMU har undersøgt kviksølvs recirkulering og fundet frem til, at Nordatlanten afgasser massive mængder kviksølv. Kilde: DMU

Ph.d. Anne Lærke Sørensen har stået for den efterfølgende databehandling af, hvordan kviksølv bliver transporteret rundt i økosystemet. Til formålet har hun videreudviklet en matematisk model, oprindeligt udviklet på Harvard, som senere også skal kunne fremskrive de fremtidige konsekvenser af industrisamfundets udledning - ikke mindst med henblik på at vise, hvad den fortsatte udledning i især de voksende økonomier i Asien kommer til at betyde.

»Kviksølv er stadig et voksende problem, og på den sydlige halvkugle er der en meget lille forståelse af, hvad udledningen betyder, og dokumentationen af, hvor meget der bliver udledt, er ofte meget sparsom i forhold til her. Det gør det også vanskeligt at få det fulde overblik over konsekvenserne,« siger Anne Lærke Sørensen.

»Vi vil gerne kunne bruge modellen til at se, hvad disse data kan fortælle om fremtiden, så vi for eksempel kan følge et kviksølvudslip fra Europa eller Asien og se, i hvilke områder fiskene vil få et højt niveau af kviksølv.«

Meget kviksølv i Atlanterhavet

DMU-forskerne, med forskningsleder Henrik Skov i spidsen, har på åbent hav målt på den koncentration af kviksølv, der findes i det marine grænselag, hvilket vil sige det lag, der ligger mellem det øverste af vandet og det nederste af atmosfæren. Det har de gjort under hele ekspeditionen i 114 dage, hvilket har givet data fra marine grænselag fra store dele af verden.

Især i Nordatlanten har forskerne konstateret store mængder kviksølv i luften, og disse målinger har Anne Lærke Sørensen sammenholdt i sin opgraderede Harvard-model med tal fra tidligere målinger af kviksølv nede i vandet. Hun konstaterer, at det er dette kviksølv fra havet, der nu er på vej tilbage til luften igen.

»Da udslippene er mindre nu i vores ende af verden, vil mindre kviksølv falde ned over Atlanterhavet. Det vil sige, at balancen er skiftet, så der faktisk damper mere kviksølv ud i atmosfæren fra havene end den anden vej. Det viser os, at kviksølv kan recirkulere i ganske lang tid,« fortæller Anne Lærke Sørensen, som skyder på, at det samme kviksølv kan fare rundt i systemet i årtier.

Noget vil dog stadigvæk sedimentere til havbunden i de dybe havområder og ikke have mulighed for at blive opsnappet af fisk eller fordampe op i atmosfæren. Men fakta er, at der stadigvæk bliver udledt langt mere kviksølv, end der bliver fjernet via sedimentering, dvs. vi bliver formentlig aldrig af med det. Desuden vil det øgede udslip fra bl.a. Kina og Indien holde den høje udledning ved lige. Konsekvenserne af dette skal kunne efterprøves i den nye 'kviksølvsmodel'.

5.000 ton kviksølv i recirkulation

Ifølge Anne Lærke Sørensen er der hvert år 5.000 ton kviksølv, der recirkulerer fra jord og hav og afgasser til atmosfæren igen. Heraf mener hun, at cirka halvdelen stammer fra havet alene.

Derudover kommer nye 2.500 ton til fra industrien om året, hvilket skal ses i sammenligning med de blot 100-500 ton, der bliver udledt fra naturen i forbindelse med f.eks. vulkanudbrud.

»Man har hele tiden sagt, at kilder på land er skyld i de høje koncentrationer, men nu har vi vist, at havet også er en rigtig vigtig kilde. Vi vidste godt, at der var en recirkulering, men det var ikke bevist, hvilket vi har kunnet med vores modeller og de nye målinger,« siger Anne Lærke Sørensen.

»Nu skal vi så se på, hvordan det havner i fisk, så vi kan få det fulde billede, som vil kunne bruges i den politiske beslutningsproces,« siger hun.

Hun forklarer, at problemet er, at en ophobning i vandet af kviksølv nedfaldet fra atmosfæren bliver omdannet til det meget giftige methylkviksølv (MeHg), som bioakkumulerer op gennem fødekæden.

I lande, hvor fisk udgør en stor del af kosten, mener forskere, at kviksølv i fiskene kan give problemer med bl.a. indlæringsevnen hos børn. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide ikke spiser mere end 100 gram fisk om ugen fra store rovfisk, siger Anne Lærke Sørensen.

»Men det er vigtigt at sige, at det ikke handler om dig og mig og vores indtag af fisk, for det er så begrænset. Men mange steder i verden kan det have store konsekvenser, og gravide bør også stadig holde sig til anbefalingerne her i landet,« siger hun.

Dokumentation

Link til Galathea-siden om kviksølv
Sammendrag fra rapporten

Kommentarer (17)

Hvorfor er vi så forhippede på at flytte forbruget af (de resterende) fossiler til Kina? Det forurener langt mindre hvis VI forbruger dem - vi kan filtrere for radioaktive isotoper, tungmetaller, kviksølv. Kineserne er totalt ligeglade.

  • 0
  • 0

Endnu en begrundelse til at forbyde de kviksølvsholdige A-pære!

Man kunne også bare aflevere pærene på genbrugsstationen som man skal, og dermed BÅDE undgå kviksølv i naturen OG mindske energiforbruget. Desuden så jeg ikke noget i ovenstående om at hovedkilden til kviksølv er A-pærer?

  • 0
  • 0