ANALYSE: Lobby-giganter strides om bygningers rolle i nyt energiforlig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ANALYSE: Lobby-giganter strides om bygningers rolle i nyt energiforlig

Illustration: Tom Ingvardsen

I sidste uge fik energiforskere, byggebranchen, Klimarådet og grønne interesseorganisationer, som ser energibesparelser i bygninger som en vigtig del af en effektiv grøn omstilling, en ny og måske lidt uventet allieret i diskussionen om indholdet i det næste energiforlig.

Læs også: Byggebranchen: Klare mål skal sikre energibesparelser

Den nye allierede er Dansk Industri, som på en konference på Christiansborg i sidste uge for første gang meldte tydeligt ud, at man anbefaler en ambitiøs spareindsats frem mod 2030 af næsten samme størrelse som den nuværende. Og at indsatsen også skal omfatte reduktion af energiforbruget i bygninger.

Det står i modsætning til en anden magtfuld interesseorganisation, nemlig el/energiselskabernes brancheforening, Dansk Energi. Dansk Energi har længe lagt op til, hvad de kalder ’et opgør med dogmet om, at vi skal spare på energien uanset energikilde og tidspunkt’.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Og på konferencen klargjorde afdelingschef Kamilla Thingvad derfor, at Dansk Energi mener, at vi bør minimere energispareindsatsen til det absolut nødvendige, som er EU's sparekrav. Og de mener samtidig ikke, at energibesparelser i bygninger skal fremmes med støtte.

Udmeldingerne er interessante, fordi begge de to organisationer anses for at have gode relationer til regeringen – og derfor sandsynligvis har indflydelse på de diskussioner, som i øjeblikket foregår i regeringen om udspillet til et ny energiforlig. Et udspil, som de fleste forventer, vil komme lige omkring påske.

Kun industribesparelser skal støttes

Dansk Energi, som havde arrangeret konferencen, har analyseret sig frem til, at en opfyldelse af EU's krav vil betyde en besparelse på 5,8 PJ årligt – hvor den nuværende spareforpligtigelse er på 10,1 PJ.

Men organisationen mener samtidig, at hovedparten af denne reduktion vil komme af sig selv via andre eksisterende eller vedtagne reguleringer – for eksempel høje energipriser, bygningsreglementet og effektiviseringskrav i fjernvarmesektoren – og derfor er det blot besparelser i industrien og udskiftning af oliefyr med varmepumper på tilsammen 2,4 PJ, der reelt skal støttes. I alt til en udgift på mellem 350-550 mio, kroner årligt.

Læs også: Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen

Til sammenligning kostede det i 2015 energiforbrugerne omkring 1,5 mia. kroner at realisere målet om 10,1 PJ energibesparelser.

Her over for står så DI Energi, der som nævnt slår et slag for en noget mere ambitiøs energispareindsats på 9 PJ om året – og hvor branchedirektør Troels Ranis ikke tøver med at kalde Dansk Energis udmelding for ’konservativ’.

Pulje til både byggeri og industri

Dansk Industri mener samtidig, at energieffektivisering skal ske både i industrien og i bygninger. Konkret i form af to forskellige målrettede puljer med hver deres design, hvor spare-opgaverne udbydes.

Læs også: Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger

DI begrunder sit synspunkt med, at teknologiudviklingen inden for energieffektivisering vil medføre, at der fremover vil komme langt flere lavthængende frugter i begge sektorer. Derfor mener DI, at de 9 PJ besparelser om året kan realiseres for 1 mia. kroner mod den gamle og stærkt kritiserede energispareordning, der i 2015 brugte 1,5 mia. kroner for at opnå næsten samme mængde besparelser.

Samtidig anfører DI også, at en ambitiøs indsats inden for energieffektivisering vil forbedre dansk konkurrenceevne.

Læs også: Smart grid-system skal udnytte Samsøs vedvarende energi

En ting, som begge parter – og mange andre – er enige om, er dog at afskaffe den eksisterende og stærkt kritiserede energispareordning, som energiselskaberne står for og som løber frem til 2020. I stedet skal puljer til energibesparelser udbydes i fri konkurrence for at sikre den laveste pris, og pengene til puljerne skal bevilges over finansloven.

Dyr energispareordning forsvinder

I den eksisterende ordning skal energiselskaberne som bekendt finde og/eller realisere energibesparelser og kan til gengæld opkræve udgifterne til dette over energiregningen.

En ordning, som er blevet kritiseret af blandt andre byggebranchen, FRI og De frie Energiselskaber for at være for dyr og lukrativ for selskaberne ved at give dem mulighed for såkaldt krydssubsidiering i energikoncernerne.

Også Rigsrevisionen har været efter myndighederne for manglende tilsyn med ordningen. De fandt det utilfredstillende, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har sikret, at de indberettede energibesparelser er realiseret til færrest mulige omkostninger.

Læs også: Mangel på kontrol gør energispareordning til tag selv-bord

Ud over at være en meget dyr ordning, påviste flere evalueringer, at ordningen støttede spare-projekter, der ville være foretaget alligevel, ligesom der undervejs – med pressens hjælp – blev opdaget decideret svindel med ordningen. For eksempel med hulmursisolering.

Læs også: Svindel og fejl stopper tilskud til hulmursisolering

Dansk Energis skrabede tilgang til energibesparelser ses derfor af mange som en naturlig følge af, at energispareaftalen udløber i 2020, og at selskaberne derfor ikke mere har adgang til den lukrative energispareopgave.

Ligesom Dansk Energis medlemsvirksomheder jo nu engang har en kommerciel interesse i, at danskerne bruger så meget – eventuel grøn – energi som muligt.

Danfoss på barrikaderne

På den anden side hænger Dansk Industris mere ambitiøse udmelding om besparelser på 9 PJ årligt utvivlsomt sammen med, at medlemskredsen tæller flere store virksomheder med speciale i energieffektivitet. Et eksempel er Danfoss, der tidligere har meldt klart ud om sine interesser i en ambitiøs energisparemålsætning.

Læs også: Danfoss: »Vores skrækscenarie er et ukonkret og smalt energiforlig«

Disse virksomheder presser sandsynligvis på for at få øget ambitionerne og dermed sikre muligheden for at få afprøvet og udrullet nye, integrerede og fleksible systemer inden for landets grænser. Løsninger, som samtidig kan reducere energiforbruget markant – sådan som en kreds af virksomheder fortalte i Ingeniøren sidste år.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

Politikere vil spare

På konference deltog også en god håndfuld energipolitikere fra de partier, der skal være med til at forhandle en ny energiaftale.

De sagde meget overordnet ja tak til, at energibesparelser skal prioriteres og også til at sætte besparelserne i udbud.

Læs også: Minister inviterer til krisemøde om energispareordning

Ikke mindst Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, der mente, at udbygning med vedvarende energi altså for længe har fyldt for meget i forhold til energibesparelser.

Hvem regeringen vælger at lytte til i de igangværende forhandlinger forud for et oplæg til energiforlig, er et særdeles åbent spørgsmål: Den skrabede og billige – eller den dyrere og mere fremadrettede.

En konference den 8. februar, arrangeret af den borgerlige tænketank Cepos, giver dog et lille vink om regeringens prioriteter.

Læs også: OVERBLIK: Den nye regerings ambitioner på energi- og klimaområdet

Her fremviste finansminister Kristian Jensen (V) – og ikke energiministeren – ’En idealtype for en omkostningseffektiv energipolitik’, som indbefattede, at man vil afskaffe den gamle energispareordning og erstatte den med en forhøjelse af afgiften på procesenergi i industrien.

Som udgangspunkt langt fra de to organisationers forslag om udbudspuljer. Om de får held til at ændre noget, vil tiden vise. Endnu har vi ikke set det færdige udspil fra regeringen.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Hvem i alverden tror at selskaberne har set det som “ den lukrative energispareopgave”
Det er da en misfortolkning af dimensioner af Ingeniørens journalist, Sanne Wittrup.
Tværtimod har energiselskaberne hadet energispareordningen fordi den var burokratisk, omkostningstung, og myndighederne nærmest umulige at få en dialog med, om de mærkværdige bestemmelser.

  • 2
  • 0

benytte lejligheden til at løfte os over dogmet at energibesparelser kun kan finde sted på matriklen.
Lad os spare ressourcer hvor det er billigst. Uanset hvor i kæden det sker.

  • 2
  • 0

Energibesparelser på matriklen er svært nok i sig selv.

De unge mennesker i huset har fundet ud af, at stille fremløbstemperaturen op, så indetemperaturen er 22 til 25 C, så de kan løbe halvnøgne rund. Når man så løfter pegefingeren over energifrådset, er svaret at et par grader på temperaturen ikke betyder det store, huset er jo vel-isoleret.
Problemet bliver endnu værre, når de skal ud i vinterkulden, så gider de ikke tage behørigt tøj på, hvilket medfører snue o.a samt krav om endnu højere indetemperatur ( skruen uden ende ).

Læren af ovenstående er i min optik, at afgifter, energipriser o.a ikke hjælper det store om man kan stille på shunten, der må en anden form for styring på det samlede energi-problem.

  • 1
  • 0