ANALYSE Næste gang staten udbyder havvind, bliver det markant anderledes end før

28. maj kl. 19:44

Gas og el bonanza

På en eller anden måde kan man godt sammenligne dengang vi fik gas fra Nordsøen med den nuværende el fra Nordsøen.

Da gassen kom lagde man gasrør og fik de fleste til at gå over til gas i stedet for olie og kul.

Nu hvor vi får el fra Nordsøen og andre steder, så skal vi åbenbart spare selvom der bliver rigeligt af den.

Der sidder stadig et tabu i os, at el skal bruges med stor omtanke og helst efter store investeringer i en VP, hvor man sparer noget el men til gengæld får en stor gæld.

Fjernvarme har det samme problem, varmen er billig men der er store faste omkostninger i faste bidrag og en stor gæld.

Hvorfor skal vi stadig spare på elforbruget, når der tilføjes så meget kapacitet?

more_vert
- insert_linkKopier link

28. maj kl. 07:36

Artiklen siger: "Dykker man ned i det materiale, der ligger til grund for de igangværende forhandlinger om Energiø Bornholm, så regner regeringen med at kunne tjene 26 øre per kWh. Og det er lige lovligt lavt sat, hvis man spørger Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse. Efter hans vurdering er en elpris på 40 øre/kWh ikke urealistisk."

Jeg undrer mig om formuleringerne "så regner regeringen med at kunne tjene 26 øre per kWh." og "er en elpris på 40 øre/kWh ikke urealistisk." hvad regeringen forventer at tjene og elprisen er ikke det samme, men det står i samme meningssammenhæng og bør være samme eller bliver det "æbler og pærer". Er der nogen der kan gennemskue hvad der menes?

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 11:36

Re de sidste kommentarer.

Nogle bruger gas direkte til opvarmning, og så bliver sammenligningen el og gas noget anderledes.

Så er der selvfølgelig alle "dummebøderne" for at få det hjem til dig i rør og ledninger.

Udviklingen går åbenbart sådan at transporten af varen er dyrere end selve varen.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 12:24

Nej, ikke med mindre opvarmningen består af ren trådvarme, som er irrelevant i sammenhængen.

Med en COP3 varmepumpe versus et gasfyr med 10% skorstenstab, skal der bruges 3,3 gange så mange MWh gas som el, for at dække samme opvarmningsbehov, så gas til 18 øre/kWh svarer til at el til 59 øre/kWh (før skatter, abonnementer og distributionsomkostninger).

Med et stigende antal store varmepumper i fjernvarmen, som kan sende varme på lager ved COP4-5, svarer 18 øre/kWh gas til 54-68 øre/kWh gas, og de kan vente med at generere varme til der er så meget vind at elprisen er presset i bund.

Gas er og bliver kun konkurrencedygtigt, når der ikke er vind og sol nok til at dække forbrug, der ikke kan flyttes, og prisen på gas vil i stigende grad blive bestemt af marginalprisen på biogas og brint.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 14:09

Nej, ikke med mindre opvarmningen består af ren trådvarme, som er irrelevant i sammenhængen.

Det er ikke irrelevant som du påstår.

El- og gas-prisen hos en privat forbruger er næsten den samme pr. kWh. Når man så indregner kapitalindskuddet for at få fjernvarme eller varmepumpe, så bliver ren elvarme attraktivt.

"prisen på gas vil i stigende grad blive bestemt af marginalprisen på biogas og brint." Er det på samme måde som Nordpool bestemmer prisen?

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 10:31

El- og gas-prisen hos en privat forbruger er næsten den samme pr. kWh. Når man så indregner kapitalindskuddet for at få fjernvarme eller varmepumpe, så bliver ren elvarme attraktivt.

Gas fra OK kostede typisk 3,00-3,50 kr/m3 (27-32 øre/kWh) før gaskrisen.

Dertil tager Evida pt 6,49 kr/m3 (59 øre/kWh) for transport og afgifter + 375 kr/år administrationsgebyr, så gasprisen er 90~95 øre/kWh under normale markedsforhold.

Dertil kommer 10% skorstenstab, så gasomkostningen er 1,00~1,10 kr/kWh varmebehov + min. 2.000 kr/år i serviceomkostninger og faste gebyrer + renter og afskrivning af gasfyr til ~30.000 kr hvert ~20. år = 2.082 kr.

Så godt 4.000 kr i faste omkostninger + 1,10 kr/kWh varmebehov for gasopvarming.

Til sammenligning skiftede jeg fra gas til fjernvarme i August sidste år. Det kostede én gang for alle 34.000 kr med det hele, inkl. gasafkobling, som blev refunderet af puljeordningen. Forrentet over 40 år, er det 1.814 kr/år i renter og afskrivning.

Jeg betaler dermed 5.800 kr i renter, afskrivning, abonnement og rumafgift + 43-48 øre/kWh under normale markedsforhold.

Med et (lille) forbrug på 9.000 kWh/år giver det en besparelse på hele 3.800 kr årligt ift gasopvarmning!

For vinteren 2022-2023, hvor OK's gaspris lå mellem 8-14 kr/m3, gav det en besparelse på næsten 10.000 kr.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 19:18

Vrøvl, Svend!

Det er forholdsvis simpelt at beregne tilbagebetalingstider på varmepumper, fjernvarmetilslutninger og gasfyr ift prisforskellen pr kWh mellem el, gas og fjernvarme, og se at trådvarmen taber stort i næsten enhver henseende - men som sædvanlig slynger du en blank påstand ud og forventer at vi andre skal sidde og redegøre for dine fejltagelser.

Det gider jeg ikke længere, så jeg foreslår du skifter gasfyret ud med elradiatorer og lærer det på den kontante måde!

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 21:12

prisforskellen pr kWh mellem el, gas og fjernvarme, og se at trådvarmen taber stort i næsten enhver henseende

Nej, det er nu ikke altid rigtigt. Direkte elvarme er ikke ombefattet af service-krav osv. Du får stadigvæk afgiftsreduktionen. Så bor man i et godt isoleret hus af nyere dato, hvor der kun er varme-behov i 6 måneder, så er rentabiliteten ifht. kompleksitet, tuning af fremløb osv. for en VP vs. simpel opvarmning meget lille.

Vi skal af med vores gasfyr, men det blive ikke åbenlyst en VP. En Akkumuleringstank til fleksibelt forbrug og direkte elvarme vil være bedre,og mindre risikobetonet fsva. service og nedbrud.

VP koster selv i de skrabede versioner +50.000 inkl. installation for Luft/Vand, selvom det er en af de små.

Vores case er et forbrug på 10MWh_th/år med planlagt solceller og batterier. Der giver en VP knapt mening. El-cost er for lav, givet at man er fleksibel i sit forbrug. Og du "sparer" mindst 1600-2000 kr/år på service - mindst.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 09:16

prisforskellen pr kWh mellem el, gas og fjernvarme, og se at trådvarmen taber stort i næsten enhver henseende

Nej, det er nu ikke altid rigtigt.

Okay, vi prøver:

Årlig varmeudgift = (energi [kWh] x elpris) + serviceomk. + (investering x rente/2)
Tilbagebetalingstid = Investering / Δ Varmeudgift

Eksempel med udgangspunkt i det du beskriver:

Årligt varmeforbrug: 9.000 kWh (det halve af et standardhus)
Rente: 3,3% (boliglån, Jyske Bank)
Elpris: 129 øre/kWh (seneste 7 dages gennemsnit; Flex-el med 0,8 øre/kWh afgift og transport)

Trådvarme:

Investering: 0 kr (Vi ser bort fra en bekostelig opgradering af elinstallationen)
Serviceomk.: 0 kr
Årlig varmeudgift: (9.000 x 1,29) + 0 + (0 x 0,033/2) = 11.610 kr.

Varmepumpe:

Investering, VP: 50.000 kr
Serviceomk.: 2.000 kr/år (højt sat)
Årlig varmeudgift med VP: (9.000 x 1,29/3) + 2.000 + (50.000 x 0,033/2) = 6.695 kr

Tilbagebetaling af varmepumpe vs trådvarme: 50.000 / (11.610 - 6.695) = 10,2 år

Absurd dyr varmepumpe:

Investering, VP: 100.000 kr
Serviceomk.: 2.000 kr/år (højt sat)
Årlig varmeudgift med VP: (9.000 x 1,29/3) + 2.000 + (100.000 x 0,033/2) = 7.520 kr

Tilbagebetaling af varmepumpe vs trådvarme: 100.000 / (11.610 - 6.695) = 24,5 år

Vi skal altså enten se stabile, afgiftfrie vinter-elpriser omkring 0 + transportbetaling, eller regne med varmepumper til 100.000 kr, som er alt for dyr til et varmeforbrug på 9.000 kWh, før trådvarme er værd at overveje.

Der findes naturligvis edge cases, herunder 0-energihuse og fritidshuse, men det er dem jeg beskriver som "irrelevante i sammenhængen" (udbud af 9 GW havvindmøller).

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 12:41

Tilbagebetaling af varmepumpe vs trådvarme: 50.000 / (11.610 - 6.695) = 10,2 år

Ja, og det er så under en forudsætning af at varmeforbruget hvoraf en stor del er brugsvand sker til 1.29kr/kWh - det er højt sat i mine øjne, og det er jo det som er faktoren her.

Dernæst er ikke indprist risikoen for havarier af f.eks. komporessoren Tab af COP når pumpen ældes, og veksler gror til, komporesser bliver dårligere. Og Service og reservedele på 2000kr/om rået er ikke højt.

LEvetid for L/V-pumpe sat til 10-15år plejer mig bekendt er være standard.

Vi er på nippet til at smide en L/L pumpe på for at få AC til "klimaforandringerne" om sommeren (som Baldur har), men klarer os uden. Gør vi det, så er L/V til centralvarmen ihvertfald helt sikkert ikke en god investering.

Og så er ikke pris-sat "herlighedsværdien" af at skulle have den grimme boks stående udenfor og summe om vinteren.

Så Søren, dit regnestykke viser at L/V i min specifikke case er meget tvivlsomt, fordi forbruget er ret lavt, og meromkostningen med risiko osv. ikke står mål med det.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 13:40

Tilbagebetaling af varmepumpe vs trådvarme: 50.000 / (11.610 - 6.695) = 10,2 år
Ja, og det er så under en forudsætning af at varmeforbruget hvoraf en stor del er brugsvand sker til 1.29kr/kWh - det er højt sat i mine øjne, og det er jo det som er faktoren her.
Dernæst er ikke indprist risikoen for havarier af f.eks. komporessoren Tab af COP når pumpen ældes, og veksler gror til, komporesser bliver dårligere. Og Service og reservedele på 2000kr/om rået er ikke højt.
LEvetid for L/V-pumpe sat til 10-15år plejer mig bekendt er være standard.

Standard levetid for luft-vand varmepumper er mig bekendt 15-20 år, og det er langt fra hele den oprindelige investering, der skal fornys efter endt levetid.

Med et 3 gange højere elforbrug, eksponerer du dig for 3 gange så stor risiko for ekstraomkostninger ved prisstigninger, som er langt højere end både risikoen og ekstraomkostningerne ved haveri af kompressoren.

Chancen for gevinst ved prisfald er meget lav sammenlignet med risikoen for det modsatte, fordi transporten udgør 55% af prisen ved 129 øre/kWh, og du kan jo næppe forvente at højere vinter-elforbrug ligefrem incentiveres (holdes afgiftfrit) hvis mange vælger trådvarmeløsningen.

Norlys' transport-pris med kun 0,8 øre/kWh afgift er pt 71 øre/kWh, så den variable varmeudgift vil være minimum 47 øre/kWh, såfremt den rå elpris er 0, og det er den jo næppe på de tidspunkter, hvor du har mest brug for varme.

Det er i min verden mere sandsynligt at vinter-elprisen vil være højere end lavere end sidste uges gennemsnit, som jo bar præg af temmelig mange timer med spotpris ≤ 0 pga vårflod og høj solcelleproduktion i Nordeuropa.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 14:06

Med et 3 gange højere elforbrug, eksponerer du dig for 3 gange så stor risiko for ekstraomkostninger ved prisstigninger,

Nej det gør jeg nu ikke helt.

Direkte elvarme kan ligeså vel som VP-opvarmning med fordel indrettes så forbruget ligger i de billige timer. Dermed er man ikke eksponeret i nær samme grad som en gennemsnitsbetragtning viser.
Man kan altid købe varmepumpen, men er den købt så hænger du på investeringen. Spørgsmålet er kun om man f.eks. forbereder akkumuleringsbeholderne til det eller ej.

Der er tale om en specifik case, og jeg er med på det er en egoistisk anskuelse, men det er reelt en mange vil gøre og VP'en koblet med danske lønninger for D&V samt installation er ikke altid oplagte valg i nye energieffektive huse.

Vi holder vores gasfyr lidt endnu, hvad valget bliver kommer an på udviklingen i VP-markedet. Myndighederne fremskriver elprisen til 25-35 øre/kWh i snit det burde nedbringe tarriferne, og jo mere fleksibel billig el man kan aftage og gemme, jo mindre giver VP'en mening.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 14:41

Man kan altid købe varmepumpen, men er den købt så hænger du på investeringen.

I en finansiel betragtning, er det mere korrekt at sige at en større del af prisen er sikret med varmepumpen, såfremt elprisen skulle vise sig så lav at de samlede omkostninger er ens for begge løsninger.

På dansk: med en varmepumpe ved du i højere grad hvad varmen koster, men hvis man ønsker spænding, man selvfølgelig gamble på at trådvarmen, mod sædvane og generel forventning, skulle vise sig billigere, engang ude i fremtiden.

Om noget sådant skulle gå i opfyldelse om 15-20 år, kan man jo tage stilling til til den tid, da varmepumpens finansielle levetid til den tid er udtjent.

Det strider bare mod de energipolitiske naturlove, da det skriger på højere vinter-peak-effekt, hvorfor der formodentligt reguleres imod det, hvis alt for mange tiltrækkes af den løsning, og derfor kommer det næppe til at gå i opfyldelse.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 12:07

Investering, VP: 100.000 kr

Serviceomk.: 2.000 kr/år (højt sat)

Årlig varmeudgift med VP: (9.000 x 1,29/3) + 2.000 + (100.000 x 0,033/2) = 7.520 kr

Skal de 100.000 forrentes med 3,3% og tilbagebetales over 20 år så bliver det alene små 7000kr/år.

Jeg forstår ikke den udregning: (100.000 x 0,033/2) ? Min udregning bliver tæt på 100.000x0,033x2.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 09:16

Vores case er et forbrug på 10MWh_th/år med planlagt solceller og batterier. Der giver en VP knapt mening. El-cost er for lav, givet at man er fleksibel i sit forbrug.

Når du vælger at nævne "planlagt solceller og batterier" i samme meningssammenhæng som "El-cost" får jeg fornemmelsen af at du regner "El-cost" sammen med de planlagte solceller og batterier.

I så tilfælde er det forkert: "El-cost" skal være markedsprisen, både for beregning af businesscase for henholdsvis VP og solcelle & batterier løsningen.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 10:01

I så tilfælde er det forkert: "El-cost" skal være markedsprisen, både for beregning af businesscase for henholdsvis VP og solcelle & batterier løsningen.

Da prisen for køb og salg af el inklusiv afgifter er asymmetrisk, så er man faktisk nødt til at simulere hele systemet over et år. Hvis man antager at salgsprisen for el er lav når batteri er fyldt, så kan man formode at det er "næsten gratis" at bruge overskudsstrømmen i en varmepatron til brugsvandet i det tilfælde. Det er sandsynligt at varmepumpen ikke gør megen forskel om sommeren.

Til gengæld er der mest brug for opvarmning af boligen på tidspunkter hvor der er meget lidt produktion fra solcellerne. Batteriet vil i praksis aldrig være fyldt og alt ekstra strømforbrug til opvarmning kommer fra elnettet.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 10:41

Da prisen for køb og salg af el inklusiv afgifter er asymmetrisk, så er man faktisk nødt til at simulere hele systemet over et år. Hvis man antager at salgsprisen for el er lav når batteri er fyldt, så kan man formode at det er "næsten gratis" at bruge overskudsstrømmen i en varmepatron til brugsvandet i det tilfælde. Det er sandsynligt at varmepumpen ikke gør megen forskel om sommeren.

Man kan fint argumentere for en simulation over et år og man kan fint argumentere for at en sådan simulation har så mange faktorer at Søren Lunds: "Elpris: 129 øre/kWh (seneste 7 dages gennemsnit; Flex-el med 0,8 øre/kWh afgift og transport" kan være lige så god. Sørens model har den fordel at der kommer et tal på "servietten", som vi så kan forholde os til.

Min anke gik på forudsætningen for beregningen. Nicolai placerer sin beregning på "en isoleret ø" baseret på planlagte solceller og batterier. Nøgleordet er her "planlagt" og han baseret sin betragtning på noget som ikke er. Hvis Nicolai allerede havde en solceller og batteri ville det give mening, nu bør han træde et skridt tilbage og sammenligne sine optioner på et lige grundlag; nemlig markedspris. Om den markedspris skal være en simulation eller en Søren Lund gennemsnit er måske lidt en smagssag.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 12:45

Min anke gik på forudsætningen for beregningen. Nicolai placerer sin beregning på "en isoleret ø" baseret på planlagte solceller og batterier. Nøgleordet er her "planlagt" og han baseret sin betragtning på noget som ikke er. Hvis Nicolai allerede havde en solceller og batteri ville det give mening,

Nicolai (i 3. person) har allerede en stak solceller (14kW) og en inverter (11kW), men er så ikke lige nået videre .

Og husk det er EN case, kun en!

PS: Det er sjovest at projektere :-)

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 11:01

Man kan fint argumentere for en simulation over et år og man kan fint argumentere for at en sådan simulation har så mange faktorer at Søren Lunds: "Elpris: 129 øre/kWh (seneste 7 dages gennemsnit; Flex-el med 0,8 øre/kWh afgift og transport" kan være lige så god. Sørens model har den fordel at der kommer et tal på "servietten", som vi så kan forholde os til.

Man er som minimum nødt til at se på sommer og vinter som to cases. Et hus med solceller og batterier kan snildt have 8 måneder årligt hvor udgift til strøm er kr 0. Indtægt fra salg af strøm er negligibel hvilket også er årsagen til at batterier er blevet populære. Elprisen fra 7 dage i maj er irrelevant. Hvis tallet er helt i skoven, er "tal på servietten" så noget værd?

Varmepumpen skal tjene sig ind i de 3-4 måneder årligt hvor der både er koldt og der er minimal strøm fra solcellerne. Uheldigvis også der hvor effektiviteten er lavest. Faktisk så lav som måske 2?

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 14:10

Elprisen fra 7 dage i maj er irrelevant. Hvis tallet er helt i skoven, er "tal på servietten" så noget værd?

Nu ved vi jo reelt intet om hvilken elpris, der er relevant for vinter-forbrug i fremtiden, så jeg valgte bare at gå ud fra den aktuelle elpris, som må formodes at være fhv lav ift typisk vinter-gennemsnitspris, alt andet lige.

Svend Ferdinandsen har dog en pointe i at de kilder, som skal levere strømmen om vinteren, skal betales af forbrugerne, så med mindre forbrugerne bliver subsidieret udenom de reelle omkostninger, så sætter det et vist minimum for vinter-gennemsnittet.

Læs; den kan umuligt være 0 + 71 øre/kWh transport ret længe ad gangen. >40 øre + moms + transport er særdeles sandsynligt, og indikerer faktisk ~129 øre/kWh og opefter.

Og omkostningerne bliver selvfølgelig ikke mindre af at både små og store forbrugere i stor stil investerer i tilstrækkelige lagerløsninger, så vi alle ender med at konkurrere om strømmen, når det blæser.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 12:08

Et hus med solceller og batterier kan snildt have 8 måneder årligt hvor udgift til strøm er kr 0. Indtægt fra salg af strøm er negligibel hvilket også er årsagen til at batterier er blevet populære.

Nu gentager jeg det samme med lidt andre ord: Du, og Nicolai, sammenligner PV sammen med en ikke eksisterende og kun planlagt solcelle og batteri løsning og en varmetrådsløsning sammen med en ikke eksisterende og kun planlagt solcelle og batteri løsning. Hvis oplægget er at solcelle og batteri løsningen generer strøm til 0 kr/kWh i 8 måneder vil jeg stille mig tvivlende overfor businesscasen i sådan en løsning. Jeg mener det korrekte er at gå tilbage til det eksisterende og sammenligne sine optioner.

Elprisen fra 7 dage i maj er irrelevant. Hvis tallet er helt i skoven, er "tal på servietten" så noget værd?

Godt spørgsmål; hvad er dit tal? og hvilke faktorer og usikkerheder har du i din simulation?

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 12:22

Godt spørgsmål; hvad er dit tal? og hvilke faktorer og usikkerheder har du i din simulation?

Jeg har ikke noget tal. Er det en betingelse for at kunne påpege at en andens udregning ikke er korrekt? Det kan være at Søren rammer rigtigt men i så fald er det en tilfældighed.

Solceller uden elvarme/varmepumpe er normalt en god case. Så er det naturligvis en endnu bedre case hvis man har opvarmning baseret på el. Så i hvilken case er det du kommer frem til at han bør undlade solcellerne?

more_vert
- insert_linkKopier link

28. maj kl. 07:30

Jeg har ikke noget tal. Er det en betingelse for at kunne påpege at en andens udregning ikke er korrekt? Det kan være at Søren rammer rigtigt men i så fald er det en tilfældighed.

Sørens tal har den fordel at der kommer et tal på "servietten", som der så kan regnes videre på eller diskuteres. Helt generelt er livet fuld af valg og beslutninger baseret på ufuldkommen information, det er dem der tør "stikke snotten frem" og komme med et bud der kommer videre, ikke dem der bruger tiden på at påpege fejl uden alternativ.

Solceller uden elvarme/varmepumpe er normalt en god case. Så er det naturligvis en endnu bedre case hvis man har opvarmning baseret på el. Så i hvilken case er det du kommer frem til at han bør undlade solcellerne?

Hvis solcellen skal levere gratis strøm til en Nicolais varmetrådsløsning 8 måneder om året er det næppe en god case.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 09:09

Vores case er et forbrug på 10MWh_th/år med planlagt solceller og batterier. Der giver en VP knapt mening. El-cost er for lav, givet at man er fleksibel i sit forbrug. Og du "sparer" mindst 1600-2000 kr/år på service - mindst.

En god luft til luft varmepumpe kan du få til 10-15.000 leveret og opsat. Og så er den tilmed mere effektiv end luft til vand. Klart noget af det billigste varme du kan få.

Vi har 2x luft til luft og en luft til vand på centralvarme. Bortset fra varmt vand til bruseren, så kan vi sagtens klare os med de to luft til luft. Men vores hus er også meget kompakt. Man kan få et problem med at distribuere varmen.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 08:53

VP koster selv i de skrabede versioner +50.000 inkl. installation for Luft/Vand, selvom det er en af de små.

Kun fordi de tilsyneladende kan opkræve cirka 3000 kr/time for VVS arbejde.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 01:40

Vi skal af med vores gasfyr, men det blive ikke åbenlyst en VP

Det er ikke altid jeg er enig med dig Nicolai, men her rammer du samme overvejelser som jeg har gjort mig.

En varmepumpe bruger mindre energi til den samme varme, men det du sparer kommer du så til at betale i renter og afdrag.

Jeg har ikke den samme optimistiske tro på at el bliver så billigt for os forbrugere som mange mener. Nogen (os) skal jo betale for alle disse vindmøller og solceller.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 09:30

En varmepumpe bruger mindre energi til den samme varme, men det du sparer kommer du så til at betale i renter og afdrag.
Jeg har ikke den samme optimistiske tro på at el bliver så billigt for os forbrugere som mange mener.

Så dit rationale er at jo dyrere strømmen bliver, jo bedre kan det betale sig at vælge en løsning, der bruger 3 gange så meget strøm. 🤪

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Abildgaard

26. maj kl. 21:32

Vi skal af med vores gasfyr, men det blive ikke åbenlyst en VP. En Akkumuleringstank til fleksibelt forbrug og direkte elvarme vil være bedre,og mindre risikobetonet fsva. service og nedbrud.

Hvofor skrotte gasfyret?

Behold det og fyr med hellig grise-plage-gas når el er rigtig dyr og varmetanken er tom.

Det giver bedre plads på det forsømte og overanstrengte el net og bør derfor udløse refusion fra netselskabet.

more_vert
- insert_linkKopier link

27. maj kl. 09:51

Hvofor skrotte gasfyret?

Fordi:

En obligatorisk serviceaftale koster 1700 kr/år.
Evida's administrationsgebyr er 375 kr/år.
Gasfrakobling koster 8.000 kr, men kan refunderes via puljeordningen ved skift til anden varmekilde.
Når gasfyret giver op, kan det ikke erstattes, da der er sat stop for installation af nye gasfyr.

more_vert
- insert_linkKopier link

25. maj kl. 19:42

Billigere el i fremtiden?

"om Energiø Bornholm, så regner regeringen med at kunne tjene 26 øre per kWh. Og det er lige lovligt lavt sat, hvis man spørger Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse. Efter hans vurdering er en elpris på 40 øre/kWh ikke urealistisk. "

Mange giver udtryk for at el bliver billigere med flere vindmøller. Det tror jeg ikke efter ovenstående citat. Godt nok drejer det sig om Bornholm, men vil det blive anderledes i Nordsøen? 40 øre/kWh er noget mere end hvad gas koster for tiden.

Hvorfor skal staten tjene på det eller give tilskud overhovedet?

Elmarkedet ligner mere og mere planøkonomi forklædt som et frit marked.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 08:47

Nej, 40 øre/kWh er ikke "noget mere end hvad gas koster for tiden". Med en gaspris på nu kun 18 øre/kWh, skal der bruges for 50-55 øre gas for at generere 1 kWh.

Desuden er en evt. støtte kun et behov i afskrivningsperioden, da havvindmølleudviklere typisk satser på at få tilbagebetalt investeringen på 12-15 år.

Da RWE vandt udbuddet på Thor med praktisk taget 0 i støtte og en samlet betaling til staten på 2,8 mia kr, var der bestemt ingen der forventede 40 øre/kWh i snit i de første 12-15 år, så når udbudsrunden afholdes, vil vi jo nok se udbyderne forlange en del mindre, for at vinde udbuddet.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 08:59

=> 25€/MWh x 7,5kr/€ * 0,45% effektivtet MWh_el / MWh_th
=> 0,84kr/kWh_el + Værkets omkostninger + fortjeneste osv.

Danske gaskraftværkers effektivitet, ligger mig bekendt mellem 33-40%. Beregning skulle nok lyde:

=> 25€/MWh x 7,5kr/€ / 0,36% effektivtet MWh_el / MWh_th

=> 520 kr/MWh = 0,52 øre/kWh + Værkets omkostninger + fortjeneste osv.

more_vert
- insert_linkKopier link

25. maj kl. 23:06

=> 25€/MWh x 7,5kr/€ * 0,45% effektivtet MWh_el / MWh_th

=> 0,84kr/kWh_el + Værkets omkostninger + fortjeneste osv.

Goddamn Nicolai, og det var der ingen som brokkede sig over?!?! My bad.

Det skulle selvsagt være:

=> 25€/MWh_th x 7,5kr/€ / 0,45% effektivtet MWh_el / MWh_th

=> 0,42kr/kWh_el + Værkets omkostninger + fortjeneste osv.

Så 40 øre er ikke mere end el fra gas, men men det er ikke så langt fra.

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 09:16

Nå, det "brokkede" jeg mig jo så over. Jeg skal stadig lære at vente med at kommentere, til jeg har læst tråden færdig. ;-)

more_vert
- insert_linkKopier link

26. maj kl. 09:57

Hvis staten skal have 40 øre så skal der jo lægges vindmøllens produktionsomkostninger til

Som jeg forstår det, er der tale om den forventede elpris (vindraftvægtet gennemsnit).

Hvis udbuddet vindes med en strike-price på 0 (i lighed med Thor-udbuddet), så bliver statens direkte indtægt = elprisen, indtil et fastsat maksimum er betalt (for Thor's vedkommende 2,8 mia kr).

Hvis udbyderne forlanger højere strike-price end 0, trækkes det fra denne stats-indtægt, så hvis strike-price bliver højere end elprisen, skal staten i stedet betale tilskud.

Når staten forventer at Thor betaler 2,8 mia kr indenfor de første 3 år, er det fordi man, da buddene blev afgivet i November 2021, forventede en elpris på 23 øre/kWh, som har været gennemsnittet gennem årene 2015-2020.

I dag gætter staten så på 26 øre/kWh mens EA gætter på 40 øre/kWh, men som de seneste 24 måneder har vist, kan det ene gæt være ligeså godt som det andet, og mit personlige gæt ligger klart tættere på - hvis ikke ikke lavere end - statens gæt end på EA's gæt.

more_vert
- insert_linkKopier link

25. maj kl. 22:53

slettet

more_vert
- insert_linkKopier link