Analyse: Løbske IC4-tog retter ny mistanke mod skandaletogets kørecomputer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Analyse: Løbske IC4-tog retter ny mistanke mod skandaletogets kørecomputer

Illustration: Jens Hasse/Chili

Det er et mysterium, hvordan rådgivervirksomheden Atkins kan erklære IC4-togcomputeren for 'grundlæggende sund', når de selvsamme eksperter erkender, at der er dele af computeren, de ikke har undersøgt ordentligt.

Dette paradoks trænger sig mere og mere på i den tilsyneladende uendelige skandale om de IC4-tog, som i øjeblikket holder stille på grund af en mulig fejl ved togtypens bremsesystem.

Da Transportministeriet i slutningen af oktober offentliggjorde et relativt kortfattet sammendrag af Atkins-analysen, blev IC4-togets kørecomputer frikendt for de mange anklager. Atkins slog fast, at kørecomputeren har den ønskede funktionalitet, og at de tilknyttede småproblemer ville blive løst gennem kommende opgraderinger af togsættene.

Men så kom nærved-ulykken på Østfyn 7. november, hvor bremserne svigtede på et IC4-tog, som efterfølgende var ca. 100 meter fra at brage op i bagenden på et forankørende godstog. Og straks var IC4-togets kørecomputer tilbage i det kritiske søgelys. Havarikommissionen er i øjeblikket i fuld gang med at efterforske nærved-ulykken, og ifølge Ingeniørens oplysninger retter efterforskningen sig specifikt mod IC4-togets bremsecomputer og samspillet mellem bremsecomputer og en række vitale sensorer på bremserne.

'Et spirende problem'

Det interessante er, at bremsecomputeren også er omtalt i Atkins-analysen, hvor der står følgende:

'Bremsecomputer kan være et spirende problem - yderligere analyse af fejlrapporter er påkrævet'.

Eller sagt på almindeligt dansk: Atkins-eksperterne kan se, at der er noget galt med IC4-togets bremsecomputer, men man har ikke mulighed for at undersøge det nærmere og efterlyser derfor flere undersøgelser for at afdække problemets omfang.

Og hermed er vi tilbage ved det indledende spørgsmål: Hvordan kan Atkins i hovedkonklusionen frikende IC4-kørecomputeren, når man et andet sted i analysen skriver, at en så vital del af computersystemet som bremsecomputeren har et 'spirende problem' som man ikke har undersøgt til bunds? Ville det ikke have været en god idé at tage forbehold for spirende problemer og endnu ikke analyserede problemstillinger, når man som uafhængig rådgiver går ud med noget så markant som en frikendelse af kørecomputeren?

Det er modsætninger som denne, der nu har fået politikere og eksperter til at tage kraftigt afstand fra den første uafhængige ekspertgennemgang af IC4-togets grundlæggende systemer.

En af de mest vedholdende kritikere af IC4-kørecomputeren, lektor i datalogi ved Københavns Universitet Erik Frøkjær, mener, at det pludselige fokus på bremsecomputeren efter hændelsen på Østfyn dokumenterer og retfærdiggør den kraftige kritik af Atkins-analysen.

»Den er usammenhængende, overfladisk og delvist helt uegnet som beslutningsgrundlag for noget som helst, eller for nogen som helst, i denne meget komplicerede sag,« siger Erik Frøkjær til Ingeniøren.

Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er inde på det samme, når han karakteriserer Atkins-analysen som 'helt ubrugelig som beslutningsgrundlag for IC4-togenes fremtid'.

»Når analysen peger på mulige spirende problemer og efterlyser uddybende undersøgelser, er det jo det samme som at sige, at man ikke har det fulde overblik. Det strider mod al sund fornuft at erklære IC4 for grundlæggende sundt på den baggrund,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

IC4-bremser er hyldevare

Ifølge Ingeniørens kilder tæt på DSB's IC4-organisation er hovedmistanken i øjeblikket ikke rettet specifikt mod IC4-togenes bremser, som er en velafprøvet 'hyldevare', leveret fra en helt igennem anerkendt producent.

Mistanken er derimod rettet mod forskellige sensorer omkring bremserne og IC4-bremsecomputerens evne til at modtage og håndtere beskeder fra disse sensorer.

Hvis togcomputeren har modtaget fejlbehæftede værdier fra bremsesensorer - og/eller har håndteret de indkomne værdier forkert - kan dette være forklaringen på, at IC4-togets antiblokeringssystem (Wheel Slide Protection) ikke er blevet aktiveret under en hård nedbremsning, hvilket har blokeret hjulene og sendt IC4-toget af sted på en ukontrolleret glidetur da nærved-ulykken indtraf på Østfyn.

Atkins-rapporten forsøger på ingen måde at skjule, at IC4-toget har bremsefejl. Eksperterne skriver følgende på side 24 i analysen:

1) 'Sensorer for hjulslipsbeskyttelse giver forkerte værdier'.

2) 'Tekniske årsager bag problemet med sensorer for hjulslipsbeskyttelse kræver yderligere undersøgelse.'

3) 'Bremsecomputer kan være et spirende problem - yderligere analyse af fejlrapporter er påkrævet.'

Termen 'hjulslipsbeskyttelse' dækker på jernbanemateriel både beskyttelse mod 'hjulspin', når togsættet sætter i gang, og derudover også togets ABS-funktion eller Wheel Slide Protection (WSP), der skal forhindre, at bremserne blokerer under nedbremsning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja - undskyld jeg skriver med stort.... men - please, skrot det nu. Er træt af at læse om IC4.

p.s. - ved godt det ikke er ing.dk's fejl :-)

  • 0
  • 0

Skriv hellere noget om de mulige kandidater til - lad os kalde det IC5. IC4 kommer aldrig i drift og det var allerede forældet for 10 år siden.

  • 0
  • 0

..de burde jo, undskyld mig, satme ikke have deres penge for sådan en omgang. Men kom nu videre. Dem som har udvalgt Atkins som konsulenter til det her, burde jo naturligvis irettesættes (straffes), men det bliver de selvfølgelig ikke. Hovedsagen er også bare at acceptere sunk cost og komme videre - undgå yderligere unødvendige udgifter fra nu af. Faktum er bare at toget er et absolut ufærdigt produkt, som DSB hver kan eller skal udvikle videre på. Ja, det kan godt være det giver nogle (midlertidige) arbejdspladser, men jeg synes i det hele taget ikke at det argument nødvendigvis holder som grund til at holde det her projekt i live. Det er og bliver et forsøgsprojekt, som ikke er værdigt at basere et helt lands offentligt trafikale infrastruktur på. Det er ordet "håbe" også! Det går ikke at planlægge sådan nogle seriøse ting på blot at "håbe". Så skal der være plan b og c! Jeg fatter stadig ikke hvorfor der ikke blev påbegyndt arbejde omkring 2006-7-stykker på en plan b - i stedet stod man blot og så til og "håbede" på at "det nu nok skulle gå". Og den slags spin benytter DSB sig for den sags skyld også af i endda meget høj grad i denne, hvad der ligner, nuværende præ-kollapssituation.

Undersøg nu ordentligt mulighederne for at leje materiel; ministeren giver jo i alle medier tydeligvis udtryk for at han ikke er blevet ordentligt og tilbundsgående informeret om disse muligheder. Jvf. hans konstante bisætning "..efter det som jeg har fået at vide". Personligt ville jeg selv være villig til at gå lidt under IC3-komfort-niveau mod en tilfredstillende materiel/kapacitetssituation.
Men derudover er det naturligvis fuldkommen uacceptabelt, at det højt besungne såkaldte "demokratiske folkestyre" forhaler en absolut nødvendig infrastrukturreform, hvis betydning jo nærmest ville svare til at holde fast i gammeldags landeveje i stedet for at bygge motorveje. Det her handler om fremtiden for jernbanen, og ikke kun det. Muligheder for vækst, udvikling, etc. etc. Der er kæmpe potentiale i at have en veludviklet jernbaneinfrastruktur - på samme måde som en Kattegatbro. Jeg er overbevist om, at det er sådan nogle ting vi virkelig griner og tager os til hovedet over om 30-40 år.

Og til dem, som mener at DSB er en slags offer for skiftende ministre - jeg er ikke enig. De har da haft kæmpefrihed tidligere til at gå på udenlandske eventyr uden synderlige protester. Og senest står ministeren jo nærmest frem med en slags blankocheck til at give dem 10 år mere til at fedte rundt med IC4. Ministrene er generelt ikke særligt interesserede i DSB - det kører tydeligvis som et meget uafhængigt foretagende og er en fed konstellation for staten, hvor man kan tørre problemer af på bestyrelsen og de mange direktører. Dem kan man så bare skifte ud hen ad vejen og så er det ellers "business as usual". Der er behov for at skue mod udlandet og andres erfaring, som man kunne finde på et bedre arrangement. At kyle det hele over på private hænder i frustration er ikke klogt, tror jeg. Ej heller at få en "jernbaneminister" - bureaukrati og flere unødvendige stillinger er heller ikke vejen frem. Man er nødt til at tænke "out of the box" og nå frem til en bedre kontrol og administration, helst med langt færre mellemled og diverse datterselskaber. Det burde kunne lade sig gøre, også inden for EU-lovgivning (som jo bekendt står over dansk lov).

  • 0
  • 0

...At kyle det hele over på private hænder i frustration er ikke klogt, tror jeg...

Jeg troede engang også at det var klogest at holde jernbanedriften indenfor staten. Det var lige indtil jeg prøvede at pendle over landet hver anden weekend, med både DSB og Arriva tog.
På Arriva-strækningerne oplevede jeg kun at servicen blev bedre, mens jeg hos DSB kun oplevede at servicen blev gradvist ringere.
Hvis der blev lavet et udbud på, i første omgang, hele regionaltrafikken (delt op på nogle del-strækninger), og man gav bonus for antal kunder x kundetilfredshed x rettidighed x miljøvenlighed, foruden at der selvfølgelig skulle kræves ens billetsystem for alle operatører (eventuelt administreret af Banedanmark), så ville man sandsynligvis kunne finde en god privat operatør, med bedre kvalifikationer end DSB.

  • 0
  • 0

.......I DSB og Banedanmark er et eksempel på stor politisk uforstand i omgangen og vedligeholdelsen af den struktur som vi alle på andelsbasisvis accepterer skal være tilstede i vort samfund.

Man troede eller rettere påstod at en privatisering kunne løse det problem for trafikministeren, der år efter år skulle stå til ansvar ,at malkningen af DSBs overskud blev brugt til andre formål end til vedligholdelse og forbedringer.

Delingen af DSB blev solgt med udsagn om at DSB var en ineffektiv kolos der var alt for dyr og som ikke fulgte med tiden og som sov tornerose søvn, med et alt for stort mandskabs forbrug. At det forhold at DSB ikke måtte have overskud, der kunne spares op til nødvendige vedligeholdelser og fornyelser, men skulle have den slags bevilget ved lovgivninger i folketinget med deraf kendte udsættelser, skulle være DSBs fejl .......må nok høre til i det politiske "sandhedsunivers".

Nu viser disse sandheder sig utroligt tydeligt...IC4...skinnemanglen mellem KBH og Ringsted....signalfornyelserne.....den manglende elektrificering og Storstrømsbroen.

  • 0
  • 0

Men nu er de problemer du nævner jo ikke DSB's (med undtagelse af ic4), men Bane Danmarks ansvar..
Tag en tur over i det Jyske og se, hvordan private Arriva formår at køre til tiden og kan tilbyde tv og internet i togene.. DSB må også tage lidt ansvar for at råbe op omkring bane danmark's manglende investeringer og presse politikererne her..
De analoge signaler vi har i Svendborg er jo en katastrofe gang på gang, mens der sidder nogen klaphatte i Fredericia og tror de ved noget om at styre togene her..

  • 0
  • 0

Ja men når Banedanmark tager DSB som gidsel på Lolland så er det DSBs kunder det går udover

DSB "ejes" stadig af politikerne, det gør Arriva ikke! Og Arriva skal ikke sende sine købsønsker i EU udbud......det giver en Arriva en ret stor fordel....som jeg ser det!

Og Lykketoft sidder ikke i Arrivas bestyrelse, hvilket må siges at være et endnu større held for dem :o)

  • 0
  • 0

IC4 har omkring 60 computere. Atkins har vurderet, at kørecomputeren grundlæggende er sund; men har påpeget en række problemer med bremsecomputeren. Som jeg ser det, er det netop bremsecomputeren eller dens sensorer, der er problemet her, og ikke kørecomputeren, så hvad har Atkins gjort galt?

  • 0
  • 0

-- så hvad har Atkins gjort galt?

Det, Atkins har gjort galt er, at de efter en analyse er nået frem til, at det kan betale sig at ofre ressourcer på at færdiggøre IC4, på et tidspunkt, hvor den offentlige mening siger : "Skrot dem"

  • 0
  • 0

Hvis ABS på et tog fungerer bare nogenlunde som på en bil, så er systemet lavet så det er "fail safe". Hvilket vil sige, er der sensorfejl så skal bremsecomputeren naturligvis bremse maks, også selvom det medfører at hjulene blokkerer. Uden gyldige signaler kan computeren ikke vide om der er blokade.

Fejlen her består tilsyneladende i at man tillader et sikkerhedskritisk system at have en "single point of failure". Da man ved at bremsecomputeren per design blokkerer hjulene ved sensorfejl, så er man da nødt til at antage at der bliver bremset med blokkeret hjul. Det er så ok hvis der er andre systemer, for eksempel skinnebremsen som kan tage over. Men den har man jo tilladt at køre med frakoblet.

Det er en fejl der går helt op på øverste niveau hos sikkerhedsstyrelsen: Hvorfor har man godkendt at der beregnes bremselængder, som om hjulene ikke er blokkeret, velvidende at en simpel sensorfejl kan forårsage dette?

  • 0
  • 0

Hvis ABS på et tog fungerer bare nogenlunde som på en bil, så er systemet lavet så det er "fail safe". Hvilket vil sige, er der sensorfejl så skal bremsecomputeren naturligvis bremse maks, også selvom det medfører at hjulene blokkerer. Uden gyldige signaler kan computeren ikke vide om der er blokade.

Sådan virker det ikke på en bil - heldigvis! Hvis der er fejl på ABS systemet, har man bare en normal bremse uden ABS. Det er absolut ikke fail-safe at blokkere bremserne ved f.eks. 130 km/t, bare fordi en hjulsensor holder op med at virke.

  • 0
  • 0

Sådan virker det ikke på en bil - heldigvis! Hvis der er fejl på ABS systemet, har man bare en normal bremse uden ABS. Det er absolut ikke fail-safe at blokkere bremserne ved f.eks. 130 km/t, bare fordi en hjulsensor holder op med at virke.

Vi snakker om "fare-bremse" her. Altså når du har presset bremsen maksimalt i bund. Da vil din bil naturligvis også blokkere bremserne.

Lokoføreren kan naturligvis slippe lidt på bremsen, ligesom du kan i bilen, men jeg har en ide om at det er ret svært at finde det optimale bremsepunkt for samtlige hjul på et togsæt...

  • 0
  • 0

Men afløseren for IC4 skal vel også i EU udbud, og er man så ikke lige vidt? Med hensyn til køre forbi Rødt lys, her kan man vel prøve og se hvordan toget opfører sig :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten