Analyse: Militæraktioner er et test-paradis for våbenindustrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Militæraktioner er et test-paradis for våbenindustrien

Ét aspekt af en mulig vestlig intervention i konflikten i Syrien har ikke fået meget opmærksomhed. Det handler om den internationale våbenindustri, dens mulige påvirkning af det politiske miljø og ikke mindst krigens betydning for den globale milliardforretning.

Det er storkapital, det er muligheden for at teste højteknologisk isenkram i skarpe missioner, og det er ikke mindst muligheden for at markedsføre produkter som afprøvede i kamp.

Det sidste først. ‘Combat proven’ er et stempel, der er mange milliarder værd for den globale våbenindustri. Derfor er det også et stempel, der bruges, hvor det overhovedet er muligt.

Internationale giganter som Boeing, Eurofighter og Dassault markedsfører alle deres respektive kampfly som ‘combat proven solutions’ over for politikere og offentligheden. Det sker både på egne hjemmesider og konkret i de lande, hvor de har kampagner - herunder Danmark, hvor udtrykket ofte er at finde på de slides, der præsenteres over for medier og politikere.

'Testet i kamp' er guld værd

At skidtet rent faktisk virker, ud over hvad sælgerne lover i powerpoint-præsentationer, er naturligvis et godt salgsargument, når man køber våben for tocifrede milliardbeløb.

Forklaringen er, at det sort på hvidt dokumenterer, at flyene kan fungere i en international operation, og at eksempelvis flyenes mange avancerede systemer er kombatible med Nato-systemer og andre landes våbentyper. Det så vi et eksempel på, da danske F-16-fly brugte israelske komponenter til bomber under Libyen-konflikten, hvilket - politisk klodset eller ej - viste værdien af at have systemer, der snakker sammen med andre landes.

Det var efter alt at dømme en medvirkende årsag til, at svenskerne pludselig sendte kampfly til Libyen. Saab nægtede selvfølgelig at have påvirket svenske politikere, hvilket også er svært at dokumentere, men faktum var, at Saabs primære produkt, Gripen-kampflyet, har haft store problemer med at finde kunder. I Nato-lande som Norge, hvor Saab tabte, samt Holland og Danmark er det et stort handicap, hvis ikke flyet fungerer med fly fra andre Nato-lande. Nato-deltagelsen kunne nuancere situationen lidt.

Men det handler langtfra kun om kampfly. Franske Nexter, der producerer artilleri og pansrede mandskabsvogne, fremhæver sine produkters indsats i Afghanistan, Libyen og Mali, og samme billede ses hos stort set alle andre amerikanske, britiske, tyske og franske producenter. Listen er alenlang over globale virksomheder, der sælger deres produkter med billeder og omtaler fra krigszoner verden over som 'combat proven'. Det er mere reglen end undtagelsen.

Våbensystemer optimeres

Konflikterne har også andre fordele for våbenindustrien. Eksempelvis betyder en konflikt med skarpe våben, at producenterne kan udvikle, videreudvikle og ikke mindst integrere forskellige våbentyper og systemer under missioner. Det giver værdifulde erfaringer.

Dassault Aviation, der bygger Rafale-kampflyet, har sammen med Frankrigs flåde og luftvåben testet adskillige våbensystemer primært i Afghanistan, hvor flyet har været aktivt siden 2002. Dassault nævner selv, at man 'gentagne gange' har anvendt maskinkanoner og avanceret ammunition som laserstyrede bomber, krydsermissiler samt testet og integreret nye radarer og infrarøde teknologier i luften over Libyen.

Det fransk-britisk-italienske krydsermissil Storm Shadow har været anvendt i Irak og Libyen, hvor fly fra alle tre partnerlande sendte 75 stk. af de syv millioner kroner dyre missiler af sted mod mål i Libyen.

Og nu vi er ved krydsermissiler, som alle forventer vil blive det foretrukne amerikanske våben i Syrien: Raytheon, der producerer missilerne, oplyser på sin hjemmeside, at man på baggrund af erfaringer fra konflikter har kunnet optimere missilerne ganske effektivt.

Blandt andet har Raytheon udviklet et GPS-system, der reducerer missionsplanlægningen fra 80 timer til bare én time, som det hedder i et whitepaper om Tomahawk-missilet. Det gør det også muligt at ændre missionen, efter at missilet er affyret, fremhæves det. Igen på baggrund af erfaringer fra de seneste års konflikter, hvor flere end 2.000 Tomahawk-missiler er affyret i krig.

Krigstrommer lyder som penge

Tomahawk er en oplagt intro til det sidste element ved industrien og en mulig Syrien-konflikt - økonomi. For våbenindustrien er lyden af krigstrommer lig med lyden af klingende mønt - og vi taler meget store summer.

90 procent af Tomahawk-producenten Raytheons omsætning på 140 milliarder kroner (2011) stammer fra våbensalg, og Tomahawk er en sikker og væsentlig indtægtskilde. Det viser Libyen-konflikten.

I juni 2012 fik elektronikvirksomheden en ordre fra den amerikanske flåde på 1,9 milliarder kroner, blandt andet til at 'fylde lagrene op' med missiler efter Libyen, som det hedder i en pressemeddelelse.

I december 2012 fik Raytheon en ny missil-ordre på 1,4 milliarder kroner. Altså i alt godt 3,3 milliarder kroner, primært som følge af operation Odyssey Dawn.

De sidste tre måneder er aktiekursen for Raytheon steget med 13 procent. Går man seks måneder tilbage, er kursen steget med over 35 procent.

Et hurtigt tjek på Sipris liste over de 100 største våbenproducenter viser en næsten ensrettet fremgang blandt de 10-15 største virksomheder, som de færreste andre industrier kan måle sig med de seneste tre måneder:

Lockheed Martin: 16 procent; BAE Systems: 10 procent; EADS: 5 procent; Northrop Grumman: 15 procent; United Technologies: 10 procent; Thales: 10 procent. Listen kan med stor sandsynlighed fortsættes, hvis man orker.

En kilde med årelang og indgående indsigt i våbenindustrien sagde for nylig, da vi drøftede Syrien, at våbenindustri og politik har været uadskillelige siden tidernes morgen. De romerske smede har formentlig set frem til at skulle levere sværd og anden rustningsteknologi til hæren.

Det samme ser vi i dag med Syrien, hvor Raytheon og andre våbenproducenter kan se frem til nye milliarder i kassen, ny teknologisk udvikling og flere investorkroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er død ca. 1500 mennesker i Syrien på grund af giftgasangrebet. Hvis angrebet koster 1 mia dollars, så er det 1 mio dollars per død person. Send dem i stedet til deres familie, så de kan få en værdig begravelse.

Lad Syrien klare problemet selv:
Det er naturligvis kedeligt, at der er død 1500 mennesker. Men, se det på den positive side - det giver plads til fornyelse. Lad Syrierne klare dette selv. Føder de lidt flere børn, så går der ikke længe, før at tabet er reduceret. På bare en dag, har Syrien en befolkningstilvækst på ca. 1000 personer.

  • 1
  • 11

Tilbyd de offentligt ansatte i Syrien (hæren, politiet, skattevæsnet m.m.) det dobbelte i løn under en ansættelseskontrakt fra FN.

Så kan regeringen sidde og regere, men der er ingen der hører efter.

Financeres dels af skat på Syrierne, dels af besparelser på våben.

  • 2
  • 2

Køb Syrien
Tilbyd de offentligt ansatte i Syrien (hæren, politiet, skattevæsnet m.m.) det dobbelte i løn under en ansættelseskontrakt fra FN.
Så kan regeringen sidde og regere, men der er ingen der hører efter.
Financeres dels af skat på Syrierne, dels af besparelser på våben.


Hvor stor er problemet egentligt? Behøver vi at blande os?

Måske er det billigere at købe Syrien, end at føre krig i mod dem. Men det billigste - er det ikke at lade dem klare sig selv?

Vi har tendens til, at ikke erkende andre lande har deres måde at styre på. Det har måske større befolkningstilvækst end vi har, og kan derfor tillade sig at udtynde og derved forynge befolkningen. Skal vi blande os i det? Hvorfor skal vi føre krig mod dem?

  • 3
  • 7

Dit menneskesyn Jens Madsen er da det mest ynkelige jeg har set i længe

Du sidder og regner menneskeliv som tændstikker

Se børn der ligger og dør i ekstremt stærke smerter p.g.a. nervegas det er da bare lige meget forældrene kan da bare føde nogle nye. Føj for satan dit livssyn er ringe.

  • 7
  • 1

Dit menneskesyn Jens Madsen er da det mest ynkelige jeg har set i længe

Du sidder og regner menneskeliv som tændstikker

Se børn der ligger og dør i ekstremt stærke smerter p.g.a. nervegas det er da bare lige meget forældrene kan da bare føde nogle nye. Føj for satan dit livssyn er ringe.


Jeg ved ikke, hvor du kender mit menneskesyn fra. For det har jeg ikke skrevet.

Den pågældende nervegas, er en politisk nervegas. Derfor de stærke smerter. Det giver billeder, der er lavet til TV.

Nogle mener, at oprørerne selv står bag. De er villige til, at dø på den måde i deres kamp mod diktaturet. Nogle kilder påstår, at vestlige lande direkte har anbefalet oprørerne at bruge den pågældende krigsgas mod sig selv.

  • 1
  • 9

Ud over at skulle af med en masse varer, så købte Amerikanerne vel lidt freden efter 2. verdenskrig vha. Marshall hjælpen i stedet for at udsulte tyskerne og ende med en 3. krig.

Jeg har tit tænkt på det der. Udgifterne til Iraq og Afganistan krigene regnes i billioner af kroner. Hvor mange penge skulle der mon til at få en talibaner til at være gode venner med vesten? Altså ikke kun ren bestikkelse, men at de ligefrem vil kunne lide dem, som gør noget godt for deres samfund og hjælper den videre, i stedet for at droppe bomber i hovedet på dem?

Det giver selvfølgelig et problem mht. jobs i våben og lobbyindustrien + donationer til politikere, så det skal man have drejet over i noget mere civil økonomi, så de kan sælge varer til de lande, som blomstrer efter at man er gået massivt ind for at hjælpe dem. Jaja - det er sikkert ikke så nemt som det lyder, men alligevel tænker man lidt, hvor meget man kunne få for 3 billioner US$

  • 2
  • 0

At købe freden?

Ud over at skulle af med en masse varer, så købte Amerikanerne vel lidt freden efter 2. verdenskrig vha. Marshall hjælpen i stedet for at udsulte tyskerne og ende med en 3. krig.

Jeg har tit tænkt på det der. Udgifterne til Iraq og Afganistan krigene regnes i billioner af kroner. Hvor mange penge skulle der mon til at få en talibaner til at være gode venner med vesten? Altså ikke kun ren bestikkelse, men at de ligefrem vil kunne lide dem, som gør noget godt for deres samfund og hjælper den videre, i stedet for at droppe bomber i hovedet på dem?

Det giver selvfølgelig et problem mht. jobs i våben og lobbyindustrien + donationer til politikere, så det skal man have drejet over i noget mere civil økonomi, så de kan sælge varer til de lande, som blomstrer efter at man er gået massivt ind for at hjælpe dem. Jaja - det er sikkert ikke så nemt som det lyder, men alligevel tænker man lidt, hvor meget man kunne få for 3 billioner US$

Forvent det er politik det hele. Og det er svært at få overblik over, hvem der styrer. Måske er hensigten ikke ligefrem at få dem til at kunne lide USA - men at gøre dem villige til, at proppe en atombombe i hovedet på USA, så de kan slå fornuftigt tilbage. Det er politik så det basker.

Skal du aflive en masse mennesker, så skal du gøre det diskret så ingen opdager det. Skal du aflive en befolkning, så gøres det bedst, ved at søge kvinderne ikke får børn. Tillad fri abort. Lad børnene dø, før de kommer ud. Så kan det ikke ses. Du kan også gøre det moderne, at aflive sig selv - f.eks. sælg nogle motorcykler, og gør det "smart and hot to die". Det du ikke må, er at bruge en krigsgas med store smerter, der kan vises i TV. Den skjulte og helt usynlige død, er den effektive. Slå folk ihjel på alderdomshjem med medicin i stedet. Gør det, så det sker langsomt, så familien kan forstå, det skyldes alderen, og at vedkommende ikke vil leve mere.

Ønsker du ikke at slå folk ihjel, men at få det til at se sådan ud, så bruge sarin. Store smerter, på en minimal og lille befolkningsgruppe, der ses tydeligt, og er egnet til TV.

  • 1
  • 7

Måske er det billigere at købe Syrien, end at føre krig i mod dem. Men det billigste - er det ikke at lade dem klare sig selv?

Det kan sagtens blive dyrere når blot nogle få procent af de 20 millioner syrere flygter fra død og ødelæggelse, dels gennem nødhjælp, men også gennem kolaps af landets import/export.

Det bedste er 20 millioner forbrugere i en ung hastigt voksende økonomi (læs: med intakte kraftværker) der får smag for vestlige goder.

Kun på den måde kan vi slippe af med den fundamentalisme og håbløshed der motiverer folk til at skyde på en pansret division med en jagtriffel.

  • 7
  • 0

...at en leverandør gerne ser sine produkter anvendt. Det beviser da netop, at de står ved kvaliteten.

Jeg kan slet ikke se formålet med den artikel. NATOs fundament er da netop, at vi sidder på den bedste teknologi.

Hvorfor skriver ing.dk ikke en artikel om, hvordan ny våbenteknologi redder menneskeliv, ved at reducere 'friendly fire' og 'collateral damage'?

  • 2
  • 2

Rabalder-journalistik for journalistikkens skyld. Dårligt, usagligt og politiserende.

Mon ikke artiklen kunne genanvendes, i al sin tåbelighed, i forbindelse med skrækscenariet om olieudslip i Arktis:
"Risikoen for olieudslip i Arktis er et forretningsparadis.
Industrien skal oplægge for flere hundrede millioner udstyr på kysterne."

Eller hvad med atomindustrien i Europa og andre steder ?

Elller helikopterindustrien: "Store lægehelikoptere med nattesynsudstyr er nødvendige."

  • 1
  • 1

... som gør noget godt for deres samfund og hjælper den videre, ...


Vi har ikke et fälles värdisät og i hvert fald deres er slet ikke til forhandling. Det "vi" kan tilbyde "dem" er at de risikerer at miste deres evige plads i paradiset til gengäld for et bedre liv i måske 50 år, forudsat vi holder hvad vi lover. Selv Taliban ved at "vores fundamentale värdier" kan variere en hel del efter umiddelbare behov for billigere olie, middage i Det Hvide Hus, eller salgstallene for ersatz-feta i mellemösten, så hvor godt er tilbuddet, hvor sikre er "vi" lige på "vores" sag?

Jeg mener at jo mere aktivistiske vi er, jo mere skader vi vores sag på längere sigt.

Problemet er at demokratiets voksende villighed til umiddelbart at anvende afpresning, vold og mord imod alle (d.v.s. svage) modstandere, i stedet for at lade resultaterne tale for sig selv, viser folk som Taliban at: "Jo, 'vi' kan blive präcis som 'dem'". Demokratiet er noget som går over, de skal bare vente länge nok.

  • 1
  • 0

Re: Menneskesyn
Nogle mener, at oprørerne selv står bag.
Hvis du og din familie sammen pludselig ligger i de dødskramper som Sarin forårsager, så er det vel lige meget hvem der står bag.


Syrien påstår selv, at de ikke står bag.

Der går rygter om, at USA/England står bag. Hvis de invaderer, vil det være det samme som en bekræftelse af det. Derfor, er det tåbeligt, at bruge Sarin angrebet som et argument for et angreb. Med mindre man ønsker at sige "Ja, det var os der dræbte de 1500 mennesker". Et angreb, er en bekræftelse af det.

Englænderne åbnede for handel med de kemikalier, der skulle bruges til fremstilling af Sarin. Men, eksporterede dog ingen kemikalier. Dette kunne tyde på, at det var en plan, at få Syrien, eller oprørerne i Syrien, til at fremstille Sarin.

Om raketten er affyret på den ene eller anden kontrollerede del, giver ingen mening i den sammenhæng. Alle ved, at USA og England, kan bestille folk, til at affyre raketten hvorfra de vil.

  • 1
  • 6

Det kan sagtens blive dyrere når blot nogle få procent af de 20 millioner syrere flygter fra død og ødelæggelse, dels gennem nødhjælp, men også gennem kolaps af landets import/export.

Det bedste er 20 millioner forbrugere i en ung hastigt voksende økonomi (læs: med intakte kraftværker) der får smag for vestlige goder.

Kun på den måde kan vi slippe af med den fundamentalisme og håbløshed der motiverer folk til at skyde på en pansret division med en jagtriffel.


Heri har du helt ret. Ses på syrien, så har de fået befolkningstilvæksten ned, og det er jo første prioritet i den sammenhæng. Den har for få år siden været dobbelt så stor. Fundamentalisme, tortur, udtrækning af tænder, brænding med cigaretter osv. er helt umuligt at forhindre i et land med overbefolkning. Måske, kan det forhindres i kort tid, men før eller siden, har de behov for, at lukke folk ud. Og så er det nødvendigt. Uden trusler om tortur og forfølgelse, så er det svært at overbevise omverdenen om, at de skal tage folk ind.

  • 0
  • 1

Re: Menneskesyn

Der går rygter om, at USA/England står bag.  

Det er det sædvanlige arabiske spin: alt er Vestens/Israels skyld. Det show har de kørt i 50 år.

Personligt er jeg nu skeptisk overfor at Assad-styret har udøvet giftangrebet. Midt i Damaskus? Det giver nul mening.

For mig at se peger pilen på Hizbollah, der som benkendt er styret, forsynet og kontrolleret af Iran, der bestemt ikke er en fan af Alawit-styret i Syrien. Det var også Hizbollah/Iran der sprængte Libanons præsident Hariri i luften med en kæmpe bombe.

Det er måske ikke usandsynligt. Men spørgsmålet er hvorfor.

Hvis det ikke er Assad styret der står bag, står vi med et stort problem - formålet med bomben, har måske værete at narre os til at angribe Syrien. Det giver et stort prestigetab for vesten. De giftgas lagre som de påstås at have, eksisterer måske ikke. Og vi står i en ny Iran skandale.

Altså: Hvis USA/England står bag. Så vil det være dumt at angribe. For giftgaslagrene er der ikke. Og vi er til grin. Der skal være en meget god grund til at gøre det, når det bagefter bliver en ny Iran skandale. Hvis Hizbollah står bag, så er formålet at få os til at angribe. Og måske er formålet, at narre os ind i en ny skandale. Og så er den sidste mulighed, at Assad styret står bag. Så giver det mening at angribe - ikke mindst, for at få fjernet giftgas depoterne. Men der er stadigt risiko for en kæmpe katastrofe, hvor gift gassen spredes, og det hele ender i fiasko. Så stadigt dumt at angribe. Måske, så er mest sikker at angribe depoterne, hvis vi ved de ikke er der, og kan sikre at ingen opdager, at der ikke var giftgas. Så står vi med succes, og har udryddet noget der ikke er der. Samtidigt til alles store tilfredshed, da der netop ikke slap giftgas ud, trods eksperternes advarsler. Og USA har demonstrer tydeligt, at de er i stand til, at udrydde depoter med giftgas. En ren propagandaforestilling, der ikke giver stor mening, i forhold til omkostningen.

Så derfor: Det bedste er - i hvert fald for Danmarks vedkommende - at ikke deltage, og at blive hjemme. Så bliver de danske soldater også fri for at skulle lyve, om gas der ikke er der.

  • 1
  • 3

Der er flere forkerte faktuelle oplysninger i din kommentar, dette leder til så til dine fejlagtige konklusioner.
Vedrørende Syrien og kemiske våbenlagre, der er ingen tvivl om deres eksistens, det eneste spørgsmålet går på er om Assad har brugt kemiske våben. Derudover vil formålet med et angreb sandsynligvis ikke være at angribe kemiske våbendepoter, da dette vil være for risikabelt. Derimod er en bombning af militære baser og installationer på tale.
Din påstand om at Hizhollah angiveligt skulle stå bag giftgas angrebet, virker som grebet ud af den blå luft, har du nogen uddybende argumenter omkring dette?

Lige nu er der ingen der snakker om at sende danske tropper til Syrien, selv hvis USA skulle angribe.

  • 0
  • 0

Som flere andre mener jeg ikke det på nogen måde er bevist at det er Assad der står bag de kemiske bomber, men at det så skulle være Hizbollah kan jeg heller ikke se. Hizbollah er jo netop blevet voldsomt kritiseret for at støtte Assad så hvorfor skulle de så risikere at han bliver bombet?
Næh, jeg tror snarere vi skal kigge mod Saudi Arabien og al-Queda, men det ved vi faktisk ikke noget om.

Derfor burde USA afholde sig fra militære eventyr og i stedet få en FN resolution vedtaget om at det skal undersøges grundigere og upartisk hvem det var der stod bag angrebet, med det formål at få de skyldige trukket for krigsforbryderdomstoleni Haag. Det ville både Rusland og Kina have svært ved at stemme imod. Og det er den civiliserede måde at agere på!

På lidt længere sigt forholder det sig som Poyâ Pâkzâd har beskrevet i Raison. En diplomatisk løsning forudsætter to ting. At man opgiver forhåndsbetingelser om at Assad skal fjernes først samt at man inddrager Iran i forhandlingerne.

Men det vil man ikke og derfor fortsætter borgerkrigen. Alt andet end at give Iran noget der blot minder om en sejr.

  • 1
  • 0

Hvordan var det lige at en artikel om våbenindustrien blev til en debat om hvem der brugte giftgas i Syrien?

Det militær-industrielle kompleks, som Præsident Eisenhower i sin tid berømt advarede imod, har sin egen agenda; nemlig at sælge våben. Og som artiklen korrekt pointerer, så er det et godt salgsargument at disse våben også virker i praksis.

Diskuter hellere om, eller i hvort stort et omfang, hensynet til en national våbenindustri og/eller våbeneksport står over andre politiske hensyn, som f.eks. den humanitære vinkel man anvendte ved aktionen i Kosovo.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten