Hvem var det dog der fik gravet hele Danmark op i 80érne for at lægge naturgas? Og nu skal det hele skrottes 40 år efter.
En ny rapport slår fast, at vores klimamål kræver, at private naturgasfyr skal udfases hurtigst muligt og erstattes af grønnere teknologier.
Samme rapport når dog også frem til, at end ikke økonomiske fordele på tusindvis af kroner kan lokke danskerne af med naturgasfyrene.
Det viser det sig nemlig ifølge rapporten, at selvom det rent samfundsøkonomisk vil være optimalt at omstille de 375.000 naturgasfyrede bygninger til et miks af eldrevne luft-vand varmepumper, hybrid (el og biogasdrevne) luft-vand varmepumper, fjernvarme, elvarme og grøn gas, så er naturgasforbrugerne meget lidt indstillet på at slippe deres naturgasfyr – heller ikke selvom det rummer økonomiske fordele for dem.
Samtidig slår rapporten også fast, at biogas i fremtiden vil være en knap og dyr ressource, og at det derfor kun i meget lille omfang vil være samfundsøkonomisk optimalt at omlægge gasfyr til at køre på biogas.
Det er konsulentfirmaerne Ea Energianalyse og Marketminds, der har leveret analyserne til rapporten, og Marketminds har i den forbindelse interviewet godt 1.000 naturgaskunder i en såkaldt Conjoint- analyse, der kvantificerer præferencer baseret på en række valg.
Analysen på dette materiale viser, at hvis der for eksempel er samme økonomi ved varmepumper eller fjernvarme som ved et nyt gasfyr, så vil kun 23,9 pct. af kunderne vælge at skifte til ny forsyningsform, mens 76,1 pct. altså blot vil købe et nyt gasfyr.
Ved en potentiel varmebesparelse på for eksempel 6.000 kr. pr år, vælger stadig kun 35,9 pct. af forbrugerne at skifte, hvilket altså indikerer, at forbrugerne, ifølge analysen, er relativt upåvirkede af økonomien.
Det får rapporten til at konkludere, at der er behov for meget bastante virkemidler, hvis man hurtigt og effektivt kan udfase traditionelle gasfyr til rumvarme ved omlægning.
Hverken en høj CO2-pris (2000 kroner pr ton) eller den højere pris på grøn biogas er i sig selv tilstrækkelig til at opnå den optimale mængde udskiftninger af naturgasfyrene.
Rapporten er udgivet af Energifonden, og formand for styregruppen for analysearbejdet er professor Peter Birch Sørensen.
Som tidligere vismand og klimarådsformand har han ofte talt varmt for, at afgifter kan klare det meste, men han erkender, at når det handler om naturgasfyr, så reagerer forbrugerne langtfra tilstrækkeligt og hurtigt nok på de økonomiske incitamenter til, at man kan nå målet om afskaffe naturgasfyrene i 2030:
»Det er lidt ligesom med omstilling af bilparken. Vi ved, at folk sjældent skifter bil og opvarmningssystem, og at hvis det eksisterende fungerer, så er man tilbøjelig til at skifte til samme model igen, « siger han.
»Derfor kræver udfasning af naturgasfyrene, at vi udover de økonomiske incitamenter også gør noget mere for eksempel i form af påbud om energieffektivisering ved skift af varmeløsning og ikke mindst nudging, hvor forbrugerne opmuntres til at skifte væk fra naturgasfyret for eksempel ved, at deres VVS installatør eller fjernvarmeselskab er velorienteret og klar til at rådgive om de nye opvarmningsformer,« påpeger han.
Derfor rummer rapporten også en helt række anbefalinger om at sætte gang i nudging, der skal få forbrugerne til at ændre adfærd og droppe naturgasfyret, eventuelt kombineret med skrotningspræmier o.l. Også et egentlig forbud mod naturgas-forsyning bør man diskutere.
Rapporten anbefaler videre, at man kigger på andre løsningsmuligheder end brugerbetalt bortkobling af enkeltforbrugere, når en gasforbruger vil skifte opvarmningsform. Her foreslår man bortkobling i kampagner hvert 5 eller 10 år, og at Sikkerhedsstyrelsen inddrages i arbejdet med at finde andre løsninger.
Rapporten slår også et slag for en national strategi, der skal sikre, at grøn gas fremadrettet anvendes til de formål, hvor det giver højest værdi for samfundet, hvilket vil sige tung transport, proces, energisektoren og rumvarme. Og så bør politikerne sørge for, at Danmark fortsat fremmer udbygning med biogas for at sikre, at tilbageværende gasfyr og andre typer gasforbrug kan frigøres fra fossile brændsler.
Endelig anbefaler rapporten også, at der skal udarbejdes en ny strategisk varmeplanlægning i et tæt samarbejde mellem forsyningsselskaberne (gas, el, fjernvarme) samt kommuner. En sådan planlægning skal sikre, at lokale forhold omkring overskudsvarme, varmekilder til kollektive varmepumper, behov for netforstærkninger m.v. belyses tilstrækkeligt.
Hvem var det dog der fik gravet hele Danmark op i 80érne for at lægge naturgas? Og nu skal det hele skrottes 40 år efter.
Hvem var det dog der fik gravet hele Danmark op i 80érne for at lægge naturgas? Og nu skal det hele skrottes 40 år efter.
Et moderne svar vil være "det var en anden tid". På det tidspunkt var der vel ikk erigtigt nogen der synes at naturgas var frygtelig, og vi udvidede lystigt på fossil forbrug. Personligt synes jeg da det er værre at visse lande i dag beslutter sig for at biobrændsel, dyrket på et større areal end landet selv, vil være en reel afløser.
heller ikke til at gå, for vi holder jo netop fast i vores (nyerhvervede, velfungerende, dyre) naturgasfyr. Og der skal nok også være andre kræfter, der vil modsætte sig at naturgasnettet skal ende som "sunk cost"
Det varer lidt inden vi har bare 50% fossilfri strøm og varme. Et midlertidigt system kunne være indføre øjeblikkelige el-priser . Når det er billigst at bruge el gør man det og når gas er billigst bruger man det. Det levner selvfølgelig ikke meget brug for fjernvarme som kun havde gang på jord da varmen var et spildprodukt fra centrale elværker. Gaskavernerne kan rumme til tre måneder hvis de tømmes for vand . Det er nogenlunde den tid der skal bruges til at finde fejl på skagerakforbindelserne i år. Når det bliver nødvendigt igen midt om vinteren engang i fremtiden vil gasnettet være guld værd.
Tilslutningspligt og forblivelsespligt?
Da jeg som barn i 80'erne - 90'erne boede i Slagelse, fik mine forældre udskiftet deres el-varme med naturgas (og så vidt jeg husker, havde de ikke rigtigt noget valg/alternativ). I deres område er der stadig ikke fjernvarme, og jeg er forholdsvis sikker på, at de ikke "har lov" til at skifte, blandt andet fordi forsyningen har krav på, at have opland nok? Jeg har søgt lidt, men - indrømmet - ikke nærlæst følgende (omkring tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg) til bunds:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...
Jeg synes dog heller ikke at denne forblivelsespligt er taget i betragtning i artiklen... Mon ikke disse pligter og omkostninger dertil, kan have indflydelse på beslutningerne også? Hvis man er tvunget til at betale til én forsyning selvom man gør brug af en anden (man så også betaler til)... så er det da klart at besparelsen skal være stor/større.
Mine forældre har i øvrigt lige fået nyt gasfyr, men er lidt nervøse for lækager generelt, så de ville egentlig gerne skifte.
Hvis jeg har misforstået tilslutningspligt og forblivelsespligt håber jeg at en i tråden melder ind ;)
Det er mærkeligt; hvem har en så kærlighedsfyldt forhold til sit fyr, at man vil fastholde en dyrere løsning?
Hvad skal der ske med den naturgas der ikke bliver brugt
Den eksporterer vi Polen, via Baltic Pipe, så polakkerne kan fortrænge lidt af deres egne elendige brunkul, som de ellers har haft og stadigvæk har det meget svært med at skulle sig af med.
I et ældre hus, er der ikke meget at spare ved at udskifte et naturgasfyr med luft-vand varmepumpe: Dels, så koster det store investeringer, og disse skal afskrives. Og en luft-vand varmepumpe, er ikke en særlig god løsning i ældre huse. De har et dårligere SCOP end luft-luft varmepumper.
Der hvor gevindsten er størst er for oliefyr. Her kan det betale sig. Men huse med oliefyr er typisk af ældre dato, med vandrør der er dårligt isoleret, små radiatorer, og radiatorerne er designet til at opvarme muren, og ikke rummet. Ca. halvdelen af varmen bruges til at gennemstrømme murstenen.
For dem som har oliefyr, kan en lille luft-vand løsning til at primært opvarme vandet, og måske stå for husets gulvvarme, være en god løsning - kombineret med luft-luft varmepumper, til at opvarme de store rum som stue, og de rum der er tæt på stuen.
Har man gasfyr, så er den bedste løsning at undgå den dyre luft-vand varmepumpe, og blive ved at opvarme vand med naturgas. Til gengæld, så kan der spares en del, ved at bruge en luft-luft varmepumpe, men prismæssigt, og specielt når der tages hensyn til investeringsudgifter, så løber det ikke rundt med en luft-vand varmepumpe. Luft vand varmepumper er fint ved nyintalleringer, hvor man samtidigt sparer indstalleringen af gas, men for ældre huse, der har gas, der holder det ikke økonomisk. Derimod holder det, at investere i en luft-luft varmepumpe, til at supplere. Den kan producere varme billigere end naturgasfyret, og den kræver ikke den store investering. Samtidigt så fås luft-luft varmepumper der ikke skal gennemses årligt, mens en luft-vand varmepumpe koster 1500 kr. i årligt eftersyn oveni strømmen.
Det er meget dårligt at forsøge at sælge luft-vand løsninger, både økonomisk og for miljøet. De er ikke så effektive som luft-luft, de koster mere at indstallere, og de eneste som har gavn af dem, er dem der tjener kassen på årlige eftersyn.
I et hus med oliefyr, der kan en luft-vand varmepumpe fungere som erstatning for oliefyret, og være et godt alternativ, når vi en dag forbyder oliefyr. Men, det er en m eget dyr og energimæssig dårlig investering i forhold til luft-luft varmepumper. En kombination af en luft-vand varmepumpe, og en luft-luft varmepumpe, er sandsynligvis den rette erstatning til et oliefyr. Luft-luft varmepumpen kan producere varme til ca. halvdelen af prisen af en luft-vand varmepumpe i et ældre hus. I et nyt moderne hus med gulvarme, og som er godt isoleret, er forskellen mindre.
Jeg mener derfor, at man skal gøre noget mere for at motivere til installering af en luft-luft varmepumpe, da de er langt mere effektive i de fleste huse, end luft-vand varmepumper. En luft-vand varmepumpe egner sig dog fint til at lave varmt vand, og opvarme de af husets rum som har gulvvarme.
Jeg har selv valgt at beholde naturgas, frem for at få en luft-vand varmepumpe. Det har vist sig at være en fornuftig beslutning. Jeg bruger ikke meget varmt vand, og tænder fyret når jeg har brug for varmt vand. Hvis jeg har fyret tændt hele året, koster det ca. 500 kr. om året. Jeg kan næppe have en luft-vand løsning som er billigere. Og da jeg plejer at slukke for fyret, når jeg ikke bruger vand, så er jeg nede på en gas regning på under 100 kr. om året. Det er så lavt, at mit gasselskab klager og protesterer, og sender det ene brev efter den anden, med de ikke tror på aflæsningerne. Så længe der ikke er frostgrader kan man fint opvarme hele huset med en eller to luft-luft varmepumper.
Hvem var det dog der fik gravet hele Danmark op i 80érne for at lægge naturgas? Og nu skal det hele skrottes 40 år efter.
Man vidste godt den gang, at vi ikke havde naturgas til alt evighed.
Naturgas har gjort det ganske godt. Det forurener meget mindre end både olie og kul, og elvarme, som dengang var dominerende varmekilder. Ud fra et forureningssynspunkt, har naturgas gjort det meget godt, i forhold til alternativerne. Det er rigtigt at jordvarme og varmepumper kom frem allerede i 80'erne, men effektiviteten var ca. den halve af i dag.
Afgifter er en effektiv måde at få befolkningen til at ændre forbrug væk fra fossile brændsler. Og det giver penge til den øvrige omstilling. Men afgifterne bør øges stille og roligt, år for år, så folk får tid til at planlægge og skifte.
Hvem var det dog der fik gravet hele Danmark op i 80érne for at lægge naturgas? Og nu skal det hele skrottes 40 år efter.
Det var en meget fremsynet energiminister (Erling Jensen) der synes det var vanvittigt at brænde gassen af ved flaring som man gør mange andre steder på kloden. Det var nemlig Mærsks oprindelige ønske. I lyset af energikrisen siḱrede Erling Jensen at vi fik gjort gassen nyttig ved at insistere på at bygge et statslig gasnet der bragte gassen i land og distribuerede den til næsten hele landet. Samme minister der sikrede at gasnettet kom på statslige hænder i stedet for kommercielle hænder. Det er årsagen til at staten (du, jeg og alle de andre danskere) i dag ejer en af verdens største opstiller af vindmøller - Ørsted.
Samme politiske tankegods var baggrunden til at Poul Nielsson sørgede for at få oprettet tilskudsordninger til opstilling af vindmøller. Den fremsynede beslutning er den væsentligste årsag til at Danmark i dag er førende på vindkraft og beboes af verdens største producent af vindmøller - Vestas.
Disse fremsynede beslutninger er det tætteste Danmark er kommet på, at gøre Norge kunsten efter med at sikre at de fælles værdier forblev i fællesskabets eje. https://ea-energianalyse.dk/articles/25_aa... https://videnskab.dk/teknologi-innovation/...
Jeg bruger ikke meget varmt vand, og tænder fyret når jeg har brug for varmt vand. Hvis jeg har fyret tændt hele året, koster det ca. 500 kr. om året. Jeg kan næppe have en luft-vand løsning som er billigere. Og da jeg plejer at slukke for fyret, når jeg ikke bruger vand, så er jeg nede på en gas regning på under 100 kr. om året.
Og hvad bruger du så til at holde varme?
Han skriver " Så længe der ikke er frostgrader kan man fint opvarme hele huset med en eller to luft-luft varmepumper." Så mon ikke, det er det... :-)
Jeg bruger ikke meget varmt vand, og tænder fyret når jeg har brug for varmt vand. Hvis jeg har fyret tændt hele året, koster det ca. 500 kr. om året. Jeg kan næppe have en luft-vand løsning som er billigere. Og da jeg plejer at slukke for fyret, når jeg ikke bruger vand, så er jeg nede på en gas regning på under 100 kr. om året.
Og hvad bruger du så til at holde varm
Det har han jo skrevet. En luft luft varmepumpe
energiminister (Erling Jensen)
Ret skal være ret: Erling Jensen havde titel af handelsminister, da han i april 1976 fremlagde Danmarks første energiplan, 'Dansk Energipolitik 1976', udarbejdet med Energistyrelsen under handelsministeriet i en central rolle. DE-1976 lagde op til "at reducere landets sårbarhed over for energiforsyningssvigt, at bremse væksten i energiforbruget samt at samordne og intensivere den energiorienterede forskning og udvikling." (her citeret fra 'Danske Energifortider', som Energistyrelsen udgav i 2006).
Niels I. Meyer opsummerede derimod DE-1976 lidt anderledes i bogen 'Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000', udgivet på OVEs Forlag i 2000:
"• Omstilling fra olie til kul og a-kraft. Ifølge planens nukleare udbygningseksempel skulle der installeres fire 900 MW a-kraftværker i perioden 1985 til 1993 og derefter to 1300 MW værker, henholdsvis i 1995 og 1999. • Etablering af et landsdækkende net for naturgas fra Nordsøen. • Gennemførelse af en varmeplanlægning i alle amter og kommuner med henblik på energibesparelser.
Med undtagelse af indførelsen af a-kraft blev disse punkter stort set gennemført i løbet af de efterfølgende 5-10 år. "
Jeg vil ikke afvise, at Erling Jensen har udtalt sig imod flaring af gas i sammenhæng med drøftelser af 1962-eneretsbevillingen. Der var således forhandlinger mellem handelsministeren og skibsrederen om, hvorvidt DUC kunne bevare eneretten til naturgassen, fordi der ikke var igangsat gasproduktion fra allerede kendte forekomster. DUC ville formentlig have foretrukket at eksportere gassen, enten via rør til norske eller hollandske knudepunkter i Nordsøen eller direkte i egne rør. Nogen kan måske huske, at Per Hækkerup talte om, at naturgas til opvarmning var som at putte mahogni i pejsen. Men som bekendt endte det med, at DUC beholdt eneretten til gassen, produktionen blev indledt den 1. okt. 1984, DONG købte gassen ab platform, lagde gasrør til Nybro og anlagde det overordnede gastransmissionsnet, hvorfra gassen blev afsat til 4 +1 regionale gasselskaber, der lagde distributionsnet og indgik gassalgsaftaler med diverse kundegrupper. Ikke så mange kubikmeter gas i de første år, som det gerne skulle have været, men så blev der lavet forskellige naturgasaftaler/-pakker, så afsætningen kom op i det rette leje, osv. osv.
Poul Nielson blev i okt. 1979 Danmarks første energiminister, og han lagde for alvor arm med APM, så der kom fart og styr på efterforskning, tilbagelevering af arealer og igangsætning af ny produktion. Plus massevis af sammenhængende lovgivning inkl. varmeplanlægning, naturgasforsyning, kraftvarmeudbygning, osv. osv.
Det er mærkeligt; hvem har en så kærlighedsfyldt forhold til sit fyr, at man vil fastholde en dyrere løsning?
Måske det er lidt dyrere i drift, men det virker og giver varme og varmt vand til en pris af ca. 7kr/m3 svarende til 70øre/kWh. Der er foreslået direkte elvarme i en god del af boligerne, og det vil da også spare lidt CO2 i forhold til gasfyret. Gas 200g/kWh og el i Danmark ~150g/kWh. Det vil dog øge driftsomkostningerne gevaldigt. Er tabuet mod direkte elvarme ved at forsvinde?
P.S. Når fyret skal skiftes, så er det altså privatøkonomien der tæller, uanset hvor mange der fortæller at det "samfundøkonomisk" er bedre at skifte til noget andet. Samfundøkonomi virker ofte fuldstændig afkoblet fra folks almindelige liv. Det er åbenbart en diciplin der dyrkes frit svævende i luften af økonomiprofessorer.
Det samme sker med træ-flis ?
Det var præcist derfor mine svigerforældre hurtigt droppede ideen om jordvarme. De skulle fortsat betale for at være tilsluttet naturgassen, selvom de ikke brugte så meget som 1 cm3 gas. Så det blev til et nyt naturgasfyr
Det var præcist derfor mine svigerforældre hurtigt droppede ideen om jordvarme. De skulle fortsat betale for at være tilsluttet naturgassen, selvom de ikke brugte så meget som 1 cm3 gas. Så det blev til et nyt naturgasfyr
@Peter Kan man ikke nøjes med et måler- og administrationsgebyr på 660 kr. ? https://evida.dk/kundeservice/priser-og-be... Bruger man dog bare en enkelt m3, så ser det ud til at koste 1660 kr. oveni pr. år. Plus man selvfølgelig skal betale for selve gassen.
Det er årsagen til at staten (du, jeg og alle de andre danskere) i dag ejer en af verdens største opstiller af vindmøller - Ørsted.
Arh, det kunne også sagtens have været Elsam. De opstillede Horns Rev I, og var godt på vej til at blive en energispiller på niveau med det, som blev til Dong Energy. Dog kan man sige, at ledelsen i DONG Energy formentlig var mindre romantiske over for kulfyrede kraftværker, end Elsam ville have været. Hos Elsam var en enorm stolthed over at have bygget verdens mest effektive kulfyrede kraftværker, endda flere gange. Og Ørsteds forretningsmodel blev opfundet af Eldrup og hans "Guldfirer", så det er måske ikke helt forkert, at DONG er årsagen.
Anekdote: Jeg arbejdede i kraftværksudviklingsafdelingen (med carbon capture) hos DONG Energy, og til fredagsrundstykkerne ca. 2009-10 blev der snakket om, at man hellere måtte se at få solgt de der havvindmøller fra, for "det var alt for risikabelt at basere sin indtægt på statstilskud med en fremmed stat på 15 års kontrakter". Jeg kan huske jeg tænkte den gang, at der ved mere eller mindre skulle en kommunistisk revolution til for at England ikke ville honorere sine kommercielle kontrakter indgået med det private erhvervsliv. Nå, men i april 2011 blev min afdeling (ca. 120 medarbejdere) solgt til Rambøll, og the rest is history.
Jeg forstår ikke helt præmissen om at selv med "økonomiske fordele" kan man ikke få forbrugerne til at skifte. Jeg er i konkrete overvejeser om en udskiftning af mit ikke-kondenserende naturgasfyr, men kan se på tilbuddene at det vil koste mig ca. 100.000 mere at skifte til luft-vand varmepumpe ift. en ny kondenserende gaskedel. Jeg har ikke lavet det helet detaljerede regnestykke, men jeg har svært ved at tro at jeg kan hente 100.000,- hjem på driftøkonomien over f.eks. 10 år. Jeg betaler gerne lidt ekstra og løber en risiko for at være miljørigtig, men synes måske at 100.000,- er i de store ende. Kunne være super med incitamentsprogrammer, der reducerede den økonomiske slagside for varmepumper, for så var jeg helt klart på!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard