ANALYSE: Netneutraliteten tilbagerulles i USA

Illustration: Nanna Skytte

Hvis man har været omkring den amerikanske del af internettet det sidste stykke tid, er termer som »FCC,« »Net Neutrality« nok nogle, man særligt i den senere tid er ramlet ind i.

I tirsdags kunne blandt andet The New York Times meddele, at agenturet Federal Communications Commission (FCC) har annonceret, at man pr. 14. december 2017 planlægger at tilbagerulle de regler, som kræver, at internetudbyderne sikrer en ligelig fordeling af adgangen til hjemmesider på internettet.

Kort fortalt betyder forslaget, at det ikke længere er et krav, at internetudbyderne skal sikre en samme hastighed i adgangen til eksempelvis Netflix, som de skal til Viaplay - eller en lige så hurtig adgang til CNN som til Fox News. Til Google som til Yahoo.

FCC vil i bund og grund kunne øge hastigheden på en side, og sænke den på en anden. Det giver i sagens natur en myndighed retten til at regulere trafikken på nettet. Sådan nogenlunde.

Tre år gammel regel

Og nu skal man holde tungen lige i munden, for det er ikke så simpelt, som det nogle steder bliver gjort til – desværre. I februar 2015 blev bredbånd nemlig omklassificeret fra at være en 'informationsservice' til at høre under 'telekommunikation'. Tricket ved dette var, at telekommunikationsudbydere hører under kategorien 'common carriers' (ansvarlige for essentiel infrastruktur), og derved gav det FCC jurisdiktion til eksempelvis at forbyde blokering, hastighedsregulering og betalt favorisering af services på nettet.

Denne manøvre gik under navnet 'article II', og var nødvendig for at give Obama-adminstrationen mulighed for indføre the Open Internet Rule, som sikrede netneutraliteten.

Læs også: Fremtidens supernetværk kan bryde EU-regler

Inden da var der adskillige eksempler på, at de store amerikanske internetudbydere havde reguleret trafikken til egen fordel.

Eksempelvis blokerede udbyderne AT&T, Verizon og Sprint deres mobilkunder fra at installere Google Wallet tilbage i 2012, da de deltog i udviklingen af en lignende tjeneste, med det – set fra nutidens perspektiv – meget uheldige navn Isis.

Forbrugere vs. udbydere

Og siden 2015 har forbrugerne været i en åben kamp med udbyderne om at beholde de regler. Og det ser nu ud til, at forbrugerne er ved at tabe kampen.

Læs også: Teleselskab afviser at have sænket roaming-hastighed

For præsident Donald J. Trump indsatte i oktober en ny formand for FCC, Ajit V. Pai, hvis erklærede formål var at omgøre de regler, som blot to år forinden var sat i verden. Og den 14. december lykkes det måske.

Valget af Ajit V. Pai er særligt interessant set i forhold til et tidligere tweet fra Donald J. Trump.

Konkurrence og lige adgang til informationer

Kritikken mod tilbageruldningen er – mindst – todelt.

For det første frygter forbrugerne, at det kan betyde ekstra betaling oveni den normale internetpakke for eksempelvis at få en brugbar adgang til Netflix eller sider, som internetudbyderne ikke samarbejder med.

OBS! Dette er et konstrueret billede - en skræmmekampagne - men illustrerer meget godt den bekymring, som fortalere for netneutralitet har. Illustration: Redditbrugeren quink

Samtidig viser en undersøgelse lavet af University of Massachusetts, at personer, som er vant til en kort loadtid (fiberbredbåndsbrugere osv.), vil være hurtigere til at opgive at indlæse en video, end personer, som er vant til at vente længere (mobilbrugere).

Læs også: Styrelse fjerner 3’s hastighedsgrænser for roaming

Google brugte selv dette studie som argument mod ophævelsen, med det argument, at det potentielt kan være skadeligt for hjemmesider, der ikke kan ’købe’ sig adgang til internetudbydernes ’hurtige bane.’

Det skal dog understreges, at de fleste af argumenterne – for og imod – er spekulationer, fordi det reelt er svært at gisne om internetudbydernes reelle handlingsplan, hvis “title two” bliver tilbagerullet.

Trickle down economics

Argumenterne for en tilbagerulning læner sig i høj grad op af muligheden for konkurrence og det begreb, amerikanerne kalder trickle down ecomonics. Det illustreres tydeligst i et brev fra 2014, som en samling it-giganter – herunder IBM, Intel og Cisco – skrev til Kongressen og FCC. I brevet skriver firmaerne, at reguleringerne betyde svækkelse af væksten: »fremfor, at milliarder af bredbåndsinvesteringer, som vil skubbe andre sektorer i økonomien frem, så vil enhver reduktion i finansiering kvæle vækst henover hele økonomien,« skrives der i brevet.

Læs også: Begrænsede data og fri streaming: Fire danske teleselskaber brød netneutraliteten

Samtidig lyder et andet argument, at de store selskaber som Google, Facebook, Amazon og Youtube eksisterer på baggrund af et produkt, som internetudbyderne leverer. Derfor bør de også betale til udbyderne, eksempelvis gennem den service, som øger hastigheden til deres egen side.

Hvad så med os?

Hvorvidt vi i Danmark og EU skal bekymre os om vores egen netneutralitet, er nok det oplagte næste spørgsmål. Og som udgangspunkt er svaret, ifølge chefkonsulent ved Energistyrelsen, Peter Hjørnager Pedersen, et nej:

»I EU har vi en forordning om adgang til det åbne internet. Forordningen sikrer, at nationale myndigheder skal opretholde regler om blandt andet netneutralitet,« siger han og fortsætter:

»På trods af, at europæiske politikere nogle gange har en tendens til at se mod USA, så er der ikke noget tegn på, at forordningen skulle være på vej til revurdering. Forordningen har kun eksisteret i to år, hvilket er meget kort tid i EU-regi,« siger Peter Hjørnager Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvis det lykkedes at fjerne net neutrality - især når der allerede forefindes dokumentation på magtmisbrug.

Grådighed evt. kombineret med eneret (monopolagtigt) indtil det ekstreme har været en fast følgesvend i kulturen. Når "en samling it-giganter – herunder IBM, Intel og Cisco – skrev til Kongressen og FCC" så tænkes de på egne interesser og hverken på brugeren eller har et samfundssind.

Deres trickle down ecomonics eller theory[1] (når det regner på præsten, så drypper det på degnen) er ingen naturlov, samt virker kun under visse omstændigheder. Det er laissez-faire kapitalisme til kortvarigt brug.. slet ikke som her ifm. en langsigtet netudvikling.

Det flotteste hjemlig eksempel er vores TDC/Yousee der stadig snor sig til øget fordele på trods af bagstræberi samt statslig regulering. Helt uden regulering havde det været meget fælt.

[1] ..https://en.wikipedia.org/wiki/Trickle-down...

  • 0
  • 0

Jeg sidder lige og leder efter et mobilabonnement - I den billigere ende af "markedet", her finder man söde sager i "det med småt" som at "Videosamtaler" koster 2,75 per minut og at "Data" kun er Data hvis man ikke forbinder mobilen til computeren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten